Strong death wish, baby? - Ozzie

Ozzie stønnede lavet.. ikke et tændt.. agtig støn.. bare.. et støn.. et stille støn. Han blev en smule forskrækket da Sean skubbede ham væk.. okay okay! Dårlig ide, rigtig dårlig ide.. han var jo træt.. og.. ked af det.. han kunne jo ikke gøre for det! "Undskyld" hviskede han stille og rystede på hovedet "Nejnejnej.. jeg ved det jeg ved det! Jeg ved det.. jeg går også nu så" sagde han bare og hev efter vejret.. åh gud, han havde det skidt, han havde det skidt.. måtte ud.. væk væk væk. "Sean.." hviskede han og rystede på hovedet "Jeg ved det.. og jeg er så.. så ked af det.. det er.. jeg ved det er utilgiveligt.. jeg beder ikke om tilgivelse.. og jeg beder dig ikke om at forstå det.. jeg ville bare.. ja det ved jeg ikke.. men jeg går i hvert fald nu, undskyld.." mumlede han og rystede på hovedet.. Han rejste sig forvirret op.. da Sean stillede.. spørgsmålet.. åh. "Jeg.." hviskede han stille og blev så trukket i, og gispede let, "Jeg savnede dem jo bare.. dem alle sammen.. jeg har haft det forfærndeligt lige siden.. jeg blev forladt.. du forstår det ikke.. du har ikke nogen familie!" sagde han og klynkede let, "Jeg lavede en fejl okay! Jeg vidste jo ikke at.. du.. at jeg.. at det.." mumlede han og snøftede.. åh.. han blev helt stille da Sean.. Sean kyssede ham.. helt stille.. hans vejrtækning stoppede.. imens hans hjerte satte farten op. Han kyssede ham hårdt tilbage, så længselsfuldt.. åh! Han gav et klynk fra sig da Sean slap ham igen.. åh.. han rystede på hovedet, "Sean.." hviskede han og satte sig forvirret op.. han rystede på hovedet. "Jeg er ligeglad!" skreg han så og væltede ned på gulvet og kravlede efter ham, så han blev nød til at stoppe op for ikke at gå ind i Ozzie, han satte sig på knæ og folede hænderne og rettede ansigtet mod ham, "Tag mig tilbage, tag mig tilbage, tag mig tilbage.. jeg gør hvad som helst, jeg beder dig.. alt! Jeg gør alt.. bare tag mig tilbage!" næsten råbte han.

Sean rystede stille på hovedet.. Ozzie opsøgte ham, og så ville han bare forlade ham igen? Nej, det her fungerede bestemt ikke. Han så ned da Ozzie indrømmede at han havde lavet en fejl.. Ja... Det havde han. Han så overrasket på ham da han kravlede ned på gulvet og hen til ham og bad ham om at tage ham tilbage. Han sank ned på sine knæ og trak ham ind til sig "Så.. shh.. slap nu af..." bad han stille "Slap af.." mumlede han så Ozzie ikke fik et hjerteslag. Han knugede ham lidt ind til sig, kunne mærke hans duft i næsen mærke varmen fra hans krop. Han trak vejret dybt "Det ville jo ikke fungere Ozzie.." hviskede han så og kærtegnede hans ryg, åh et gjorde ondt at sige.. Han snøftede og rømmede sig stille. "Jeg er ikke det værd.. ikke mere.." sagde han stille, og vidste godt at Ozzie nok ikke ville give ham ret lige med det samme.. men han kunne jo se... eller.. i hvertfald høre det på det hele.. Sean havde mistet livslysten, der var ikke noget der drev ham længere, han gik bare rundt i sin egen lille kasse.. det ville han ikke tilbyde nogen. Slet ikke Ozzie som han.. ja..Han kyssede ham blidt i tindingen og tog så hans ansigt mellem sine hænder og lænede sin pande mod hans, pillede kort ved stoffet.. hm.. "Jeg har ikke noget at give dig, ikke noget at tilbyde.." hviskede han så, og sank.. Lejligheden var godt brugt og efterhånden ved at falde lidt fra hinanden fordi det ikke blev passet ordentligt.. "Jeg synes du skal leve dit liv.. med en der elsker dig, mindst ligeså højt som jeg, som kan give dig en tryg tilværelse.." hviskede han så. Han havde svært ved at se for tårerne, men det var jo sandt! Alt hvad han sagde.. han ønskede jo kun Ozzie et godt liv, det var også derfor at han et par måneder efter Ozzie var taget væk havde stoppet sin søgning.. havde stoppet med at ringe... og lede og spørge. Fordi Ozzie var lykkelig hvor han var.. eller det havde Sean i hvertfald troet.

