Aftale på Natcafe – Thomas

Tid: 23:06
Sted: Natcafe
Omgivelser: Ikke så mange mennesker, en af de mindre populære steder i byen

Willow sad inde på cafeen ved et lille bord i et hjørne. Der var ikke mange mennesker omkring hende.. hun havde bestilt lidt at drikke til sig selv, og håbede hun ville kunne genkende fyren når han kom. ’Skindet bedrager’ – sådan havde han skrevet det. Hun sad tankefuldt og overvejede om det nu også havde været klogt at mødes med en fyr hun ikke kendte.. men hun var interesseret i magiske genstande, måske kunne han hjælpe på hendes problem.

Thomas stod lidt foran caféen og så gennem vinduet. Han havde fortalt pigen, hvilket bord hun skulle sætte sig ved, i hjørnet hvor der ellers aldrig var nogen der sad, og hvor ingen ville høre dem tale. Han var iført sit sædvanlige tøj. Sort frakke, slidte bukser og metalbesatte sko. Han så ned på det bagerste bord hvor hende han mente at skulle møde sad.
Han gik hen og åbnede døren til caféen, han gik med rolige skridt hen mod bordet bagerst i lokalet. "Træffer jeg Willow?" Sagde han, selvom det måske lød en smugle gammeldags, et træk han af og til stadig forfadt til.

Willow sad og ventede. I et svagt sekund overvejede hun muligheden for at have fået det forkerte tidspunkt.. eller at han måske slet ikke ville dukke op. Det kunne nemt være en der havde underholdt sig, med at narre folk til at tro på magi. Hun vendte blikket imod døren da den gik op, og en ung dreng på 11-12 år kom ind i lokalet. Hun rynkede brynene lidt da han gik over imod hende.. og blev bare endnu mere overrasket da han sagde hendes navn. Skindet bedraget, ja det skulle hun love for. ”Thomas?” sagde hun tøvende.. ”ja jeg er Willow”

"Go'aften." Sagde han og satte sig i stolen overfor Willow. Han smilede afventende til hende. "Jeg er Thomas, bare rolig det er ikke en spøg." Han lagde hovedet på skrå og så indgående på hende, hvad mon hun var ude efter, de fleste unge var bare ude efter weed, eller andre ulovlige rusmidler, hvilket han i og for sig også kunne skaffe, men hun havde sagt at hun var ude efter noget magisk.

Willow kiggede stadig ret overrasket på den unge dreng.. min hun troede med det samme på ham. Der var noget overnaturligt over ham.. han var for det første meget smuk, og måden han bevægede sig på.. desuden havde han hverken et barns øjne eller opførsel. Desuden sved hans lugt lidt i hendes næse.. ”jo jeg..” hun sænkede stemmen ”jeg er varulv” sagde hun alvorligt.

"Aha." Sagde Thomas og hans øjne blev en smule større. "En varulv?" Han gjorde sig i modsætning til Willow, ingen bekymringer om at sænke stemmen. Thomas brød sig i bund og grund ikke om varulve, fordi vampyrer havde det med at blive sammenlignet med dem. Efter Thomas mening var varulve morderiske væsner. Sandt nok var slog vampyrer ofte andre ihjel men, de havde som regel end grund til det. Varulve gjorde det efter Thomas opfattelse, fuldstendig uden grund. Men alligevel var folk mere bange for vampyrer end varulve, hvilket gjorde Thomas liv, så meget mere besværligt.
"Jeg hørte du var interesseret i et magisk objekt af en slags. Så hvad har en varulv brug for?"

”Jo…” Willow tøvede lidt og så opgivende på ham ”du virker til at kende til magiske væsner.. og så ved du sikkert også at varulve forvandler sig ved fuldmåne” hun så ikke glad ud ved tanken ”man kan ikke selv styre det, alle ens instinkter overtager.. og man går amok” hun så ned i bordet, det var rart endelig at få sagt ordene højt ”har du et eller andet.. hvad som helst der kan hjælpe?” hun så op på ham ”et eller andet der kan forhindre at det går så galt som det af og til ender med?”

Thomas så indgående på pigen, en varulv der ikke kunne lide at være varulv. Et smil bredte sig på Thomas andsigt, ikke et behageligt smil, men heller ikke ubehageligt. "Du vil da ikke bilde mig ind, at du ikke nyder det. Jeg har aldrig mødt en varulv, der ikke nød sin styrke, ja de fleste tøver ikke med at vise den frem, når de bliver vrede." Thomas så ud til at ville tale videre, men blev afbrudt da en tyggegummi tykkende servitrice, kom valsene hen til deres bord og spurte. "Hvad skulle det være?"

Willow ville gerne svare, men havde på fornemmelsen de ville blive bedt om at gå hvis ikke de bestilte noget. ”Bare en stor cola” sagde hun og fakede et smil til servitricen.. imens overvejede hun Thomas ord. Han havde altså mødt varulve før, han var virkelig noget overnaturligt.

"Kildevand" sagde Thomas der også kun bestilte fordi han var de påkrævet. Han så ikke på servitricen, men blev ved med at kigge på Willow. Han ventede til servitricen var gået, før han genoptog samtalen. "Varulvens forbandelse er meget kraftig, det må de andre ulve ha' fortalt dig." Han rettede sig lidt i stolen og rettede sig mere op, så han bedre kunne se. "At holde en så kraftig forbandelse i skak, ville kræve meget af dig, fysisk og psykisk."

