Dont panic. - Alias

Ceit rystede på hovedet til det første spørgsmål "Jeg tror ikke jeg har haft nogen" sagde han så og trak på skuldrende. I hans verden var det et knald der, og et kys her og så var der ikke rigtig noget mere i det. Folk prøvede sig frem, forsøgte at se om de kunne snyde i spillet om at finde deres mate. Sometimes it was kinda on the virtue to rape, men det havde han ikke lyst til at dele med Alias. Han kunne ikke lide det, men sådan var det altså en gang imellem. Ligesom det ikke gjorde noget man var til det samme køn, bare man fandt en senere hen der var af det modsatte køn så man kunne sætte nogen børn i verden. Mærkelige regler, men det var et andet samfund, et andet hieraki.. Alias kunne sikkert også nogen mærkelige vampyr regler. "I'm sorry" hviskede han blidt til ham da han erkendte at han dårligt nok kendte ham. Det var jo gengældt, Ceit kendte heller ikke Alias som sådan. Han vidste at han var af fransk afstamning! Ceit smilede triumferende da Alias sagde at han fristede. Han grinede lidt og nikkede "Tror jeg gerne på.." mumlede han og snoede kort sine fingre om det mørke hår "Skak?" gentog han, ikke helt en sport, men en hjerneaktivitet. "Tro det eller ej, jeg kan godt spille skak!" sagde han så og fnøs højlydt "You just wait and see" sagde han flabet, Alias skulle ikke udfordre ham, for han ville tage udfordringen op! Ceit stilnede dog lidt af da Alias spurgte efter hans forældre, og lagde hovedet på skrå. Var det vigtigt for ham? "Døde... eller.. jeg ved ikke hvor min far er" sagde han og trak på skuldrende "Han skred fra min mor, hun døde da hun fødte mig" forklarede han, og smilede så lidt forsigtigt "Har du aldrig undret dig over hvorfor der kun var mine brødre til at passe på mig?" drillede han mildt. Han ville ikke gøre Alias skidt tilpas med spørgsmålet, derfor tog han det med en lidt lettere tone.. drillede ham lidt, inden han gled ned fra bordet.

Alias hævede et øjenbryn og nikkede så bare, tja det gjorde så ham til eksperten her.. selv om han ikke ligefrem var den bedste til forhold, han havde i hvert fald ødelagt det sidste.. eller nej.. det var vidst Stefans skyld.. men stadig.. han havde bare aldrig.. tjaa.. men han kunne nok godt.. det var bare det der med at gi' sig hen.. til nogen, han brød sig ikke om tanken, i hvert fald, så kom til det til at gå langsomt.. tjaa.. det var vel også meget godt.. Ceit havde jo også et par problemer med forhold, så det var vel.. okay? Ja. "Aha?" sagde han stille og hævede et øjenbryn "Sig det til en der har spillet skak sinde han kunne kravle" hviskede han drillende. Han forlod badeværelset for at klæde sig på, i sit normale outfit, med skjorte og butterfly, altid så han godt ud, men sådan havde han det bedst. "Det er jo derfor jeg spørger ik?" sagde han roligt og nikkede bare lidt.. Alias havde ikke noget problem med død, på den måde som andre havde det.. medfølelse.. var dog noget han havde problemer med, han havde svært ved følelser.. i det hele taget.. han burde måske være ked af det på ceits vegne? Burde han? "Det jeg ked af at høre" sagde han så stille og smilede skævt til Ceit, "Så.. du har et meget specielt bånd til ham idioten.. øh.. Walter?" sagde han og blinkede drillende til ham.. for at løse den der stemning lidt.

"Du kommer bare Alias!" sagde han så med en drillende undertone, og fulgte med ham ud, men istedet for at vente på han havde taget tøj på, hentede han sit eget tøj.. eller.. det meste af det var Alias eftersom Ceits var blevet skåret i stykker. Han trak på skuldrende "Dont be, jeg kendte dem ikke" sagde han så hurtigt til ham, og grinede af hans følgende sætning. "Walter raised me... and Isaac.." tilføjede han hurtigt. "Og alle de andre.." forklarede han, mens han trak t-shirten over hovedet. "While we're at it.." begyndte han så, og fandt Alias igen og pillede kort ved hans butterfly "Jeg ved du snakker fransk, det kan jeg høre på din accent, så du er vel fra Frankrig?" sagde han så og så op i hans karamelfarvede øjne. Alias kunne sådan set godt være fra Frankrig.. fra det sydlige Frankrig fordi han havde de der lidt mørke farver. Han rørte lidt fraværende ved hans skjorte, inden han fandt et nyt sted og sidde og betragtede ham derfra "Har du egentlig nogen tilbage?" mumlede han så.. familie mæssigt. Ikke at Alias virkede særlig familie agtig.. men stadig. "Og.." tilføjede han så, og smilede lidt skævt til ham "Har du haft sex et offentligt sted? For jeg så den her video på nettet, and I seemed to recognize that sweet ass of yours " drillede han flabet. "En restaurant eller sådan noget, really Alias? A porn movie?" drillede han videre. Han ville gerne opveje de sure spørgsmål, med de sjove. "Har du egentlig en foretrukken blodtype? Eller er der væsner der smager bedre end andre? Er det et absurd spørgsmål?" spurgte han og lagde hovedet på skrå og betragtede ham lidt.

Alias sendte ham et uskyldigt blik over skulderen, skulle han virkelig til at hive skak spillet frem nu? Måske skulle han give Ceit en bedre chance og vente til han var frisk.. imorgen så da.. han skulle ikke komme her og være så kækhøj! Han havde jo tabt på forhånd. hah. "Okay" sagde han stille og sendte ham et blidt blik, ømt punkt? Han havde ingen ide, Ceit afslørede det i hvert fald ikke, hvis det var der. Så.. tjaa.. Han behøvede vel ikke køre mere i det så? Vel. Han så op og sendte Ceit et frækt smil.. "Jeg er opvokset i Frankrig" sagde han blidt og rystede kort på hovedet "Jeg er fra Brasilien.." sagde han roligt, burde han uddybe? "Det er indviklet" sagde han så stille.. det var indviklet.. meget, ikke fordi det var et følsomt emne.. men det lød.. som et følsomt emne, hvis han skulle uddybe.. Ceit måtte godt spørge, men hvis han ikke gjorde, så blev der ingen uddybning. "Nogen tilbage?" sagde han stille og så op og trak så på skulderen "Kun min skaber, så vidt jeg ved" sagde han og lukkede kort øjne.. det.. var desværre.. et følsomt emne.. nogen tilbage.. åh hvor ville han ønske.. efter så mange år.. kunne et spørgsmål om dem.. alligevel få det til at eskalere.. inde i ham.. en hul følelse.. hvor mon de var nu. Han så op da spørgmålene skiftede over i en hel anden kategori.. Nå? Han grinede så bare og rystede lidt på hovedet af Ceit "Et par stykker må jeg indrømme.. der er meget du ikke ved om mig" hviskede han bare, ja han havde lavet.. 3.. 4 pornofilm? Dog det Ceit havde set var bare.. det talte vidst ikke helt.. han fik det dog en smule dårligt alligevel.. Ceit skulle ikke se den slags.. ikke når det var.. med Stefan.. Stefan var hellig, og de skulle ikke.. nej! Han brød dog sammen i latter da endnu en ny kategori blev åbnet op.. wow.. han kunne godt nok skifte rundt i det hva? "Elver blod er min favorit.. " hviskede han så bare og smilede frækt til Ceit.. ingen bestemt blodtype nej. "Vampyr blod gør mig dårlig.." sagde han så for sig selv.. der var skalaen.. elver blod øverst og vampyr blod.. aller nederst.

