skovens skønhed - Alias

Alias lukkede øjnene, åbnede dem igen, kiggede kort ud over søen. Han smilede og gik tilbage til det træ hvor han havde smidt sit tøj.. normalt havde han nok bare løbet omkring til han var bleven tør, med den umulige fart ville det ikke tage mange minutter.. men han havde ligesom fået et problem med at være nøgen.. selv om det var stort set umuligt at møde nogen i skoven.. men bare for en sikkerheds skyld.. det var også Stefan skyld. Det var hårdt at være i et forhold.. men han klarede det, og det havde han tænkt sig at blive ved med.. til Stefan døde. Og så kunne han sørge over det i tuesende år.. men ja.. nej så lang tid havde han slet ikke lyst til at tænke frem.. han måtte leve i nuet.
Han sukkede og trak i tøjet igen, han var heldig at ingen var kommet forbi, imens han lige havde fået lyst til at tage et bad i søen.. nå men hvad fanden, han så jo godt ud.. så det havde nok været lige gyldigt hvis nogen havde stillet sig op og kiggede på.. gratis mad var intet problem.
Han trak i t-shirten som hurtig blev gennemsigtig fordi den var hvid, med enkle sorte detaljer hist og her.. de sorte stramt sidene bukser, meget upraktisk når man var våd over det hele.. sko og strømper, og så til sidst jakken som han bare holdt i hånden, han følte sig våd og gennemblødt.. han skulle hjem og have noget varmt tøj på.. det var helt sikkert.. måske kunne han ikke rigtig fryse, men han kunne godt føle sig kold og.. ubehaglig til mode.
Han satte i løb, og lukkede øjnene i, han kendte skoven ud og ind, han kunne ruten ud og ind, han behøvede ikke at holde øje med træerne, han kendte vejen. Og bump. Så landet han hårdt på jorden.
Forvirret og chokeret åbnede han øjnene og så sig omkring.. en dreng.. han var faldet over en dreng! For christ sake!
Han kom hurtigt på benene og begyndte at børste jord af tøjet.. hvilket var pænt svært da han var så våd over det hele, og de blev hurtigt meget beskidte.. flot.
"Du ved godt det ikke er særlig høfligt sådan at sætte sig i vejen for folk, ik?" sagde han og kiggede hurtigt på knægten inden han vendte sig lidt væk og banede stille for sig selv.

Det var utrolig for stilheden kunne føles så godt en gang imellem, at bare slappe af og høre fuglene der sang. Han var også træt til tider at skulle høre på mennesker omkring sig, som ikke så ham og bare gik hvordan de end havde lyst. Så var det godt at være ude i skoven, der var jo ingen der skubbede til en? ingen der ikke så en? hvor man kunne være helt alene, og glemme alt omkring sig.
Det gik ikke længe at han fik lov til at sidde for sig selv, og bare tegne de træer som han så. Han hørte et bum og fik flået sin bog og blyant ud af hænderne, mens han selv kæmpede for ikke at falde og samtidigt beskytte sig selv for at slå sig.
Hans blik blev hurtigt rettet mod en fyr, som lå på jorden og åbenbart ikke havde set ham. Han rødmede lidt for sig selv, af ren skam over at han åbenbart ikke blev set nogle steder. Han rejste sig bare forsigtigt op og gik hen og samlede sin bog og blyant op, hans blik blev rettet mod fyren igen som begynde at skælde ham ud.
Han vende bare sit blik væk og gav et lille suk fra sig "undskyld" sagde han stille og havde aldrig været en af dem som kunne forsvare sig, fortælle at han bare kunne se sig for.
Han så bare på sin tegning, som havde fået tegnet en alt for tyg streg som aldrig ville kunne blive visket væk. Han sukkede atter en gang, og lukkede den stille i før han rejste sig op og holde sin bog alt for tæt ind til sin krop.

Alias vendte sig mod ham igen, og lavede en bevægelse med hånden ned af sig selv, for at ligesom at sige "og se nu hvad du har gjordt" selv om han ikke sagde det højt. Det var bare.. irreterende. Men det var jo forhelved ikke drengens skyld.. han var jo bare.. et menneske.. åh mennesker.. hm. Han smilede så hurtigt og grinede, da drengen åbenbart blev sådan lidt.. underlig i det.. ked af det måske? Han vidste det ikke.. det var da også synd.. hah.. åndsvagt. Han gik hen mod ham og lagde en finger under hans hage og løftede den op, han havde aldrig haft noget problem med bare.. at gøre helt præcis hvad det passede ham, det ville ikke være mærkeligt for ham at voldtage staklen lige nu.. bare for sjovt? Men nej, den eneste han voldtog lige for tiden var hans kæreste, og det var helt fint.. han var jo ikke til drenge alligevel, kun til Stefan.. åh forhelved. Han smilede og gik et skridt tætter på, måske lidt for tæt, men det med nærhed.. intet problem. "Hey.. hvorfor så trist? Det var jo ikke din skyld.. du vidste vel ikke du sad i vejen" grinte han bare og slap drengens hage så han kunne få lov til at se ned igen, og dermed slap han også hans blik som han ellers havde holdt fast i de sekunder han havde talt. Dog gik han ikke væk fra ham, han blev stående, imens hans øjne bevægede sig op og ned af knægten.. ikke særlig høj.. ikke særlig gammel.. hvad fanden lavede han i skoven? Vidste han ikke at det.. var forbudt.. håhå. Nå men så måtte nogen heller lære ham det, men det havde Alias altså ikke tid til, han skulle hjem.

