I have to be honest, and say I've missed you - Millicent

Dato: Irl
Vejr: Kold efterårsvejr, bladende der er faldet af træerne i mange flotte farve, det blæser lidt, og du bliver nok nød til at tage en jakke på..
Årstid: Efterår
Tid: Ved fire tiden om dagen
Påklædning: http://www.teenidols4you.com/blink/Actors/gaspard_ulliel/gaspard_ulliel_1255368690.jpg + Sorte sko og bukser.

_____________________________________________

William drejede rundt om hjørnet og fortsatte ned af gaden til han fandt baren, og smækkede bare døren op og gik hurtigt op til baren hvor han satte sig på en bar stol, og nikkede kort til de andre gæster.. de var bleven som en hel familie.. lige siden han var flyttet der til.. havde han elsket at komme der, men han havde jo altid været god til at befinde sig på en bar.. og så når det var sådan en stille, sød lille en, hvor gamle mennesker og alkoholikere tilbragte deres dage.. så var det egentlig meget hyggeligt, de havde meget på hjerte disse mennesker, og William kunne godt lide at lytte.. for det meste..
Han bestilte et whisky og fik glasset sat foran sig, han kiggede op "Isterninger.." sagde han kort og bartenderen smilede, det var en ny.. ung pige.. ikke ham den gråhåret mand som plejede at stå der.. hun var vidst ikke helt indforstået med hvordan en whisky skulle se ud, sikke en skam.
Dog gjorde hun som han havde bedt hende om, og da han fik glasset igen, satte han sig ned til et rundt bord ved vinduet og sad bare og kiggede ud da det begyndte og regne, langsomt trak han sin jakke af, og sad bare i sin striktrøje og smagte hurtigt på den skarpe drink.. mmhm.

// Dagens outfit, uden halskæden men istedet et sort halstørklæde .

http://amandaseyfried.net/gallery/displayimage.php?album=277&pid=26841#top_display_media

--------------

Efteråret havde lusket sig ind på Aterswell og de søde flagrende sommerkjoler måtte derfor nu lade livet, for et mere praktisk og lunt sæt af tøj.Egenlig en skam, for Millicent var klart en kjole pige, og det var derfor ikke så ofte man mødte hende iklædt bukser.Hun havde hentet nogle papir nede i banken, som hun skulle have kigget igennem.Papir der omhandlede overtagelsen af Le Diamante, som Alias havde sendt hendes vej.Problemet var bare....ifølge banken....at selv om det var en strålende indtægtskilde på sigt, is man passede den godt...så haltede det gevaldigt lige nu.En bartender havde lavet al for meget sort arbejde og Alias havde også fyret ham, da han fandt ud af det.Men i fem måneder havde han skummet kassen selv.Og nu...nu skulle der ogsånfalde en stor termin.Alias havde skrevet at hun ville få brug for en stærk pengemand, men ...helt ærligt ...hun kendte jo ingen med penge - og forstand på en bar?.
Måske hun skulle gå ind et sted og sætte sig....få lidt kaffe og kigge papirene igennem i ro og mag? Millicent skævede rundt...der var denne her lokale lille bar...måske kunne hun....
Hendes tanker lavede hjulspor da de med et hvin bremsede op!
Åh gud...Millicent stod helt ubevægelig, hun standsede simpelthed på fortorvet ..og det samme gjore hendes vejrtrækning, for dér.....dér sad William , ved et af bordene og kun den store blanke rude af glas, adskildte dem.
Hun fik et underligt sug i maven, det havde været en besønderlig dag, sidst de var sammen.
Mon han var sur?