Ceit gned sig i øjnene, ikke fordi han var ked af det, men trætheden var faktisk begyndt at indhente ham, men det var også rart at snakke for en gangs skyld. Han hævede sine øjenbryn da Alias afslørede han rent faktisk oprindeligt var fra Brasilien. "Brasilianer?" sagde han overrasket "Never would have guessed.." grinede han så stille og smilede undskyldende til ham. Det var ikke fordi... okay, Ceit anede ikke hvordan Brasilianere så ud. Men nu kunne han jo forestille sig at de så ud som Alias.. nogen af dem.. ingen af dem. Nej. Det var jo i latin amerika.. så... Han sad og funderede over det, mens Alias sagde det var indviklet. "For indviklet til at forklare?" fiskede Ceit så, han ville gerne høre mere. Han nikkede stille, men gravede ikke mere i familierelationerne. "Det er derfor jeg spørger.. but the camera loves you though" drillede han og rejste sig og gik hen og trykkede ham på næsen. "Didn't see it all" skyndte han sig så at forsikre ham om, han havde haft gang i noget andet, og videoen var en sucky mobiloptagelse der varede like... 30 sekunder. Ceit kunne ikke engang se den anden deltagende person. "Elvere.." gentog Ceit. Han havde kendt et par stykker, de boede jo pretty close med skoven og alting, og man kunne ikke altid undgå at rende ind i folk i skovene. "Okay, så andre vampyrer er ad, og elverblod er godt... gotcha" sagde han så og smilede skævt til ham, og skævede lidt til sengen og brummede stille "Mind if we talk in the bed?" spurgte han så stille og så ham i øjnene.

Alias smilede skævt til ham og trak på skulderen, "Jeg har mange hemmeligheder" sagde han så bare ærligt, for det havde han, også den slags Ceit aldrig ville få at vide.. han måtte beskytte sig selv, fra alt, og alle, hver dag.. Det var også indviklet.. meget endda, og det gad han faktisk ikke komme ind på, så hvis han kunne gemme det med nogen sørgelige familie historier så var det vidst helt okay. "Nej det tror jeg ikke.. lad mig lige tænkte" sagde han stille, hvor skulle han begynde henne? Det var svært at forklare. Alias trak igen på skulderen "En del af min fortid, jeg gør det ikke igen" sagde han roligt, ikke fordi han regnede med at Ceit ville spørge ham om de ikke skulle lave en pornofilm.. men.. det var bare.. det havde været en fejltagelse, alt med.. ham.. havde været en stor fucking fejltagelse.. fejl han var bange for at begå igen.. og derfor også bange for at åbne op over for Ceit.. Virkelig bange. "Det er jeg glad for, det er ikke noget jeg er specielt stolt af.." sagde han bare og nikkede, håbede det ville afholde Ceit fra at se resten af dem. "Ja" sagde han roligt og smilede "Men varulve blod er nu heller ikke så skidt endda.. og dit.. det er lige før du overgår eleverne" sagde han drillende og tog blidt Ceits hånd og trak ham med ind i soveværelset, de var jo begge nøgne.. så det var bare at smide sig. Han lukkede døren og slukkede lyset, i stedet tændte han en natlampe og sørgede for at putte ceit så han lå godt, inden han selv lagde sig ned ved siden af på ryggen. "Jeg ved ingen ting om min rigtige far, men udfra hvad jeg ved om min mor, stak han halen mellem benene da han opdagede hun var gravid. Hun lå i bunden af alle klasserne og havde ikke engang råd til sig selv, så selvfølgelig havde hun heller ikke råd til mig.. men kærlighed måtte hun havde haft, hun slog mig da ikke ihjel.. men i stedet sendte hun mig væk, til Frankrig.. hvor Yasmine og Jervet tog sig af mig.. jeg var måske omkring seks år, og tæt på døden.. men de behandlede mig som deres egen, godt nok var de ikke rige, men det klarede den, og da de ikke selv kunne få børn var jeg som sendt fra himlen.. eller.. det plejede min Yasmine da at sige.. " sagde han stille og vendte sit blik mod Ceit, det var hans spørgsmål, og der var hans svar.. det kunne selvfølgelig også uddybes, men hvem gad det? "De døde før jeg gjorde" hviskede han så stille og fangede Ceits blik "Det gjorde de alle sammen" hviskede han. Han vendte sig om, så Ceit ikke længere kunne se ham, "Sov nu, så snakker vi imorgen" hviskede han, og lod en enkel tåre trille ned af hans kind.. døde.. alle sammen.. alle var døde.. hun dræbte dem.. alle sammen.. alle. døde.

Ceit nikkede stille, men han sagde ikke noget til det, eftersom... han respekterede at Alias havde hemmeligheder, det havde Ceit også.. ting som han ikke havde lyst til at dele fordi det var hans. Han trak på skuldrende "Okay" sagde han roligt, og besluttede sig for ikke at bore i det mere, han planlagde nu heller ikke at se de andre. Ceit smilede lidt og rystede på hovedet da Alias kommenterede hans blod "Jaja, det skal du jo sige, charmetrold" drillede han, og lod sig trække med ind i soveværelset. Det tog ham to sekunder at vende sig om på siden så han kunne se på Alias, mens han fortalte. Ceits blik blødte lidt op, mens Alias berettede om sin allertidligste ungdom og hvorfor han var havnet i Frankrig. "They sounded nice.." hviskede han stille og så Alias i øjnene da han fangede hans blik. Ceit lå stille et par sekunder efter Alias havde vendt sig om.. og han vidste at han havde fået en chance for at lære noget som højst sandsynligt få vidste om Alias. Og det var han faktisk glad for.. også selvom det virkede som om det tog på Alias at snakke om det. "Tak.." hviskede han så meget stille.. han var ikke sikker på Alias egentlig hørte det, men.. det var også bare for at få det sagt. Han var også ked af det på hans vegne og håbede det også skinnede igennem ordet, samtidig med at han var taknemmelig for at blive en del af ham, også selvom det kun var en lille smule. Han rakte ud og kærtegnede blidt Alias rygsøjle med fingerspidserne "See you tomorrow" mumlede han så, og lagde sig bedre til rette, og trak sine fingre til sig, inden han faldt i søvn.

Alias lå helt stille ind til Ceit var fladen i søvn, så kravlede han ud af sengen og klædte sig på for at gå på jagt. Han var ikke hjemme før solen var på vej op, og han måtte løbe hurtigt for at kunne nå at gemme sig i skyggerne. Han åbnede langsomt døren op, og væltede ud under brugseren hvor han tog et langt iskold bad fuldt påklædt. Han slukkede ikke vandet da han forlod badeværelset. I stuen tændte han en smøg og satte sig langsomt ned i sofaen hvor han nu isolerede sig selv.. kravlede ind i sig selv, vinduet havde han åbnet på klem så den kolde luft strøg hen over ham.. kunne vampyrer fryse til is? Naah.. han troede det ikke. Han lukkede langsomt øjnene i og røg sin smøg færdig, inden han lænede sig tilbage og gik i koma. 

