The wispering of shadows (Thomas)

"Nåh." Sagde Thomas uanfægtet "Udmærket, jeg er såmænd ikke nysgerrig jeg holder bare samtalen igang, er det ikke det man gør når man bliver inviteret på besøg? Det var et harmløst spørgsmål om din stilling hernede, ikke andet." Thomas gik med hænderne i lommen, han tænkte om elveren havde planer med ham, for det var i hvert fald et underligt møde, men sortelverene havde mange magiske genstande så måske kunne han finde et eller andet værdifuldt på slottet.

han lod blikket på ham, ''det sandt'' han lod der efter blikket vidre og forsatte ''men at tie mens man er sammen, og nyde stilheden kan også være belønning i sig selv, både at respektere stilheden, og nyde freden og roen mens kan fx. drikker en kop te, eller ser en film'' han smilede lidt ved tanken ''selv om at der ikke mange film bliver set her i området, da de fleste sortelver ikke er spicielt glade for dette, men vi more os da'' han lod der efter dreje til højre og vidre mod indgangen til den første port ''men de skulle tilfældigvis ikke kende min kære frue's lærling, hun bliver ofte nævn Jennas men nogle kalder hende Zirene, og rygterne siges at hun engang var tvilling men deres sjæle og krop blev samlet i samme krop og sind, så nu er hun 2 sjæle i samme krop, næsten magisk'' han smilede lidt ved tanken, og tænkte på om han nu havde snakket for meget, eller over sig. . .

"Nej dem har jeg ikke truffet, men to sjæle i samme krop, det lyder da af lidt meget." Thomas havde selv ingen sjæl overhoved, da han jo var vampyr, og han mente selv at det var langt sundere. Så det at have to sjæle måtte da slide grusomt på pige-barnet. "Det jeg ikke forstod var, var din frue selve dronningen eller var det en anden dame, der er direkte under hende?" Spurte Thomas henkastet.

han smilede lidt ved hans spørgsmål ''lad os sige at vi har dronningen som er over alle, så ligger tvillingen to centimeter under hende i rang systemet, og der efter har vi 5 cm under tvillingen, og der ligger jeg'' han smilede roligt og kiggede på ham ''hvis dette gav nogle mening?''

"Så du er så højt oppe i rangsystemet, det er da udemerket, hvad har du gjort for at fortjene det?" Thomas forstod at elveren forventede en form for underdanig respekt, men det kunne han godt glemme alt om. Han havde ingen rang over Thomas, og skulle ikke forvænte at Thomas gjorde hvad han forlangte, eller opføre sig med mere respekt end han ville vise en hvilken som helst anden person, hvilket som regel var næsten intet.

han smilede kort ''udøvelse af old sortelvisk magi'' han lod blikket kort tilbage på ham ''jeg har gammel lærdom af det old gammel sprog inde for sort elverenes første generation, men den viden har været glemt i næsten 10.000 år'' han smilede roligt og fortsatte vidre og drejede om hjørnet vidre mod porten som skulle bringe dem ind til de tredje port også ville det nok start være der. . .

"Jeg gætter på det er en kreativ måde at påføre smerte på, ikke sandt?" Sagde Thomas sarkastisk. "Eller også har det et eller andet med edderkopper at gøre" Thomas tone fald var en smugle flabet.

han smilede lidt ''nej, old gamle ord har krafter, ligesom menneskets tidligere sprog i egypten for næsten 2.000 år siden, dog var det nogle af de old gamle magere, som blev lidt mere kendt, men en anden sag er, hvorfor er et menneske som dig blevet vampyr i en så ung alder?'' han lod blikket kort på drengen ''for så vidt jeg ved plejer man da at vælge vampyre på en alder af 18 år minimum før de bliver omvendt og får giften i blodet''

"Sandt, det er heller aldrig lykkedes for andre end mig at overleve giften i så ung en alder, de fleste dør af den." Han fortsatte med at følge efter elveren. "Jeg tror det var sådan en slags eksperiment."

han smilede roligt ''facinerende'' han lod blikket på ham ''måske er din sjæl stærkere end din krop, og på den metode holdt dig i live mens giften greb ind'' han kiggedde vidre mod udgangen ''det ville være spændene hvis jeg kunne få muligheden for at undersøge dit blod om der kunne eventuelt være en form for spirituel essens hvis du altså tillader dette'' han kiggede roligt på ham ''på dem metode kan vi finde ud af om hvad årsagen til at din overlevese mod giften kunne være''

"Det er der ingen andre der kunnet, og jeg ved ikke om det er en god ide at overlade mit blod til en sortelver, selvom du sikkert ville kunne skaffe et par dråber hvis du virkelig satte dig for det, men det kommer jo and på hvor god du er med det sværd. At min sjæl skulle være stærkere end min krop, der er ikke så meget kraft i denne krop som jeg godt kunne tænke mig."

