The wispering of shadows (Thomas)

han sukkede kort ''jeg må desværre advare dig, at ned sætte fruen og på hendes jord er en dårlig ide, spicielt hvor du selv nu befinder dig, men mellem os ser jeg ingen grund til at du ikke skulle fortsætte'' hans blik lod tilbage på ham ''jeg skam også træt af min egen race, dette er derfor jeg søger en ny, bedre og stærkere end de fleste, og det er der hvor du kommer ind i billedet, hvis du altså er interesseret'' han smilede let over det og lod blikket videre ''angånde mennesket som du så mig slagte er som sagt noget jeg skal bruge til min mad, ligesom vampyre elsker i blodet fra menneske, men for mig ser jeg deres skind som noget delikat og let til en gryde ret, ligesom mennesket ser koen som bliver slagted pga dens kød og skind'' han smilede let over det, ''og nej, at fortælle dig en af de mange teorier om hvordan sortelver blev dannet er kun et spild, men hovde sagen er at vi blev dannet ud fra tortur af elverne, og vi har levet med torturens spil i årtier samt muligheden for magi i vores blod'' han lod blikket tilbage ''men hvad har du selv af planer siden du har fulgt efter mig, da det ikke kan være af ren snik snak''

"Sagen er ikke at du drikker blod, men ja at du dræber mennesket bagefter. Desuden er det sådan at man ikke bare går ind og slagter en ko på en anden mands mark, så bliver man skudt. Det er det, jeg gerne vil fortælle dig. Drik så meget blod du vil, der er mere end rigeligt til os alle, men lad være med at slå dem ihjel, for så løber kilden tør." Thomas var ligeglad med hvad dronningen måtte mene om hans udtalelser, hun kunne ikke høre ham her, og selv hvis hun kunne, så kunne hun jo selv komme og fortælle ham det. "Jeg fulgte efter dig fordi du havde et forslag, men jeg gik udfra at du ikke kunne fortælle mig om det, selv på åben gade."

han smilede lidt ''tja.. det er halvt sandt, jeg kunne ikke fortælle det på åben gade, så lad os få lidt privat liv'' han lod blikket rundt og gik ind i et gadehjørte og tog noget sort pulver ud fra sin lomme og tegnede old gamle symboler og smilede let over det hans mester engang lærte ham, selv om han stadig ikke ville kunne kalde sig mestre i denne magiske værk, ''denne vej'' hans blik lod tilbage på cirklen som var på væggen og lod et old gammelt sortelvisk remse op hvor de sorte tegn mødte mod midten og dannede en cirkle ''mit hjem er her inde'' han lod sig gå ind og der efter ventede på den anden side på at vampyren skulle komme ind.

"Hvad er det du går og tegner på væggen." Sagde Thomas og forsøgte at decifrere de sære symboler, selvom han ikke anede hvad det betød. Han var sikker på at hvis elveren havde tænkt sig at fange ham, ville han ikke have en chance, medmindre han brugte magi, og selv da havde Thomas et Es i ærmet. Men alligevel ventede han på den anden side af døren. "Jeg vil ikke åbenlyst lade dig kaste magi, uden at jeg ved hvad det er." Sagde han og stoppede op foran døren.

azariel smilede kort ''det er en genvej hjem, da jeg ikke har sinde om at havde mere snik snak, da jeg kunne bruge denne her vej da vi startede med og gå, men besluttede med at snakke lidt med dig og høre hvad dine tanker og ideer er, men hvis du vil vide hvor jeg befinder mig lige nu er det i mit eget hus, igen våben, udover det jeg bær på mig, og ingen fælder og de har du min ord og ære på'' sagde han roligt og rystede let på hoved da han syntes dette var latterligt.