"Det kan de ikke længere" lød den stille slange hvisken.. så indbydende.. så følsom? Hvorfor det, hvorfor gjorde hun det? "Hvorfor ikke?" spurgte han stille og vendte sig om for at møde hendes blik.. hvilket han aldrig skulle have gjort. 

Han gav et højt skrig fra sig, på sin vej tilbage til virkeligheden, havde været væk i flere timer, i en uhyggelig bundet drømmeverden, noget han bestemt ikke var vant til. Han så op.

Ceit sov igennem Alias jagt, og også at han rent faktisk kom tilbage og tog et bad. Det var måse heller ikke så mærkeligt at han nok var lidt søvnig ovenpå dagen før, det havde været ret begivenhedsrigt, men Ceit ville ikke have det any other way. Ceit vågnede først da Alias skreg. Uvant med lyden væltede han ud af sengen i sin forvirring. Han så sig omkring i værelset, men Alias var ingen steder at se. "Alias?!" kaldte han forvirret og gik ind i stuen hvor der var... fucking, freezing cold! Ceit havde viklet dynen omkring sig, heldigvis, men Alias sad bare der. Ceit gik lidt forsigtigt hen til ham, eftersom han bare sad og stirrede op i loftet. "Alias?" gentog han så lidt forsigtigt "Are you okay?" spurgte han og gik lidt tættere på, lod sig glide ned og sidde ved siden af ham. "Hey.." fortsatte han og lagde en hånd over hans, uf.. meget kold. "What's wrong?" sagde han så, og fik så lagt dynen over ham, fordi han kunne ikke lide han var så kold, på trods af at det nok ikke gjorde nogen forskel eller ej. Ceit fik fanget sine underbukser og trak dem på.. de havde ligget i stuen fra dagen før. "Jeg lukker lige vinduet.." mumlede han så, men tog ikke rigtig øjnene fra ham da han rejste sig og gik over og lukkede vinduet. Han vendte sig om og betragtede ham bekymret. Alias tøj var jo stadig på, efter at han muligvis havde taget et bad selvom han var pløret ind i blod alligevel. "Jeez..." hviskede Ceit for sig selv og gik tilbage til ham "Can I help..?" spurgte han så, og rakte forsigtigt ud og rørte ved en knap på hans skjorte "I'm just gonna go ahead anyway... stop me, if you don't want me to" mumlede han så, og åbnede knappen og prøvede at fange hans blik, inden han fortsatte med opknapningen af skjorten til han kunne skubbe den af... kold og våd og frossen enkelte steder! "Jeez.." hviskede han igen, men han havde svært ved at lyde proffessionel og holde sig fra at lyde så bekymret, han var jo ikke hans mor! Men... Ceit kunne ikke lide han var så fjern, han kunne ikke lide at han havde skreget, han kunne ikke lide at det virkede som om der var noget galt.

Alias kiggede ikke på ceit da han kom ud fra soveværelset og over til ham. Drømmen havde blot fået ham til at glide længere ind i sig selv.. hvis man kunne drømme når man var vågne så var det måske det han gjorde lige nu? For uhyggelige drømme erobrede hans hoved, og voksede, sig langsomt større, og han fik svært ved at skilne virkeligheden fra drømmeverden.. Ceits stemme blev langsomt forandret og han gøs da Ceit rørte ved ham og spændte i hele kroppen.. han kunne ikke lide det.. "Gå" hviskede han stille anstrengt ud mellem sine tænder, han ville ikke have det, ville ikke røres ved, ville ikke have ham der.. hvem.. ham! Fuck! "Gå nu" hviskede han lidt højere, selv om det stadig lød en smule usikkert og alligevel meget strengt, han jokede i hvert fald ikke.. han håbede bare Ceit ville gå.. han kunne altid finde ham sener.. men ikke nu, han havde det dårligt lige nu.. han kunne ikke bare.. kunne ikke, han så op og mødte hans blik da han greb hans håndled og lukkede sine hænder meget stramt omkring dem, "GÅ!" snerrede han så og skubbede Ceit så hårdt fra sig at han røg tværs gennem rummet og knalede mod den næremste mur. Alias stirrede bare ligegyldigt efter ham og vendte langsomt blikket ud af vinduet igen.

Ceit rynkede sine øjenbryn da Alias endelig åbnede munden.. men det var ikke ligefrem de ord han havde forestillet sig der kom ud. Faktisk var det kun et ord. Et enkelt og meget præcist et. "Hvad mener du med det?" spurgte han forvirret, okay, selvfølgelig forstod han hvad han mente, men... what the..?
Han så hurtigt på sine håndled da Alias greb omkring dem, og ville trække dem til sig, eftersom det gjorde ondt, men han fik ikke chancen. For pludselig skubbede Alias ham gennem lokalet og han havde ikke været forberedt på det og knaldede derfor baghovedet lige ind i væggen og gled langsomt ned af væggen. Han kom med en halvkvalt lyd, og tog sig til baghovedet. "God!" hvæsede han lavmældt, åh det gjorde ondt! Argh! Han krøllede sine tæer, inden han langsomt kom på benene. Ceit gik over og greb tøjet der lå på bordet fra dagen før, stadig pænt foldet og alting med en arrig bevægelse. "Fuck you." sagde han så inden han smækkede døren så hårdt bag sig at det rungede i rummet. Han trak tøjdelene på, på vej ud af døren ligeglad med hvem der kom anstigende, vreden kogte inde i ham, og han ville bare ud, han havde brug for luft. Da han endelig kom hjem efter en lang, og arrig gåtur blev han stoppet af Walter. "Get out of my face or I'll punch you" mumlede han dystert, og Walter hævede et øjenbryn og gik lidt til siden, men greb så alligevel fat i hans arm da han gik forbi "Du har blødt.. der er blod i dit hår" mumlede han og rørte blidt ved Ceits baghoved. Ceit rev sig løs med en arrig knurren "I SAID GET OUT OF MY FUCKING FACE!" skreg han vredt inden han gik i husvognen lidt længere fremme og direkte i bad. Fuck . Han var jo ikke vred.. det var jo bare fordi... fuck. Hvorfor skulle han gøre sådan noget? Hvorfor skulle han være så fucking indelukket og voldelig! Ceit slog magtesløst sin hånd ind i klinkerne, han havde nok vold i hjemmet behøvede... behøvede Alias også være sådan? Han sukkede stille mens vandet drev nedover ham.. måske var han bare sådan. Måske havde Ceit bare ikke set alle sider af Alias endnu.. måske skulle han bare have ladet ham være i første omgang.