Ozzie rystede på hovedet... nejnejnej altså! Det gik jo slet ikke.. han havde jo aldrig tænkt at han ville se Sean igen.. han havde ikke forberedt noget! Ingen ting.. og nu væltede ordene bare ud af munden på ham.. og det her var jo slet ikke sådan det skulle gøres.. det ville han ikke have! Men han var ligeglad, nu var han på knæ, og han ville tigge og bede så længe han kunne, ind til Sean smed ham ud.. eller sagde han ikke elskede ham længere og aldrig ville komme til det igen.. så ville han måske gå.. måske. Han klamrede sig ind til ham da han holdt om ham, han ville aldrig slippe igen. "Hold op med at sige sådan noget.. det ved du ikke noget om!" hviskede han panisk.. han var ved at gå i panik.. virkelig. "For mig er du.. for mig er du alt værd.." hviskede han og begyndte at hulke.. sådan noget måtte han ikke sige! Det måtte han altså ikke! "Jeg er ligeglad.. " hviskede han "Du er alt for mig Sean.. alt.. jeg vil slet ikke.. jeg vil slet ikke uden dig.." hviskede han og rystede på hovedet imens han fortsatte sin hulken. "Hold så op med at sige sådan noget! Jeg vil ikke have nogen anden, jeg vil kun have dig.. det er dig jeg.. det er dig jeg elsker.. forevigt.. " hviskede han, "Jeg bliver aldrig lykkelig uden dig.." hviskede han og løftede sin hånd og rev det dumme bind af.. Sean var ligeglad med de underlige øjne, og det kradsede og var vådt.. hans øjne gik i opløsning. Han åbnede øjnene og stirrede ind i Seans.. selv om han intet kunne se.. han håbede bare Sean kunne se.. se sandheden i hans øjne, se alt hvad han følte, se hvor meget han elskede ham. "Jeg vil gøre alt for dig.. jeg vil gøre alt.. alt.." hviskede han og lænede sig lidt frem igen, så de sad.. så tæt.

Sean kunne ikke få sig selv til at smide Ozzie på porten... han elskede ham jo, det ville han altid gøre, og han græd og.. nej, det kunne han ikke finde på. Han så på ham og sukkede stille for sig selv.. nej, men hvis han ikke vidste det, hvem vidste det så? Ozzie eller hvad? "Shh.. slap nu af.." bad han forsigtigt, og strøg ham over håret "Slap helt af, der sker ikke noget.." prøvede han forsigtigt og kærtegnede ham i håret. "Træk vejret.." hviskede han da han hulkede.. "Skat.." hviskede han og kyssede ham på kinden og lod sine læber hvile ved hans kind et par sekunder inden han trak sit ansigt lidt væk fra hans og lyttede. Han så ham i øjnene da han flåede stoffet fra sine øjne og sank stille og betragtede de ikke-seende, uklare øjne der så tilbage på ham. "Kom her.." mumlede han så og trak ham ind til sig igen. Han ville ikke diskutere det, han ville faktisk bare.. han ville gerne.. bare.. gerne. Han trak vejret dybt ved hans hals og trykkede et kys mod den bløde hud der også.. kunne svagt fornemme arrene under sine læber... De ar han havde lavet, de ar andre havde lavet.. "Bliv her i aften.." hviskede han så.. kunne de ikke bare.. lade være med at tale? Så behøvede de ikke.. se problemerne i øjnene. Han trak ham langsomt op på sit skød og helt ind til sig så de sad helt tæt, der på gulvet.

Ozzie sukkede stille, hvorfor svarede han ikke! Hvorfor var han sådan der.. kunne han ikke bare.. sige noget.. sige ja eller nej, han kunne ikke finde ud af det her, kunne ikke finde ud af hvad Sean ville.. hvad ville han! Ih! Fuck altså. "Jaja" mumlede han bare stille, "Du skal ikke kalde mig skat når du ikke vil have mig" hviskede han så bare, og mærkede så pludeslig noget.. inden i.. der ligesom.. knækkede.. åh? Han skubbede sig lidt forskrækket væk, "Av.. " hviskede han forvirret, og skubbede lidt til Sean.. men det var svært at skubbe ham væk, ikke fordi han var stærk.. det var bare svært.. at skubbe sig selv væk.. fra en der.. var så.. åh. "Nej jeg vil ikke.." hviskede han "Det gør uuuundt!" pev han og sukkede ved kysset.. åh.. jamen.. åh.. men.. åh! "Men.." hviskede han og så ned.. forhelved. "Jamen du siger jo ingen ting.. du siger jo ingen ting.. Sean.. hvad skal jeg gøre.." hviskede han stille, "Jeg kan jo ikke bare.." hviskede han og rystede på hovedet, "Jeg kan hjælpe dig.. jeg kan.. det kan  jeg altså.. og jeg kan passe på dig.. og jeg kan.. elske dig.. for evigt.. og holde din hånd.. til verdens evne.. jeg kan elske dig for evigt.. for evigt.." hviskede han, "Er det ikke nok for dig.." hviskede han stille, "Jeg kan købe en ring til dig! Jeg kan gifte mig med dig.. og jeg kan bo her.. her hos dig hvis du vil.. og jeg kan gøre alt for dig.. jeg vil gøre alt.. jeg kan.. jeg kan.." hviskede han og lod sin stemme flyde ud i hulken hvorpå han klamrede sig til Sean igen.. satans.

