Don't judge me - Lyon

Imellem de mange mennesker og mange væsner, som rendte frem og tilbage i butikkerne og til og fra arbejde, sad Emmely på en bænk, med en krøllet nederdel og en stor hættetrøje på, hendes strømpebukser var hullede og hendes converse var hullede. Hun var glad, rigtig glad! Hun sad nemlig med en ordenlig stak penge i hænderne og talte diskret hvor mange hun havde. "2450 kroner" mumlede hun til sig selv og tog dem i sin store lomme hun havde i sin hættetrøje. Hvordan hun havde anskaffet så mange penge, ville hun ikke svare ærligt på, men hvis hun spurgte, så havde hun lige hævet sin løn. Hun ville gerne købe noget mere tøj, maden kunne hun altid skaffe sig i skoven.

Lyon traskede ned af den menneskefyldte gade. Endnu en gang var hans forsøg på at finde et magisk biblotek af nogen art blevet forpurret idet han ikke kunne finde nogle magiske væsner overhovedt... Som om de undgik ham. *Typisk mit held* tænkte Lyon mens han ledte efter et sted at hvile sine trætte ben. Han skulle ikke lede længe. Han fandt en bænk hvor der sad en pige med hættetrøje og nederdel på. *nå ja så godt som alt andet* Tænkte han og slog sig ned ved siden af pigen. Han lukkede øjnene og slog hovdet tilbage.

Emmely fik et mindre chok da hun følte det lille bump i bænken, da en anden satte sig. Hun tog sit til sin trøje, ved lommen hvor de mange penge lå i. Hun fugtede sine læber og bed derefter i sin læbe. Skulle hun gå væk fra ham eller bare lade som ingenting? Hun så at han lændte hovedet tilbage, "er du syg?" spurgte hun bare sådan uden lige at tænke mere over sit spørgsmål. Hun havde det nemt med fremmede personer, det var først senere man skulle passe på, om man nu også kunne stole på personen. Hun rykkede sig lidt længere væk fra ham og satte sig skråt og så hen på ham. Hvad var han for en?

Lyon slog øjnene op. "hmm?" spurgte han og drejde hovdet for at undersøge pigen der delte bænken med ham. Hun havde lettere slidt tøj på hvliket fik Lyon til at tænke på det nabolag han i øjeblikket boede i. Et lidt fattigt et af slagsen. Han sukkede. Han lagde sit ansigt i behagelige folder og smilede. "Nej jeg slapper bare af" Sagde han "har gået rundt her i byen i et godt stykke tid nu". Pludselig mærkede han den velkendte ringende fornemmelse i sit baghoved. Det var noget magisk i nærheden... Men han kunne ikke lige se hvor.. Med alle de mennesker kunne det komme hvor som helst fra..

Emmely lyttede og satte sig tilbage i bænken og kiggede lige ud for næsen af hende. Hun svarede ham bare med at smile og så væk fra ham igen. Hun vidste ikke hvad hun skulle tage sig til, hun kunne shoppe, men der var bare så mange mennesker lige nu, hun ville hellere vente til til senere. Hun skrakte benene ud og lændede hovedet tilbage og glad lidt ned af bænken og kiggede op mod himlen. Han virkede flink nok ham ved siden af, men hun følte sig godt nok lidt tavs lige nu.

Lyon smilte da pige lagde sit hoved tilbage. *Hun virker da flink nok* tænkte Lyon mens han rakte in under sin jakke og tog nogle pusseklude ud til sine briller og begyndte at pusse dem. Den ringene fornemmelse måtte komme et sted fra men hvor? Han kigggede ud i mængden men så ikke noget usædvanligt. Han tog sine briller på igen og puttede kluden tilbage i inderlommen. "noget i vejen?" spurgte han da han lagde mærke til at pigen var gledet lidt ned at bænken

Emmely kiggede over på ham i det han sagde noget. "Jeg venter bare på at alle de mennesker her...forsvinder" sagde hun tungt og rettede sig op igen. Hun kedede sig, men hun kunne vel blive underholdt på en eller anden måde. Der gik ung dame forbi dem, lidt længere fremme. Hun så på hendes store nederdel og pludselig var hendes nederdel blæst op, så man fik set hendes nylonstrømper og hendes røde trusser. Emmely begyndte at grine, "hvad chancen" sagde hun uskyldig, som om hun intet havde gjort. Damen skreg kort af hendes forskrækkelse og hev ned i hendes nederdel og begyndte hurtigt at gå videre. Emmely havde telekinese krafter og kunne lege lidt, uden at rører.

Lyons ansigts kulør blev en anelse mere rødlig.. Men samtidig med følelsen af flovhed kom den ringende fornemmelse tilbage igen.. Og den var ret klar i sit budskab... Pigen her var hvis ikke overnaturlig da ihvertfald ikke noget normalt menneske. Lyon rømmede sig og fik styr på sin løbske ansigtsfarve. "Forsvinder? Hvorfor det?" Spurgte han mens han betragtede pigens ansigt ingående. Så vidt han kunne se ingen spidse øre... pokkers også nu havde han lige håbet... Lyon rettede på sine briller og vendte hoved væk fra pigen og stirrede ud i mængden.