Alias havde isoleret sig i mindst en uge.. havde bare siddet der i sofaen.. overvejet for og imod.. havde været tæt på at række ud efter telefonen.. ringe til Ceit, og gøre det forbi.. det var lettest på den måde, han var umulig at være sammen med, umulig at være i et forhold med jo! Det var bare.. for dumt, det gik slet ikke.. han kunne ikke.. de kunne ikke. Men alligevel havde noget fået ham til at lade være, elskede han ham? sådan virkelig.. gjorde han? Han rejste sig til sidst og klædte sig af, inden han gik ud på badeværelset og tog et langt bag, han satte en smøg i mundvigen da han stod ud af badet og røg den imens han gjorde sig klar. Han klædte sig pænt på.. eller hvad der nu egentlig bare var hver dags tøj for Alias, men det var jo fint tøj for andre. Han forlod lejligheden, da han satte sig ind i bilen tog han en dyb indånding.. kom så Alias.. du kan godt. 
Han stoppede op foran trailer parken og hoppede ud af bilen, han stod lidt og kiggede, mødte adskillige blikke, men kunne ikke lige se ceit nogen steder.. Hvor var han? Han gik så langsomt frem mod den tailer han var sikker på Ceit boede i, ellers kunne han vel altid spørge nogen.. tja.

Ceit løftede Carrie op fra jorden og smilede til hende. Hun smilede tilbage med store blå øjne "Igen!" råbte hun så, og han sukkede "Jeg får det dårligt Carrie.." grinede han stille og fik sine hænder låst inde under handes arme og snurrede så rundt med hende igen til hun nærmest græd af grin. Okay, det sejlede lidt for hans øjne, men han var cool! Det var okay! Han satte hende ned og kyssede hende i panden "Gå så ud og leg, og sig til Maxxie at han ikke må bide" mumlede han og så efter hende. Walter kom omkring hjørnet på en af trailerne "Ceit.. " brummede han og gjorde et lille kast med hovedet, og fik ham til at gå med. "What's up?" mumlede Ceit og så op på ham. Det havde været en lidt.. hektisk uge, Walter ville jo gerne vide hvad der var sket, og Ceit ville ikke fortælle noget. "Dusørjægerne kommer her.. snart, og jeg ville bare høre om du kunne tage ungerne med ind i skoven? Måske ned til søen eller noget?" mumlede han stille. Ceit rynkede sine øjenbryn i en spørgende grimasse "Hvorfor kommer de her så ofte? Det er farligt Walter" hviskede han og fangede hans blik, samtidig med at Walter greb hans arm "Just do it okay!?" sagde han så, og slap ham. Ceit bed lidt i sin læbe.. Walter virkede stresset.. Han skævede til børnene og trippede lidt på stedet inden han hentede to piger, lidt yngre end ham selv - omkring de 14, og spurgte dem om det Walter havde spurgt ham om.. eftersom han var ældst, gik de selvfølgelig med til det, på trods af at de var betaer. Så smuttede han selv efter Walter. Bum.

Sawyer så op fra den olie han var ved at skifte da han fik øje på Alias. "Jeg syntedes nok her lugtede lidt af igle" sagde han spydigt, og højt nok til at Alias hørte ham "Hvis det er Ceit du leder efter, så er han her ikke..." forklarede han så, det var jo nemt at lyve. Og hvor i alverden skulle blodsugeren vide fra om Ceit var i nærheden eller ej? Her lugtede af pack, og varulve, Ceits duft kunne nemt forsvinde i de mange menneskers duft.

Walter stoppede lidt inde i skoven og vendte sig mod Ceit, der ikke var hurtig nok til at gemme sig. Han knurrede lavmældt "For helvede Ceit, gå tilbage, du kan komme til sk.." han blev afbrudt af lyden af mennesker der trådte frem i lysningen. Der var flere end sidst, bemærkede Ceit, og genkendte den dusørjæger der havde truet Alias sidste gang.. Tanken om Alias fik ham til at føle sig mærkeligt til mode, så han rystede den af sig igen. Walter vendte sig mod dusørjægerne og nikkede kort, mens den ene af dem trådte frem "Så... har du dem?" spurgte han og smilede køligt til Walter og skævede kort til Ceit. "Hvad laver den lille varulv her?" spurgte han så "Den har vel ikke taget sin vampyr med?" brummede han koldt og fangede Walters blik "Han skulle lige til at gå.." skyndte han sig at sige og sendte Ceit et vredt blik. Ceit derimod følte den der dumpe følelse igen da dusørjægeren snakkede om Alias, og svarede så med en knurren.

Alias stoppede op da Sawyers stemme nåede ham og gik roligt over imod ham uden at fortrække en mine, han kunne godt være det mere moden.. det ville være lidt barnligt og stå og diskutere den slags, ikke? "Hvor er han?" spurgte han så bare, han var ikke bange for de skide varulve, så kunne de smide så mange spydige kommentar efter ham som de nu havde lyst til.. og spille med alle deres muskler, som havde fået andre til at løbe skrigende væk sikkert. "Han er her" sagde han så og sendte Sawyer et stædigt smil. Alias havde drukket af Ceit så sent som fra en uge siden.. han kunne mærke ham over alt, alle steder og inde i sin krop, hoved, hjerte.. han var alle steder.. han kunne dufte ham.. Han var der. Han stirrede Sawyer i øjnene nogen sekunder endnu, inden han vendte ryggen til ham, han kunne høre Ceit, han kunne mærke ham, se ham.. han var alle steder. Han lukkede sine øjne og satte i løb. Et minut efter stod han i skoven, lænede sig lydløst op af træet, det eneste der måske afgav ham var hans duft, men måske var han heldig og de havde tankerne et andet sted lige nu? At de måske trak vejret gennem munden? Han kravlede lydløst op i træet for at få et lidt bedre overblik, han kunne se Ceit nu.. og Walter.. og.. og.. Wtf?!

Sawyer stirrede lidt på Alias, og svarede ham ikke. Istedet fnøs han bare og spyttede på jorden 10 centimeter fra Alias sko. Men det påvirkede ham slet ikke som Sawyer havde håbet, og pludselig var vampyren fandeme væk! Fuck!

