Dont ask!! //Lyon//

Det var en varm sommerdag, der var skyfrit, og Seraph var i godt humør. Han gik en tur gennem parken, med et stort smil på læben. Han var iklædt sin Rød-hvide denim jakke, et par cowboy bukser, og et par solbriller. han var ikke på vej nogle steder hen, bare rundt omkring.

Lyon fandt sig selv vandre formålsløst rundt i byens park. Han satte sig end på den nærmeste bænk og sukkede. Han havde godt nok kun været i byen i et par dage men de irreterede ham stadig at han endnu ikke havde haft held till at møde en anden troldman... eller en elver for den sags skyld. Han lukede sine øjne og gned sig på tindninger. Det her var ynkeligt. Han havde ellers altid kunne fornemme magi på stor afstand men her for nylig havde han haft sværere og sværere ved at kunne fornemme magi... *Bare det ikke er ved at forlade mig* tænkte han og trak en bog op af sin taske. *kan lige så godt læse og lede mit hoved hvile lidt*. Han begyndte derefter at læse i bogen med titlen: Fyrsten af Niccolo Machiavelli

Seraph så en ung mand på en bænk i parken, og gik derhen af. på vej derhen så han den unge person an, for derefter at stille sig foran ham og sagde "god eftermiddag" med et blidt tonefald.

"Hm?" Lyon kiggede op fra sin bog og stirrede på manden foran ham. I samme øjeblik at Lyons øjne lagde sig på mandens store smil kunne han mærke sine magiske sanser ringe. *hmmm* tænkte han *interessant* "åh Ahem God eftermiddag" svarede han i et høfligt tonefald "Er der noget jeg kan hjælpe dem med?"

"Spændende bog du læser" svarede Seraph, han var ikke overbevist om at han var u opdaget, da han gik hen til den her person. Inden Den unge person havde tid til at svare fortsatte Seraph. "Jeg hedder Seraph, og jeg var bare ude at gå mig en eftermiddags tur, på så dejlig en eftermiddag"

"åh ja den er også god især delen om--" Lyon stoppede sin begyndene talestrøm. "Seraph huh? Sikke et usædvanligt navn" Sagde han og lagde sin bog ned i sin taske. "mit navn er Lyon"sagde han og rakte sin hånd frem. Mens han gjorde det fokuserede han mere og mere af sin magi på den ringende fornemmelse han fik fra denne Seraph.

Seraph tog hånden, imens han svarede "hyggeligt at møde dem, Lyon" Seraph gav slip på hånden og fortsatte "Lyon er heller ikke et normalt navn på de her kanter"
Seraph satte sig ned ved siden af Lyon og fandt selv en lille bog frem. Det var krimien *Engle og Dæmoner* af Dan Brown.

I samme sekund Lyons hånd rørte Seraphs blev den ringende fornemmelse kun stærkere og stærkere. *hmmm han ligner ikke en elver... En troldmand måske?* "Heh jeg er heller ikke herfra... jeg er helt ny i byen faktisk kommer for at studere her høre i har... Optimale studie muligheder i denne by" Han kiggede på Seraphs bog *hmmm interessant bogvalg* "Så uhm hvad laver de til daglig? de ser ikke ud som om at de arbejder som rengørings assistent på den nærmeste Burger king" Sagde Lyon med et skævt smil.

Seraph smilede igen, mens han svarede "Nej, jeg er ikke rengørings medarbejder. Jeg er Børsmægler, du ved, salg og køb af aktier og obligationer" Seraph var ikke helt sikker på om Lyon var hvem han gav sig ud for at være, men ville ikke afsløre sig selv, for at finde ud af det.

Den ringende fornemmelse blev ved. *Jep han er magisk hmm men han er mere magisk end noget menneske jeg har mødt... Måske halvelver* "Børsmægler? Så forstår jeg bedre.. Så må du leve i den pænere del af byen ikke?" Sagde Lyon mens han samtidig koncentrede sig om den ringende fornemmelse bare for at være sikker på det var Seraph og ikke en tifældig forbipasserende elver der udstråledede så meget magi.

"Ja, jeg bor i Uptown" svarede Seraph "men der er nogle gange lidt for meget larm til min smag, du ved, med alle festerne osv." Seraph var ved at være helt sikker på at den knægt ikke var hvem han sagde han var, men hvad han var havde Seraph ingen anelse om.

*Hmmm en rig halvelver... Tjah det var jo ikke fordi han aldrig ville have haft tid til at samle sig penge.* "Uptown? er det hvad den finere del af byen her hedder? Undskyld jeg siger det men det lyder en lille smule arrogant" Sagde Lyon med et skævt smil. "Fester kan være forfærdelige til tider men ellers meget hyggelige. Jeg kan dog godt forstå at man godt kan trænge til noget fred og ro"

"tja, det er vel hvad den rige del af byen hedder, men du har ret det lydder arrogant" Seraph så sig omkring og så ned i sin bog. hvorefter han fortsatte "de er ikke så behagelige når man gerne vil sove"
Seraph tog solbrillerne af, og man kunne nu se at hans øjne var sølvfarvede.

"Ja bare en lille smule ikke?" sagde Lyon med et skævt smil. den ringende fornemmelse kom ganske vist fra Seraph ingen tvivl om det. Lyon drejede sit hoved og studerede Seraph og lagde straks mærk til hans øjnes usædvanelige farve. *sølvgrå... En Sortelver? hmm måske halvt sortelver? Nå men en elver er en elver* Han stirrede på Seraphs øjne et kort øjeblik før han tog mod til sig rykkede sit hoved helt hen til ham og hviskede "Hvad er der med dine øjne? de er ikke normale. Har du noget "Bestemt" blod i årene?"

Seraph afgav et hukommelses suk, for derefter at kigge lige ind i øjne på Lyon, og hans øjne glødede i et sekunds tid, efterfulgt af et overaskende ansigtsudtryk.
"Tja, tysk blod" svarede Seraph opgivende.

Lyon lagde mærke til gløden i Seraphs øjne. Der var ignen tvivl. Hvad end han var så var han magisk... Og han var ihvertfald ikke noget menneske. Lyon så sig om. *jeg må få ham til at tage mig et sted hen hvor der er færre mennesker.. Men hvor.. Selvølgelig!*
Lyon trak sit hoved væk. "Ahem nå men som sagt er jeg ny her og jeg har aldrig være i Uptown. Kunne du måske vise mig lidt rundt? jeg har en dårlig vane med at fare vild heromkring forstår du" Det lød bedre inde i hans eget hoved men han måtte have Seraph væk fra parken.

"Selfølgelig" svarede Seraph og rejste sig op. "så må vi hellere se at komme afsted, det er noget af en gåtur" Seraph havde ikke lyst til at være i parken mere, og den her chance for at få mere at vide ville han ikke lade slippe fra sig.

//out//

//out//