The wispering of shadows (Thomas)

sted: The Bloody Moon

Tid: 22:34

Vejre: støvregn, med mulighed for tyk tåge.

Omgivelser: folk sidder stille og lader musiken inde i klubben spille, der er masser af fest og farve om aften, dog er der ikke så meget som gider at gå ned i kælderen, og lade sig rundt der ned, men at være oven på og hygge sig med masser af mennesker, og alkohold, mens i baren bliver der serveret af joe som er bartjeneren denne her aften, han virker rolig men også samtidig lidt nervøs, joe er en fin fyr, alle tiders selv om nogle mener at alle skylder ham et eller andet, nogle ved det ikke helt.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

azariel lod sit menneskelige alternative tøj på, så det vil se ud som en gotic person som kom til festen, han kunne ikke helt fordrage dette tøj, da det var for løst, og ikke helt nogle muligheder for at forsvare sig helt i, men det var bedre end noget af det andet bras som de andre mennesker nu tildags går med, selv om nyd deres påklædning for 1.900 år siden men det var dengang, han lod blikket rundt i klubben og kiggede på joe og spurgte efter en parke som skulle havde kommet, der gik noget tid og azariel modtog pakken og gik ned i kælderen igen, folk kiggede lidt underligt på ham, men hans mørke hud, og hans sorte spise øre måtte vel være en del af hans spøjse påklædning, han skyndte sig ind på badeværelset for at skifte sit tøj, han hadet alt dette bras han havde på, og skiftede om til det han plejede at havde på(profil billedet's påklædning) og lod sværdet i hans skede(sværd holder), hvor efter han gik ud og tog pakken med uden helt at opdage han havde tabt sin medajion, hvor efter han fik afleveret pakken til en af hans herskerindes tjenere hvor han opdaget at medajionen var væk, han skyndte sig tilbage for at hente den, og fandt den inde på badeværelset, hvor at et par fodtrin nærmede sig og kiggede overaskende på ham, mens han stod inde på badeværelset og var på vej ud efter han lige havde puttet den i sin side taske.
en kvinde i en alder af 23 kiggede på ham med store øjne, og var på vej til at skrige, hans og hendes øjne mødtes og han tog fat om hendes mund og lod med den anden hånd fat om hendes mave for at holde hende tæt, og rev hende ind i badeværelset's bås, hvor efter han hviskede hende i øret ''skrig og du mister mere end dit liv, dit lille møj kræ, du har intet at leve for lige nu, så bered dig på at sige farvel til dine elskede venner og familie, for det er det sidste du kommer til at vide, for i nat DØR du.'' han lod hånden om hendes hovede fra munden og lod den brække hendes hals hvor efter hendes krop faldt til gulvet, og han bar hende på toilet sædet, og kiggede på hende ''en skam at et dyr som dig er så grim som menneske, du ville havde været smuk som sort elver, men nyd dine dage som tjener'' azariel tog en sort sten ligne ting frem og jog den ind i hendes hjerte og i hendes øjne lignede det at hendes sjæl nu var fuldstændig forsvundet, hendes sidste lys var væk, kun ren og skær tomhed i hendes øjne kunne ses, og hendes sjæl sad nu i den sorte sten, som azariel havde i hånden, og han lod blodet tøres af på hendes tøj, og lod stenen ned i hans side taske, hvor efter han tog sin kniv og skar lidt af hendes ellers så søde danse kjole og forbandt hendes sår over hjertet, samt noget toilet papir for at stoppe blødningen.

