Running time - Dylan

Dylan blev stående og lyttede til hele samtalen, og så lidt ned i trinet under ham. Til sidst endte han faktisk med at sætte sig ned. Han behøvede ikke rigtig høre mere. Jennifer betragtede Matthew, og rynkede på næsen "Stop making fun of me!" brummede hun, og fnøs så. Men så ikke ud som om hun havde tænkt sig at tage kampen op med ham omkring det. Istedet bed hun sig lidt i læben og rynkede panden inden hun så sig om igen "Dylan!" sagde hun så højt. Hun havde nogen lunger der sagde spar-to! "I'm coming back to get you, I promise, just.. take the time you need. I'll be there" afsluttede hun, og fangede så Matthews blik og rakte ham et lille firkantet kort "Jeg går nu.. giv ham det her" sagde hun så og vendte ryggen til og gik hen til døren og ud.
Dylan var gået ovenpå og ind på Matthews værelse. Han havde ikke kunnet undgå at høre Jennifers stemme, og ord, men han var gået ud på badeværelset og havde lukket døren bag sig på klem. Han trængte til et bad.. sådan.. rigtig meget.Han fik hurtigt sit tøj af og kravlede så ind under vandet som han havde tændt, og skruet op for varmen så der hurtigt blev helt dugget til af fugt Han sukkede tungt. He should leave.. he should leave Matthew alone, to get his life under control again, he should've gone with Jennifer. But.. He was being ridicoulos. Stupid even. He should pack his things and leave. Han sukkede.. han ville gøre det imorgen, han kunne ikke gøre mere idag, han var nød til lige at falde lidt ned.. vænne sig til tanken om at være sammen med mennesker han ikke kendte som kendte ham. Det var en sær tanke. Men det gjorde Matthew heller ikke.. og han ville også helst være fri. Christ... He kinda missed talking to Toby. But he wouldn't be able to talk to Toby about this anyway. Han sukkede og lænede sit hoved tilbage mod væggen bag ham.

Matthew smilede kort og himlede bare med øjnene, det gjorde han heller ikke. Lidt måske. "His not comeing down, dont yell at him!" sagde han højt og knurrede, pisse irriterende, hvorfor var hun så dum? Behøvede han blive ved med at gentage sig selv, han havde jo lige sagt at Dylan ikke gad snakke med hende! "You are not comeing back here!" sagde han så højt og nedstirrede hende, han tog i mod kortet for at kaste det efter hende ud af døren.. bitch.. not in a million years he was going to do something for her! Bitch! Han låste døren efter hende og sukkede bare højlydt, hvad fuck gjorde de så nu? Han gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet og stirrede tomt på det.. hvor var Toby? Han fandt en telefon frem og bestilte nogen burgere til ham og Dylan.. og promfritter eller sådan noget.. for han var sulten. Han satte sig ned ved køkkenbordet, "Hun er gået" sagde han højt hvis Dylan ikke lige havde opfattet det endnu. Han sukkede det hele var bare.. han ville ønske at.. Han så op da et eller andet tungt ramte gulvet i køkkenet, han fik øje på Toby der stod i døren og smilede sådan lidt skævt. Han havde lige sat en kuffert fra sig, den han havde haft med sig ude ved ham som Matthew troede han aldrig ville komme hjem fra igen. Han rejste sig med det samme og gik mod Toby, han gik langsomt, for han var ikke sikker på hvor meget uvenner de var.. eller om det hele bare var glemt igen. "Matthew" sagde Toby så, og Matthew kunne ikke strække den længere så han tog de sidste skridt og hev Tobys spinkle krop ind til sig og knuste den lidt, det var rart.. "Your killing me!" råbte Toby så højt han kunne, hans krop var begyndt at knirke lidt så Matthew satte ham fra sig. "Just missed you.. alot.. " mumlede han og sukkede og tog et skridt tilbage. "Thought you where never comeing back" sagde han så og sukkede, han havde nok savnet ham lidt mere end.. hvad han havde tænkt over.. yearh. "Lol" sagde Toby bare og hev så sin kuffert mod trappen. "Øh Toby!" råbte han og skyndte sig efter ham, han havde ikke skiftet hans lagner endnu! "Toby ehm.. Dylan har sovet på dit værelse.. og vi har ikke lige.. skiftet lagnerne endnu.. sorry.. jeg gør det nu.. bare gå ned i køkkenet, jeg har lige bestilt aftensmad!" sagde han og skyndte sig forbi Toby på trappen inden han kunne nå at sige ham imod, og ind af døren til Tobys værelse. Han åbnede et vindue og skyndte sig så at skifte lagnerne.