"Walter what is all this?" spurgte Ceit så stille og forsøgte at få Walters opmærksomhed, for det her... var virkelig suspekt. Walter hissed at him, he actually hissed! "Ceit, skrid så!" sagde Walter vredt, og dusørjægeren fra før grinede lidt "Familie fejde? det er vidst meget naturligt for jeres slags.. altid kampe i hierakiet? Lille Ceit, er det fordi du gerne vil være en stor styg alpha som din storebror?" grinede han, og de andre lo en smule med ham, indtil han løsnede sin pistol fra sit bælte "Nå.. Walter.. de penge der?" sagde han så lettere utålmodigt "Jeg har jo også en familie og sørge for" grinede han. "Yeah, I bet all your whore's.." begyndte Ceit snerrende, og Walter greb fat i ham og lagde en hånd over munden på ham for at få ham til at lukke røven. "Jeg har ikke dem alle sammen lige nu, men du kan få en tredjedel nu... og resten senere" forklarede han så.
Det så ikke ligefrem ud til at det huede dusørjægeren, og han rystede på hovedet meget langsomt, mens han brummede "Walter, Walter, Walter... Det er en lidt skidt start synes du ikke? Måske skulle jeg... presse lidt hårdere på?" forklarede han. Ceit slap ud af Walters greb og skulle til at blande sig igen da der pludselig var en der greb ham bagfra og lagde hans arme i et politigreb og trak ham væk fra Walter. Det bemærkede han selvfølgelig, og han sprang også frem idet en kugle fra pistolen ramte jorden foran Walters fødder. "Sølv... I'm not a complete idiot" grinede dusørjægeren, mens et par af de andre fik bundet Ceit. Ceit selv, sprællede som en fisk og bed faktisk den ene så han måtte træde tilbage for at stoppe blodet. "Fucking...!" begyndte han, da han fik bind for munden og dusørjægeren der førte ordet greb ham i håret og trak ham op på knæ "You have a dirty mouth... but I can't blame you, the way you guys live..." han rystede på hovedet med falsk bekymring i blikket, og vendte sig så mod Walter igen "Så... pengene. Udbetalt idag?" sagde han roligt og rettede sin pistol mod Ceits hoved. Walter stivnede, praktisk talt på vej til at skifte form.. men han stoppede det hele så snart afløbet blev rettet mod Ceits brune hår. "Jeg har dem ikke, jeg... jeg.." begyndte han stammende, uden kontrol over situationen. "Wrong answer.." kom det fra den læderklædte mand og han rettede pistolen mod Ceits skulder og trykkede på aftrækkeren. Ceit kom med et udbrud, og de blå øjne blev nærmest dobbelt så store, mens han pev ind i det stof der var viklet om hans mund. "Det slår ham ikke ihjel, medmindre vi står her et par dage" grinede dusørjægeren så "Men det næste vil mindske svartiden, Walter.." sagde han koldt og rettede pistolen mod Ceits hoved igen.

Alias lænede sig langsomt ud fra træstammen, og kravlede letter elegant vider ud af en mellemstor gren, han ville helst ikke knække nogen af dem, det ville afsløre ham med det sammen. Han lyttede opmærksomt med.. faktisk var det yderst spændende, han havde jo været ret nysgerrig omkring det førhen, da det også havde været tæt på at gå ud over ham, og da de fra et kort sekund siden også havde nævnt ham, ved synet af Ceit. Hvis han var i fare.. hvorfor så hoppe derned og tilkende give sig selv? Det ville da være den mest idiotiske ide længe.. dog kunne han ligge en plan for hvordan han kunne sørge for at rede Ceit hvis hele scenariet skulle gå galt.. og selvfølgelig hvordan han kunne slå fest ihjel.. og måske holde Walter lidt på afstand.. en ting han ikke helt forstod, hvorfor fanden dræbte han dem ikke selv? Ja hvad så de skød med sølv og træ kugler.. fuck da det.. de kunne bare lave et bagholds angrib.. snige sig ind på den om natten? Dusør jægere var noget opreklameret fis, de var slet ikke så farlige som nogen væsner gik rundt og troede. 
Han spærrede øjnene op da en af jægerne tog Ceit til fange, bandt ham.. hvis der var nogen der skulle binde Ceit så.. Argh! Han kravlede længere ud af grenene, selv om den var på kanten til at knække.. han var ligeglad. Verden steg langsomt op i ham, og eksploderede da de rettede en pistol mod Ceit. Han slap grenen og lod sig glide gennem luften, han lanede bag ham der holde pistolen, han havde allerede affyret et skud imens Alias var i luften, men da han pegede pistolen mod Ceits pande, tøvede han ikke. Han bankede sin hånd gennem jægerens ryg og ind i hans krop, hvor han lod sin hånd glide rundt om hans hjerte og hev det ud. Jægerne faldte sammen foran Alias. Han smilede kort inden han vendte sit blik mod de andre jægere.. Ceit måtte lige vente lidt endnu. 
Han havde det dog tl fordel at ingen ligesom havde set.. den komme.. ham komme.. få sekunder kunne rede liv? Han kastede sig hurtigt over den næste jægere og vred halsen rundt på ham, imens hans øjne hele tiden var på Ceit.. skiftevis.. og jægerne.. skiftvis.. Der var fanme ingen der skulle skyde Ceit fanme nej! Walter.. Walter var han egentlig ligeglad med, men hvis han kunne forhindre ham i også at blive skudt, ville det vel ikke være det værste.. desuden så ville han stå i gæld til ham, og så kunne det være de kunne lade være med at behandle ham som.. ja, hvad fuck de nu behandlede ham som!
Han fik dog selv et chok da Walter forvandlede sig.. føj for.. argh! Og så blev han selvfølgelig skudt, lige i panden, han stod lidt og stirrede.. hvor.. hvem? Det sortnede kort.. men han fandt hurtigt ud af hvor det kom fra, og så lå endnu en jægere død.. nu var der to tilbage, eftersom Walter også havde kastet sig over en. Alias slog den næst sidste ihjel, imens den sidste skød skud efter ham, som ramte ham primært i ryggen, de sigtede vel efter hans hjerte? Fucking idioter. Han vendte sig mod den sidste mand, der nu havde trukket en ny pistol og sigtede mod hans hjerte igen. "Det er træ" lød en usikker stemme. Alias stoppede op et øjeblik, "Og?" hviskede han tilbage, "Du rammer aldrig" grinede han bare og satte i løb, hvilket fik jægerne til at skyde, et skud der ramte ham i siden, men det stoppede ham dog ikke, selv om det gjorde meget mere undt end de andre selvfølgelig.. og blodet løb og løb.. han måtte ligne.. han vidste ikke hvad snart! Åh gud.. så meget for at have gjort sig pæn og ren for Ceits skyld.. Jesus. Han nåede ham kort tid efter og rev pistolen ud af hånden på ham og greb ham om halsen. "In case no one ever told you.. You CANT kill a vampire.. Stupid idiot!" hvæsede han og smilede så "Run" hviskede han og slap ham.. jægeren stod kun et sekund, inden han vendte om og løb ind mellem træerne. Han havde brug for en der kunne få budskabet tilbage til de andre.. At de ikke skulle komme efter ham.. de skulle kraft edme passe på skulle de! De skulle holde sig væk.. og nu håbede han på det var præcis havd der skete.. det havde fanme at være sådan, ellers så skulle han kraft edmne nok.. ja. Han vendte sig mod Ceit og gik langsomt over mod ham, det sortnede igen for hans øjne og han gled ned på knæ foran ham og mødte hans blik. "Undskyld" hviskede han stille.