han kiggede rolig på vampyren med et let smil ''tro mig, hvis du ville mærke sværdet havde den for længs skået en puls åre op nu, men dette ville til trods efterlade et svineri, samt derpå miste muligheden for mit gode ry, ellers tak'' han kiggede roligt på skrifterne som var på vægen ''at jeg søger et par dråber på dit blod er for at se din styrke ren spirituel, da der går udsagn om at vampyre ikke besider magi, men aligevel ønsker du at fremskaffe så mange magiske genstande som muligt, hvordan kan det være?'' han kiggede tilbage på ham med et lidt undrene blik

Thomas smilede for sig selv i mørket. Sortelveren anede ikke hvad han talte om, men det var også udmærket, hvis han under vurderede ham. "Ja men blod kan bruges til rigtig meget magi, noget af det, er temmelig ubehageligt, selvom magien nok i mindre grad ville påvirke mig, og i højere grad ville påvirke dem jeg har taget det fra." Thomas lod fingrende løbe hen over de udskårne runer. "Bare fordi jeg ikke kan bruge magi, betyder det ikke at jeg ikke kan interesserer mig for det. Magiske genstande er en måde for mig at bruge magi, selvom det ikke er min egen."

azariel kiggede undrene på ham, han forstod ikke hvorfor at et væsen kunne være så facinerende af magi, men måske kunne han selv fremkomme i en større grad af dette ''magi' som han snakker om, da azariel næsten ingen formulare kender, dog kun dem han har fået skænket af sin frue, men nogle af dem var jo også forbudt selv for hans frue, men blikkt blev dog fast sat på vampyren ''af ren interesse, hvorfor er du så facinered af magi?'' han kiggede lidt undrene på Thomas og lod blikket der efter videre mod den næste port de var ved at nærme sig ved..

Thomas så undrende på manden. "Hvordan kan man ikke være fascineret af magi? Magi er magten til at gøre hvad som helst, hvis man bare skaffer den rigtige formular, eller ting." Thomas blev ved med at følge efter elveren, han overvejede hvad elveren egentlig ville med ham, han havde aldrig i sit liv mødt en sortelver der høfligt inviterede en på te, og selvom han allerede havde sagt at han var ude efter Thomas blod, havde Thomas afslået, så hvorfor var han stadig interesseret? Thomas havde i sinde at følge efter og finde ud af det, han kunne jo altid stikke af.

han lod blikket på ham roligt ''sandt, men uden viden om det er katastrofe en succes. alt har sin tid for ting, selv for magi, da det både kan gavne og ødelægge, og hvis man ikke er forsigtig kan det direkte skade en selv og ikke den man pejer på'' han lod blikket vidre mod det hjørne de skal til at dreje af ved, ''hvorfor skulle man ikke være facineret af magi? selv om nogle mener at magi er det purespil til selv destruktion mens andre mener at det er muligheden for at skabe en ny verden, eller lige frem liv'' han sukkede kort ''ligesom med demoner og engle, få ved hvor de stammer fra, eller hvordan de kom til denne verden, og igen ved helt hvad de er istand til, om en engel kan på kalde lucifer eller en demon på kalder ærke englen gabriel'' han smilede lidt ved tanken ''alt har sin tid og sted og hvis vi ikke lære om magiens grænser kommer vi aldrig nogle vegne.''

"Du skal ikke fæste lid til det kristne bavl, det har ikke noget videre med magi at gøre. Vatikanet bryder sig ikke om magi, og slet ikke om magiske væsner de betrakter som onde, det vil sige... os. De tolererer kun elvere og sådan fordi de ikke er en trussel, som sådan. De er ikke så stærke i USA, men jeg hører rygter om at de er ved at stige i kraft, igen." Thomas havde haft ikke så lidt bøvl med Vatikanet, mens han boede i Berlin, og at flytte til Aterswell havde givet ham et afbræk fra dem.

