So.. we meet agein //Thomas//

T: Midnat
O: igen
S: En legeplads
V: stjerne klart.

Maria sad på en gynge med sin kanin bamse, så meget havde forgået og hun havde bare brug for lidtro i hoved, bare at snakke med nogen om alt det her, hun havde prøvet at snakke til ninus, men han kunne jo ikke svare.
Hun sukkede og gned sin nakke hvor er bide mærke var tydeligt, hun gyngede ikke, hun sad bare og så på stjernerne

Thomas sprang fra en vindueskarm og videre ned i et træ, nær en lille legeplads. Han havde den netop brudt ind i en af byens museer. Deres udstilling bestod af en samling knogler der stammende fra en kæmpeulv, der var blevet begravet sammen med en nordeuropæisk krigsherre og som arkæologerne havde fundet, der var ikke meget af den tilbage, kun kæben, men det var alligevel nok, for hvis de valgte at undersøge den, ville de opdage at der var noget galt. Thomas havde også stjålet nogle lidt mere værdifulde ting, mest gamle guld statuetter, der ikke havde den mindste betydning for noget som helst, men for at få det til at se mere normalt ud. Han landede i træet hvilket fik det til at ryste en smugle.

Maria nynnede og holde om sin kanin, kiggede på stjernene og begyndte at sige nogen af deres navne, på stjeren og stjerne billderne fra hvad hun kunne huske "Det karlsvognen" sagde hun højt til sin bamse "Og da har vi druam, lille bjørn, og ham fyren med bæltet" hun begyndte at gynge stille og kiggede på stjernerne, overvejet hvor højt hun skulle gynge for at kunne gribe en.

Thomas hørte pigen tale, han genkendte hende fra tidligere, Maria hed hun vist. "Orion hedder den." Sagde Han højt nok til at hun kunne høre det. Han standsede op og lægnede sig op af træstammen.

"Orion ja...." det tog Maria 2 sekunder at reager at nogen havde snakket til hende og hun så sig forskræket bag sig efter lyden og faldt af gyngen "Av..."

"Hovsa" sagde Thomas med et smil og blev stående hvor han stod, uden at gøre mine til at komme ned for et hjælpe hende. Han var iført sin sorte frakke, et par slidte cowboy bukser, og et par metalbeslåede støvler, han havde også en sort rygsæk på ryggen.

Maria så op på ham og smilte "Thomas" hun smilte glad og rejste sig op, tog sin til armen *Av* hun holde sin kanin ind til sig.

"Korrekt." Sagde Thomas og smilede. "Jeg syns nok jeg kendte dig, Maria- Ikke?" Sagde han "Pigen med det skove modermærke."

Maria så på ham og nikkede, så på sit modermærke med et tænkene blik og gned sin nakke hvor tandmærkerne var.

Thomas så på hende et stykke tid. "Hvordan går det så." Spurte han, han kunne ikke pinpointe hendes sår heroppe fra.

Maria så på ham og smilte "Det går godt, jeg bor ikke på børnehjemmet mere"

"Virkelig?" Sagde Thomas og satte sig på grenen, der ville gå lang tid før nogen fandt ud af hvad han taget, så det var ingen skade til. "Nu er du vel ikke stukket af?" Spurte han mistroisk, og så ned på hende. Han var ikke i humør til at skulle slæbe hende hjem for de her gader var ikke noget sted for en lille pige at opholde sig om natten, alene.

Maria bid sig lidt i læben men rystede så på hoved "Nope, jeg har fået en far" sagde hun med et smil og krammede sin bamse.
Hun blev lidt nervøs fordi det var sandt nok hun havde en far nu, men det var ikke meningen hun skulle været gået ud på legepladsen.

"Nåh da, en far siger du?" Sagde Thomas. og log benene svinge frem og tilbage, mens han sad på grenen, mest for også et ligne et barn der bare var klatret op i et træ. "Jeg viste ikke at man bare måtte adoptere alene, er han med ude i aften?" Spurte Thomas.

"han er ikke alene" sagde hun med et smil, krammede sin bamse

"Aha, men er han med dig?" Spurte Thomas. Det troede Thomas ikke et øjeblik på at han var, men han ville gerne være sikker. Der var sådan set heller ikke noget galt i det hvis han var, for der var ikke noget galt i at Maria talte med andre børn, men alligevel var det jo underligt for de dødelige at se ham uden for om natten. "Du kan måske ikke lide din nye mor, siden du ikke omtaler hende... eller eksistere hun ikke?"

"Jeg har ikke en mor nej" sagde hun og krammede sin bamse "og far er der hjemme" hun gik lidt til siden og så på himmlen, tænkte på om hun skulle hjem snart.

Thomas smilede, der var jo kun en enkelt mulighed tilbage. "Nå så må du jo har to fædre, det er det eneste der er tilbage." Sagde Han. "Tænk at man kan det idag, det kunne man ikke da jeg var..." Han bremsede sig selv, han havde nær glemt at hun ikke viste at han var vampyr. "Det viste jeg ikke at man kunne."

Maria smilte og krammede sin bamse "Jeg ved ikke om jeg har 2 fædre.... mester ser ikke ud til at bryde sig særlig meget om mig"

Mester??? hvad mente hun med det? Thomas besluttede sig for ikke at spørge, direkte. "Nu er de vel til at holde ud?" Spurte Thomas, hvis en af dem ikke kan lide dig, hvilket jeg nu ikke tror. Nogle folk har bare lidt svært ved at vende sig til nye tilværelser." Sagde Thomas. "Hvorfor kalder du ham mester?"

"Fordi det kalder far ham" sagde hun og smilte stille "Og de kendte en masse til mit modermærke og fortalte mig historier om det" hun strøg sit mærke.

"Har de de." Sagde Thomas eftertænksomt. Dette var straks mere interessant. Denne mester var nok troldmand, eller noget lignende. Måske var hendes far en form for tjener u huset, måske en elev af en slags." Sig mig har din "Mester" et arbejdsværelse, eller et rum du ikke må gå ind i?" Hvis der var et, kunne det tyde på de havde noget hun ikke måtte se, hvis ikke var det nok en hemmelig dør, troldmænd elskede den slags, især hvis døren var skjult bag en bogreol, og man skulle tage den rigtige bog, eller hive i den rigtige fakkel for at åbne den.

"Ikke hvad jeg ved af, jeg bevæger mig ikke så meget rundt i huset da jeg lige er flytted ind, er stadigvæk ved at få mit eget værelse" hun spakede lidt til jorden og satte sig på gyngen igen og så på ham.

"Så du har ikke set dem gøre noget... mærkeligt, eller bare noget lidt ud over det sædvanlige?" Spurte Thomas. Det var overraskende svært for troldmænd at skjule at de var det, hvis man viste hvad man skulle se efter, men Maria viste selvfølgelig ikke hvad hun skulle se efter, og hvis han hjalp hende for meget, regnede hun nok ud at Thomas viste mere end han ville sige.

"Jo far gjorder noget sært da vi mødes" sagde Maria og gned indstiktiv sin hals, hun var forviret om hvad det helt var der var sket, selvom han havde inrømmet det rart hurtigt.