Aflevering af bestilling - Safre

Safre faldt sammen, alt blev sort for hendes øjne og hun forsvandt hen.

* Det var ikke så godt * Var Hadrians første tanke, men heldigvis var hun faldet sammen i sengen så Hadrian kunne bare gå hen og fjerne våbnet forsigtigt.

Safre var stadig helt væk, hun lå bare slapt i en arkavet stilling.

Hadrian vidste ikke helt hvad han skulle gøre så han lagde hende bare tilrette i sengen. Det her var ikke helt godt men Hadrian havde ikke travlt og Rose havde nok ikke taget fysisk skade.
Hadrian gav sig til at pakke våbenet sammen. Han havde ikke travlt og hun måtte vågne på et tidspunkt.

Safre begynde at komme tilbage, hun åbnede forsigtigt øjnene, hun var stadig svimmel. Hun turde ikke bevæge sig for meget.

Hadrian var i mellemtiden gået ud på altanen og tændte en cigaret. Han måtte bare vente til hun vågnede. Det var ikke lige hvad Hadrian havde forventet men i det mindste virkede jakkesættet.

Safre rørte forsigtigt på sig. Hun havde voldsomt kvalme og havede det som om hun kunne kaste op hvornår det skulle være. "Hadrian" Hviskede hun svagt.

Hadrian slukkede cigaretten ude på altanen og gik ind igen.
" Er du okay, jeg tror du gik i chock, husker du hvad der skete? " Sagde Hadrian spørgende for at kunne bekræfte at der forhåbentligt ikke var sket noget slemt.

Safre tog sig til hovedet hun fik en dunrende hovdepine. "Nej jeg kan kun huske du bad mig finde en metal kuffertfrem." Hviskede Safre nervøst.

Hadrian vurderede han lige ville vente med at fortælle det hele.
" Har du brug for et glas vand "

Safre nikkede forsigtigt.

Hadrian gik ud på badeværelset og hældte et glas vand op som han gik tilbage med.
" Værsågod, og jeg kan sige at jakkesættet fungerer perfekt " Sagde Hadrian opmundrende.

Safre tog taknemligt imod glasset og tømte det hurtigt. "Det var sikkert derfor jeg fik det dårligt" Safre så ned. "Undskyld"

" Det gør ikke noget, jeg skulle ikke havde presset dig " Sagde Hadrian undskyldende, men Hadrian var inderst inde tilfreds ved at teste andres grænser og Hadrian var meget tilfreds med jakkesættet.

Safre lagde sig igen. "Undskyld undskyld undskyld at jeg er så svag hr. Hadrian."

" Nej der er ingen grund til at undskylde " Hadrian var ærligt talt begyndt at blive en smule irriteret over undskyldningerne.

Safre så ned, hun kunne godt mærke hans irritation. Hun satte sig forsigtigt op.

* Bare hun ikke siger undskyld igen * tænkte Hadrian, " Du har det vel ikke dårligt vel? "

"Ja jeg har det meget skidt, jeg skal nok gå. Glæder mig at jakkesættet passer og virker." Safre rejste sig forsigtigt men hun var meget usikker og rystede stadig voldsomt.

" Er du sikker på at du ikke bare lige skal slappe lidt af, er du svimmel ? " Hadrian ville ikke havde at hun fik det dårligt og besvimede på vej hjem

"meget" hviskede Safre. "Men jeg vil ikke forstyrre Dem yderliger.!" Safre så ned.

" Okay jeg forstår hvis du godt bare vil hjem " Hadrian hentede den lille metal håndkuffert med betalingen.

Safre så på kufferten. Det var jo den hun ville komme for.

" Tak for at du leverede " Sagde Hadrian mens han gav kufferten til Rose

Safre smilede venligt tog kuffertterten, bukkede elegant. "Altid en ære og sig til hvis der er andet De ønsker."