hans blik lod på ham kort ''Vatikanet? hvem og hvad er de? deres navn er blot en flue for os, og hvis disse væsner skulle være vigtig havde jeg hørt det, men da de blot er en flue og intet spændene for mine øre kan jeg ikke se noget problem, og hvis de kommer til at blive et problem knuser vi dem som den flue de er hvis de ikke bøjer sig for vores dronning's race'' hans smil blev lagt da han sagde dette og blikket på ham undret ham lidt ''men hvorfor er en vampyr bange for vatikanet, de lyder som en gruppe af folk som bare prøver at få ballade, og hvis jeg hentydet til nogle ubetydelige fluer skulle jeg nok sige til, men tro er jo en del af den menneskelig kultur, selv en af din slags burde vide det da de selv har været et menneske og stadig er, men blot med en eller anden slags gift i sig som lader dem forblive i den samme alder, men kræver blod for at overleve'' hans blik blev lagt tilbage på vejen mod den første by de skulle støde på, men det ville være mere en by som skulle være en out post i tilfælde af en invasion ''hvorfor virker du så agrasiv overfor kirken som mennesket kalder det, livet blandt tro elskende folke færd har jo været en del af den menneskelige kultur i år tudsender, og idag er der allerede forskellige af arter af mennesker som prøver at lære vores magi ved at kalde dem under navnet Opus dei, Sataner, Wicca og Coven og mange mange mange flere end jeg selv gider at holde styr på, så jo kirken har skam været tidligere interesseret i magi, men da de opgav tidligere end nogle af de andre kulture fokuserede de på at iliminere andre som udøvede magi og derfor kom den afgren som vi kender, at lære sin fjende er noget alle burde vide, selv elver og alt har sin tid, og plads i et hvert sted, du burde vel vide det da du sikkert er ældre end jeg, eller tag jeg fejl?'' hans blik blev lagt tilbage på vampyren mens tankerne om han mon var ældre end Azariel selv..

Thomas rullede med øjnene, men siden han stadig gik bag ved elveren kunne han højst sansynligt ikke se det. Han var allerede ved at blive træt af sortelverens arrogance, han havde ikke tænkt sig at forsvare det han afskyede, men elveren havde kaldt ham en kujon, hvilket han ikke brød sig om. Det er klart at elveren ikke kendte til Vatikanets indflydelse hvis han levede hernede. Thomas var også sikker på at vampyr-jærene ikke kendte stedet, men de skulle nok opdage det tids nok, der levede trods alt temmelig mange vampyrer hernede, på grund af den totale mangel på sollys. "Jeg har ikke tænkt mig at tage dem i forsvar men i bør ikke undervurdere jeres fjender, uanset hvor ubetydelige i mener de måtte være. Mennesker er om du vel det eller ej, intelligente, arbejdsomme og mange. De er som myre, der er altid nogen nye til at tage de gamles plads, har du lagt mærke til at det er jer der lever under deres kloaker, fordrevet fra overflade og ikke omvendt? Jeg ved hvordan mennesker kan være, jeg har selv været et, engang. Og nu vi snakker om alder så er jeg ikke så gammel igen."

han smiledet lidt over hans tale ''der tag du fejl, da mennesket kun fokusere på deres egen selvdestruktion, og hvorfor skulle vi vise os selv for omverden da mennesket allerede er igang med at udslette planeten her, med deres industri og Co2, samt også giver dette os fordel mod krigen med elverne, og mennesket har altid været et flokdyr, som følger en føre, vores job som sort elver er blot at finde denne føre og knække ham, ikke fysisk men at lade ham komme under vores magt, hvis han nægter bliver han lagt for mine føder så jeg kan lege lidt med ham, og der efter blive knækket, og bare rolig det er ikke første gang jeg har hørt at mennesket skulle være den dominerende race, da de stadig søger efter viden, og spicielt viden om vampyre og varulve, da dette er de to mest kendte racer inde for mennesket i forhold til elver og sort elver, men så igen, i mine øjne syntes jeg det er spild af tid og være her nede når vi kunne holde slaget uden for og spicielt mod mennesket da jeg ser dem som den rigtige fjende, men det har vi jo jer vampyre til og ordne da i jo tag jer af blodet fra mennesket og klasker dem som det dyr de er'' han smilede let over det og lod blikket tilbage på ham ''mennesket er en ape race, et simple dyr som kun mangler og blive temmet, hvis de ikke bliver temmet er de ustyrlige og ikke kan kontroleres, dette er grunden til at vi har forskellige positioner blandet menneskende som sikre os vores magt, og spicielt over denne lille fraktion som kaldes vatikanet, for der jo ikke første gang jeg har fjernet magten fra en gruppe, ligesom den Katolske gruppe som hed under navnet Opus Dei har nu misted deres magt fuldt ud pga mig, da min dronning knipsede med fingeren og befalede paven om at opløse opus dei'' han smilede roligt og gik videre.