Thomas rystede på hovedet og gik indenfor. Han stolede generalt ikke på magikere, det kunne finde på hvad som helst for de mange af dem mente at deres magi kunne beskytte dem mod alt. "Udemærket, men sagde du ikke at du boede oppe på slottet, eller tætved?" Sagde Thomas. "Eller har du tænkt dig at bruge magi for at transportere os der?" Han fulgte efter elveren.

han rystede på hovedet ''jeg sagde jeg arbejdet på slottet, jeg sagde ikke jeg gad og bo der, selv om min dronning har tilbudt mig et sted og sove, men afslog da jeg mente at det ville være for stor mulighed at hun kunne ligge mig i en celle eller dræbe mig når jeg sover'' han kiggede på vampyren kort ''jeg er den største fjende dronning kan ha af sortelvere, da jeg kender til hendes lærling, hendes arving og ja hendes blod linie selv, men lad os komme videre til det som jeg forslår, da jeg personligt er træt af min dronning selv'' han lod blikket tilbage til portalen de kom fra og sagde et ord kort ''Múldríá'' og portalen lukkede sig som var det sandt der synkede i et timeglas, han gik over til et bord ''jeg beklager det roder lidt'', han gik forbi 2 døre den hvor efter de kom ind i det man vel kunne kalde en stue, på trods af at der var forskellige former for billeder og ilustrationer om demoner og englene's krig, som et væsen der i blandt som kunne vise sig og være den neutrale eller den almægtige blandt de to racer. . . ''det jeg har og forslå er en aliance mellem den nye racer jeg ønsker og skabe, og vampyrene, hvis du altså er enig i dette, for jeg er personlig træt af mit eget folk, udover dette undskylder jeg mange gange for min arrogance, da det desværre ligger i min opdragelse at skulle tag vampyre og ud fra kommende som det menneskets adelige kaldte for pøblen, men jeg ønsker at finde nogle som jeg kan forvente, og lære mig kunskaben for at påkalde et væsen, om det er godt eller ondt ved jeg intet om men at havde en som dem ved min side som kunne hjælpe mig med dette kan være mulighed da du ved mere om magisk atefakter og jeg som er den magiske udøver og dermed kan vi to komme langt inde for magiske genstande og fremtidige våben, så hva siger du?'' han kiggede roligt på ham og ventede på om han sikkert ville afslå, eller finde interesse i handlen.

Thomas fuglte efter, med en mine som om han var på vej til et almindeligt selvskab. "Dronningen lærling? Det vil sige hende der skal efterfølge dronningen på tronen?" Sagde Thomas, ganske uskyldtigt og ganske overbevisende henkastet. Han batraktede de mange malerier, med høflig interesse, mens elveren talte. "Du ønsker at skabe en race?" Sagde Thomas, skarpt. "Hvad mener du helt nøjagtigt at du vil kunne skabe?" Sagde han. "Misforstå mig ikke jeg er meget interesseret, hvis du skaber noget kraftfuldt, vil jeg fortrække at have den som ven end at havde den som fjende, men jeg vil vide helt nøjagtigt hvad du vil opnå med den, og hvad du vil ha den skal kunne." Thomas kendte til flere metoder til at skabe kunstigt liv, mange troldmænd havde forsøgt sig med at skabe homunculi, golems og udøde, og Thomas ejede, eller viste hvor han kunne skaffe information om, hvordan man skabte, og kontrollerede den slags væsner. "Jeg kan hjælpe dig, men du skal vide at det at skabe sandt liv, ikke er gjort før... ikke rigtigt. Det er farligt, og vanskeligt, men jeg har noget der kan hjælpe os, en af havfolkets hemmeligheder, som jeg for nyligt har fundet frem til."

han kiggede let på ham ''det er et andet væsen som jeg kommer til og spørge råd hos, en af de mest stærkere demoner, og angående racer er et allerede ved at blive skabt, en blanding mellem sortelver og det elviske blod, som jeg har i tanker om at skabe, og det jeg ønsker at opnå ved dette er at skabe en fraktion som skal sætte sortelvere og elvere i skak for at holde dem fra hinnanden og sikre en ende på denne menings løse krig.'' han kiggede let på ham og der efter på maleriet ''i følge den skrift som jeg har fået af min egen tip tip oldefar fortæller den om en kraftfuld væsen som var kendt under himmelkrigen, hvis dette er tilfældet ønsker jeg at få kontakt til det, men det blev forseglet mange år tilbage og dette gør det ikke muligt at frigøre den, men stadig muligt at kunne få dens ånd her til, dog ikke permenent'' han kiggede tilbage på ham ''men at sætte dens ånd i et levende væsen giver os mulighed for at få en kraft fuld allierede, og mulighed for at måske beside en af de mest stærkeste væsner som er kendt under himmelkrigen mellem engle og demoner'' han kiggede stadig på ham ''men nu ved du hvad jeg ønsker og opnå, og grunden til jeg ønsker at fremkalde dette væsen er for at sætte den ind i mit eget kød og blod, optagte den og blive noget andet, jeg forkaster min egen race, og jeg spørg dig om at få hjælp til dette, for hvis det lykkes får vi muligheden for ny viden og måske også ny viden om det ellers fortabte hav folk som engang gik tabt som de fleste troede. . .'' han smilede lidt og sukkede kort ''men nu har jeg åbnet mine kort, og nu ved du hvad mine intentioner er''