William nippede lidt til glasset, og lod bare den velkendte smag af whisky flyde over hans smagsløg.. mmhmm.. Han sukkede stille og stilte glasset fra sig, inden han stak hånden ned i sin taske og trak en mappe op, marked med "top hemmelig" uden på.. men meget små bogstaver, det var kun ham der skulle se det.. og ingen andre.. Han åbnede uden at tøve mappen og lænede sig tilbage i stolen, han trak et papir ud, der var i alt tre sider klipset sammen og han lukkede så igen mappen og studerede kort billedet af den unge smukke pige.. hvad mon hun havde gjordt forkert? Han bladrede papirene igennem, og fik læst grunden til det planlagte mord på pigen, og sukkede stille.. hun kunne da ikke være meget mere end 20 år gammel? Han forstod det ikke.. måske var det bare en sur eks kæreste der synes det kunne være sjovt? Men helt ærligt.. William holdte helst sjov og.. arbejde adskilt.. selv om han dog så sine tider til at slå.. ihjel.. helt efter hans egen smag, når der altså ikke stod nogen dødsårsag ned skrevet. Han bladrede tilbage igen.. okay.. hun skyldte mange penge? Pga.. narko? Fint nok, hvis man ikke kunne betale sin gæld.. så måtte man jo betale med sit liv.
Han skulle til at pakke papirerne væk da han fik øje på hende.. kiggede forvirret på vinduet, og greb så ud efter sit glas og hældte hurtigt resten ned.. bare hun ikke kom ind.. bare hun kunne holde sig væk.. efter.. sidste gang, gjorde hun klogt i at holde sig væk.. Han var færdig med tøser.. som Millicent. Hun var umulig at stille tilfreds, og det nummer hun havde lavet.. ikke svarede hans opkald, eller beskeder.. ignorere ham.. og bare.. skreden på den måde.. åh han følte sig nærmest helt udnyttet. Nej han havde ikke lyst til at snakke med hende.
Han pakkede papirerne væk og rejste sig for at gå op i baren, og fik hurtigt en genopfyldning af sit glad og gik ned til sin plads igen.

Millicent stod spellbound og kiggede på hvorledes William sad og syslede med nogle papir, så rolig...så afslappet, så i harmoni.
Alt det hun ikke var.Det var som at være usynlig og få lov til at få et sjældent indblik i den andens liv....uden censur, da de ikke vidste de blev iagttaget.
Hun følte næsten hun lurede, og gjore noget forkert, derfor blev hun helt befippet, da William pludselig rettede sin blik op - og ikke kunne andet end at få øje på hende.Alsløret.
Millicent så helt..ulykkelig ud, da hun så hvordan han tømte sit glas , helt uden at give tegn til han havde set hende...en lille hilsen i det mindste...noget havde de da ...delt.
Hun blinkede langsomt, og knyttede hænderne.Det kunne han ikke være bekendt.Det var ham der havde afvist hende sidst, og....han havde jo bare haft ret.Hun var slet ikke noget for ham, alt for krævende og besværlig.William skulle have en lille nikkedukke...en der ikke havde krev og ikke stillede spørgsmål, men bare var lækker.Hun kunne mærke hun blev både gal - og ked af at blive ignoreret, så....hun besluttede sig for at gå ind.Naturligvis.
Døren gik op....og hun havde kurs direkte ned mod William.

Hun tog en dyb vejrtrækning , inden hun trak en stol ud overfor ham, og satte sig ned.
" William.." hilste hun blot og hendes øjne fejede hen over ham.
Han så så skide uretfærdig godt ud.

William lænede bare nakken tilbage og sukkede, selv om glasruden adskilte dem var det svært ikke at følge med i hendes indre tanker.. og der på stedet havde han lyst til at rejse sig og gå ud til hende.. tage kampen op.. og så skubbe hende fra sig igen.. hun vidste jo selvfølgelig heller ikke hvor meget hun havde såret ham.. men nu var William heller ikke en mand der brød sig om at vise følelser, han holdte gerne sådan noget for sig selv, så kunne hun få lov til at stå og læse hans ligeglade ansigts udtryk og hans dystre aura, hvis hun ville.. men ikke om han skulle fortælle hende hvad han følte.. for det var jo lige til.. han var sikker på han var vild med hende! Det var han.. og selvfølgelig brød hun sig ikke om ham, hendes tanker løg.. Hun havde udnyttet ham? Havde hun ikke.. han følte sig udnyttet.. godt og grundigt.. det var utroligt at et pigebarn kunne få ham til at føle så.. stærke følelser? Det var mindst seks år siden han sidst havde.. være sådan.. vild med en.. sådan rigtig? Og han havde ikke brug for at kæmpe flere kampe, han havde kæmpet for dem alle sammen.. og for kærligheden, så længe.. han kunne ikke klare det mere.. så det var nok bedst bare at lukke hende ude, for altid..
Men sådan synes Millicent åbenbart ikke det skulle være, og han sukkede lydløst da hun kom gående hen til ham uden at tøve og bare satte sig ned, som var de gamle venner. Han kiggede op på hende med et fjentligt blik, og der var ikke skyggen af glæde for mødet.. fra hans side af i hvert fald. "Millicent.." sagde han bare stille, og nippede igen til glasset, som alt for hurtigt blev tomt. Han løftede en finger i vejret til bartenderen og pegede på sit glas, hun kom næsten løbende ned til ham med flasken. "Bare lad flaksen stå.. og eh.. skal du have et glas Millicent?" spurgte han tøvende og kiggede kort på hende, og op på pigen og smilede sit sædvanlige charmerende smil til hende, så hun.. ude i stand til at tage sig sammen rødmede.. ja han gjorde det sgu med vilje.. han var ude på at såre Millicent.. og hvad så, hun havde også såret ham. Han var en ond.. ond dæmon, og der var intet hun kunne gøre ved det.