Junior kunne ikke gøre for at han var som han var, han var en dreng med store følelser og var heller ikke bange for at vise det. Selv om han hadet til tider at han havde sådan nogle følelser, mens andre fyre mente at man skulle opføre sig som en mand og uden at vise følelser. Sådan var Junior bare ikke, og han kunne endelig ikke gøre for det da han var født sådan.
Junior viste jo udmærket godt at det ikke var hans skyld, og alligevel gjorde det ham ret så trist at blive skældt ud på den måde. Det var en af de ting som alle unge altid udnyttet i Tyskland, at de kunne drille ham og grine når han blev ked af det.
Han gav et lille gisp fra sig, da hans ansigt blev løftet op og han gjorde ikke engang noget modstand. Han så bare op på hans ansigt, og lyttede på hvad han sagde. Han blev bare ved med at se op på hans ansigt, også efter han havde havde givet slip på hans hage igen "je.. jeg ved det ikke" sagde han og viste jo godt hvorfor han blev så trist, dårlige minder kom op i hans hoved. Det at han ikke turde at sige ham imod, og skælde ham ud for at løbe ind i ham.

Alias stirrede på ham og smilede så bare, han var ret.. sær. Han sukkede stille, han havde virkelig ikke tid til at stå og ligge an på en eller anden ligegyldig fyr i skoven, hah.. nej det var jo ikke hans ansvar mere.. det skulle Junior være taknemlig for, han havde ikke lyst til at lege med Alias.. hah. Han sukkede stille, tænkt at han var ved at blive for gammel til en hurtig leg? Men handlede det overhovedet om det længere.. nej. Han smilede kort og nikkede, bare han ikke var ved at blive for blød.. han måtte hjem og slibe knivende, efterfølgende af tanken faldt hans hånd diskret på kniven han havde sidende i bæltet gemt under trøjen bag på.. den han altid havde på sig.. nu han tænkte sig om.. så var det måske meget godt at få spist inden han tog hjem.. bare mad? Han gik et skridt tilbage fra Junior, og begyndte så at gå rundt om ham i en cirkel, betragtede ham, hans øjne gled op og ned af ham og slugte hver en millimeter.. hvor meget blod? Nok. Han sukkede og smilede så igen et lidt mere lumsk og tilfreds smil. Hans øjne begyndte langsomt og skifte farve, som gik det op i brand, da hans øjne.. når han blev sulten skiftede til en intenst orange/gul flammende farve. Han så hurtigt op igen og gik tætter på Junior, meget tæt på, så han ville kunne føle Alias kolde åndedræt mod hans ansigt. "Hvad hedder du?" sagde han hurtigt og kiggede ham ind i øjnene på en meget bestemt.. kold måde.

Junior kunne mærke hvordan hans nakkehår rejste sig op, når manden begynde at gå rundt om ham. Han kunne høre hans hjerne, der kæmpede for at få hans ben til at bevæge sig. Han vende hurtigt sit blik mod hans ansigt, da han kom helt tæt på. Hans blik var bange, og tårne prøvede ligefrem at presse sig på "jeg må hjem" sagde han og viste at det var en dårlig idé at blive der, han gik forsigtigt udenom ham. Før hans hjerne endelig fik kontakt med hans ben, og uden at se sig tilbage satte han i løb. Han var bange, og det var bestemt ikke et godt sted at være. Den man så heller ikke helt normal ud, morder? voldtægtsmand? han havde ikke engang lyst til at tænke over det, han ville bare hjem også gemme sit hoved ned i puden. Han så sig ikke tilbage en eneste gang, og løb bare så langt han kunne selv om han ikke trænede og derfor heller ikke kunne løbe særlig langt. Der var bange noget inde i hans krop, som sagde til ham at han ikke skulle stoppe med at løbe.