Dylan gjorde sig færdig og rejste sig og fik tørret sig og ryttet lidt op efter sig. Han gik ud på Matthews værelse snurret ind i håndklædet, og derefter ind i hans.. walk-in-closet-ting.. Det var vidst Matthews eneste feminine side. Tøj. Det var enkelt, der var ikke så meget at vælge imellem.. måske skulle han lige vaske lidt tøj inden han tog tilbage.. det kunne han gøre senere. Han fik tøj på og gik ud derfra, og nedenunder.. det kunne godt virke som om det havde tænkt sig at trække op til regn, men så alligevel.. det kunne bare være fordi himlen var lidt mørkere nu hvor det var aften. "Matthew, I'm gonna go for a short walk don't wa..." han stoppede så brat op han nær var faldet over sine egne fødder da han fik øje på Toby. Shit. Han blev ildrød i hovedet, og hans tunge blev tør som sand og han... havde absolut ingen ide om hvad han skulle sige. Så han sagde ikke noget det første minut. Indtil det blev for akavet og han så ned i gulvet "Sorry.." mumlede han. Not Matthew... right. "Hey..." forsøgte han sig så igen og sank stille, inden han så på Toby. "I'm... I'm gonna.." han hakkede temmelig meget i det. God this was upsetting. Han gjorde en håndbevægelse mod døren "Go.." mumlede han så og vendte sig mod døren som han så hurtigt som muligt fik lukket sig ud af. Oh my god.. Han havde lyst til at synke ned langs med døren, og marinere i sin egen skam, men det fungerede ligesom ikke rigtigt.. nej, det var bedre at bevæge sig. Udgangsforbud eller ej. Så han smuttede ned langs med sidegaden der gik parallelt med Matthews og Tobys hjem. Og lod tankerne få frit spil.

Matthew skyndte sig ind på Tobys værelse og fik hurtigt ordnet det hele, han kunne høre nogen på trappen og skyndte sig ud, "Det er klart!" sagde han hurtigt fordi han forventede det ville være Toby der var på vej op for at se hvorfor det tog så lang tid.. men i stedet for var det Dylan der var på vej ned.. Dylan.. ups.. han havde glemt at Dylan stadig var der, og han havde glemt at fortælle Toby at Dylan stadig var der! "Dylan vent!" råbte han og skyndte sig efter ham ned af trappen.. men Dylan var allerede kommet ned, og var begyndt at snakke, og stoppede.. og åh.. nej! "Hey Toby.." brummede han og sukkede opgivende, "I think we need to talk" sagde han så og kørte en hånd gennem håret. Toby holdte en hånd op og rystede på hovedet "Its okay" sagde han og rejste sig og gik hen til Dylan han ville give ham et kram, men Dylan bakkede mod døren.. så han ikke lidt syg ud? Han var allerede ude.. og nu var det lidt for sent.. argh! "Im going after him!" sagde Matthew hurtigt og skyndte sig efter ham, men Toby kom løbede efter ham allerede med jakke på og hoppede i sine sko. "No i am.. i need to talk with him.." sagde han så og så var han ude af døren, og Matthew stod tilbage som en lille efterladt missekat på dørtrinnet.. eller var det babyer? Eller hundvalpe? Måske. Han gik tilbage til køkkenet og sukkede opgivende, what to dooooo.
Toby løb alt hvad han kunne, han fulgte den nye duft af Dylan, som han ikke havde glemt.. desuden var den meget stærk i huset nu.. han havde boet der ret længe efter hånden. Han fandt ham og skyndte sig efter ham, "Hey Dylan stop!" råbte han og kom op på siden af ham og gik ind foran ham, han skulle lige.. have luft igen.. "Sorry" gispede han og rakte så ud efter ham og trak ham ind til sig i et kram, så godt som han nu kunne, og han krammede ham.. alt hvad han ville.
Han trak sig tilbage efter et par meget lange sekunder, "Sorry" hviskede han og sukkede og prøvede at finde ud af hvor han skulle kigge hen.. han stod og trippede lidt igen. "So thats how this is going to be.. you.. running away every time you sees me?" sagde han og prøvede at joke lidt, "No okay.. sorry.. i just mean.. you dont have to.. im not mad.. or sad.. og anything.. and i just.. i missed you a bet.. just.. yearh.. can we maybe talk about it? You want a beer somewhere? Come on.. give me a chance?" sagde han forvirret og trippede lidt igen.. shit det var koldt!

Dylan trak den hætte der var på hans trøje op over hovedet og stak sine hænder i lommerne. Han var ligesom lidt for optaget af sine egne grublerier end at tænke på kulde. Der gik kun et par minutter før han blev indhentet af Toby. Dylan stoppede op da Toby gik ind foran ham, og så lidt tøvende på ham. Det rykkede lidt i ham da han rakte ud efter ham.. han havde ikke helt glemt den der blodnæse fra sidst, men han stoppede ham ikke da han trak ham ind i et kram, selvom det overrumplede ham så meget at han ikke gengældte det før han efter noget tid tøvende løftede sin arm og lagde den omkring Toby. Han så lidt ned i asfalten da Toby jokede.. men det havde faktisk været hans plan. Eller han skulle jo hjem den følgende dag, han havde bare ikke rigtig.. luftet ideen for nogen endnu. Men det var jo bedre sådan, også nu hvor Toby var kommet hjem så han kunne få sit værelse igen, og være sammen med Chad.. eller hvad de nu hed.. den dersens anden varulv han så, eller.. Matthew eller.. hvem der nu passede ham. Han så lidt på Toby igen da han sagde han ikke var vred, og havde savnet ham. Det fik ham til at ligge hovedet lidt på skrå, lidt forhåbningsfuldt, men bange for hvor skrøbeligt det måtte være. Dylan rømmede sig stille og nikkede så "I'm sorry.. really.. I am, it's not.. something.. anything, actually.. Of course I can give you a chance" skyndte han sig så at sige, og sank. "I was actually hoping you were going to give me a second chance" prøvede han så og smilede lidt forsigtigt til ham. "I was.. just gonna take a walk and clear my head.. I found my family, I'm... moving home tomorrow" sagde han så blidt. Oh god.. ordende brændte i hans hals som syre. Det gjorde ham mere berørt end han ville være ved, men han ville ikke snakke om det. Og han ville ikke vise det. Ikke nu, det var ikke det som det skulle handle om.