Det var svært at vide hvilken boks hun skulle putte William ned i.
Man kunne vel næppe sige de var venner?  Hun vidste ikke med ham...men selv have hun ikke tildens til at kysse og lade sine venner afklæde hende, uanset omstændighederne.
De havde ikke kendt hinanden længe og alle deres møder havde været tilfældigt opstået, nøjagtigt ligesom nu.Men alligevel...alligevel var der noget...noget der ikke lige lod sig definerer eller beskrive så let, imellem dem.Eller...det følte hun i det mindste.Så derfor var hun holdt op  med at forsøge at proppe  William ned i en eller anden boks, hvor han alligevel ikke passede, og accepterede nu , at han istedet ...'rendte løs rundt'.

Han var tydeligvis ikke enig i hun skulle have sat sig. Den unge bartender fik en varmere velkomst end hun, hvilke fik hende til at rynke let på hendes øjenbryn, af utilfredshed, men hendes svar var stadig eksemplarisk høfligt..." Jo tak...jeg vil rigtig gerne have en drink med dig"  svade hun, og skubbede den følelse til side hun fik ved pigens promte rødmen, over et smil og Williams opmærksomhed.De faldt for ham, som bier om sukker.

" Jeg kommer med et glas mere" sagde pigen hurtigt....og havde virkelig enorme problemer ved at slippe William med øjnene.
" er hun ikke lidt ung?" kommenterede Millicent og kunne have bidt sin tunge af, da ordene var sluppet ud.Det stank langt væk af....noget...hun ikke ville stå ved, og ydermere kunne pigen umuligt være yngre end Millicent ,der selv kun var 18, så det var lidt af et selvmål , hun fik lagt ud med.Pis.
Hun tog sin lille jakke af, og hang den over stolryggen,men tasken ovenpå, alt for lige at sunde sig..købe et pat sekunder....og være parat til at face ham.

William smilede bare forsat og slap ikke pigene med øjnene, da han egentlig heller ville kigge en eller anden fremmed i øjnene, ind at side og havde det forfærdeligt og stirre på den ting i verden han længdes sådan efter men aldrig kunne få.. Millicent.
Han kiggede dog på hende da hun svarede pige, som langsomt kom til sig selv og gik op i baren igen og fandt et glas. "Jeg håber du har det fint med whisky.." sagde han bare, ikke rigtig noget spørgsmål det var hvad hun kunne få, ellers måtte hun selv rejse sig og finde på noget, men hun havde jo ikke sagt noget.. så hun måtte vel ikke have noget imod det.
"Hun er 20.. så vidst jeg husker er det i hvert fald mere end dig, og blot et år yngre end mig" sagde han hurtigt og smilede lidt da Millicent fik sig dummet.. han anede ikke hvordan det lykkes ham at gøre hende jaloux.. han troede hun var kommet sig fuldstændig over ham?
Hmm.
Pigen kom tilbage med et glas, og William rettede blikket mod hende og smilede lidt, men det ville næsten være synd.. at give hende sit nummer eller invitere hende ud.. når han alligevel var røv ligeglad med hende, han gjorde det jo kun for at irretre Millicent.. men det virkede åbenbart også. Han bøjede sig alligevel ned og hviskede noget i hans øre.
Han så op og smilede, "Nej det er ikke min kæreste.. og jov.. så ses vi der.." sagde han hurtigt, og smilede bare kort inden han vendte blikket mod Millicent, og pigen stak af igen. Som om han havde tænkt sig det.
Han lænede sig lidt ind over bordet og så Millicent dybt i øjnene med et halv såret blik. Så sukkede han dybt og sagde "Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen?" og forventede en forklaring fra hende, selv om han ikke var sikker på han ville få et.