Sean slap ham lidt da han forsøgte at trække sig fri af ham, og lod sine arme falde ned langs sine sider, hvad skulle han sige? At han tog ham tilbage, at de bare skulle glemme det år der var gået? "Undskyld.." mumlede han, han ville jo ikke gøre ham ondt med vilje. Han rystede stille på hovedet og så ned "Ozzie.." hviskede han stille "Du kan ikke hjælpe mig.. for jeg vil ikke have din hjælp.." hviskede han så, han ville ikke trække på Ozzies ressourcer.. han ville ikke trække ham ned i sølet, det her var hans sygdom, det her var hans problem! Ikke Ozzies. Han smilede svagt til ham, kun kort. "Hold op Ozzie.." mumlede han og rystede på hovedet og fornemmede at han pludselig klamrede sig til ham. Han sukkede stille "Vi skal ikke bo sammen.." mumlede han så "Det kunne vi ikke før, det skal vi ikke nu.." fortsatte han hviskende. "Jeg elsker dig, men det er for tidligt, jeg vil ikke... jeg har ikke lyst til at gøre dig ked af det.." hviskede han og løsnede forsigtigt hans arme "Jeg går ingen steder" sagde han og så ham i øjnene selvom Ozzie ikke kunne se det.. så betød det noget for Sean. Han var splittet.. han ville gerne overgive sig til sin personlighedsspaltning igen.. men Ozzie... Ozzie var der jo også... men han blev jo ikke.. det sagde han jo selv. Og det var også dumt at bede ham blive..

Ozzie rystede på hovedet af ham, "Du må ikke undskylde.." hviskede han stille, det var slet ikke ham der skulle gøre den slags, det var Ozzie.. men han havde allerede sagt så meget, han vidste ikke hvad han mere skulle sige.. han var bange for at gå.. og aldrig høre fra Sean igen.. at han bare.. blev ham den anden igen.. og der var nok begrænsninger for hvor mange gange han kludre rundt i hans piller uden han ville blive mistænksom.. og han ville jo aldrig.. bare.. forsvinde af sig selv.. han ville ikke miste ham! Ikke på den måde! Han så op og stirrede ud i mørket og rystede på hovedet.. hva? Av.. argh! Han pev stille og kravlede ned fra Seans skød og kravlede væk fra ham til han fandt et højrne hvor han satte sig og trak sine knæ op til sig og lagde sine arme om sine knæ. "Du ved godt hvad der gør mig ked af det.." hviskede han bare, "du behøver ikke tilgive mig.. og du behøver ikke forstå noget.. " hviskede han, "bare.. overvej det.. tænk over det.. jeg.. jeg fortjener en chance mere.. det gør jeg altså.. jeg ved godt jeg har.. fucked det op.. to gange.. jeg ved det godt.. men det kan jo ikke bare være slut nu.. det kan det bare ikke.. du bliver nød til.. bare.. bare tænkt over det.. jeg vil.. nej.. nej nu går jeg, jeg kan ikke blive her.. " hviskede han stille, Ozzie kom forvirret på benene. "Når du bliver.. dit andet jeg.. har du nok glemt mig igen.. så kan du glemme at jeg.. kom tilbage.. " hviskede han bare.. så kunne han glemme.. sorgen.. og alt det.. hvis han ikke ville have ham, ville han ikke have ham. Han gik ud i gangen og fumlede med sine sko og sin jakke.. "Undskyld.." mumlede han igen og tørrede sine øjne.. hvad fanden skulle han ellers gøre! Han kunne jo ikke gøre noget! Sean ville jo ikke lytte! Han smilede forsigtigt til ham, "Men husk.. jeg elsker dig for evigt.. lige meget hvad.." hviskede han grådkvalt og hev i håndtaget og smuttede ud og smækkede døren i.. han satte sig ned på trappen.. han skulle lige tage sig sammen.. skulle lige.. det her havde været endnu være en sidst.. sidst han sagde farvel.. men der havde han jo også kun skrevet et brev.. det mindst smertefulde.. men han kunne aldrig.. aldrig havde fortalt ham det.. bare det.. at se ind i hans øjne.. ville få ham til at skifte mening.. hundred gange.