Toby smilede lidt tøvende, wow det her var lidt ligesom at invitere en pige ud.. mega akavet.. og han var pisse bange for om Dylan ville sige ja eller nej.. han havde virkelig brug for en chance mere.. han vidste jo godt han havde været en mega idiot! Det havde bare lige taget ham lidt tid at komme over det.. det hele sådan set.. men han var her nu.. og han havde ikke tænk sig at stikke af igen.. han skulle selvfølgelig snakke med Matthew også.. men det kunne vente.. de var gode venner igen.. det kunne han mærke.. de blev altid gode venner igen. "Oh.. okay.. thanks!" sagde han glad og sendte ham så et rigtig smil, "What? Why? you.. oh.. oh.." stammede han lidt og lukkede øjnene "Please.. forget about that.. its so.. omg.. i hate my self for doing that to you guys.. its so embarrassing.. sorry.. i dont.." hviskede han og slog ud med armene "I wasent myself.. and.. i was just.. i dont know.. maybe it was heat.. and.. stuff.. and i just.. i dont know.. but i dident mean that.. what i said.. i dont hate you.. i dont hate Matthew.. you to are my best friends.. im so sorry.. for that thing.. just please... forget it" sagde han og sukkede og rystede på hovedet.. fuck altså! "Oh okay.. im gonna walk with you then!" sagde han og begyndte at gå, men stoppede så op da Dylan sagde han flyttede hjem, han vendte sig mod ham. "Really!!??" råbte han og slog armene om Dylan en gang til. "OMG THATS AMAZING DYLAN! IM SO HAPPY FOR YOU!" råbte han så alle på gaden stoppede op og gloede.. han var ligeglad. Han slap ham igen og smilede stort, "So you remeber? Or did Matthew help you find them?" spurgte han glad og smilede stort.. "Im so.. happy.. i come visit you! Omg! I wanna meat your family.." grinede han bare og gik vider.

Dylan fulgte ham lidt med øjnene. Han trak svagt på smilebåndet.. der var ikke rigtig nogen som Toby der kunne løfte Dylans humør lidt. "Actually I can't remember any of them.. And they kinda found me" indrømmede han så og smilede lidt mere til ham, for han var bare så glad. Han gengældte hans kram ordentligt igen. "Yeah.. you should come by, I think they're nice people" hviskede han og sukkede lidt lettet. God.. he was just so great, and he had missed him so so so soooo much. "I just.. I haven't told Matthew that I'm going back yet" mumlede han og slap Toby en smule igen "Han har virket meget... frustreret, jeg tror jeg har givet ham mange bekymringer.." mumlede han lidt frustreret. "God.. I'm so glad you're back, I think he needed you home, and I'm like.. so bad at remembering to cook" indrømmede han. Oh god.. han læssede bare ud. Ud til stakkels Toby der lige var kommet tilbage, men han.. fuck. He just.. He really missed him. He understood if Matthew had missed him too. Han fulgte med ham tilbage mod lejligheden og så lidt på døren før Toby braste ind fordi... sådan var Toby. Han var sådan en ubekymret type, og det tog lidt af bekymringerne af Dylans skuldre.

Toby nikkede og smilede "Its lovely!" sagde han glad og lavede nogen gadedrenge hop ned af gaden, fordi.. ja.. han var glad! Og nu var han venner med Dylan igen, og det var dejligt! "I would love to meet them!" sagde han glad og vendte sig mod Dylan for ligesom at vente lidt på dem.. han grinede lidt og smilede så "Okay.. maybe.. i dont know.. he dident like you at first.. but it seems like you are good freinds now right?" sagde han og smilede til Dylan, "Maybe a bit more? Or?" spurgte han så og så væk kort og blinkede inden han vendte sig om og hoppede videre.. Dylan should se his face.. mhmm. "Hah!" råbte han bare og lavede et mega hop! Fordi det var bare.. mhmm! Og nu fik han også varmen, det var skønt! "Tell him when we get back, im sure he would be happy for you too" sagde han så vendte sig mod Dylan og sendte ham et varmt smil. Da de kom inden for trak han sine sko og jakke af, det duftede af mad.. underligt? Han gik ud i køkkenet og fik øje på take out boksne.. "Oh.." grinede han og smilede til Matthew, han satte sig ved bordet og kiggede lidt på sine valgmuligheder og lavede et grimasse. "Jaja.. jeg ved godt du hader fast food.. men jeg vidste jo ligesom ikke du kom hjem idag.. du kan lave mad til mig imorgen" sagde Matthew og trak på skulderen, han fik så øje på Dylan "Hey?" sagde han forsigtigt, og prøvede at fange Dylans blik. "Are you okay?" spurgte han blidt og så på Dylan.

