Here I Am ~ Millicent

Man bestemte jo selv hvilke farver man ville male billedet med, og der var ingen tvivl om at Stephen valgte flere og mere kulørte crayons.Han fik det jo ligefrem til at lyde helt attraktivt, når han stillede det op på den måde.
Men Millicent havde et andet pic i tankerne.
Det gik mere ud på at de tre dashing musikantisk, stod med drinks i den ene hånd og en autograf pen i den anden, omringer af sexede smukke velklædte fans.I baggrunden kunne man skimte Millicent , med en lille baby på armen, og et tørklæde om hovedet. godt nok var barmen et ekstra kig vær, men barnegylpen der sad på blusen, fik folk til at rynke på næsen og vendte blikket væk igen.
" Skønt....ingen privatliv i en evighed" konkluderede hun, og sagde på sig helt egne måde ja til hans forslag.
Hun ønskede ikke være årsag til et afbud for Stephen, så måtte de jo bare tave afsted....og gik det så ikke, havde Stephen selv gjordt sig erfaringen, og ikke fordi hun havde sagt nej.
" Døbes? Skal han ikke bare navngivet?! " kort kiggede hun mere interesseret op på ham.Normalt ville hun nok have givet ham lidt modspil lige på en barnedåb, men hun var ligeglad....til hendes egen forundring.

" Hvornår skal jeg så pakke til?" Spurgte hun og krammede en pude ind til Skt bryst, og rullede om så hun lå på siden.
Hun var trist. Inden i.
Måske fordi det bare ikke var hvad hun havde forstillet sig....det hele....at blive mor? Men det ville hun ikke vade rundt i nu.
Hun elskede Stephen, og derfor var det enormt belastende at have en følelse af deres kærlighed og forhold...deres lille familie...at det hele kunne briste så let som ingen ting, any day soon.

Et mindre jubel lød fra Stephen, der i glæde tildelte Millicent et stort smækkys hvis han da ellers fik lov. Snakken om barnedåben satte dog en stopper for alt glæden. "Jeg ved ikke hvad du vil. Selv har jeg ikke rigtig nogle holdning til det, ud over at han selv må vælge om han vil konfirmeres eller ej, når han kommer i den alder."
For Stephen var det vigtigt at give drengen sit eget valg når han kunne. Måske ville han ikke blive døbt, men han skulle have muligheden for at blive konfirmeret og ligeså omvendt. Trods han blev døbt skulle han have muligheden for ikke at blive i den kristne tro. For Stephen betød det i bund og grund ikke så meget, noget af det. Det hele handlede jo om at man skulle leve godt og alt det stads, hvilke han var overbevist om at han søn selvfølgelig nok skulle!
Samuel skulle nok nå stjernerne.
"Der går nok en måneds tid - vi skal lige have det videre til Jack, som så kan sende informationerne ud og alt det. Så det bliver ikke lige nu og her. Men snart." Tilbage ved emnet han så godt kunne lide, lyste Stephen op som et lille barn.

Millicent kunne se hvor meget det betød for ham. Glæden blussede i de chokoladefarvet øjne og hun fik sig et kys på munden.
Hun havde enormt svært ved at skulle slukke den glæde, så istedet blev en endegyldigt accept klemt ud i det fri.""En måned? det lyder fint.Så har jeg tid til at planlægge lidt orlov , og måske aftale et par enkelt foto shoots undervejs? Det finder jeg lige ud af med mit job" hun smilede træt til ham.
måske havde han ret? Måske ville det blive et hyggeligt lille eventyr? Det håbede hun. i hvertfald havde hun ikke lyst til at skulle blive alene tilbage med Samuel, så var en Road trip koncert privee alligevel at fortrække.
Millicent trak dynen godt op om hagen.Hun lyttede efter Samuels åndedræt, og kunne konstaterer at alt var i sKøn orden.
" Så lad os sove nu. Godnat Mr. Samson ....sov dejligt" smilede hun op og forelskede sig påny i de øjne af hans.Tænk.....at man kunne holde så meget af en person.Dette var hendes sidste tanke, inden søvnen rev hende væk og dejlige drømme lagde armen omkring hende.

// out

"Godnat - jeg elsker dig." Hviskede Stephen ind i øret på Millicent, før han lage sig op af hende og lukkede øjne for at følge efter hende til drømmeland. Glad og tilfreds over at han kunne komme af sted og familien skulle med, så kunne det umuligt blive bedre - selvom det godt måtte.