Ceit pev stille og bed sammen om stoffet. Åh.. det gjorde så ondt. Sølv var.. skabt af fanden selv, eller en anden rigtig led... person. Argh! Han så på Walter der lignede en der ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, da der pludselig regnede blod nedover ham og der lød en rallen fra ham der holdt hans hår. Grebet slækkedes og Ceit trak varsomt sit hoved til sig og forsøgte at rykke sig, men han kunne ikke. For det første gjorde det for ondt, og for det andet.. så sov hans ben. Ceit fik endelig øje på den der havde startet massakren, og pludselig også Walter der var vågnet op fra sin døs. Han kom med en række lyde, specielt når der var en af dem der blev ramt af projektiler. Der var ikke noget han hellere ville end at hjælpe, men han var temmelig hjælpeløs der på jorden. Egentlig så forstod han heller ikke helt... hvor i alverden han var kommet fra? Ceit havde ikke troet han skulle se Alias igen, han havde været overbevist om at det var slut, helt slut efter sidst.. og at der havde været totalt stilhed mellem dem en uge. Det gjorde stadig ondt på ham at tænke på det, og det var absurd at han rent faktisk stod der.. i lyslevende tilstand, smurt ind i blod og diverse fra dem han havde slået ihjel. Ceit rykkede uroligt på sig da Alias kom hen til ham, og hev og trak i sine hænder, men det var temmelig utilfredsstillende eftersom det ikke var reb, og skudet ikke ville lade ham bevæge sin venstre arm så han kom ikke just fri. Han så storøjet på Alias da han sank i knæ og panikkede en smule, og gav halvkvalte lyde fra sig og vendte sig mod Walter der havde sluppet den dusørjæger han havde fat i, stadig i sin varulveform.. enormt stor.. bred som en ladeport og dækket af kulsort stridt hår, ikke menneskelig, men heller ikke dyr. Ceit lavede nogen utålmodige bevægelser og Walter trådte hen og knækkede lænkerne som var det tråde inden han gik tilbage til dusørjægerne for at tjekke om de var i live. Det tog ham to sekunder at rive stoffet fra sin mund og kravle helt hen til ham. Et øjeblik stoppede han op og så lidt på ham, tøvede kort før han placerede sin hånd på den sårede arm i sin buksekant så han ikke unødvendigt rykkede på den til han kunne lave en slynge "Walter! Get your wide ass to work and get help!" sagde han så hurtigt, og alphaen løftede sit tunge hoved og tøvede "Gå, jeg kan godt... jeg kan godt til du kommer tilbage" mumlede han så og han forsvandt ind mellem træerne. Ceit så ham kort i øjnene "Jeg er nød til at røre ved dig for at hjælpe.." begyndte han så, med sidste gang i tankerne. "If it's not okay, stop me.." mumlede han så og rakte frem med sin raske arm og fik fat om Alias håndled og rynkede sine øjenbryn i en koncentreret grimasse. Det tog et par sekunder før det virkede, men så begyndte der også at trække sig sorte streger fra Alias arm til Ceits, og Ceit bed tænderne sammen med en lille smertelig grimasse. Fuck. Hvad han gjorde var at tage Alias smerter, eller så mange af dem han kunne magte uden at det gik ud over ham fysisk. Det var ikke kun noget han kunne, det var udbredt hos varulvene, det krævede bare lidt god vilje og koncentration. "Du har brug for blod.." hviskede han så og strammede sit greb om hans håndled. "I can help.." hviskede han så, og løftede sit blik håndledet.

Alias lukkede øjnene for et kort øjeblik, skulle lige vinde sig styrken tilbage, bare fordi man var udødelig og overmenneskelig i styrke.. betød det ikke at man kunne kæmpe for evigt, han kunne ikke bare.. han mistede også energi og kom til skade, ikke fordi det ikke ville heale og blive godt igen, for det skulle det nok.. men lige nu gjorde det altså undt. Han åbnede øjnene og fik øje på Ceit som det første, han svarede ikke på undskyld han havde sagt, hvilket gjorde ham mere trist end hvad han først var, han var jo kommet for at sige undskyld og for at blive tilgivet.. men det virkede bare ikke som om.. men han ville gerne sige undskyld! Også selv om Ceit ikke behøvede det.. den dreng.. han var jo helt væk.. Det var først gået op for Alias nu.. han kunne få ham til hvad som helst.. kunne han ikke? Åhh. Jov det kunne han vidst. Han vendte sig kort mod varulven da Ceit snakkede til ham. Jesus Christ.. en fucking retard! Han stod bare der.. som en idiot og vidste ikke op og ned.. Hvordan fanden kunne sådan en spasser være leder for noget som helst.. han havde ikke gjort en skid.. hvis det ikke havde været for Alias så havde han fanme bare stået der.. og stammede.. og ladet Ceit dø.. idiot! Han sagde dog ikke noget og vendte bare blikket mod Ceit igen der talte så hurtigt han ikke kunne følge med.. eller.. måske var det bare Alias der var lidt sløv i det? Måske. Han så ned da Ceit tog fat om hans hånd og stirrede lidt inden han fik en fornemmelse af hvad det var han havde gang i, og skubbede hans hånd væk. "Ceit" sagde han stille og mødte hans blik. "Jeg har det fint" sagde han så roligt.. det der bekymrede.. hvis jeg mister dig.. dør jeg.. blik.. strålede bare ud fra hans intense blå øjne.. siden hvornår var Ceit blevet så skide forelsket.. han vidste slet ikke hvad han skulle stille op med det. "Jeg har ikke brug for blod" sagde han bare stille og rystede på hovedet af ham.. hvilket var løgn.. han var tørstig og mistede stadig blod, da hullerne ikke kunne vokse sammen pga kuglerne. "Lad mig hjælpe dig i stedet" hviskede han blidt og bukkede sig ned over Ceit og fjernede hans hånd så han kunne se hvor hullet fra skuddet var.. det så da ikke så slemt ud.. bortset fra de der streger.. de var pænt uhyggelige.. nå men det blev da ikke første gang han hjalp ham med den slags. Han satte sine læber mod hullet og sugede til, hans slap kort efter og spyttede patronen ud på jorden. Han havde ladet sin tunge glide over såret, som allerede var i gang med at heale.. så let som ingen ting. "Kom" sagde han blidt og kom langsomt op og stå inden han rakte en hånd frem til Ceit for at hjælpe ham, "Lad os gå tilbage til de andre" mumlede han, de havde vel nok brug for at se hvad der var sket, og se at Ceit var okay.. så måtte han selv se om han kunne finde en tang og få sine egne kugler ud.. så han også kunne heale.. tanken om at snuppe en varulv til middag var lidt for fristende efter hånden.

Det var ikke fordi han ikke havde hørt undskyldningen, han var bare... ikke helt sikker på han kunne håndtere det rigtigt i den situation.. han vidste ikke hvad han skulle sige til ham. "Tak.." mumlede han så bare.. han anede ikke hvad han skulle sige til ham. Ceits blik gik fra frustreret og forvirret til såret på ingen tid da Alias skubbede hans hånd væk, og han sank og trak sin hånd til sig og knyttede den stille mod sit knæ og så væk. Han rystede bare stille på hovedet, det havde været en fejl. Hans fejl denne gang, han havde glemt.. han havde jo sagt det til ham sidst. Han rykkede sig svagt da Alias tilbød at hjælpe ham og rystede på hovedet "Nej.." sagde han vagt og tog sig til skulderen med den raske hånd, men Alias hørte åbenbart ikke efter for han gjorde det alligevel, og Ceit måtte bore sine fingre ned i jorden og bide sig i læben for ikke at slå ham. Han stirrede bare på ham da han så rejste sig, og så blev han vred. Al den vrede han havde gået og brygget på kæmpede sig op i ham og han rakte ud og tog Alias hånd. Men istedet for at rejse sig trak han ham ned, med al den styrke han havde. Det var nemmere fordi Alias ikke havde været forberedt på det, så Alias landede praktisk talt ovenpå ham, men det gik nok. Ceit fik hurtigt rullet ham over, med gule øjne klistret til de blodige pletter på hans skjorte, og fik den op på no time. "Du kan ikke bare hjælpe mig og være ligeglad.. det kan du ikke!" sagde han så vredt, og fangede hans blik "Du kan flå mig, og hænge mig op som julepynt bagefter, men jeg lader dig ikke gå rundt med.... sådan her!" sagde han og gjorde en dramatisk bevægelse med sine i forvejen blodige hænder, inden han groede sine klør ud, og holdt ham nede med den anden hånd. "Lig stille.." mumlede han, han havde gjort det her før, med alt muligt.. Splinter fra gyngerne på de små, pilespidser der havde siddet fast i skulderen på Sawyer og Thure. Skudhuller på Walter. Han fik den da også fjernet, skyndte sig, men var forsigtig til han var færdig, for ikke at Alias skulle blive for aktiv under ham og forsøge at vippe ham af, for det var han overbevist om at han sagtens kunne. Ceits styrke var ikke i nærheden af Alias'. Da han var færdig, rullede han sit ærme ned "Either you do it or I'll do it for you." sagde han fast og fangede hans blik, samtidig med at han trak sine klør ind, men hans hjørnetænder voksede en smule.