Thomas lo højt "flokdyr der kun følger deres leder? Hør lige hvem der taler, hvad er det nu ffor en dronning som jeres race følger som små sorte får? I og menneskene er fuldkommen ens i hovedet på det punkt, men i det mindste har menneskene formået at indtage formået at intage planeten, selvfølgelig med hjælp fra os det er klart, men i det mindste sidder de ikke i et hul i jorden og gemmer sig blandt småindtrier. Opus Dei var ingenting, en lille sølle gruppe uden hverken de rette våben eller de rette evner til at hamle om med blot en enkelt vampyrklan, ud af de 100 vis af klaner der findes. Den rigtige fjende The Hunters findes stadig. Hvis i overhovedet har en fod inden for hos Paven hvorfor valgte han så at opløse en gruppe der ikke betyder noget? Det var derimod mig, jeg tog til USA for 50 år siden med en gruppe af vampyrer for at smide The hunters ud og leve i fred for dem, det lykkedes og vi smed deres sørgelige rester i havnen. Der var kun én sortelver med i den aktion, og han blev dræbt, som den første." Sagde Thomas.

han smilede lidt, ''ah ja, det husker jeg, det var også en ret så svag person hvis jeg husker ret, ikke ligefrem noget der var noget værd, det suden så er det ikke mig som bær på en sygdom som kræver blod og ofring hele tiden, som var det døden selv, men jeg tør da gerne tag et lille vædemål, hvem der overlever længest i lyset og på en øde ø, mellem dig og mig for at teste vores udholdenhed, eller vil dette være en for hård af en opgave?'' han smilede lidt og gik ind af den sidste port og videre ind til indgagen mod en af de yderste byer, ''foresten du skal vide at vi nok skal gå en time eller to for at komme til mit hjem, blot så de er advaredet'' han smilede let over det og lod blikket på den første by som i hans øjne var smuk pga krystalerne som lyste op

"Det er ikke mig der bære nogen sygdom, jeg har evigt liv, og er langt den mest udholdende af os to, elver. Du ved ikke hvad du taler om, så værd så venlig ikke at bilde dig ind at du ved noget som helst om mig og min race. Selvom jeg har al tid i verden er jeg ikke indstillet på at bevise noget over for en så uværdig, du vil alligevel ikke kunnet klare dig uden al den silke og vin din kære dronning skaffer til dig. Du ville gå til grunde på den hvide strand som en udtørret vandmand. Mens jeg skjuler mig for solen om dagen og suger af levene væsners livskraft om natten, som mine eneste behov... var der ellers andet?"

hans latter begyndte og kiggede tilbage på ham ''det er ikke mig som berøver andre, at leve som en ussle tyv som stjæler andres liv, men så igen det er jo også bare kvæ du tag, eller ville du kalde mennesket en race som du deler parti med pga din egen oprindelse, da du jo selv er et kvæ, som bære en sygdom som kræver blod, udover dette er vi som sortelver ikke kendt hos mennesket som jer pest indfiseret monstre, som mennesket kalder jer, den eneste forskel der gør mellem den elviske race og den menneskelige er alder og tanker, jeg ser mennesket som et dyr og en simple abe, og du ser dig egen race som det mest overlegende, men jeg kan jo ikke ændre din mening da du selv har været eller er stadig et menneske, som kun bære en sygdom som giver dig mulighed for at leve udødeligt, i hvertfald indtil blodet er stoppet og muligheden for at skaffe mad er slutted, og hvis du lever i samme verden som jeg overlever du ikke en dag, uden at blive torturet i hvert fald på et minimum af 50 år uden mulighed for at se din så kaldt dyrebart blod, kun det som giver dig den mindste smugle livskraft til at overleve en dag, og bare rolig dette er ikke første gang jeg har hørt noget fra en vampyr som dem, men siden du har fået en lille sjat at dronningens accept på at være her, kan de prise dem selv for heldig'' han lod blikket op mod det ellers så krystaliseret loft, ''foresten ved du hvordan sortelverne blev dannet?'' han kiggede tilbage på ham for at se hvilke svar der blev dannet af den menneskelige udsende af en mund.

"Jeg regner i hvertfald med at jeg nu skal høre din dronnings probaganda om hvordan i blev dannet." Sagde Thomas hånligt. "Jeg er ikke et menneske længere spidsøre. Vampyrers gift fjerner det svage i mennesket og skifter det ud med kræfter ingen kan hamle op med. At du tror det er en sygdom vidner om hvor lidt du ved. Menneskene kalder os hverken pest befængte monstre, det er det de kalder jer. Menneskene frygter os, de respektere os og nogle tilbeder os, men ingen har frygtet jer i flere hundrede år, i er ikke en trussel mod dem, fordi vi er her. Du tror da vel ikke for alvor på at vi vil lade ulykke ramme vores ynglings mad? Du aner ikke hvor tæt på du var for at falde for min hånd, tidligere fordi du bare dræbte et menneske for sjov. Mennesket forstår ikke hvor stor en del af deres overlevelse de kan takke os for, fordi vi ikke har ladet dem se det. Så hvis du ikke kan undgå at blive tortureret, er det nok fordi du er for svag til at undgå det."