Til Thomas

Tidspunkt. Aften
Omgivelser. Masser af mennesker, snak og musik
Sted. Indenfor

Janie stod og hang lidt for sig selv i baren. Hun stod fire sig selv og lignede ikke en der var interesseret i selskab. Hun havde fronten ud mod rummet og holdt et mistroisk øje med alle.

Thomas åbnede døren indtil The Bloody Moon, han havde tænkt sig at udse et offer herinde, for han var lidt sulten. Han bevægede sig ind af den halvt åbne dør som en kat. Dørmanden havde været let at snyde, mens han var optaget af at se bisk ud, havde Thomas sneget sig bag ryggen på ham.
Han stod lidt ved væggen. Som sædvanlig var der ikke nogen der tog notits af ham, han kunne let udse sig et bytte, og vente til det gik afsides.
Han var iført en sort frakke der gik ned til hans metalbelåede støvler, og et par slidte løse cowboybukser. Han så sig om, stedet var fyldt med barske typer der røg... alt muligt... Drak spiritus, og enten sad ved baren og tyllede det ene glas ned, efter det andet, spillede billard, dart eller kort. Eller også sad de bare ved deres borde og drak øl... yep... The Bloody Moon var ikke et sted for børn, men Thomas var jo heller ikke et barn selvom han så sådan ud.

Med sit pjuskede udseende var der ingen der gad Janie og det passede hende fint. For hun gad heller ikke nogle af dem. Da en mindre gruppe kom for tæt på hende, pustede hun sig aggressivt op og kun ved hjælp af et yderst sammenbidt og aggressivt udtryk fik hun dem til at finde et andet sted at hænge i baren.
Hun så ikke ud af meget og hun tiltrak sig inden opmærksomhed. Alligevel var der ingen tvivl om at hun kunne bide fra sig uden varsel og at man burde være varsom omkring hendes ustabile væsen.

Thomas bevægede sig fra døren og imellem de mange mennesker, ingen lod til at ligge mærke til ham, men det var også sådan han helst ville ha det. Hans andsigt udtryk viste selvtillid og ro hvilket, og udviste alle tegn på at han var vant til meget værre miljøer end her. Thomas bevægede sig op imod baren, han valgte at stille sig i nærheden af kvinden der stod alene. Ikke fordi hun havde nogen særlig interesse, men fordi det var det nemmeste sted at få overblik, over mængden. Det var ikke en god aften i aften, en mand han havde haft en aftale med, var ikke dukket op, han var højst sandsynligt taget af det magiske politi, eller også var hen faldet i klørene på de vampire hunters der gerne ville ha fat i Thomas, så han var lidt små irriteret. Han kiggede efter en der kunne blive hans aftensmad, men det var ikke let her. Det nemmeste var hvis en af de barske mænds kærester var taget med, og ville tage tidligere hjem fordi hun ikke brød sig om stedet, men det så ikke ud til at der var nogle af dem, så ha begyndte at kigge efter det næstbedste. Det skulle heller ikke være en der havde drukket for meget, for alkoholen ville fortsætte ind i ham, og det var han ikke så interesseret i.

Janie drejede hovedet, for at se hvem der nu havde været dum nok til at tro at han måtte komme så tæt på hende. Det utilregnelige udtryk blev dog til et smørret grin, da hun så at det kun var en lille unge. Sådan nogle var slet ikke velkomne her. Hun besluttede sig for at lære ham at det var over hans sengetid. Ikke noget vildt, det var jo kun en lille dreng.
Hun rakte ud efter den obligatoriske skål med peanuts der ofte var at finde sådan steder. Hun fiskede en mindre håndfuld op og lod dem glide ud i venstre håndflade. De første hun tog med fingrene puttede hun i munden og tyggede, mens hun tog 3 andre. Med tommel og pegefinger kastede hun den første peanut i drenges retning med et lille fnis.

Thomas kiggede fortsat ud efter et offer da der tilsynladene var en der meldte sig frivilligt. Ud af øjenkrogen så han den bimbo han stod ved siden af ham valgte at kaste en peanut efter ham. Han vendte hovedet og greb den i munden... let nok... og spyttede den tilbage, sigtende mod andsigtet. "Nej tak." Sagde Thomas hans stemme mindede om is der blev knust i en spand. "De er saltede." Han grinede for sig selv

Janie nåede lige akkurat at undgå peanuten der kom retur. Det var en ren refleks der fik hende til af flytte hovedet og først bagefter gik det op for hende hvad der var sket. Hun så overrasket ud, men smilede samtidig triumferende over at have fundet et andet væsen. Et sted følte hun sig vej draget sf dem. Også selv om hun intet ville have med sådan nogle at gøre. Hun lænede sig mod ham, lod dovent sine arme glide langs barens kant.
"Du er ikke et menneske." lo hun svagt. Intet menneske havde så hurtige og præcise reflekser. Det behøvede man ikke være einstein for at regne ud.

"Men det er du." sagde Thomas der kunne mærke duften af hendes blod skinne igennem parfume og tobak os. "Man skulle ikke tro du var blondt inden under den hårfarve." Fortsatte han. "Se... hvis du nu kommer lidt tættere på med halsen så kan jeg måske bedre nå den." Fortsatte han med at provokere. Ingen ville bemærke noget hvis han valgte at sætte tænderne i hende, lige nu. Hun ville sikkert ikke engang skrige, for det gjorde ikke ondt, hun ville bare dejse om på gulvet og blive liggende indtil en eller anden fuld mand, faldt over hende. Han stirrede bare udfordrende på hende, hun var sikkert for fuldt til andet end at give groft igen verbalt, men selv hvis hun valgte at slå ud efter ham, var hun et menneske, og dermed ikke i stand til at hamle op med hans hastighed og smidighed.