Dylan smilede til ham og fulgte med ham. "Nah, sometimes it kinda feels like he wants to hate me a little bit.. but then it seems to go away.. so I guess that's good" mumlede han, og nikkede så "We're friends now" sagde han blidt, og stivnede lidt i masken da Toby spurgte om de var mere "N-no!" hakkede Dylan. Jeez, fucking.... Han gned fiercely på sine røde kinder da Toby så væk. No.. no. Da de kom indenfor fik han trukket sit overtøj af i en lidt mindre hastig bevægelse end Toby og så kort efter ham, inden han hang det på plads. Så fulgte han efter ham ud i køkkenet hvor Matthew også stod. Han mødte Matthews blik og nikkede så "I'm fine" sagde han blidt og smilede lidt til ham. He wasn't. Two things were wrong the minute he saw Matthew. He knew instantly that he was going to miss him more, than Matthew would ever miss him. Secondly.. he felt like.. after today they probably weren't going to see each other again. Like ever. Hele seancen da Dylan ville hjem.. den måde Matthew havde fortalt at deres packs ikke rigtig.. kunne sammen. Det var som om et eller andet inde i ham pludselig vejede hundrede tons, og han gled ned og sidde. Han så ikke på Matthew mere, han så på sine hænder på bordpladen. På Toby. Prøvede at smile lidt, følge med i samtalen.. betød det ikke også at Toby ikke ville kunne besøge ham? He was going to lose the only people he knew. He was not okay. He was scared, and he missed them already. Eftersom de andre begyndte at spise, vågnede han ligesom lidt op igen. Det var nok bare en slags hjem ve.. det var barnligt. Han kunne godt klare sig, han var praktisk talt voksen. Hans familie ventede på ham.. Han tog en bid af en pommes frit og vendte opmærksomheden mod Toby, der snakkede lystigt. "What have you been up to?" spurgte han så oprigtigt interesseret, for at slippe sit hoved bare for et øjeblik.

Matthew så stadig på Dylan, han nikkede forsigtigt, han virkede ikke til at have det fint.. måske de lige skulle snakke sammen når de havde spist? Det var måske en god ide, også efter alt hvad der var sket. Han smilede så bare forsigtigt tilbage og spiste videre imens Toby fortalte Dylan alt hvad han havde lavet de sidste to uger.. hvorfor havde han overhovedet været væk så længe? Han lyttede ikke rigtig efter han var et andet sted, men ud fra hvad han kunne høre så lød det til at Toby havde haft det rigtig godt, hvor han nu end havde været, han var helt oppe at køre. Toby ryddet op efter aftensmaden, "Skal vi ikke se en film? Alle tre? Jeg kan lave popcorn!" forslog Toby og gik med det samme igang med at åbne en pakke. "Øh.. jov Toby vent lige" mumlede Matthew og fangede Dylans blik. "Jeg har brug for lige at snakke med Dylan.. alene.. men øhm.. skal vi ikke sige om en time så ser vi film? Så kan du også lige pakke ud igen og vende dig til at være hjemme?" spurgte han blidt og smilede til Toby. Toby stod lidt og stirrede på pakken og nikkede så, "okay, en time!" sagde han højt og hentede sin kuffert og gik oven på.. godt så alene. "Dylan" sagde han stille og vendte sig mod ham og kiggede forsigtigt op, "Tell me whats wrong.." hviskede han og tog et skridt frem mod ham og lagde så langsomt en hånd mod hans kind og løftede hans ansigt en smule op ad, så han ikke stod og kiggede ned på sine sko. Han skævede kort til trappen og smilede så forsigtigt, Toby var ikke typen der stod og lurede. "Tell me" hviskede han og bøjede sig forsigtigt over ham og trykkede sine læber mod hans.. han kunne bare ikke.. lade være.. se ham lige! Åhh.. åh!

Dylan lyttede og smilede lidt til Toby. Han var ret glad for at han havde haft det godt, det havde ligesom også været en af de ting han havde tænkt ret meget over.. Da de var færdige rejste han sig med Toby for at hjælpe ham med at rydde lidt op. "Sounds cozy, we could do that" medgav Dylan så, og smilede kort inden Matthew fangede hans opmærksomhed. Han skævede efter Toby, og satte så de der tallerkener han havde stået med i hænderne fra sig på køkkenbordet ved vasken og vendte sig mod Matthew "Mmhm?" mumlede han, og mærkede frustrationen da Matthew spurgte ham hvad der var galt. He had to rehearse his pokerface, whatever he did it was shit since Matthew could still detect he was a bit upset. Han fik heller ikke rigtig tid til at nærstudere gulvet og komme frem til en god forklaring, for han tvang hans ansigt opad så han kunne se på ham. Og omvendt. Hvorefter han trykkede sine læber mod hans. Det gav et lille gib i Dylan der ikke helt var van til det endnu. Ikke fra Matthew i hvertfald.. selvom han nok heller ikke ville være det hvis det var nogen andre. Han havde jo forsøgt at slå Chris ned med en lampe ikke? At least he didn't have that kind of problem with Matthew. Han lænede sig lidt ind i kysset, og han havde lyst til at række ud.. røre ved ham, crawl under his skin and stay there. But he couldn't. He knew he couldn't. Til sidst slap han alligevel hans mund og sank kort, the taste still lingering on his bottom lip. "I'll.. go tomorrow, I'm going home" hviskede han så stille. "Nothing is wrong, it's... good.. everything is fine actually, I'm just.. It's difficult for me to adjust to new places, it's good that Toby is home though in your case. You'll get some more space and everything will turn back to normal in a couple of days" mumlede han og trak en smule på sine skuldre. "I'm just a bit over-tensed about it.. it's nothing to be tense about anyway" sagde han så og smilede svagt til ham. Det var jo også bedre sådan.