Willow så alvorligt på Thomas og nikkede. ”Du spurgte før om jeg nød at være ulv.. og det ville være løgn at sige jeg aldrig nød det. Men kun noget af det. Selvfølgelig er der en tilfredshed i at mærke sin egen styrke, at kunne løbe uden pauser uden at blive udmattet.. at slippe alle sine instinkter fri og slippe fra det menneskelige følelses kaos” sagde hun ”men det med at miste besindelsen.. det er skrækkeligt. Jeg hader ikke at have kontrol over mig selv.. i hvert fald i den retning.. jeg har virkelig øvet mig på at styre min vrede siden jeg blev forvandlet, og her det sidste års tid har det også givet pote..”

Thomas så indgående på Willow, med hænderne foldet under hagen. "Ja det er fantastisk at ha' kræfter almindelige mennesker ikke har, ikke sandt? Og hemmeligheden er endnu bedre ikke, en lille ting der gør en helt speciel, men som man ikke kan fortælle nogle om." Thomas kunne godt lide at tale med kunderne, om hvad de manglede, selvom ikke alle var villige til at tale om det.

”Hemmeligheden er nu ikke lige min kop te” sagde Willow med et sørgeligt smil. ”Det er altid svært at holde hemmeligheder fra familie og venner.. og indtil jeg mødte andre af min egen slags var der ingen jeg kunne fortælle det til, og selv nu er det meget begrænset” hun rystede bare lidt på hovedet ”men tror du at du kan hjælpe mig? Er der nogen måde at.. begrænse skaderne ved fuldmåne?”

"Ja det kan godt lade sig gøre... det er både besværligt, smertefuldt og dyrt men det kan lade sig gøre." Servitricen kom ned til deres bord og afleverede deres drikkevare. Thomas ignorerede sit glas, og så bare på Willow, men sagde ikke mere. "Hvis det er noget du kan leve med, så kan vi gå videre."

”… smertefuldt” sagde hun og så ikke helt glad ud. Men hvis det var det der skulle til så.. ”hvad har du i tankerne?” spurgte hun.

"Jeg tænker på en elixir der vil bevare din nuværende krop under en fuldmåne, men den bliver meget sjældent brugt på grunde af de store omkostninger, og de omfattende bivirkninger. Desuden har jeg ladet mig fortælle at den smager aldeles rædselsfuldt." Thomas tonefald havde ændret sig fra dramatisk og hæs, til et mere almindeligt, konverserende tonefald. Det lød lidt som om han var ved at fortælle om noget ganske dagligdags, med en han kendte godt. Han havde lænet sig tilbage i den ikke særligt magelige stol, og havde trukket benene op i skrædderstilling i stedet for at, lade dem hænge ud over stolekanten, som han tidligere havde gjort.

”Noget så man beholder sin form.. jeg vidste slet ikke sådan noget eksisterede” mumlede hun og så tænksomt på ham ”men det er smertefuldt? Hvad vil der ske? Når jeg er under indflydelse af den, vil jeg så behøve at isolere mig fra andre?”

Thomas smilede grumt "Jeg vil forslå dig stadig at være isoleret i fuldmåne perioden medmindre du gerne vil indlægges på Aterswell-Mental Hospital." Thomas holdt en kunst pause. "Din ulve-side, vil i løbet af fuldmåne perioden, forsøge at trænge sig på. Alt efter hvor stærk din ulve-side er i forhold til hvor stærk du er, vil den forsøge at trænge sig på, hvilket uden varsel kan manifestere sig som en ubegribelig hovedpine, delvis tab af bevistheds kontrol eller lejlighedsvise vredes udbud. Der er sikkert flere symptomer, men det er ikke dem alle jeg kender til."

Willow sank en klump i halsen.. der var virkelig ikke nogen nem løsning. ”Har du haft.. andre kunder der har brugt den? Ved du om det har været tilfredsstillende.. har de kunne holde ulven i skak og ikke såret nogle?” spurgte hun.

"Ikke de sidste 10 år, nej" Sagde Thomas afslappet. "Men jeg har vist en opskrift liggende et sted, fra dengang. Hvis du er heldig her jeg måske en flaske med den færdige elixir, så du ikke behøver at lede efter ingredienserne til den første fuldmåne. Nogle af ingredienserne er ikke helt, lovlige."

"..." Willow så alvorligt på Thomas. Det var altså ikke en sikker løsning, og det ville gøre det for farligt at være her næste fuldmåne. Hun nikkede lidt "ok så.."

"Udemærket, jeg kan skaffe tingene til om en time, men du må vide at magi heller ikke er helt billigt, men hvis du kun skal bruge opskriften, så skulle det ikke blive så dyrt."

"Ok, jeg vil gerne købe opskriften" sagde Willow. Hun havde ikke besluttet sig for om hun ville prøve det endnu, og penge var heller ikke det hun havde mest af.

Thomas smilede. "Udemærket, $200, så er den din. Hvis jeg har en færdiglavet, så koster den $800 oven i. jeg er dog ikke sikker på om jeg har en færdiglavet, så don't get your hopes up."

Willow nikkede. ”I orden, jeg går ikke ud fra du har opskriften med, så vi skal vel mødes igen?” spurgte hun.