" Whisky er helt fint " svarede hun imens hun rettede på jakken på stolryggen og også fik smækket sit tørklæde hen over.
" Ser man det, hele tyve år..." sagde hun tydeligvis ret så uinteresseret - eller det var hvad det skulle forstille anyway, hvilke i sig selv var rimeligt optimistisk at tro man kunne snyde William, når han nu havde den vidunderlige evne til at læse tanker. Så unfair.
Hun fik trukket sin Tshirt ordenligt på plads, da den var gledet lidt op , da pigen vendte tilbage og satte et glas foran Millicent.Hun skulle til at takken hende, men istedet måtte hun se til, hvordan hun lænede sig ned over William og hviskede i hans øre. ' Ikke hans kæreste nej' -Millicent rakte ud efter flasken og skænkede til sig selv.Og havde hun rent faktisk været hans kæreste, var det så ikke rimeligt uhøfligt af trunte der, at lave et ryk ind på ' Millicents kæreste ' lige foran hende?
Flasken blev knaldet hårdt i bordet , da William indlod i at mødes med hende.
Hvad var der galt med mænd ? " Tror du nu det er smart Willie...du ved at lægen har sagt det er yderst smitsomt...det forneden " kommenterede Millicent og sendte et udfordrende blik til William, imens hun førte glasset til munden og mimede ' skål'.
Truntetøsen så forvirret ud og kom hurtigt på plads bag baren, hvor hun havde ' meget travlt' med en kryds og tværs.
" Så stor er byen jo heller ikke... Vi skulle vel rende på hinanden før eller siden." sagde hun kort.
Men med en mere mild stemme forsatte hun ... " Hvordan går det William?"

William sukkede stille og rakte ud efter sit glas og tog flasken og hældte op for tredje gang.. åh.. nå ja han kunne også holde til mere end de fleste, mon ikke det gik? Og for at klare den her samtale med Millicent.. blev man da også nød til at være lidt små beruset.
Han stirrede dog på hende da hun begyndte at tale om noget hun.. på ingen måde.. kunne kende til, og noget der egentlig var en stor løgn. Han kunne da ikke lade være med bare at grine af hende, det var lidt sødt.. sådan som hun hurtigt fik fejet den søde pige af vejen.. men hvorfor forstod han ikke, hun ville jo alligevel ikke have ham? Så hvorfor måtte andre ikke.. få en lille del af det.. hun ikke ville have en stor del af.. hm. Jalousi, det var svaret på alt.
"Ja for det ved du jo så meget om.. " sagde han bare og smilede lidt, og bunede glasset inden han for fjerde gang hældte op.
"Ja.. Så det er ikke af egen frivilje du sider her.. nej okay" sagde han bare hurtigt og stirrede ned i sit glas.. for havde hun ville se ham igen havde hun ringet tilbage.. eller svaret på hans opkald og sms'er. Men sådan var det ikke, sådan skulle det ikke være.
"Ikke særlig godt.. Jeg er bleven dumpet af den her søde pige.. som jeg faktisk rigtig godt kunne lide.. og nu lader hun mig ikke få nogen anden, jeg tror helst hun vil have at jeg er ulykkelig for altid.. og når ja, jeg har ikke fået sex i.. seks år.. og så har min datter Elisabeth bestemt at hun ikke vil se sin far mere.. så det går da bare stårålende" sagde han hurtigt og tømte endnu et glas. "Så jeg havde faktisk tænkt mig at drikke mig fuld som jeg plejer og falde i søvn hvor jeg har lyst til.. drikke mine sorgere væk?" sagde han bare koldt og hældte igen op.