Han smilede roligt og lænede sig bare længere frem så hans læber var få centimeter fra hans øre og hals, "Hvis du nu.. slapper af.. så skal jeg nok være sød.." hviskede han stille ind mod hans hals og øre, og lænede sig langsomt tilbage, da junior sagde han skulle hjem.. helt ærligt? Han gik et skridt tilbage og ventede.. de løb.. de løb altid.. og altid var det en dårlig ide, det irriterede Alias og gjorde ham ikke ligefrem i beder humør.. men nåh ja.. hvad var et måltid også uden en jagt først.. han havde bare ikke humøret med til at være grusom og ond.. og charmerende og fræk på samme tid.. han var virkelig ved at blive for blød.. den eneste han havde bundet fast til noget for nyligt, og skåret i med en kniv.. for efter at have sex.. var Stefan.. og dem plejede der at være en helt del mere af.. flere gange om dagen.. hah.. åh ha altså.. men nej, han ville ikke gøre en skid ved det, han ville have Stefan, om så han skulle miste alt andet i hele verden, endda sit fantastiske ego.
Han satte i løb og kort efter stod han foran Junior han rakte en hånd mod ham, så Junior løb ind i hans hånd med brystklasse, og Alias fik ham stoppe op. "Hvad hedder du skat? kom så.. fortæl mig det.." sagde han bare stille, "Ellers bliver det ikke ligefrem sjovt for dig selv.." sagde han bare kort.. hvor svært behøvede det at være at få et navn ud af en lille skræmt dreng? Helt ærligt.

Junior viste virkelig ikke hvad han sagde om, og var sikker på at han var en voldtægtsmand. Han havde ikke tænkt sig at blive voldtaget, så ville hans drøm bare forsvinde og det ville han ikke klare. Han levede pågrund af de drømme han havde, som de fleste andre også gjorde.
Han blev helt overrasket da han ligefrem løb ind i hans arme, han stirrede bare på ham med store øjne. Havde han løbet i ring? var han virkelig så dum og bare have løbet i ring? han var ikke sikker og havde heller ikke lyst til at finde ud af det, han ville bare hjem og aldrig sætte sine fødder i den drømmende skov igen "J.. Junior" rystede hans stemme, mens tårerne begynde at strømme ud af hans øjne "ikke gør mig noget.. jeg beder dig" hviskede han og var virkelig bange, hele hans krop rystede og han havde det svært med at blive stående på sine fødder. Han var stort set bange for det meste, men dette lige dette øjeblik var han mere bange end noget før "je.. jeg vil bare gerne hjem" hviskede han og hulkede lidt imens.

Alias sukkede stille og skubbede Junior tilbage op af et træ, så han var fanget mellem træet og Alias hvilende hånd på hans bryst. Han stirrede på ham da han begyndte at stamme og rystede bare på hovedet af ham. "okay, hej junior, jeg hedder Alias, og jeg slår dig ikke ihjel.. hej" sagde han bare og stirrede lidt på ham.. sikke en kujon.. det her havde han virkelig ikke overskud til. Han tog fat i hans hånd og rystede den hurtigt for ligesom at lave hilsen rigtigt.. kunne han ikke lade være med at være så fucking bange? Alias gjorde ham jo ikke noget.. han drak bare lidt, hvor var det utroligt altså. Der var så mange idioter i verden.. så svage og hjælpeløse. Han spærrede så øjnene op da Junior begyndte og græde, og slap ham så helt og gik flere skridt tilbage med armene løftede op i vejret. "Wow.. wow..wowwowwow... så slapper du lige lidt af tudefjæs.." sagde han og stirrede på ham med et udtryk i ansigtet der kun vidste afsky.. ja han kunne ikke lide når folk græd, ærlig talt så hadet han det. Og det fik ham til at løbe væk som et lille barn.. de plejede sgu da lige at vente med at gærde til han havde sat tænderne i dem.. så han ikke behøvede tage sig af det. "Kan du ikke holde op med at være så bange?" spurgte han bare og stirrede på ham med et blik der brændte. "Nå, men det kommer du altså ikke før du slapper lidt af og fortæller mig hvad fanden der forgår" sagde han bare og lagde hovedet på skrå. "Hvad er der galt med dig?" ville han vide. han havde jo ikke gjordt junior noget.. overhovedet.