Thomas var passerede ud og ind mellem de dansende, fulde og skæve mennesker, i deres smarte tøj. Nogle havde solbriller på indendørs, andre gik med lysende knæklys omkring håndled og ankler. musikken og larmen bombarderede Thomas sarte øre vampyr øre. Thomas eget tøj passede egentlig meget godt, til stedet her. Hans sorte frakke og metalbesatte sko, var måske ikke den helt korrekte stil, men den vakte ikke opsigt. Det gjorde hans 1,30 høje 11-årige skikkelse underligt nok heller ikke, dette var et af de få steder, hvor man ikke tog sig af den slags. Den civiliserede mellemklasse, ville nok ha' ringet efter child services hvis de havde set det, men den slags mennesker kom ikke her. Ejeren af stedet var desuden en god ven af Thomas, han viste at Thomas var vampyr, og han havde en eller anden ide om at det var cool.
Thomas var ikke kommet for at feste, for det var dog ikke noget han kunne, selvom havde nået imod at han var her. Han var her fordi han havde brug for at for at komme ind i et af sine, mange opmagasineringer, der befandt sig i et hemmeligt rum i kælderen, bag et skab, og som var godt beskyttet af diskrete låse.
Han bevægede sig hen imod døren der førte ned til kælderen, så snart døren var lukket, var det stort set kun den tunge bas, der kunne høres. Han gik ned af trappen og hen af gange, da han hørte noget der lød som kamp. En kvinde udstødte klynk af frygt, og en meget dramatisk mands stemme, sagde noget i retning af at han ville så hende ihjel. Thomas gik hen mod døren og hørte en knæk, der lød som en eller andens knogle der brækker, han kunne lugte den ekstatiske lugt af blod. Han stod og fulgte med i den række uhyggelige lyde af nogle der blev, enten flænset eller stukket. Han var blevet nysgerrig og havde tænkt sig at se hvem der kom ud derfra.

azariel rejste sig op og overvejde lidt om han burde brændet kødet, eller bare bruge det til senere, men hvis han skulle det ville det kræve han skulle tag liget, men hvorfor ikke han kunne jo godt bruge endnu en til sin samling, og knoglerne kunne hans hund jo få, så dette var jo ikke det sværeste.
han åbnede båsen og lukkede den efter sig og gik ud til håndvasken for at vaske sine hænder, og kiggede til højre for at se om der var nogle hvor han kunne se en mand, han virkede ret rolig i forhold til det som lige er sket, og azariel sukkede.

''hvorfor løber du ikke? jeg har ikke tid til at lege med små børn, så smut nu med dig, før alting ender dårligt, og foresten hvad laver et barn som dig her? det er trods alt over din senge tid'' sagde azariel, han viste at menneske børn havde deres fantasi så mennesket barnet ville ikke være den største trudsel overfor ham.

Thomas smilede koldt til sortelveren foran sig. "Jeg undrede mig over hvorfor en sortelver begår mord på toilettet, på en af mine venners diskotek, i stedet for at kravle rundt nede i undergrunden, og gøre det." Thomas stemme var som is, hæs og kold, og passede over hovedet ikke til hans skikkelse. Han tænkte over om han bare skulle sige det til vagten, men de ville sikkert bare blive slået ihjel. Han var selvfølgelig ligeglad med både pigen og det faktum at hun var blevet myrdet, men han brød sig ikke om den behandling han fik i Den Underjordiske By, så han kunne måske få lov for en gangs skyld at være på hjemmebane.

da han nævnte sortelver kiggede han lidt undrene, der var ikke mange som kendte til hans slags, og slette ikke mennesker, måske er dette menneske ikke hvad det ser ud til at være, men det kan jo også være en varulv eller vampyr, men en varulv som kommer på dette tidspunkt, det ville jo ikke overaske nogle, ''så hvorfor bruger du så tid på at være her?'' sagde azariel og tog kvinden ud af båsen, hvor efter han gik mod ingangen til underverden, ''hvis du virkelig gerne vil snakke vidre, så kom, eftersom mit bytte aligevel skal blive serveret hjemme hos mig selv, siden du åbenbart kan se vores races slags, og ikke bliver bange, så sig mig kort, hvad og hvem er du, for menneske er du vist ikke helt'' han kiggede undrene på ham og begyndte at gå vidre ind, tankerne om at en lille dreng skulle kende til sortelver var en gåde for ham.

