So.. we meet agein //Thomas//

Maria kiggede på ham og rystede, der var noget galt, hun brud sig ikke om den måde han så ud på. Hun trødte forsigtigt et skridt tilbage.

"Hvad er der?" Spurte Thomas, da han så hende reagere, og de dyriske træk forsvandt øjeblikkeligt.

"... hvad er du" sagde hun og så ham i øjne.

"Det er ikke min plads at besvare dit spørgsmål, selvom den viden faktisk er din ret." Sagde Thomas. Det lød nærmest bibelsk, den måde han sagde det på. "Det er et spørgsmål du bør stille din far, for hans svar er som mit."

Maria så skabt på ham "Hvordan er du så sikker på du og min far er det samme" sagde hun, hun lod moden og så alvoligt på ham.

"Tja... hverken han eller jeg går ud i sollys, hverken han eller jeg spidser, både han og jeg bider, af nødvendighed... bare rolig jeg bider ikke nu." Tilføjede han, for hun ville sikkert bakke væk fra ham ved den nyhed.

"...... far sagde... han nok blev nød til at bide mig igen.....hvorfor.... jeg forstå det ikke... var det også derfor du slikkede mit sår før.... og det forsvandt" hun så helt fortivlet ud nu og krammede sin bamse.

"Ja det havde lidt med sagen at gøre, men det er ikke årsagen, han vil ha noget du har, så han bider dig, men igen jeg har allerede sagt for meget det er ham du må spørge, jeg må ikke fortælle dig mere, du er hans så det er op til ham at bestemme om du må vide det eller ej."

Maria så på Thomas og gned så sin nakke "o-okay" hun begyndte at gå mod udgangen af legepladsen.

Thomas fulgte hende med øjnene. "Så du vil altså ikke vide noget om dit mærke?" Sagde Thomas, netop som hun havde nået udgangen.

Maria vendte sig om og så på ham "min far fortæller mig om det nogen gange, men jeg har ikke spurgt så meget ind til det, jeg er ved at vænne mig til det nye hus og det hele"

"Nå da, men så behøver jeg jo ikke fortælle dig hele historien. Men det er også det bedste, jeg må faktisk ikke fortælle dig den, jeg er allerede langt over grænsen, men det er der nok ikke nogen der finder ud af, og der er nok alligevel ikke nogen der vil tage sig af det, efter alt hvad jeg har gjort." Sagde Thomas, og tog fat i en af pælene på gyngestativet, og begyndte at klatre op ad den.

Maria nikkede og så på ham "Når jeg har snakket med min far, vil jeg så se dig igen?2 spurgte hun stille og så på ham.

"Måske... hvis du kan holde min interesse, hvilket jeg er sikker på du kan." Sagde Thomas og satte sig på tværstangen over gyngestativet. "Men hvad end du gør, så lad være med at blive som din far, hvis du kan undgå det. Det er nok lidt sjovere når man er lidt ældre, du ville sikkert ikke overleve det alligevel."

Maria så forvirret ud "o-okay" sagde hun "Men så går jeg hjem nu" sagde hun, bukkede og begyndte at gå hjem af.

Thomas smilede bare, rejste sig op og vinkede. "Så ses vi senere." Han rejste sig fra gyngestativet, videre op i et træ, hvor han forsvandt i mørket.

//Out//

//Out :3 håber vi kan emne igen//

//Yes me too//