Emmely så hen på ham. "der er for mange mennesker, til at jeg gider at shoppe" svarede hun og begyndte lidt at grine igen, af tanken med damen der uheldigvis, flashede undertøj. Hun kunne mærke at han tænkte meget, eller så var han bare rigtig glad for de briller der, der var ingen held at han ville finde ud af at hun ikke var et menneske, med mindre der var noget unaturligt ved ham selvfølgelig, måske var det ikke smart at vise hendes krafter foran ham, men okay hun kunne jo også bare give ham en omgang forkølelse, så han gik hjem. Men hvad var der sjov i det?

Pigen virkede interssant.. Hun udstrålede en magisk aura det var klart.. Men det var ikke noge Lyon kunne genkende.. Fornemmelsen var bare.. for forkert til at hun kunne være en troldkvinde. Lyon drejde hovdet og så på pigen. "for mange mennesker?" Spurgte han. "det lyder ikke som om det er noget det burde stoppe dig i at shoppe" Han målte hende med øjnene.. Hvis hun ikke var troldkvinde hvad var hun så? Halvelver måske? Eller en elver der havde gemt sine øre med magi? I Lyons hoved lød det som den mest logiske forklaring. Han delte nu hendes mening om mængden.. Der var for mange mennesker til at tale frit fra leveren måske burde han... hmmmm....

Emmely trak på skuldrende. "jeg gider ikke shoppe når der er så mange mennesker, de er i vejen når jeg shopper" svarede hun, og så gad hun heller ikke gå i dybden mere om hvorfor hun sad der og ventede. Emmely følte sig kigget på og betragtet. Han var da heller ikke værst, men ikke noget hun ville overbegloe selv. Hun så sig over skuldrende og bed sig i læben. Der så tomt ud i tøj butikken. "Nå, men jeg har så tænkt mig at shoppe nu, i den der butik" sagde hun og rejste sig fra bænken og gik roligt hen mod butikken.

Lyon kiggede efter pigen og tøvede. han havde en ubeskrivelig lyst til at føgle efter hende.. som om hun var.. dragende på en eller anden måde. Lyon skubbede tankken fra sig. Han var ikke en gemen teenager. Han var en magiker! Han havde mirakler i sine knyttede næver! Han kunne se en verden som kun få mennesker kunne drømme om at få adgang til... og aligevel havde han lyst til at følge efter en pige som han lige havde mødt uden at vide hvorfor... *Nå ja hun kunne jo måske fortælle mig om den magiske verden her i byen* tænkte Lyon og blev hurtigt enig med sig selv om at det måtte være retfærdigørelse nok... Selvom tøjbutikker og ham ikke ligefrem var gode venner. Han rejste sig fra bænken og gik efter pigen hen mod den tomme tøjbutik.

Emmely på butikken i gik imod. I det hun blot var få menter væk fra butikken, kom der et skilt frem i butikken 'Alt udsolg - Lukket'. Hun stoppede op og lukkede øjnene. Skiltet i butikken begyndte at ryske og få sekunder efter gik skiltet i stykker i flere 100 stykker. "Lort.." mumlede hun og valgte at vænne om på hælen, imens hun kiggede ud i jorden og.. 'bang'. Emmely var gået ind i den mystiske fyr på bænken og havde ikke været forberedt på at han havde fyldt efter hende. Hun faldt på røven og nogen af hendes penge faldt ud af lommen. "av!" råbte hun og så irriteret på ham.

*bonk* sagde det da Lyon støtte sammen med pigen. Slaget gjorde ikke specielt ondt men Lyon var do chokeret over at pige havde vendt sig så hurtigt... Lyon lagde mærke til at de kanter der plejede at indramme hans synsfelt var væk og at alting var blevet en del mere sløret.. Det tog ham under et sekund at fatte at han havde tabt sine briller og nu var halvblind. Han gik ned på alle fire og mumlede "undskyld" til pigen mens han febrilsk ledte efter sine briller.... hans hænder faldt dog på noget andet end metal og glas.. de faldt på papir.. der lå penge på jorden.. han tog en af sedlerne op i sin hånd og kiggede på pigen hvis ansigt nu ville være ret anonymt havde det ikke været for hendes røde hår "ahem uhm er det din?" spurgte han

Emmely tog hænderne i lommen og kunne mærke at hun ikke havde lige så mange sedler, som hun havde for få sekunder siden. Hun så op og så at den fremmede havde fået fat i dem, "Ja! det mit! ikke dit!" svarede hun vredt og tog pengene ud af hånden på ham og lagde ned i hendes lomme igen. Hun rejste sig op og vendte sig lige rundt og kiggede på jorden om hun havde tabt flere, men fik øje på nogle briller i stedet for. Hun tog dem op og så hen på ham. "undskyld.. for min tone.. ehm.. her er dine briller" sagde hun og rakte brillerne hen imod ham, så han havde en chance for at finde dem igen.