Solskin - Safre

sted: en gade i centrum
omgivelser: en del mennesker som handler eller bare går rundt
vejr: solskin, ingen tegn på regn.

Nikolas sad op ad en væg og kiggede op på himmelen, ingen skyer, godt. Han havde fundet ud af, at hvis man sad stille sådan her længe nok, så ville mennesker smide penge hen til en, så det gjorde han. Han havde beskidt og efterhånden rimelig slidt tøj på, når han engang havde fået samlet penge nok, ville han få gjort noget ved det.

Safre kommer gående med en stofrolle med noget blåt gemmensigtigt stof. Hun fik øje på nikolas og gik forsigtigt hen til ham. "Er de ikke tørstig min gode herre?" sprugte hun og smilede venlig. Hun havde en lårkort grå kortærmet kjole med hætte og et par højhælede sandaler/støvler der gik op til knæet.

Han kiggede forskrækket op på hende, hvem var hun? "Hvorfor?" spurgte han mistroisk.

Safre smilede venligt. "Det er en varm dag og mange glemmer at drikke nok, og det virker ikke som De selv husker at drikke nok."

Han så stadig mistroisk på hende, "Hvad betyder det for dig, om jeg får nok at drikke?" spurgte han undrende.

Safre så ned. "Du liner bare ikke en der kan tage sig af sig selv og hvis nogen ikke gør det er der ingen der gør det!" Sagde hun hårdt og begynde at gå væk fra ham.

Han så undrende efter hende, "undskyld, det var ikke for at fornærme dig?" sagde han forvirret.

Safre vendte sig om imod ham og smilede. "Jeg vil bare hjælpe men hvis du ikke har brug for hjælp er der jo ikke så meget at gøre." Sagde hun venligt og varmt.

Han tænkte lidt over det, måske var der ikke noget at risikerer ved at tage imod et glas vand? "jo ... jeg tror godt jeg kunne tænke mig et glas vand ..." sagde han en smule tøvende.

Safre lyste glad op. "Vand, te, sodavand, is bare sig frem jeg giver gerne." Sagde hun med et smil og blinkede til ham.

"øhm ... bare et glas vand" sagde han, ikke helt tryg ved situationen.

"Okay, har du tvavlt? Venter du på nogen eller noget?" spurgte Safre venligt og studerede ham. *Nøj hvor den knægt trænger til rent tøj!*

Han rystede på hovedet, "nej ... det gør jeg ikke" for sent gik det op for ham, at han burde have løjet her, nu vidst hun at han var alene og at ingen ville lede efter ham, hvis han forsvandt ...

"Jamen så har du jo tid til at spise kage med mig!" Sagde Safre muntert, hun fik julelys i øjnene ved tanken om kage.

Han så lidt mistroisk på hende, men tanken om gratis mad var for stor en fristelse ... hun virkede heller ikke som den typiske dusørjæger, eller hvad det nu var han havde hyret. "joe ..." sagde han tøvende.

"Så kom!" Hun hoppede glad på stedet og hvis hun havde haft sine hænder fri ville hun have hevet ham op.

Han rejste sig og fulgte en smule mistroisk efter hende.

Hun smilede venlig og førte ham over til en af sine ynglings cafeer.

Han fulgte efter hende i et par meters afstand, "hvor går vi hen?" spurgte han uroligt.

"min ynglings cafe, de har de lækreste cup-cakes. Hvordan kan det være du har så laset tøj på?" spurgte hun og vendte sig om for at gå baglens så hun kunne studere ham.

"Mit andet set er til vask" sagde han ærligt, det var endnu mere beskidt end det her og havde virkelig trængt til at blive vasket.

"Okay så, uh cupcakes cupcakes!" Sagde Hun muntert og hoppede afsted.

Han kiggede underligt på hende, "cupcakes?" sagde han spørgende

"Ja, du får at se hvad det er for nogle, de er helt ufarlige. Eller er der noget du ikke kan tåle?" Spurgte hun muntert.

"øh ... det tror jeg ikke, er det normalt ikke at kunne tåle dem?" spurgte han forvirret.