Alias blev overrasket da Ceit trak ham ned "Ceit?" hviskede han stille men kunne godt se det der meget.. målbevidste blik.. åh? Men pga det lod han bare Ceit skubbe rundt med ham og blive liggende, han skar dog et par ansigter ind imellem når det gjorde undt, for det gjorde sgu undt.. bare fordi han healede hurtigt.. han kunne sgu godt føle smerte, også i den grad, han havde bare en lidt højre smertetærskel end andre, og var bedre til nok at lukke smerten ude. Han lyttede stille til Ceits vrede stemme og nikkede bare, han havde ikke lyst til at sige ham imod, og han havde slet ikke lyst til at diskutere noget som helst, som om han mest af alt havde lyst til at skubbe ham væk.. det var jo Alias der skulle tage sig af ceit, og ikke omvendt.. "Undskyld" mumlede han så bare og lukkede øjnene igen, han nikkede bare igen da han blev bedt om at ligge stille, han syntes nu heller ikke han havde gjort særlig meget andet imens..
Han åbnede først øjnene da Ceit snakkede til ham igen og kiggede lidt splittet på ham, det havde han virkelig ikke lyst til.. men hvilken forskel gjorde det egentlig? Om han gjorde det her, eller under sex kunne vel være lige gyldigt. "Walter slår mig ihjel hvis han ser det der" hviskede han stille og mødte Ceits blik, Walter var jo gået ud efter hjælp, så lang tid kunne det sgu da heller ikke tage? 
Han tog så en hurtig beslutning og trak Ceit ned til sig og trykkede sine læber mod hans, inden han blidt trykkede to huller i hans læbe, og sugede til.. så fra en udfra kommende ville det nok bare ligne et kys. Han lagde forsigtigt sine arme om Ceit og trykkede ham ind til sig, han havde jo for fanden også savnet ham!

Ceit rystede sammenbidt på hovedet, mens han blev færdig, han ville ikke tale. Han ville ikke... "Shh.." mumlede han stille. Han stilnede lidt af da Alias undskyldte til ham igen. "Dont say that.." mumlede han så "Dont apologize, you already did.." hviskede han så blidere. Alias skulle ikke have gjort det, han skulle ikke... være kommet til skade på grund af Ceit. Han skammede sig ret meget over det.. at have udsat ham for.. muligt at dø, eftersom de havde haft træ patroner.. hvis de havde ramt rigtigt. Hvorfor var han overhovedet kommet? Var det for at undskylde? Og så gå igen? Ceit havde lidt lyst til at skælde ham ud, og spørge ham hvad i alverden han havde tænkt på. Men han kunne ikke rigtig få sig selv til det. Han vrængede af sig selv, han var blevet så blød.. og gewey. "Nej.. han.. han..." mumlede han stille og sukkede så, okay, jo.. måske lidt. Men Ceit ville være i vejen, så det var vel en fordel? "Gør det nu bare.." bad han så, skulle han virkelig på sine knæ og tigge eller hvad? Det kom dog lidt bag på ham at Alias trak ham ned til sig istedet for at tage hans håndled som han havde holdt frem. Det sitrede ned langs hans ryg da han fornemmede hans læber mod sine og Ceit lod Alias bide. Han trak vejret lidt oprevet eftersom Alias trykkede ham tættere på, og han ikke helt vidste om han kunne.. tillade sig at røre ved ham. Gengælde noget af det.. det føltedes mærkeligt ikke at gøre det, men efter.. de gange hvor Alias havde skubbet ham fra sig, var han ikke længere sikker på om det bare var en nødvendighed at han holdt ham tæt, eller om det rent faktisk var velkomment. De blev afbrudt af Sawyer, og Ceit trak sig først væk da det var nødvendigt, ellers ville de se hvad der foregik. Han lod sin tunge glide over sin underlæbe for at fjerne spor og løftede hovedet. Sawyer skar en grimasse "Ew, could you suck face in private? That's just disgusting.." Walter kom gående bag ham, sammen med Isaac. "Fuck you Sawyer" brummede Ceit så bare, og kom langsomt op og stå. Han strøg sig lidt svimmelt over øjnene, han skulle bare lige have et minut. I mellemtiden rakte han en hånd frem mod Alias så han kunne komme op, ligesom han havde gjort for lidt siden.. det var da det mindste han kunne gøre. Walter gned sig i nakken og så på Alias der kom på benene "Tak.." sagde han så "Du... reddede.. jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort hvis ikke.." mumlede han, og virkede nærmest traumatiseret af det der ikke var sket. Isaac klappede ham i ryggen for at få ham til at vågne "You good?" mumlede han kort til Ceit, der nikkede "Så vil vi få de der af vejen.." mumlede han og nikkede mod ligene.. eftersom de ikke behøvede hjælp.. Ceit drejede hovedet mod Alias "Skal jeg følge dig tilbage til din bil?" spurgte han så.. det kunne han nok godt lige nå, inden han kollapsede et eller andet sted.