Sean så efter ham da han kravlede væk og blev siddende på gulvet.. hvor han havde siddet hele tiden. Han følte sig drænet for kræfter, hvert eneste ord gjorde ondt, hver eneste ord tog livet lidt af ham, ord efter ord efter ord."Ozzie.." hviskede han forpint.. ville han ikke nok stoppe? Ville han ikke nok bare holde op og lade være og ikke... Det var jo ikke sjovt for nogen af dem. Han så ned og rystede kort på hovedet "Ozzie jeg.." hviskede han og så efter ham da han forlod ham.. igen. Det her var et helvede.. det kunne han simpelthen ikke byde ham igen! Han rejste sig hurtigt i en fejende bevægelse fra gulvet, og gik ud til døren og løb nedenunder, ned på den mørke gade der stadig var svøbt i tåge. Han snusede ind, og så sig lidt forvirret omkring, forsøgte at isolere duften af elver... han fik den også.. den forbandede tåge gjorde det bare lidt mere besværligt. Han forsvandt ind i tågerne. Det tog ham noget tid at indhente ham og stoppede op et par meter bag dig "Ozzie jeg elsker dig!" sagde han så.. for fanden altså. "Du kan ikke bare gå... ikke en gang til.. du kan ikke bare komme tilbage og så gå igen, sådan fungerer det altså ikke.." hviskede han hæst. "Du kan ikke bare gå grædende.. hvis der skete.. hvis der skete dig noget ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv, for det ville være min skyld, fordi jeg ikke bad dig blive.." sagde han. "Du må ikke sige at vi aldrig ses igen.. ikke medmindre du ikke ønsker det" sagde han så. "Du må ikke gå.." sagde han så stille og gik nogen skridt frem mod ham.

Ozzie så sig kort tilbage.. men tja.. der var ikke rigtig noget at se.. han havde faktisk lidt troet at synet ville komme tilbage da han.. da Sean kom tilbage.. med pillen altså.. men det var åbenbart ikke sådan det fungerede.. han var jo også dybt ulykkelig og fuldstændig knust.. det var jo klart det ikke kom igen.. han skulle være glad.. og lykkelig.. det måtte være sådan det fungerede.. fuck altså. Han stoppede op ved lyden af Seans stemme og vendte sig om i mørket.. evige mørke.. han ville dræbe for en smøg lige nu. "Sean.." hviskede han blidt.. han havde fundet på en ny taktik.. han ville ikke spille ofret mere.. det var Sean.. der var Sean der var ofret.. og det var Ozzie der var mr. bad guy.. om og om igen.. men det ville han ikke være mere nu. "Jeg elsker også dig.. for evigt.." hviskede han blidt og gik forsigtigt hen til ham og lagde en hånd mod hans kind.. åh. "Undskyld.. det var ikke på den måde.." sagde han blidt og smilede forsigtig.. han havde lidt nok nu. "Nej selvfølgelig er det ikke din skyld.. du skal ikke være bange, der sker mig ikke noget.." sagde han stille og vendte blikket kort ned, inden han kiggede op igen.. han vidste godt hvor høj Sean var, han vidste godt hvornår han kiggede ham i øjnene. "Mhmm.. men jeg er bange for.. at hvis du ikke tager din pille.. så kommer vi aldrig til at se hinanden igen?" sagde han stille og rystede kort på hovedet, "Nej.." sagde han stille og lod sin hånd glide ned fra hans kind og hele vejen ned af hans arm til hans håndled og hånd, og lagde sin hånd i hans, "Kom" sagde han blidt og fulgtes med ham tilbage i lejligheden, "Shh" mumlede han bare da Sean skulle til at sige noget igen.. nej.. der var bleven sagt rigeligt allerede. Han gik op og lukkede dem ind og trak sko og jakke af, ventede til Sean havde fået sit af, tog hans hånd igen og trak ham med ind i soveværelset, og skubbede ham ned på sengen og side, "tag dit tøj af.." sagde han roligt og slap hans hånd og forlod soveværelset og gik ud i køkkenet og blanede sådan en drink som han havde lavet tideligere med en hovedpine pille og en anti-sindsyg pille.. eller noget.. og rørede det rundt. Han gik tilbage til værelset og stillede det på nat bordet, "Hvis jeg skal være her i nat, forventer jeg at vågne op til dig og ikke en af de to andre.. så drik ud" sagde han bare strengt. "Har du fået dit tøj af?" mumlede han stille.. gid han kunne se.. nu blev han jo nød til at mærke.. argh.. han lænede sig frem og lod sin hånd glide over hans nøgne skulder, "Godt.." sagde han stille, og skubbede blidt hans skuldere så han faldt ned i sengen og lagde dynene over ham, "Ligger du godt?" sagde han blidt. "Godt.. luk øjnene.." sagde han så stille og tog en dyb indånding og trak sin hættetrøje af, og så t-shirt over hovedet, åbnede bælted og hev det ud af bukserne, åbnede dem og trak dem af, og så sokkerne.. inden han vendte sig om og slukkede lyset. Han sukkede stille.. hmm.. Han håbede Sean havde en ekstra dyne.. eller et tæppe.. hm. Han gik om på den anden side af sengen og satte sig ned.. der var en dyne mere! Han krøb ind under den og lagde sig ned på hoved puden.. i mørket fandt hans Seans hånd.. "Bedre?" hviskede han stille.. og håbede lidt på at det at han lige havde.. taget intativet.. og.. ja.. det.. han gjorde.. havde gjort.. en lille forskel.. at han lå godt.. og havde det en smule bedre.. så måtte de forsætte i det hysteriske tonefald igen imorgen.. men ikke mere nu.. Sean skulle.. sove.. han var træt og havde hovedpine.