Matthew slap langsomt hans læber igen men åbnede ikke øjnene han lænede bare sin pande mod hans og sukkede dybt.. han var så skide frustreret.. hele tiden.. åh.. og det gjorde undt at tænke så meget over tingende, han havde mentalt hovedpine.. hvis man kunne kalde det det. "Hvad?" hviskede han stille og lænede sig tilbage og åbnede øjnene så han kunne se Dylan ind i øjnene.. "Hva?" hviskede han lidt højere og lukkede øjnene igen.. åh gud. "No you are not.." sagde han så lidt højere, "No.." sagde han og skubbede ham tilbage mod væggen ved siden af køleskabet, han lod sine fingre glide ned over hans overkrop og fik fat om hans håndled og trak dem langsomt op over hovedet på Dylan, "Mhmm.. no.." brummede han stille og lod sine øjne glide ned over ham.. de havde ikke haft sex siden heat.. men lige nu.. føltes hans lyst til at.. mhmm.. lige så stræk som den gjorde under heat.. den eneste forskel var bare at han kunne kontrollere den.. han kunne dy sig. "I dont care.. you are staying here.." hviskede han og trykkede sig så ind mod Dylan så han blev fanget imellem ham og væggen.. "beacuse.. if you are leaving me.. we are never going to see each other again.. or.. maybe.. when or familys decides to kill each other.. and then we would fight.. to one of us die.. and i dont want that.. i dont want to never see you again.." hviskede han og trykkede sine læber mod Dylans.. "Dont i mean anything to you?" hviskede han og kiggede ham ind i øjnene igen, og smilede langsomt, "Dylan.." hviskede han og slap hans ene håndled, og fik fat omkring begge hans håndled med den anden hånd. Han kørte så sin frie hånd ned langs Dylans side og op under hans trøje.. åhh så varm.. mhmm! "Dosent this.." hviskede han og kærtegnede ham blidt på maven "mean anything to you?" hviskede han stille og trykkede sine læber mod hans igen.. hårde ind før.. tvang hans læber fra hinanden med tingen og mødte hans tunge i et vådt kys.. "Åhh" stønnede han stille.

Dylan fulgte ham med øjnene da han trak sig lidt tilbage "Yes.. Matthew, I am. It's better that way, and you know it too.." sagde han så forsigtigt, han ville ikke gøre ham vred, men han var jo nød til at forklare ham det på en eller anden måde. Det gav et lille ryk i ham da han fornemmede væggen i ryggen "Matty it's not.. it's not that I don't like being here, it's just that it would be better for you and Toby.. and probably for me.. to come home" hviskede han tøvende og fulgte hans fingre med øjnene "What are you doing?" spurgte han så, pludselig lidt.. forvirret, og blev så til en sandwich mellem væg og Matthew. Dylans head snapped up, and he stared at Matthews face while he spoke... what? "Do.. what to.." begyndte han haltende og fik så kvalt den sidste rest af ord, da Matthew kyssede ham igen. Det føltedes som noget lig en mavepuster da Matthew spurgte om han ikke betød noget. "O-of course you do.. you both.." hviskede han, og afbrød sig selv med et afkortet støn eftersom Matthews hånd pludselig var under hans trøje. "M-Matthew I can't think.. I can't breathe.." det sidste var mere luft end ord der gled ud mellem hans læber da Matthew lænede sig ind til ham igen og kyssede ham. His lips were so soft, and so demanding at the same time. He was ripping open wounds, but still soothing the edges. Shit. Han fik nørklet en enkelt hånd fri, som han lod glide op i hans hår og trak ham nærmere. Who was he kidding? Der var ingen måde han kunne stoppe det her på, han ville jo gerne.. han faldt ind i hver eneste berøring, og selvom det gjorde hans hjerne til mush, så lod han det ske uden forbehold. No.. walls or protection just.. this.

"Mhmm" hviskede han stille da Dylan var faldet lidt til ro, han slap hans anden hånd da Dylan havde ladet sine fingre glide ind i hans hår. Han lagde den mod hans side og kørte den ned til bag på hans bukser.. what a cute little ass he got there. "You are staying with me, right?" hviskede han stille, "Please.. say yes.." hviskede han mod hans læber og hev så meget hurtigt hans trøje over hovedet på ham, både hans sweater og hans t-shirt i et ryk.. not that hard. Han brummede stille, "Say yes.." hviskede han stille og lod sine fingre glide ned over hans nøgne overkrop til hans bukser og knappede dem langsomt op, "I know you want to stay.. just say it" hviskede han stille og pressede sine læber ind mod hans igen, imens han lod sine fingre glide inden for hans bukser og trak dem lidt ned, "Mhmm.. " hviskede han stille og lod så sine læber glide lidt ned over hans hals og kyssede ham langsomt, små våde kys over det hele, og op til øret.. og bukserne helt ned, og helt væk.. lod en hånd glide inden for hans underbukser.. mhmm that ass.. mhmm!