"Har du tænkt dig at æde hende, den var da ny." Thomas have ikke tænkt sig at drikke fra hende. For det første fordi hun var død, hvilket gav hende en bitter smag. For det andet fordi hun sikkert var mere end beruset inden hun døde, hvilket ville påvirke Thomas."Og hvorfor i alverden skulle jeg dog være bange for dig?" Han ignorerede det sidste spørgsmål, folk der kendte til den magiske verden, havde ofte svært ved at genkende ham som vampyr, også selv om alle beviserne lå foran dem. Tanken om at et barn kunne være vampyr, var for abstrakt for de fleste, og dem der viste det havde det med at glemme det igen, medmindre de konstant huskede sig selv på, hvor stor en potentielt udgjorde. Det var så hvidt Thomas viste, heller aldrig sket før at nogle under 16, at blive til et vampyr, på grund af den lange og smertefulde forvanlings periode, der som regel tog livet af de fleste.

da han spurgte om han skulle æde hende kom det bag på ham, og han vendte sig om for at kigge på ham ''jeg har gennem største delen af min generation ædt menneske kød, mere saftig og smagfuldt af kød arter finder man ikke, så hvorfor kommer det bag på dig? og man kan altid bruge knoglerne til sin hund, og kraniet som suvinier'' azariel smilede lidt mens han kiggede på ham, det kom lidt bag på ham at han ikke viste om sortelver, men måske var det bare ren og skær gæt, hans tøj så ud til at være noget en anden mand kunne havde påført sig, og måske, tja... det kunne jo være han var anderledes, måske en demon? men så aligevel hvis han var demon ville han være unkontrolerende og havde slået ham ihjel for længe siden, istedet for at vente ''men istedet for at tale mens andre dødelige dyr er oppe og feste og har muligheden for at se os, så lad os i det mindste komme vidre, så det er sidste chance, vil du ind eller forblive ude i kulden?, alle har jo chancen for at opleve noget nyt'' sagde azariel og smilede lidt over at et barn ikke er bange for ham, han kunne næsten ikke lade vær med at grine let over at han spurgte hvorfor han ikke skulle være bange for ham, da sort elver er mest kendt for tortur, samt tag krig som en dans. hvor de som barn holdte et våben i hånden og lærte trin for trin at slås, også adlyde ordre fra deres herskerinde.

"Vent lige lidt!"Han åd mennesker, han viste godt at sortelvere var både eksentriske og underlige, men det her var ikke noget han havde forventet. "I æder dem altså regelmæssigt, jeg ved ikke hvor glad de andre bliver over at i æder vores... lifestock, hvis du forstår hvad jeg mener." Thomas stillede sig i gangen med hænderne i lommen, og med en udfordrende mine. Han viste godt at hans fremtoning ikke var særligt imponerende, den ville på ingen måde intimidere elveren, men hvis elveren fandt på at undervurdere ham, var det hans fejl. Hvis sortelveren kunne bruge magi, ville han ha en fordel, så det var vigtigt at finde ud af, hvilke formularer han kunne udføre, hvis han havde nogle. Men siden manden bar et sværd kunne det tyde på han havde valgt at fokusere på sværdkamp, ellers ville det være ulogisk at bringe et med til menneskenes verden, hvor det ville skille sig ud, forudsat at han var mødt op i en form for forklædning og havde smidt den.

''hvorfor skulle et væsen som dig bekymre dig om mennesker?, noget tyder på deres sprog ikke helt er som et barn, samt også at dine tanker er ikke menneskelig, for et menneske ville frygte sortelver, samt også ved at deres liv ville være i fare, for selv hvide mennesker som oplevede niggere i tidens morgen tog dem som undermennesker, eller demoner i kirkens verden, så hvorfor skulle et barn, hvis de altså er et barn, være imod at slå et andet menneske ihjel, men hvis de kan besvare mit eneste spørgsmål, hvad og hvem er de?''
azariel viste godt at han godt nok havde lagt sine kort halv åben, men for at han kan vide hvem denne person er kræver det jo navnet, men spørgsmålet var jo stadig om han var en trudsel, selv om hans krop ikke så ud til at være den mest sværeste at tag, men aligevel, hvis denne person kendte til den old gamle kunskab inde for magiens verden havde dette jo været ulemper, men så aligevel, hans frakke, og måden han tør stille sig op overfor azariel virkede til enten at være en person med en smugle magt, eller bare dumdristig person.