Alias drak forsigtigt, han ville helst ikke tage så meget, men han følte også han blev nød til at tage lidt eftersom Ceit insisterede så hårdt.. han havde nu heller ikke rigtig noget imod det.. men det var bare den forkerte måde.. at gøre det på.. han.. ja.. men han drak.. lige ind til Sawyer kom og afbrød dem. Han slikkede sig diskret om læberne så varulvene ikke kunne se hvad der virkelig havde forgået. Han tog så Ceits hånd og lod ham blot hjælpe ham op, uden at kommentere på noget af det der blev sagt. Han vendte sit blik mod Walter.. der var så mange ting han havde lyst til at sige til den spasser.. men han kunne ikke få sig selv til det, ikke her.. foran de andre.. ikke foran Ceit. "Glem det" sagde han så bare, selv om det måske var.. ja.. men på den anden side, det kunne da være han fik lidt mere respekt fra de idioter fra nu af? Det ville ikke skade. "Ja kom" sagde han blidt og lod forsigtigt sine fingre glide ind mellem Ceits så de flettede fingre. Han gik med ham tilbage til bilen og stoppede så op og vendte sig mod ham. "Jeg vil gerne snakke med dig" sagde han stille og nikkede mod bilen. "Vil du med?" spurgte han så roligt og lænede sig frem og strøg ham over håret, og sukkede så stille for sig selv.. hvorfor overhovedet holde det inde? "Jeg anede ikke at jeg kunne savne en person så meget.. som jeg har savnet dig de sidste par dage" hviskede han stille og slap ham forsigtigt. "Jeg er ked af.. det der.. skete.. jeg vil gerne forklare dig det.. det er indviklet.. jeg er meget indviklet i det hele taget.. der er så mange dårlige sider ved mig Ceit, Jeg ved ikke om du kan.. leve med det.. men hvis du kan.. vil jeg helt sikkert prøve at gøre.. det bedre.. for din skyld.. jeg har ikke lyst til at det skal være slut nu.. jeg vil gerne være sammen med dig.. jeg er virkelig glad for dig" sagde han så. 
Han havde godt nok tænkt at gemme talene til når de var kommet hjem til Alias.. men han kunne ikke holde det inde.. og han kunne ikke side og lege høflig og lade som om ingen ting var sket, hele turen der hen.. han blev nød til lige at.. springe bomben.. så kunne Ceit side og overveje for og imod på turen? Så kunne han forklare ham så godt han nu kunne.. hvad der var sket.. havd der var galt med Alias.. for der var noget.. der var helt helt galt.

Walter nikkede bare stramt til det, inden Isaac gik over til ligene og de andre gik med. Ceit vidste godt de aldrig ville blive hjerteveninder, why should they? De var så forskellige som de kunne blive. Måske kunne Alias komme til at lære Isaac at kende, han var... mildere end Walter, og havde ikke det samme ansvar. Desuden var han flink, smilede meget, jokede.. Han skævede til deres fingre da Alias flettede deres fingre sammen. Kulden var så familiær nu.. det var rart at mærke det igen. Da de kom tilbage til Alias bil, sendte Ceit ham et lille smil og skulle til at trække sine fingre til sig da Alias tilbød at de kunne snakke og rystede på hovedet "Det er en dårlig ide, jeg forstår det godt du behøver ikke forklare.." begyndte han stille, indtil Alias spurgte om han ville med ham. "Jeg burde ikke.." begyndte han så, han havde stadig ungerne at tænke på.. og.. nej, det var nok en dårlig ide. Ceit løftede hovedet lidt da Alias hånd strøg ham over håret "Du gør det ikke ligefrem let at sige nej.." hviskede han så og smilede svagt til ham for at løfte stemningen bare en lille smule. Men de nåede ikke ind i bilen, for pludselig ville han fortælle ham det hele på en gang. Ceit så lidt overrasket på ham, og lod ham snakke. "Tell me in the car.. to many people around.." mumlede han så stille og gjorde en lille bevægelse med hånden i retning af de mange mennesker der stod udenfor og lavede noget, eller ikke lavede noget, og ventede til Alias ligesom havde sagt god for det før han satte sig ind, og skævede lidt til ham "Jeg er også glad for dig, it hasn't changed.." hviskede han så, mens han lyttede til motoren. "Jeg kan godt leve med dine dårlige sider hvis du kan leve med mine.." smilede han så lidt, og sank lidt tilbage i sædet. Han var træt.. men han ville gerne høre det her. Han ville gerne høre hvad der var sket. "Jeg er glad for du ikke synes vi skal slutte det her.." sagde han så og søgte hans øjne. Han ville jo godt det her, han ville jo godt Alias. "Fortæl mig om det indviklede?" prøvede han så. "I'll try to keep up."

Alias måbede nærmest da Ceit sagde nej, sagde han lige nej? Fik han overhovedet ikke lov til at forklare sig selv? Var det det? Bare fordi han havde lukket sig selv inde? Han havde sgu da også brug for tid.. og luft.. og plads! Fuck ham altså. Han vendte sig blik væk så Ceit ikke kunne se hvordan han kogte inden i.. "Må du selv om så" sagde han bare og gik omkring bilen og satte sig ind på forsædet og tændte bilen, han skulle til at rulle vinduet ned for at sige farvel til Ceit.. det var vel det.. Han blev dog noget overrasket da Ceit alligevel valgte at sætte sig ind.. den der attitude han havde på lige nu.. han brød sig ikke særlig meget om det. Alias vendte sig mod ham da ceit fortalte ham noget.. der også kom bag på ham.. hvorfor fanden stod han så også sagde det der lort lige før.. kraft edmen om han skulle lege med Alias følelser. "Du kan lige vove på at såre mig så" sagde han strengt "Det bryder jeg mig ikke om når.. folk.. gør.." hviskede han og vendte sig væk fra Ceit, inden han trykkede pedalen ned og de susede væk derfra. "Det er indviklet" mumlede han bare igen og rystede på hovedet for sig selv. De kom dog ikke særlig langt.. eller jov.. men.. stadig, de nåede ikke ind i byen. I stedet holdte han ind ved skovkanten.. en helt anden skov end den Ceit boede i selvfølgelig. "Kom.." sagde han stille og smilede blidt til ham, "Jeg skal nok prøve at forklare det.. men jeg kan ikke tage hjem når jeg er indsmurt i blod" mumlede han og steg ud af bilen, det var heller ikke aften endnu.. eftermiddag.. snart aften.. men de havde stadig to timer.. og Alias havde rent faktisk planlagt noget inden.. alt det her.. var sket. Han gik om til bagagerummet og åbnede den, en sød picnic kurv stod klar. Han skubbede den dog lidt til siden.. det var en sød tanke, men det passede vel nok ikke ind længere. I stedet fandt han sin kuffert frem der lå gemt bagerst i bilen.. endnu en hemmelighed. Han trak den ud og fandt en nyt sæt tøj frem, godt nok bare en sweater og et par baggipans, men.. tjaa.. det vel også lige meget efter hånden. Han gik i gang med at skifte tøj.

Ceit så overrasket på Alias da han bad ham om ikke at såre ham "Jeg har ikke lyst til at såre dig!" forsvarede han sig så, for helvede.. han havde jo troet at han aldrig så ham igen! Han...
Han sukkede pludselig og lod sine hænder løbe igennem sit tykke hår "Undskyld.." sagde han så. "Jeg har slet ikke sagt tak" mumlede han stille "Jeg er ked af det, jeg har... været ked af det" mumlede han så lavmældt. Han var ikke meget for at sige det højt. Hm. "Det er derfor jeg er... åndsvag" brummede han undskyldende. Han nikkede stille da han sagde det var indviklet.. yeah, det forstod han. "Jeg har tid til at lytte.." hviskede han så og skævede til ham, hvis han stadig havde lyst til at fortælle selvfølgelig. Ceit nikkede stille, det var selvfølgelig også okay, det var nok lidt snasket at være fuld af blod. Han skubbede sig let ud af bilen og så kort på Alias der gav sig til at skifte tøj, og så lidt ned i jorden, mens han lænede sig mod bilens side og ventede til han blev færdig. Ceit smilede svagt til ham da han blev færdig, og skævede til bilen... øh.. skulle de.. øre videre, skulle de blive her? Hvad havde han allermest lyst til? "Skal vi videre?" spurgte han tøvende og fangede hans blik.