Sean stoppede op da Ozzie gik de sidste skridt hen til ham. Han tav mens Ozzie talte, og betragtede hans ansigt, så lidt på hans smil. "Jeg har ikke lyst til at skændes med dig.. jeg har ikke lyst til at være uvenner eller fjender.." hviskede han så, og mærkede hans varme hånd mod sin kind, og skævede til den og lagde blidt sin hånd over hans og lod sine fingre glide omkring hans selvom de lån mod hans kind og vendte sit ansigt så hans læber mødte hans håndflade. Han slap den dog stille da han lod sine fingre glide ned af hans anden arm og gav hans hånd et lille klem "Nej.. det forstår jeg godt.." mumlede han, det var vel fair nok. Sean havde heller ikke lyst til at overgive Ozzie til sine personlighedsforstyrrelser. Han gik med ham tilbage til lejligheden og gik indenfor. Han tog sit overtøj af.. selvom han ikke havde haft jakke på, for han var bare løbet efter ham så han nøjedes med bare at trække sine sko af. Han gik med ind i soveværelset og satte sig ned, og så kort ned af sit tøj inden han så begyndte at afklæde sig og lagde tøjet væk, og gabte diskret da Ozzie kom tilbage med et glas vand der var lettere grimset af pillerne "Tak.." sagde han så og smilede forsigtigt til ham, og så efter glasset, og rakte ud og tog det over til sig og drak ud med det samme, inden Ozzie skubbede ham ned og ligge "Jeg skal nok, jeg skal nok.. skulle lige drikke den der.." han vippede lidt med glasset inden han satte det fra sig på natbordet igen og mærkede dynen over sig.. burde det ikke være omvendt? Ozzie bevægede sig ret frit på trods af det manglende syn.. hm "Ja, jeg ligger fint.. skal du have hjælp med et eller andet=" spurgte han stille og så på ham da han bad ham lukke øjnene.. men lukkede dem så.. okay, han smugkiggede lige kort.. men hvem kunne bebrejde ham? Det her var jo.. Ozzie.. Han fik en klump i halsen ved synet af hans krop.. åh gud. Han åbnede øjnene da han hørte dynen ved siden af sig rasle og smilede stille til ham da han lagde sig op igen og gav hans hånd et klem og trak den ind til sig "Mm.. bedre.." hviskede han til svar og så på ham "Og du?" spurgte han så i samme dæmpede tonefald. Han ville gerne række ud og trække ham ind til sig, men så alligevel.. måske skulle de bare tage det stille og roligt, så der ikke kom flere følelser i klemme. "Er du træt?" hviskede han, og lod sine fingre glide ind mellem hans, det måtte han vidst godt.. hm.

Ozzie smilede blidt i mørket, det var jo det mindste han kunne gøre.. han ville gøre så meget mere.. men det her måtte være en god start.. han gemte sine føleser væk og.. lod Sean.. slappe af.. han behøvede ikke tænke på det lige nu.. lige nu var det bare dem.. der under hver sin dyne.. hånd i hånd.. ja.. det var godt.. "Nej jeg klare mig" mumlede han bare.. han skulle ingen hjælp have.. det her var hans eget rod.. han var selv skyld i det.. han skulle nok selv finde en vej ud.. en vej der forhåbentlig ikke sårede nogen.. deres vej.. sammen.. måske? Hvis han var heldig altså. "Godt.." sagde han blidt og smilede han rakte frem og strøg ham blidt over håret med den anden hånd, "Også bedre.." mumlede han, og var taknemlig for mørket.. for han havde det ikke bedre.. overhovedet.. det her var det der gjorde mest undt.. at skulle lade som om.. men han gjorde det.. for Seans skyld.. og lod tårene glide ned over kinderne i stilhed.. han ville ikke.. nej. "Ja lidt.. er du?" spurgte han stille og trak sin hånd til sig.. ikke friste djævelen.. hmm.. Han smilede lidt da Sean flettede sine fingre med Ozzies.. hvilket bare fik hans øjne til at løbe endnu mere i vand, og han snøftede stille. "Du må godt sove nu.. jeg blir lige her.." sagde han blidt og gemte sit ansigt under dynen.. åh.