Thomas så irreteret ud. "Du misforstår problemstillingen, som din slags altid gør. Jeg er fuldkommen lige glad med den kvinde, hun kan for min skyld ætse væk i jeres underverden. Lad mig prøve at forklare det, sådan her. En mand har en masse køer, som han passer, og som han, ind i mellem malker får at drikke dens mælk. Så kommer der en listetyv, med spidse øre, og uden videre slagter en af hans køer for at spidse den. Kan du se hvor jeg kommer fra nu? Jeg er vampyr, du stjæler mit kvæg!"

''jamen det er jo noget jeg desværre ikke kan gøre for, tøzen her kommer ind og blander sig i en affere, og eftersom at elver og sortelver har været ret messigt og lov messigt enig om at mennesker ikke bør kende til os, dermed blev hun lov messigt drabt, eftersom hun nu ved for meget, og det suden er der masser af tøzer i verden du kan æde, eller du kan få hendes blod, for det er jeg ret ligeglad med, hovede pointen er hendes kød, knogler og sceener jeg vil beholde, blodet kan du få'' azariel var ret ligeglad med hans mening om dette emne, hovede pointen var at han nu har fjernet et problem som stod i hans vej, og det var det han fokuserede på.

Thomas blev en smugle vred. "Det er vampyrernes lov der tæller heroppe kammerat, hverken elvernes eller sortelvernes, der kun tæller henholdsvis i skoven og nede i grotterne. Heldigvis for dig stemmer alle tre love over ens på det punkt, så der er ikke noget problem hvad det andgår. Du skal bare huske på at heroppe der følger du vores regler, ikke jeres... Forstået?" Hans andsigt var blevet hårdt og han stirrede på sortelveren med et blik der nærmest kunne fryse blod til is.

''et barne vampyr som ønsker at beordre en sortelver, hvor rørende, dog er det ikke deres position til at give mig ordre, kvinden her er selvskyldig i at skulle bryde en lov som jeg holder, og om deres lyster for at drikke noget blod kan de for min skyld dræbe samtlige dyr på denne planet, men dette bytte som jeg holder i min ryg er ikke noget deres ven skulle bekymre sig om, verden er fuld af disse pattedyr, så mere behøver de ikke at bekymre dem om, og angående jeres vampyre love er noget som jeg ikke finder interesse i, mine regler er simple, bland jer ude af vores effere, og jeres liv vil ikke gå tabt, men lige nu er ikke til debat, eftersom at der er en middag jeg skal havde lavet færdig, og hvis du er sulten kan du jo æde nogle andre køer som er her på klubben, men hvis du gerne ønsker at prøve beordre mig, kan de jo gå til en præstinde, og se om hun finder dig interessant, men det er trods alt ikke os som har været jagtet gennem de seneste århundrede af kirkens mænd, som i vampyre frygter så inderligt'' azariel smilede let og flabbet, han frygtede mere sin herskerinde end hvad dette væsen overfor ham påstod at være skræmmende, hans ansigt lignede en tolvårig som blev hysterisk i hans synspunkt, og han kunne ikke tag en vampyre's ord for alvor, i hans øjne var det blot et barn som ikke fik sin vilje.

"Jeg kan gå til dronningen personligt hvis det er det jeg ønsker, er det det du vil ha'? Hun vil sikkert finde interesse i hvad jeg har at sige, det har hun gjort før. Men tag bare mennesket, se hvad der sker." Han så selvsikker ud, og viste ingen tegn på at bluffe. Selvom elveren nok ikke havde tænkt sig at tro på ham.

// en spiller spørg om at deltage?, det er ok for mig, men hvad synes du? ^^//
''jamen så lad os tag afsted, og se hvad min herskerinde har at sige til deres irelevante problem.'' azariel lod blikket roligt på ham og gik 2-3 skridt vidre ind mod ingangen, og lod blikket halvt dreje om for at vende ryggen til ham, men stadig var på vagt.
han viste at hans herskerinde havde det svært ved at skulle tro på en fremmede frem for en af sine egne, og oven i købet vlle hun nok havde mere tiltro til sin tortur mester end en fremmede vampyr som skulle brokke sig, azariel havde ingen mistanke om at hun sikkert ville lade azariel få et par piske slag for at skulle havde bragt en fremmed til deres hjem, men være koncekvens ville nok komme for vampyren.