Janie mimrede eftertænktsomt og var ikke helt klar over om det var noget godt eller dårligt han sagde. Hun kiggede nysgerrigt på ham. Hun var ikke skræmt, men klog nok til at trække sig lidt tilbage. Men for facsineret til at forsvinde helt væk. Hvilket hun ellers nok burde gøre, i betragtning af at hun havde generet ham.
Mod al sund fornuft lænede hun sig igen mod ham. Men holde en større afstand og var synlig på vagt. Hun så afslappet ud med et bedrevidende smil, men kroppen var spændt.
"Er du ikke lidt for ung til at være sådan en.... Vampyr." drillede hun ham let og hånende. "Vampyrer er natdyr... Og sådan en som dig har sengetid klokken.." Hun skævede over på uret "ni. Hvordan klarer du det, uden at få skæld ud af din moar."

"Jeg kunne sørge dig om det samme." sagde han. "Hvordan har din mor det med at du frekventerer, og betjener kunder på den måde. De fleste stiller sig ud på gaden og lader gamle klamme mænd samle sig op der, for et par dollers, men kunde grundlaget herinde er jo også udemærket." Han så kort rund på de mange svedende cigarrygende mænd, der sikkert ville gøre et godt kunde grundlag for en som hende, selvom hun sikkert ikke var sådan med hun var utroligt provokerende, hvis de havde været et sted, hvor ingen kunne se dem, ville han højst sandsynligt ha' slået hende ihjel lige her... hvis hun bare havde været et menneske, ville han bare være gået sin vej, men hun viste hvem hun talte med, og så endda en der var trænet til drab. I stedet valgte han at provokere tilbage, og håbe at hun forstod den. "Ja jeg går som regel i seng omkring klokken 9 om morgnen, det holder mig udhvilet, og frisk til jagt."

Hendes stemme var blid og luftig og klingede elskværdigt. "Dumme lille vampyr... Tror jeg arbejder her." Hun smilede af ham og kiggede sammen med ham ud i baren, uden at lægge mærke til hvad han så. Hun så ligegyldige folk der drak øl og larmede, ingen hun ville kunne pege ud eller huske senere. Nope, hans hentydning var ikke sivet ind og ville nok aldrig gøre det.
Hun gispede svagt og påtaget dramatisk. "Så er det stadig lyst når du står op..." Og så blev han da til støv, ik?

"Ja det er som regel lyst når jeg står op, men jeg ikke ud i det. Men jeg ville heller ikke regne med at en escort-pige som dig forstod mekanikken i nat og dag." Sagde Thomas med lige gyldig mine. "Hvor mange har du giver herpis her til aften?" Spurte Thomas henkastet. Han lænede sig fortsat op af baren. Han overvejede at tænde en cigaret, men det ville bare se underligt ud for de almindelige mennesker, og desuden ville det bare give dullen mere materiale.

Janie trak sig tilbage med en såret mine, da han kaldte hende for en escortspige. Hun skød underløben frem og pev så svagt, at hun dårlig nok selv kunne høre den svage lyd. Den var ikke beregnet til at høre, for den var kun en del af hendes påtaget facade. Hun var ikke god til følelser, så hun efterlignede andres ud fra hukommelsen.
Hun efterlignede hans henkastet mine og rakte stolt en hånd med fem fingre i vejret "Fem!" triumferede hun.
Så hårdt havde hans ord heller ikke ramt. 'Sticks and stones' og al det pis. Hun lagde hurtigt sårende ord bag sig. Gik ikke op i fortiden.
"Jeg har kun fem fingre..."

"Hvad?" Sagde han og så på hende, han forstod ikke rigtig hvad hun lavede nu. Han viste at hendes ord ramte hårdt, han havde kaldt hende det alle kvinder var bange for at bliveassocieret med, men hun kunne jo bare lade være med at smide peanuts efter ham. "Hvad mener du med fem fingre?"

Janie smilede hemmeligt og morede sig synligt over at have forvirret ham lidt. Hun trak hånden til sig med fingrene halvt bøjet som kløer. Hun virrede med hovedet og skiftede emne. Hendes tanker og koncentration fløj af sted og hun havde svært ved at foregive interesse, når først den var forsvundet. Og så hadede hun at forklare sin tilfældige rablen. For det var jo ikke mere end det.
"Hvad sker der hvis de opdager at du er her..." Hun smilede lumsk. En dårlig ide var ved at tage form i hendes hoved. "Så smider de dig ud, ik?" Hendes øjne glimtede af fornøjelse. "Vil du så blive sur og slå dem ihjel?" Hendes stemme var honningblød og hun smilede lokkende.

"Du kan jo prøve at kalde og se hvad der sker." Sagde Thomas. Det ville blive værst for hende hvis hun satte problemer igang, der var ikke nogen der slog på en knægt som ham under alle omstendigheder. Så det værste der kunne ske var at han måtte sætte en klam og svedende bartænder på plads, men nu var det ham imod hende. "Det er ikke til at sige, hvad der vil ske, måske kommer de til skade, måske er de ligeglade med at jeg er her, har du tænkt over at de måske kender mig?" Sagde han med et udfordrende smil.