"Du vil skabe en blanding mellem din egen og elverracen ved at påkalde noget, hvis kraft man ikke har mulighed for at bedømme på forhånd, og du vil lade den besætte din egen krop. Den ting vil knække dit sind, og overtage din vilje. Der er en grund til at man har valgt at gemme den væk, hvis den overhoved eksistere i virkeligheden." Sagde Thomas. "Og hvad gør et magtfuldt væsen der vil ha' hævn efter mange års indespærring, den dræber alt og alle, jeg tror den bedste måde du kan skabe den blanding du snakker om, er at finde en elverkvinde, og forføre hende." Han gik hen til maleriet og betragtede de malede figurer. "Og hvad får jeg ud af det, væsenets venskab? det kan du ikke garanterer mig."

han kiggede kort på ham ''nej, at sætte den under komando, så den ikke kommer til at dræbe vampyrene selvfølgelig eller mennesket til den sags skyld, men at udryde resten af de to elviske folk, da jeg kun ser dem som to stykke metaler som ikke har fundet metoden til og smelte sammen, og hvis de to elviske riger forsvinder, forsvinder også krigen som har forgået så langt tid, og der endnu en gang kan herske fred.'' han kiggede kort på ham og rejste sig op og gik over til et gammelt skab ''min mester som havde dette som sit projekt planlagde årevis på at fremskaffe et matrialle stærk nok til at kunne tvinge et hvilket som helst væsen i knæ, selv blandingen af alle tre elviske folk'' han tog et gammelt hals smykke ''dette giver muligheden for at kunne kontrolere det, men han fortalte mig aldrig den kombination af ord man skal kunne for at få den under kontrol '' han lagde hals smykket på bordet og satte sig ved siden af ham ''så hvad siger du, er det værd og prøve eller spild af tid''

Thomas smilede. "Det er jo et fristende tilbud elvermand. Jeg har brugt mit liv på at standse menneskenes krige, indtilvidere har min, og min klans indgriben været med til at standse de to seneste, hvis man ikke medregner dem der forgår over i mellemøsten, hvor krigen altid har været. Nu giver du mig chancen for at standse en mere." Sagde han. Han studerede halsmykket, det var ganske rigtigt et magisk objekt, det kunne han allerede bedømme herfra, om det havde de kræfter elveren talte om, kunne han ikke sige. "Lad mig se det smykke." Sagde Thomas han kunne jo ikke vurdere der uden at studere det. "Et af de ældste trick i bogen er at studere selve objektet, de fleste senile gamle tudser der laver den slags objekter, skriver simpelt hen aktiverings formularen på tingen, eller laver den i gådeform, for bedre at kunne huske hvordan den virker, men jeg går ud fra du har gennemtjekket den." Sagde han. "Enten er dem Arcanisk aktiveret, hvilket vil sige at man skal kaste en bestemt formular for at aktivere den, hvilket vil forhindre mig i at bruge den. Alternativt er den verbalt aktiveret, hvilket vil sige at man bare skal ytre de rigtige ord, hvilket som regel er en lang tekst på skaberens sprog. Jeg tvivler på at den er somatisk aktiveret, for den er ikke holdholdt og somatiske objekter skal som regel svinges eller trykkes på. Mange genstande er både verbalt og somatisk aktiverede, jeg finder måske en optegnelse af den. Jeg er i besidelse af hele min klans bogsamling, eftersom jeg er den sidste i USA."