Sean lå og stirrede lidt på ham i mørket.. der var temmelig mørkt i værelset fordi han havde temmelig tykke sorte gardiner der skærmede solen ude. Man skulle næsten tro han var vampyr med de ekstremer.. Men han kunne bare godt lide at sove, specielt de seneste 6 måneder, havde han sovet meget, og kun benyttet sig af natten. Det var også mere naturligt for ham, han var trods alt dæmon. Han mærkede hans hånd i sit hår, og skævede til den blege hud som han kunne skimte svagt. Han vendte dog hovedet tilbage og så på ham i mørket da han svarede om han havde det godt... Han kunne godt høre hans stemmeføring var lidt anderledes.. lidt.. lavere måske? "Mm.." mumlede han, og så kort ned af sin dyne "Men jeg fryser.." mumlede han så, og så derefter på Ozzie igen.. det var et gammelt trick. Men han kunne næsten gætte sig til at Ozzie ikke ville finde sig i at blive trukket ind under Seans dyne.. nej, han skulle lokkes derind. Han ville ikke have noget imod at have den lille elver i sine arme.. Han trak vejret dybt.. det var et år siden.. de havde været så tæt.. det var lang tid siden. Det føltedes næsten som en helt anden tid. Men han havde savnet ham imådeligt, bare det at mærke varmen fra hans hånd var næsten ulideligt. Han ville bare trække ham ind til sig og begrave sit ansigt i det kulsorte hår og sine arme omkring ham. Men det krævede lidt mere list. Lige nu i hvertfald, han vidste nemlig godt Ozzie var ked af det... det var det der havde været med hans stemmeføring. Gråd.

Ozzie sukkede stille prøvede at trække vejret gennem næsen, han havde hørt det var sundt, hvis man havde det.. ja.. hm. Han pillede lidt forsigtigt ved dynene da Sean bare sagde.. mm? Ja okay, det måtte vel betyde han lagde sig til at sove? Han snøftede kort, og hørte så.. det Sean sagde, "Øhh.." mumlede han og satte sig op og kravlede ud af sengen og undersøgte rummet for en radiator, og fik så tændt på den, og skruede næsten helt op, og undersøgte som om alle vinduer var lukket.. hmm. Han kravlede op i sengen igen og lagde sin egen dyne hen over Sean, "Her så kan du få min ind til har fået varmen.." hviskede han blidt, Ozzie frøs godt nok også lidt, men han var ligeglad, han ville gerne give Sean sin dyne, til hver en tid. Han strøg ham over siden og armen under dynene og prøvede at gnubbe lidt varme ind i ham, "Bedre?" sagde han blidt, han kunne nok godt holde lidt om ham også.. men det var han ikke sikker på om han måtte.. jo.

Sean så efter ham da han begyndte at lede efter en radiator og himlede med øjnene, kunne knægten ikke forstå et vink med en vognstang? "Ozzie du behøver ikke..." begyndte han, men han fik da gjort det.. og vendte tilbage til sengen "Jeg tager altså ikke din dyne.." sagde han så, det ville han altså ikke være med til.. Nej. "Så fryser du jo bare.." mumlede han og lagde den over ham igen eller.. halvt over ham, og trak så sin dyne henover ham også så de lå under den samme. "Sådan..." mumlede han og fornemmede hans hånd på sin side og smilede så lidt til ham. "Nu er det bedre.." mumlede han.. Ozzies hånd var en smule kold, men han kommenterede det ikke. Men nu lå de til gengæld også så tæt at Sean kunne mærke Ozzies åndedræt på sin hage, og han skulle ikke bevæge sig meget for at komme til at røre ved Ozzies arm, eller brystkasse.. eller ben. "Er det okay?" spurgte han og tog hans hånd igen og trykkede den blidt ind til sig.

Ozzie smilede bare lidt "Jov jeg vil gerne, du må ikke fryse" sagde han stille, "Nej jeg fryser altså ikke.. tag du bare dem begge to" sagde han blidt, selv om det var løgn, men.. Sean måtte ikke fryse.. nej! "Sean.." mumlede han stille da han bare gav Ozzie dynene tilbage, "Jeg fryser altså ikke.." mumlede han stille og blev lidt paf da Sean skubbede dynene over ham.. åh.. nåårh.. ja okay så. Han smilede forsigtigt og rødmede lidt.. inden tårene begyndte at løbe igen, og han lænede sig frem mod ham og lagde sine arme om hans nakke og pressede sin krop ind til hans, gemte sit ansigt ved hans hals, "Nu er det.." hviskede han stille, altså okay.. nu var det.. han dirrede let.. følelsen af Seans krop.. trykket mod hans egen.. det havde han ikke følt.. i et år.. måske mere.. åh gud altså.. åh.. han klynkede let og hulkede lidt mere, imens han bare puttede sig, "Undskyld" hviskede han stille og undskyldte sin gråd, han kunne bare ikke gøre for det han havde savnet ham så forfærdenligt meget.

Sean lyttede "Jeg fryser heller ikke mere nu.." sagde han blidt og smilede svagt til ham. Han ville ikke høre på det, så han svarede ikke på det med at han ikke frøs.. vel gjorde han så.. tsk. Han lod sig presse sig ind til ham og sneg en arm omkring ham og trak ham tæt ind til sig og mærkede de våde tårer mod sin hals. Han sagde ikke noget, han skulle have lov at græde... hvis han ville. Han rystede på hovedet da han undskyldte "Du må ikke undskylde.." hviskede han og blinkede lidt så han ikke selv kom til at græde.. det var bare svært, han vidste hvordan Ozzie havde det, han vidste hvor svært det var at ligge så tæt efter så lang tid.. men det var jo også bare så umådeligt rart! Han ville ikke undvære ham, han ville ikke... slippe ham nu.. ikke nu. Lige nu ville han bare nyde varmen der var begyndt at strømme fra den lille elvers krop mod hans egen.. mærke hans hud mod sin. "Jeg passer på dig.." hviskede han helt stille og bøjede sit hoved lidt og kyssede ham kærligt i håret, og trykkede ham tættere på, og tog en dyb indånding.