" Hun var meget uhøflig " sagde Millicent kort og trak på skuldrene.Måske trunte kunne holde snuden fra gæsterne en anden god gang, hvis det gik op for hende der var en risiko forbundet med at gå hjem med fremmed mænd ? - Eller måske ikke, for med en fyr som William, der skulle det ikke undre Millicent at de var parat til at se igennem fingerne med hvad som helst, enda ' nget der smittede'.
Hun kiggede på William ,der hældte op i sit glas endnu en gang.Det var ikke fordi hun plejede at tælle , heller ikke når hun selv tog lidt vin, men der var nu noget urart over måden han hældte det ned.Det virkede ikke som...hygge.
Millicent rakte hånden ud og lagde på hans hånd, kort...imens hun uden anklager men bare blidt sagde.." Hey...take it easy William, det går lidt stærkt. " hun tog sin hånd tilbage, og svarede ham..." Jo...selvfølgelig var det af fri vilje jeg kom herind, der er ingen pistol rettet mod mig, og så vidt jeg ved er det ikke dig der har styret mig herind?" sagde hun en smule drillende.
Han var virkelig i et skidt humør, og det var tydeligt at se i hans ansigt.
Hun lyttede til William, og fik igen en lille rynken hen over næsen.Hun håbede ikke det var hende han sad og hentydede til? Men det kunne jo ære hvem som helst, egenligt.
Hun så hrundigt på ham...virkede han ikke helt trist?!
" William..." begyndte hun så forsigtigt hun kunne.Hun ville ikke virke belærende, hun havde ikek selv styr på en skid jo...men ville bare forsøge at trøste ham lidt.
" Jeg er sikker på ingen pige ønsker dig det ondt....og ..det med sex" hun kunne ikke undgå at smile en smule af hans.... Drama gen...seks år var længe, og det var helt sikkert at William ikke havde været afholdsmand." Seks år? ....måske det føles sådan, men mon ik det nærmere er seks dage ?" ....hun lod ham skælde ud , hvis han ville og spurgte så bagefter ind til noget langt mere alvorligt.
" Du har en datter? Jamen... Hvor gammel er hun..og hvorfor vil hun ikke se dig? "
Mest have hun lyst til at trøste ham, og fortælle at det sikkert var en dum periode og at det ville gå over, men hun kendte jo intet til de omstændigheder.Hun havde bare svært ved at nogen skulle slå hånden af William...generelt.

William sukkede og stirrede bare bare på hende og hendes hånd, hun havde lagt over hans og han stirrede nærmest vredt på hendes hånd som, havde han bare lyst til at skære den i stumper og stykker med en motorsav eller noget i den stil. "Fjern din hånd!" sagde han bare med en dæmpet vred stemme. Og hev bare sin egen hånd til sig da hun fjernede sin. I protest drak han bare endnu et glas.. og det hele begyndte ligesom at svimle lidt.. åh det var bare aldrig noget godt tegn.. enden så blev han meget glad og meget flirtende som fuld.. men nu var han jo ikke lige frem i fest humør.. eller overhovedet glad.. så han ville nok bare blive.. ond, kold og kynisk.. Millicent havde set ham fuld før, hun burde bare rejse sig.. og gå.. bare rejse sig.. og gå.
Han sukkede stille og tog armen op og satte albuen i bordet og lagde sin hoved mod den knyttet hånd og støttede derpå hovedet.. måske skulle han lige holde en pause med whiskyen.. det hele begyndte bare lige pludselig at sejle.
"Selvfølgelig er det dig Millicent.. helt ærligt.." sagde han bare irriteret over hvor naiv hun var, det hele handlede om hende.. og det var han.. godt træt af.
"Det ved jeg ikke.. jeg kan ikke huske nogen siden Phillip.. siden ham.. har der aldrig.. Du men så var der.." mumlede han bare og sætningerne begyndte at snøre sig sammen og han lukkede bare øjnene og lænede sig op af sin arm og begyndte at nynne lidt for sig selv.
"Det ved du godt, det fortalte jeg dig den dag vi mødtes.. Elisabeth.." sagde han bare stille og så knækkede armen under ham og han lagde hovedet mod bordet og holdte bare øjnene i.. åh han kunne sove lige her hvis det skulle være.. lige nu.

Indrømmet....det gjore ondt , at han opførte sig som var hun noget meget mobydeligt.
Hun blev næsten helt forskrækket over hans blik, bare da hendes hånd de 8 sekunder havde rørt hans.
Hun ignorerede den bemærkning om at det var hende...pigen han talte om.Hvis de skulle tale om deres relation , ville hun gerne have William i en lidt mere positiv stemning.Ellers ville det gå helt galt.
" Jo...men du har ikke rigtigt fortalt mig om hende, om Elisabeth...hvor gammel er din datter?" spurgte hun igen, og så utilfreds til da han tømte endnu et glas. Hun trak hagen lidt tilbage og løftede et øjebryn...var det virkelig den effekt hun havde på ham? eller var han ved at blive deprimeret over det med hans datter?
" Hør William...måske en kop kaffe v---" hun nåede ikke at færdiggøre sætningen, før hans hoved ramte bordet, og Millicent fløj uf af sin plads, og om på den anden side af bordet.
Men en hånd på hver af hans skuldre, lænede hun sig ned over William, og havde hendes hår ikke været flettet, ville han være begravet i det. " William...for helvede... Hvad er der galt med dig" mumlede hun ned mod hans øre." William....kom nu, sæt dig op sweetie" hun forsøgte sig med et forsigtigt træk i ham.Var der overhovedet liv- eller var han gået ud som et lys?
Millicent råbte til trunte i baren og da hendes stemme ikke tillod diskution, gik der bare 30 sekunder, før en stor sort kaffe var sat på bordet.
" Er han okay?" spurgte trunten og Millicent, der stadig var lidt vred på hende...årh ..hun kunne ikke dy sig..." Ja ja...men siden han fik syfilis har han disse black outs, som ingen rigtig kan forklare" hviske Millie...for hvis han lyttede med, var det ikke til at sige , om han ville lade hende slippe afsted, med sine små søde hævntogte.