Dylan så efter sin sweater og t-shirt da Matthew tog begge dele, men ikke lod ham stå længe før han var over ham igen. Staying.. Han lukkede sine øjne kort, mærkede trykket fra Matthews krop mod sin egen, fornemmede hans varme åndedræt på sin mund.. sin hals.. og sit øre. En hånd I matthews hår blev til to og han trak forsigtigt lidt i det.. Endte med at læne sin pande mod hans igen og nikkede så. "Yes.." og fik så lidt luft galt i halsen da Matthews hånd gled ned bag hans underbuksekant. Han slap hans hår og lod sine hænder køre ned over hans trøje, til hans bukser og fik fat i kanten af dem hvilket han brugte til at trække ham ind til sig og trykke sine læber mod hans. Det var enkelt at få bukser op, det var en mindre smal sag at få trukket dem elegant ned. For de faldt jo som regel bare.. Det gjorde de her også. Bagefter kunne han lade sine fingre glide op under hans trøje, og... åh. Dylan rødmede lidt.. og fik så trukket hans trøje over hovedet på ham og lod den falde ned på gulvet. Dylan turde knap nok se på ham. Han var jo ikke i heat, han kunne ikke bare gøre dit og dat uden at tænke over tingene og Matthews krop var jo.. mejslet i muskler og... oh god. "Ma-maybe.." mumlede han usammenhængende "Not.. here?.. maybe we sh-sh.." den mands hænder var alle steder "should.. w-wait?" hviskede han rundt på gulvet, men de stod jo i køkkenet, og hvad nu hvis Toby kom midt i det hele, og.. hvad hvis de burde vente? Til et andet tidspunkt, selvom det var lidt svært for Dylan og forestille sig selv falde ned ovenpå det her. His head were in the clouds. And his lips were on Matthews shoulder, while his hand were resting by his stomach, the other one pulling lightly at the elastic band that held them up.

Matthew smilede stille for sig selv da Dylan sagde ja.. thats all he wanted.. så.. skulle han stoppe nu? Mhmm.. but.. its just.. feelt so good.. he couldent.. not even if he wanted to. Matthew brummede stille da hans bukser gled ned og så var hans trøje også væk.. åh.. nej.. nej.. han ville ikke holde op.. kunne ikke holde op. "What?" hviskede han stille og hev ned i hans underbukser, "No.." mumlede han.. "I dont want to" hviskede han og kyssede ham igen, "I want you" gispede han og fik Dylans underbukser helt af, han to fat om hans lår og i en enkel og hurtigt bevægelse løftede han om op og fik placeret hans ben omkring sine hofter og skubbede sine fingre ind under hans røv og holdte ham oppe, "Kiss me.. please" hviskede han stille og fangede Dylans blik og smilede så lidt halv genert til ham, og ventede på hans kys.. imens trak hans sine egen underbukser ned, og trak Dylans fingre op omkring sin nakke.. han trykkede sig hårdt ind mod ham da han kyssede ham, og gled så lige så langsomt op i ham, "Åhh.. åh.. Dylan" gispede han stille og skulle lige.. mhmm.. han kunne slet ikke huske.. at det havde føltes så godt.. men det gjorde det! Bedre end sidst! Han begyndte at bevæge sig lige så langsomt ud af Dylan og så op igen.. imens han gispede og stønnede.. shit!

Dylan var pludselig meget nøgen... I køkkenet. Han var ikke helt sikker på om det hjalp at Matthews varme krop pludselig var trykket helt op af ham og at han kunne mærke alting, samtidig med at han havde den kølige væg i ryggen. Det fik ham til at føle sig som om der var gået ild i ham, samtidig med at Matthew også kogte. Det var lidt svært at finde på plads, med arme og ben der lige skulle koordineres rigtig så han kunne holde fast i Matthew, og ikke gøre skade på ham. "Mmhm.." mumlede han langt væk og fangede hans blik og vendte lidt tilbage til overfladen. Det var et udtryk han ikke havde set før på Matthew.. sådan.. overhovedet. Var han genert? Det fik Dylan til at trække en smule på smilebåndet og besluttede sig for at tørre det af på Matthews læber og stønnede ham passende også i munden da han trængte op i ham. Han bed tænderne sammen for ikke at støje alt for meget, men det var svært eftersom Matthew eksperimenterende prøvede sig frem med forskellige tempo. Men han var ret fast besluttet på ikke at kunne høres af en person specielt, men det var ret svært og han tog sig selv i flere gange at bide i sin arm, eller trykke sin mund mod Matthews skulder eller bare kysse ham, till he almost couldn't breathe. Men der var intet der holdt hans forstakkede vejrtrækning eller små gisp tilbage. Oh..god. Han lod sine hænder glide led ned af hans ryg ved flere lejligheder, eller op i hans hår fordi det var så blødt og han kunne godt lide fornemmelsen af det når det gled ud mellem hans fingre.