Junior var bange for at skulle dø, eller blive voldtaget eller hvad folk nu kunne finde på at gøre mod en lille dreng som han selv. Han havde ikke rigtigt lyst til at høre efter på ham, og alligevel hørte han hvert et ord af hans stemme. Han mærkede træet bag sig, og havde noget bedet til gud hvis ikke det fordi han holde sin bog så tæt ind til sig som overhovedet muligt.
Han gled langsomt ned af træet, ned og sidde da Alias gav slip på ham. Han blev bare ved med at hulke og med sit blik rettet ned mod jorden, han havde ikke lyst til at se på ham overhovedet.
Han blev ikke mere lettet over at Alias havde givet slip på ham, han blev mere bange og troet bare at han så ville flippe ud på ham fordi han græd. Han viste jo ikke hvordan folks tanker var, han kendte jo kun til sine egne.
Han rystede let på hovedet, også selv om han helst ikke ville svare ham. Han kunne ikke lade være med at være bange, det var jo Alias som havde gjort ham bange.
Han ville bare så gerne hjem, glemme denne dag og bare komme videre med livet. Glemme ansigtet på personen foran sig, selv om han var sikker på at det ville blive svært "je.. jeg er bange" hviskede han og vende langsomt sit blik op mod ham, selv om han endelig ikke havde lyst til det "jeg vil ikke dø.. jeg vil ikke blive voldtaget.. eller hvad ellers folk kan finde på" hviskede han og var bange for folk, de havde jo ikke gjort andet end at skade ham. Fordi han var den som han var, og åbenbart ikke måtte være stolt over det.

Alias sukkede irriteret da Junior faldt ned og side, han var virkelig ynkelig det var virkelig slemt. Han sukkede og et sekund efter sad han på huk foran ham og stirrede på ham.. han var virkelig ved at blive for blød, når han ikke bare kunne.. vende den anden kind til og skride fra den hulkende dreng.. som ingen grund havde til at blive så bange, eller græde.. han sukkede stille. Han blev nød til at gøre noget ved det, ellers ville han bare få dårligt samvittighed sener. Han grinede højt da Junior sagde han ikke ville voldtages.. åh forfanden da. "Så du.. jeg er altså ikke til fyre, så du behøver ikke være bange.. og jeg slår ikke søde små fjolser ihjel.. så slap nu bare ik?" sagde han roligt og rystede på hovedet af ham og trak vejret dybt igen. "Jeg kan godt følge dig ud af skoven.. men det er altså også kun hvis du holder op med at græde så.." sagde han og sukkede igen igen. Han brød sig bare virkelig ikke om.. tåre og den slags.. han græd sjælden selv, kun for Stefan.. Stefan var syg.. han skulle hjem nu. Han skulle hjem.
Han rejste sig op og tog fat i Juniors arm og hjalp ham på bene, rakte frem og tørte hans tåre væk. "Så.. kom så knægt" sagde han bare roligt og smilede lidt.

Hvordan kunne man blive glad over at blive kaldt en idiot? Junior var vel bare glad for at han ikke blev slået ihjel, så var han vel ligeglad med hvad han blev kaldt. Han tørrede sig om øjnene, selv om der kom tåre ud igennem af hans øjne. Han viste ikke hvordan han skulle stoppe, han var vel bare så utroligt bange. Han rejste sig forsigtigt op og hulkede lidt "okay" hviskede han også selv om han ikke viste om han turde, men han ville bare gerne hjem også aldrig sætte sine fødder i skoven igen. Han så stille op på ham, og sende ham et usikkert smil. Han var ikke ligefrem en af dem som stolede på andre, måske fordi han aldrig havde haft venner.

Alias smilede bare og sukkede over Junior, han var virkelig.. dum.. hvordan kunne man være så svag? Han måtte da virkelig have nogen problemer med selvværd.. en perfekt gave til Alias.. åh hvor kunne han skrue hans hoved af.. og lave et mesterværk, og sætte det på igen.. haha! Utroligt! Han sukkede dog bare, nej ikke i nat, han skulle ikke torturere nogen små idioter hele natten for så at drikke dem tør for blod og lade dem ligge og vente på døden.. nejnej.. ikke idag, han kunne tage hjem og gøre det mod Stefan, altså bare knap så voldsomt.. åh han savnede Stefan, satans også.
"Stop så.." sagde han bare, han gad ikke se mere på hans tåre.
"Jeg hedder Alias, by the way, og jeg er ikke noget uhyggeligt monster der går rundt og slår folk ihjel.. jeg løber bare en tur i skoven når jeg keder mig" sagde han bare, og løj Junior lige op i ansigtet, da han var det omvendte, altså det uhyggelige monstre.. og han kunne aldrig finde på at løbe igennem skoven for nydelsens skyld.. det var kun idioter der gjorde det, spildte sin tid på nogen så nytteløst.

Junior ønskede ikke andet end at komme hjem, han ville bare ud af skoven også hjem og slappe af. Han følte sig ikke tryg, og slet ikke når Alias næsten ligefrem havde overfaldet ham. Det havde ikke været en rar måde at mødes på, og det var nok derfor at han ikke følte sig tryg ved siden af ham.
Han prøvede på at stoppe med at hulke, det var bare så svært og ville bare ikke stoppe "undskyld" hviskede han også selv om han ikke havde noget at undskylde for, han kunne jo ikke gøre for at han var som han var. Han var bange for stort set alt, og det ville han nok altid være.
"okay" sagde han også selv om han ikke viste om han skulle tro på ham, det var jo ikke normalt at gøre sådan noget mod andre.