Ozzie snøftede og prøvede at tøre tårende væk, nu måtte det altså være nok med alle de tåre! Han måtte lige tage sig sammen og nyde det her.. måske var det sidste gang han fik lov til at ligge så tæt med Sean? Han ville ikke ligge der og græde sin tid væk! "jov.." hviskede han bare, selvfølgelig måtte han undskyld, og han havde tænkt sig at blive ved med det til Sean kunne se at han faktisk var ked af det, og fortrød det! Han tørrede sine øjne igen og sukkede.. dyb indånding.. Han nød det lille kys i håret, "Nej det er mig der passer på dig" hviskede han kærligt og lænede sig lidt tilbage og trykkede så sine læber mod Seans, mhmm.. åh! han var ligeglad, hvis han ikke ville have det måtte han jo skubbe ham væk! Han klamrede sig til ham.. åh.. kunne mærke alt.. alt for meget.. mhmm! Han lod sin ene hånd forlade hans nakke og lagde den mod hans brystkasse, han ville have det hele med.. han havde savnet ham så meget.. han ville røre! Han lod sine fingre glide kærtegneden ned af hans overkrop og op igen, og op i hans hår og tilbage på hans brystkasse, kunne slet ikke få nok!

Sean ¨grinede stille da Ozzie sagde at det var omvendt og at han passede på Sean.. "Vi passer på hinanden.." gav han sig så stille og betragtede hans ansigt da det kom til syne og gengældte hans kys da Ozzie trykkede sine læber mod hans, åh.. Det føltedes bare.. godt! Fantastisk! Næsten syndefuldt, som om man ikke måtte.. mm.. Han kærtegnede hans bare ryg, og nussede ham langsomt ned langs rygradden og sukkede mod hans læber da han lod sine fingre glide ned af hans brystkasse, og op igen, og.. mm! Det var måske.. lidt farligt at være så tæt på hinanden og lade Ozzie få frit spil. Han slap hans læber og trak vejret dybt ved dem.. flyttede sig ikke en tomme.. det føltedes vindunderligt! Han nød det og fik sin anden arm ind under ham og trak ham helt ind til sig så der knap var plads til at Ozzie kunne have sine hænder på Seans brystkasse.. "Jeg har savnet dig... så utrolig meget.." hviskede han og trykkede et lille vådt kys mod hans mundvig, og så et lidt mere krævende kys mod hans varme læber. Værelset var efterhånden også godt varmt.. men det gjorde ikke så meget.. det var ikke hans bekymring lige i det øjeblik.

Ozzie gav et lille suk fra sig og smilede forsigtigt "Ja" hviskede han stille det kunne han godt lide, men det var mest Ozzie der passede på Sean! Ja! Han smilede skælvede let og mærkede Seans fingre mod sin røg, og stønnede let.. han kunne jo slet ikke.. selv de mindste berøringer gjorde ham helt ør, han havde jo ikke.. faktisk havde han ikke haft sex i.. siden Sean.. nej. "Sean.." hviskede han stille, han vidste ikke om det var nogen særlig god ide, han var ikke sikker på.. men.. men på den anden side han kunne jo slet ikke lade være.. Han smilede kort, "Og jeg har savnet dig.. mere end du aner.." hviskede han stille, "Der er ikke gået en dag uden jeg har tænkt på dig" hviskede han stille og lod sig skubbe tættere på og trak let i hans nakkehår.. åh gud nej altså! "Åh.." hviskede han stille ved det der kys.. han lagde fanme selv om op det gjorde han! Tsk! Han lod sine fingre glide ned over hans bryst igen, lidt mere.. krævende selv.. og efterlod nogen lyserøde striber.. mhmm..

Sean hørte godt det lille støn, og mærkede den lette skælven under sine fingre, åh gud, det var svært at holde sig tilbage og ikke bare flå det sidste tøj af ham. Men han måtte beherske sig en smule, det her.. kunne såre dem begge værre end.. så meget andet, hvis de havde glemt hinandens.. eller.. Sean havde ikke de voldsomme grænser, bare der ikke var nogen der trængte op i ham så var han glad! "Mm?" brummede han stille og kærtegnede hans lænd med fingerspidserne, og smilede lidt da han sagde at han havde tænkt meget på ham.. desværre kunne han ikke rigtig sige det samme eftersom han ikke havde været sig selv i meget lang tid. Han sukkede og brummede stille da han trak ham i nakkehårene og gav et støn fra sig da han kradsede ham en smule på brystkassen, og vendte ham så blidt så han lå nederst, og lænede sig ind over ham og lod en hånd støtte mod madrassen og den anden mod hans hofte.. de burde måske vente... men han.. åh det var så svært at sige nej tak, når man egentlig heller ikke mente det..