"Yes" hviskede han bare stille og smilede lidt.. fordi.. den der følelse Dylans øjne udstrålede.. den følelse havde Matthew også inden i.. så han kunne ikke andet end at gengælde den.. med sine små udbrud og støn. Han fangede hans blik igen og smilede "Love that pretty smile.." hviskede han og grinede da Dylan stønnede.. han var dårlig til at være stille.. men der var også langt op til Tobys værelse, han kunne forhåbentlig ikke høre dem!
Da han ligesom var færdig.. og Dylan var færdig.. satte han ham forsigtigt ned og smilede lidt, han kunne ikke helt lade være med at bøje sig over ham og bare holde om ham og kysse ham blidt.. bare lidt, "Sleep ind my bed tonight.. okay?" hviskede han, "and dont try anything.. i'll find you.. and tie you to my bet" grinede han og trykkede et ømt kys mod hans tænding, inden han skyndte sig i tøjet.. der var jo den der film ik? Han lå på sin seng og trak vejret dybt imens han betragtede Dylan, "Har du altid set så sød ud?" spurgte han drillende da det blev banket på døren, "Ja?" sagde han højt og Toby stak hovedet ind, "Der er altså gået en time, vil i se film eller hvad?" spurgte han og smilede endnu større. "Ja!" sagde Matthew højt og hoppede op fra sengen, "Jeg laver popcorn så.. så kan i to gøre klar i stuen!" sagde han højt da han allerede var på vej ud af døren og ned af trappen som han talte.

Dylan mente han muligvis havde jello i knæene da han blev sat ned. Men han stod da! Så det var en rigtig god ting, og så det at Matthews arme krøllede ham lidt sammen og kyssede ham i hele hovedet. Dylan smilede kort og nikkede så. Sure.. okay. "Yeah I know the threat is real" mumlede han drillende. Matthew havde jo bundet ham til sengen før. Med det sagt kom han dog hurtigt i tøjet, fordi.. well.. tøj!
Han drejede hovedet lidt mens han lå på Matthews seng i fodenden, med halvdelen af kroppen udover kanten og halvdelen af kroppen på sengen. "I don't remember.." grinede han "Har du?" spurgte han idet der blev banket på døren. Han satte sig op og så på Toby "Yeah.." sagde han hurtigt, og så kort efter Matthew, før han fangede Tobys blik "Let's.. get some pillows and blankets and stuff..?" spurgte han, og rejste sig og greb nogen puder i samme bevægelse. "What are we watching?" spurgte han så og gik hen til ham og betragtede ham roligt mens de gik ned i stuen.

Matthew fik sat de der popcorn i gang og fandt så en skål, det kunne han da i det mindste lave! Popcorn! Mhmm det duftede godt! Han stod og ventede de der minutter man nu skulle vente og tog så posen ud og hældte op i en skål. Han fandt tre glad og kiggede i køleskabet, hmm saftevand? Han blandede så en kande grøn saftevand, det smagte faktisk ret godt! Han fik tre glas stukket ind under armen og kom helt oven på uden at spilde! Han stillede tingende fra sig på bordet hvor Tobys computer stod klar med film.. drengene sad allerede i sofaen.. oh.. shit. Der var plads både ved siden af Dylan og ved siden af Toby.. god. Han stirrede lidt på dem begge og sukkede højlydt, "Im gonna sit in the middel then" brummede han og klemte sig ned imellem dem og grinede bare.. han vidste godt Toby havde gjort det medvilje, men Dylan havde nok ikke tænkt så meget over det, han havde nok bare sat sig.. men altså.. det var stadig dumt.. og han ville ikke vælge mellem dem. "Omg!" fniste Toby og skubbede til Matthew, "idiot" brummede han, men han så ud til at synes det var meget hyggeligt alligevel, så han blev siddende. "Hvad skal vi se?" spurgte han da han havde fået det der tæppe op over sig og sad nu ret godt. "Dylan valgte, hvad var det nu den hed Dylan?" spurgte Toby imens han fandt play knappen. "Du burde virkelig købe et tv.. " mumlede Dylan og grinede. Matthew rystede bare på hovedet, "Njaa.. This work just fine" sagde han og smilede, Toby vidste godt han ikke gad det der tv noget.. så nu sad de altså og kiggede på computerne, hvor filmen startede. Matthew hældte op til dem alle 3 og fik så skålen over på sit skød så de begge to kunne nå af den.

Dylan så forvirret på dem. Was this some kind of ritual?What was he supposed to do? Maybe nothing. "Erhh.. Something with limits... or maybe no limits.. I forgot.." sagde han undskyldende. It was actually a quite nice movie. Og det var også ret hyggeligt siden de var sammen igen. Eller.. Dylan var ret stille for han var optaget af filmen. Han var på benene en enkelt gang under filmen fordi den der saftevand løb lige igennem ham, men han var hurtigt inde i sofaen igen. Gled lydløst ned på sin plads, med øjnene klistret til skærmen allerede igen. Omkring lidt over halvvejs inde i filmen godt igang med den dramatiske slutning faldt han i søvn. Som Dylan gjorde bedst. Lydløst. Men denne her gang gled han ned og til højre, og eftersom han sad yderst i den ene side, var det ned på armlænet. Men man kunne vel også sige han havde haft en utrolig lang dag.. ikke? Det eneste der afslørede ham var at han ikke sad lige så oprejst længere. Men det gjorde Toby og Matthew heller ikke, de var også sunket lidt sammen på deres pladser.. Det var også bare fordi det var så varmt!