//ja selvfølgelig ^^, put ham/hende ind i rækkefølgen efter mig.//
"Ikke fordi jeg har noget at lave i Underverdnen, men udmærket." Hvad i alverden ville han nu med Thomas, havde han ikke lige fået lov at tage pigen med? Der var absolut ikke noget sortelveren kunne gøre for at skade ham, og han havde fået fri adgang til den underjordiske by, så det kunne ikke skade, og måske var herskerinden fornuftig, selvom han tvivlende på det.

han lod blikket kort ind i underverden og tilbage på vampyren ''foresten, hvorfor ikke bare tag en kop te, eller tag noget af kødet her?, bloodet skal jeg jo ikke bruge, men jeg kan godt ligge det i en flaske hvis du altså vil ha blodet med hjem?'' han kiggede roligt på vampyren som stod overfor ham og tænkte på om han ville acceptere hans tilbud

Thomas trak på skuldrene. "Udmærket, hvorfor ikke? Jeg drikker nok ikke noget, blod på flaske, eller fra døde er ikke så godt som det fra en levene og ikke få noget." Han gik tættere på sortelveren, og ventede på han skulle vise vej.

''udemærket, jamen så gemmer jeg blot flasken til senere brug, vampyre er trods alt ikke de eneste som bruger en smule smag i maden'' sagde han roligt og blinkede med det ene øje, hvor efter hans blik lod mod hans hjem, ''husk at lukke seglet'' sagde han mens han kiggede et kort blik tilbage på Thomas i tilfælde at han nu skulle glemme det, hvor de kom til de lange gange af mørke som var indhylet at old gamle skrifter fra sort elvernes old gamle tid, noget som få dødelige oplevede, i hvert fald i følge sort elverne. . . .

"Jeg ved det godt" Kaldte han tilbage. Han havde trods alt brugt det indgangen før. "Nå, hvilken del af byen bor du i?" Han så på de grove indtegninger i klippen, selvom det var en gammel dialekt og skriftegnene var udviskende, kunne han alligevel godt læse noget af det, alt sammen noget med mørke, totur og edderkopper.

''jeg bor hos dronningen, i den sydlige del af hendes palads'' han smilede lidt ved tanken og nyd lidt vampyrens selskab ''men hvad med dem selv, de virker til at vide en masse om vores kultur, så hvilke forbindelser skulle du ha med vores samfund?'' sagde azariel roligt mens han gik mod den nærmeste indgang til byen. . .

"Så lidt som jeg overhoved kan komme til, men i har mange magiske genstande og andre ting jeg har interesse i, så jeg kommer her tit. Du siger du bor hos dronningen, hvad er din forbindelse til hende?" Thomas brød sig ikke om dronningen, hun var for arrogant, selv for en sortelverdronning, hendes ego kunne efter hans mening ikke være den tronsal hun sad i.

azariel smilede lidt for sig selv ''lad os sige at jeg arbejder for hende som en freelancer, jeg passer min bix, og hun passer sin, hvor hun dog udspørg mig et par gange'' azariel viste godt at hvis han fortalte om hans rang ville han enten blive forbavset, eller mere chokeret, dog morede det ham stadig at han først spørg ham nu. . . .

Thomas trak på skuldrene, hvis ikke sortelveren ville fortælle om sin rang, så måtte han helt selv om det. Det havde også været tåbleligt at Thomas at tro at han kunne, spørge en elver om noget som helst, og så få et klart svar ud af dem, på dette punkt var begge elverracerne ens, tænkte han. "Men hvad laver du, syr du tøj, slås du med sværd, passer du børn. Hvad er din beskæftigelse hernede?" Han viste godt det var flabet at spørge på denne måde, men denne form for hemmeligheds kræmmerig irriterede ham

han smilede lidt ''hvorfor er de så nysgerrig?'' han gik roligt uden helt at svare på hans spørgsmål. . . dog kunne han ikke lade vær med at grine inden i, mens han lod blikket rundt i den dybe dybe gang, han lod blikket tilbage på ham ''men min rang er simple, hvis vi nu har hende's lærling så ligger jeg under hende, men jeg er ikke general bare rolig'' han smilede lidt over tanken, men at lade sig selv blive general var ikke noget han var interesseret i . . .