Sean mærkede varmen fra Ozzies ansigt og trak sine læber lidt til sig og betragtede den røde farve brede sig over hans ansigt og smilede så lidt skævt "Se det.. har jeg i hvertfald også savnet.." mumlede han og trykkede et lille kys mod hans kindben og bøjede sig så ned til hans øre og slikkede ham langsomt i det. "Mm?" mumlede han stille mod hans øreflip, og trak lidt på smilebåndet samtidig med han fik lidt dårlig samvittighed.. for det havde han jo.. altså, været sammen med andre, både som sig selv, men også som.. sine andre personligheder. Han kærtegnede blidt hans hofte, og trykkede så et enkelt kys mod hans hals inden han rettede sig lidt op så de kunne se hinanden i øjnene uden at det blev udtværet fordi de var så tætte.. "Hvis du har lyst til at fortsætte skal jeg nok være varsom.." hviskede han og nussede ham lidt op af siden, og rystede så på hovedet "Men.. jeg har været sammen med andre siden.. både som mig selv og.. ikke som mig selv, hvis du forstår?" hviskede han, godt nok var det ikke mere end en.. i en ordentlig brandert... men stadig, han respekterede hvis Ozzie ikke havde lyst. Som sagt så skulle de vænne sig til hinanden.. og måske gik det for stærkt? Sean var i vildrede, for han havde naturligvis lyst til ham.. men han ville heller ikke skuffe ham.

Ozzie rystede på hovedet "Nej" pev han og rødmede bare endnu mere.. selv efter så lang tid så kunne Sean stadig få ham til at rødme helt vildt.. og hvis det ikke var fordi han var så bange.. for.. fremtiden.. for en fremtid uden Sean, så havde han også haft utrolige mange sommerfugle i maven lige nu. I det hele taget var det virkelig en skidt ide.. men Ozzie havde været så dårlig til at styre.. sine dyriske.. lyster.. i selskab med Sean, han havde kun sagt nej til ham en gang. Han lyttede opmærksomt og blev så.. ligesom.. hylet lidt ud af den.. "Har du?" hviskede han forvirret og skubbede Sean væk.. hvor mange havde han været sammen med.. hvorfor havde han været sammen med nogen som sig selv? Hvor hurtigt var han lige kommet over ham, "Kort tid efter.." hviskede han og rystede på hovedet og satte sig op i sengen. "Det her er en dårlig ide.. jeg kan ikke når jeg er ked af det.." hviskede han og kravlede ud af sengen og trak i sit tøj, og lagde sig så ned i sengen igen.. så.. så blev han ikke fristet.. håbede han.

Sean betragtede hans rødmen og trak svagt på smilebåndet. Men det varede dog ikke længe for Ozzie reagerede selvfølgelig på at han havde været sammen med andre.. og han havde nok ikke.. forventet andet.. Han lod ham skubbe sig til side og lod ham kravle ud og tage tøj på, og lagde sig ned igen og rystede på hovedet "Først et halvt år efter.. " mumlede han så, han kunne ikke få sig selv til at forklare hvorfor han havde gjort det.. det vidste Ozzie nok også godt.. Han havde jo troet han aldrig kom tilbage, men nu var han der... og nu fuckede Sean op. Han sukkede stille og rejste sig på sin albue og så på ham "Undskyld..Ozzie, det.. jeg regnede jo ikke med du kom tilbage.." hviskede han stille og så ned i madrassen, inden han trak hans dyne op over ham "Jeg er ked af det.. det var ikke for at såre dig.." hviskede han så, og lagde sig ned og så lidt på ham. Han ville jo aldrig gøre noget for at såre ham med vilje. Men han respekterede at de ikke gik videre med det den aften.. nu skulle de bare sove..

Ozzie sukkede stille og gemte sig under dynene, han ville ikke mere.. han ville bare gerne hjem, men han ville heller ikke forlade Sean.. han ville bare.. han ville ikke det her mere.. hvorfor kunne man ikke bare spole tiden tilbage.. åh. "Hvorfor?" hviskede han stille, han ville gerne vide hvorfor, var det bare fordi han havde været fuld og ensom? Eller var han begyndt at.. date igen? "Ser du nogen.. for tiden?" hviskede han så helt stille, bange for at stille spørgsmålet fordi han var bange for at høre svaret. "Du må ikke undskylde.. Sean.. du fortjener bedre end mig.." sagde han så lidt højere, men stadig med skælvende stemme.. han havde det skidt, måske skulle han også snuppe en af de der hovedpine piller.. hm. "Det ved jeg.." sagde han stille, men han var stadig såret.. nok havde han ikke lov til at være det.. efter det han havde gjordt nok var meget værre.. men derfor følte han sig stadig såret.