Matthew grinede bare "Super then" sagde han og smilede lidt, og satte sig orndeligt til rette, fulgte så meget med i filmen som han kunne, undervejs sneg han da også lige en hånd op ad Dylans lår og sad og nussede ham lidt, og de kom vidst også til at holde i hånden.. en smule.. bare sådan.. ja.. ups. Han gabte lidt mod slutningen, og da filmen var slut havde han to sovende drenge, en på hver side.. jezz. Han kæmpede sig ud af tæpper og puder og slukkede for computeren og kiggede så på de to drenge, Han valgte at bære Toby i seng først, da Dylan og han skulle det samme sted hen. Han bar derefter Dylan i seng og lagde ham forsigtigt ned på sengen efter at have fjernet dynen lidt. Han trak så af tøjet og kravlede op til Dylan, og.. fik tøjet af ham også, inden han pakkede dem begge to ind i dynen, og gled ind mod hans ryg.. mhmm.. ske.. nothing better than that. "I guess.. i like you.. now.. " hviskede han og smilede for sig selv.

Dylan sov tungt og krøllede sig sammen da der pludselig var mere plads i sofaen og trak al tæppet op over sig. Han demonstrerede ikke da Matthew lagde ham i seng og puttede ham, istedet puttede han sig og trykkede sig bagud mod Matthew da han kravlede op i sengen. "Mm.." brummede han i søvne og puttede noget mere. Morgenen efter vågnede han før Matthew og vendte sig lidt.. stadig lidt morgentræt. Så han kom i seng med ham aftenen før? Han måtte være faldet i søvn til filmen.. der var ingen anden forklaring. Men nu lå han til gengæld der og så lidt på Matthews mørke øjenvipper der lå som skygger på hans kindben, hvilket fik Dylan til at være ekstra stille så han ikke vågnede så han kunne se lidt ekstra på ham. Også selvom det var lidt creepy at han altid så på ham når han sov. Men det var måske lidt mere creepy at stirre på ham når han var vågen. Han var ikke sikker. Og det var nok heller ikke nogen god ide at spørge for det var også lidt... creepy. Han krøllede sig forsigtigt sammen helt tæt op af ham og lukkede sine øjne lidt igen, bare for at nyde at det var morgen.. og han ikke skulle noget andet end at ligge her lige nu, og høre Matthews brystkasse hæve og sænke sig og tælle skønhedspletter på hans skulder.

Matthew faldt i søvn lidt efter og sov ret tungt, det gjorde han altid, der skulle en del til at vågne ham hvis han virkelig sov.. han havde en ret god drøm faktisk.. mhmm.. og så sluttede den, og han åbnede langsomt sine øjne lidt op og smilede.. Dylan. "Hej" hviskede han med sin morgen hæse stemme, "What are you doing" hviskede han og lagde sine arme om ham og trak ham helt tæt ind til sig.. how could he not? "Mhmm" brummede han bare og lænede sig ind mod ham og trykkede sine læber blidt mod hans. Han slap ham lidt igen og lagde sig tilbage og gned sig lidt i øjnene imens han gabte.. mhmm! He could get used to this right.. mhmm.. pretty awesome! Han rullede rundt på ryggen og trak Dylan med op på sit bryst, "So what now?" spurgte han stille.. for han var virkelig forvirret.. og han vidste ikke hvad han skulle stille op.. eller gøre.. og argh! Mhmm men han havde en hemmelighed.. en dyb dyb hemmelighed. "Maybe we should visit your sister.. but.. together.. and with no fights.. just talk.. maybe she could help you remeber.." sagde han stille. "I dont want to keep you from your family.. i just want you to stay with me.. i need to protect you.. to be with you" hviskede han stille.

Dylan åbnede sine øjne helt da han kyssede ham, og så på ham med store øjne mens han gengældte kysset. "Sleeping.. shh" hviskede han og smilede så lidt. Haha.. okay nej, han sov ikke. Men det gjorde Matthew heller ikke mere. "Uh.." mumlede han da han pludselig endte ovenpå Matthew "What?" hviskede han og betragtede hans blå øjne. Han rynkede sine øjenbryn i en bekymret grimasse "Matt I don't think it's a good idea that you go there again.. if they're.. all there, it'll end up like last time.." mumlede han og satte sig op på hans mave og så ned på ham med et tankefuldt udtryk. "Maybe.. I don't know where my memory went.." sagde han så og kløede sig i nakken og sukkede. "What if I just.. went on my own? Not that I don't appreciate you.. wanting to be there" og nu begyndte han og rødme... åh for fanden. "If that's okay?" mumlede han og lagde hovedet på skrå. "What if I'm different.. I might be very different if I got my memory back.. " røg det så ud af ham, og han så ned på Matthew med store øjne.