han kiggede tilbage på ham og der efter på hals smykket ''det er vist inde for dit fag, da magiske genstande aldrig har været inde i mit fag, jeg er kun magi udøvere aldrig magi genstande men dette har dog facinerede mig, og gjort at jeg måtte ligge mig selv klar til min mestre's tanker, men hvad han har lagt af magi formular eller hvad det er som skulle aktivere det ved jeg ikke, men jeg havde kigget kort på det, men aldrig helt undersøgt den da jeg først ville havde en ekspert ind i dette da jeg ved at du fx har mere viden i dette og har studeret dette'' han smilede let og kiggede der efter på maleriet igen ''måske kan jeg forhøre en alantianer om dette for at kunne skaffe informationer ved dette emne'' sagde han kort og kiggede tilbage på vampyren ''medmindre du måske har nogle former for forbinnelser inde for det atlantiske havfolk'' sagde han kort der efter. . .

Thomas fnøs. "Havfolket, deres magiske genstande ville jeg ikke sætte for meget lid til. Deres genstande er svære at ha' med at gøre. De fleste af dem virker kun under vand, fordi deres formål ikke giver mening heroppe." Thomas studerede halskæden fra flere vinkler. "Du kunne godt spørge en havmand om det, men dem der ved noget om der er ikke villige til at sige det til en sortelver... eller en vampyr for den sags skyld, og det er endda kun hvis de kan lokkes ud af vandet. Jeg vil undersøge alle mine kilder og finde ud af hvordan den virker, hvis vi skal finde en havmand så gør vi det." Sagde Thomas.

han kiggede kort på ham ''men der er trods alt hellere ikke mange som ved meget om havfolket og de kunne bruges som en fantastisk og fenomenal allierede i dette, men om de har interesse i krig er ukendt, men interesse i fred er måske en mulighed'' sagde han kort og smilede lidt og der efter lod blikket på halskæden og der efter på vampyren ''af en vampyr at være lyder du mere og mere værdig til at regere end en sortelvisk kvinde'' sagde han kort og smilede lidt

Thomas smilede lidt, det var vist det tætteste han kom på et kompliment fra en sortelver. "Jeg ved nu ikke om jeg er interesseret i fred. Krig er det hvor jeg trivedes bedst, hvis ikke der er nogen der ønsker nogen andre døde, så er der ikke behov for en som mig." Han lod blikket glide tilbage på elveren. "Hvad ved du i forvejen om halskæden, ved du hvornår den er fra og hvem der har lavet den, og hvor den er lavet?" Spurte han, det var vigtigt at han viste det, for det gjorde det nemmere for ham at finde de rigtige optegnelser, og på hvilket sprog han skulle lede."

azariel lod blikket kort på halskæden og der efter gik ind i et rum og tog en gammel bog frem med gamle optegnelser som minder om det sprog havfolket bruger blandet med old gammel sortelvisk som azariel kendte men det sprog som kom fra havet havde han ingen anelser om hvad betyd, hans læremestre var den som lærte ham det old gamle sortelviske sprog men ikke havfolket... ''men mester's dagbog om denne halskæde men om hvad der står om det er endnu ukendt, og hvis vi kan tyde den korrekt har vi mulighed for at kunne både frem skaffe old gammel sortelvisk magi samt frem skabe et nyt våben, men hvilket våben ved jeg ikke'' sagde han kort og kiggede på Thomas.

Thomas tog bogen og undersøgte siden med havfolkets skrift. "Der er nogle få tegn her der giver mening, men deres sprog er meget vanskeligt, så det vil tage mig noget til at få dette oversat men jeg mener at det kan lade sig gøre. Problemet er at hvis det bliver oversat, ville det sikkert forvrænge det der står, så det ikke vil give mening." Sagde Thomas. "Der er noget med vand her i hvert fald, det beskriver også noget der er levende, bedre kan jeg ikke gøre det, lige på ståene fod." Fortsatte han. "Jeg går ud fra at din mester er død, ellers kunne han vel hjælpe dig med denne opgave?"