William brummede bare lidt.. åh bordet, det var egentlig også et meget godt sted at få sig en lur.. han kunne virkelig godt bruge et glas vand lige nu.. hans mund var så tør.. men hvis han skulle op og stå nu ville det sikkert gå galt.. oh fuck, det var allerede gået galt.. hah.. nu tænkte hun nok han var en idiot.. hvis hun ikke havde syntes det i forvejen.. nå ja.. han var alkoholikere, og hvad så? Det havde han været længe nu.. for sandheden var.. ja han kunne ikke dø af det.. haha!
Han mumlede bare noget utydelig da Millicent pludselig var meget tæt på? Hvad nu.. skulle de have sex?! Han vidste altså ikke om han var i stand til det lige nu.. nå men hvad fanden, han kunne vel godt tage sig sammen.. øh i fem minutter.. højst.. satans. Han sukkede bare, han kunne også bare blive liggende her og sove et par timer.. det ville næsten være mere behageligt end at diskutere mere med hende.. åh hvor var det dog ydmygende, og så foran hende.. fuck.. han måtte ind i byen.. og drikke den del væk af hans hjerne som han ikke allerede havde drukket væk... yearh, det kunne nu være meget fint.
Men hendes sidste citat fik ham dog til at løfte hovedet dovent og smilede kort til Millicent. "Ja hun ville ikke vide det.. hun fik aldrig chancen for at opleve mig.. fuldt ud.." grinede han bare og skubbede Millicent blidt væk inden han kom fortumlet på benene, og gik hen og lagde armene om bar tøsen, Ceciliieeee.. eller noget.. det var lidt tåget. Han hviskede hende kort i øret inden hun fik et forskrækket udtryk i ansigtet og løb næsten sin vej.
"Nåå.. nu tror jeg heller vi må gå.. inden vi ødelægger hendes liv.. og fremtid.. Millicent!" sagde han hurtigt og stirrede kort på sin kaffe som han rakte ud efter men væltede.. satans. "Off vi go!" sagde han bare højt i et skinger tonefald efter fuldt af et latterbrøl, imens han vaklede mod døren. På vejen mod døren stak han hånden ned i lommen og fik fat i sin pung, så gavmild man blev når man var fuld.. efter sig smed han bare nogen penge sedler, et meget større beløb end hvad flaksen havde kostet. Og ud af døren gik han, ved kantstene uden for faldt han og satte sig ned. Imens han fik fundet en smøg og en lighter.. der var en ting man aldrig var for fuld til.. og det var at ryge en smøg. Man kunne alligevel først mærke brændmærkerne dagen efter.

Der var ikke overvældende med respons fra William.En utydelig bemærkning var alt han kunne levere, og hun strammede reflektorisk sine hænder omkring hans skuldre.
Men , den lille bemærkning fik alligevel bragt ham til live, og et kort sløret smil blev udstedt, inden han beslutsomt puffede hende til siden.
Millicent stod parat til at gribe ud efter ham, hvis det gik så galt som han tiltede, for han var som en vakkelvorn stol, hvor benenen kunne give efter hvornår som helst.
Dog valgte William at slynge armen om trunte, og imens hans hviskede søde ord til hende, fik Millicent hurtigt sin jakke og tørklæde på, og hapset både sin taske og Williams papir sammen.
" Hvad helvede har du nu sagt ?!" Snerrede hun af William, da en meget forskræmt trunte, med et , stak af fra ham.
Åh jo....ligeså skøn og dejlig William var, lige så horribel ,ond og....farlig.. kunne manden jo være.Hun vidste det udmærket, men så bare så mange andre sider af ham også, så hun fortrængte det nok lidt ind i melem , men hendes fantasi rækte bare ikke til et gæt på, hvad William have hvisket.
Kaffen blev væltet og han stavrede afsted, smed om sig med penge.Millicent hastede efter ham og fik døren åbnet op, så han ikke gik ind i den.
Hun så hjælpeløs til imens han faldt og derefter kom på plads for at ryge.
Nu måtte hun altsår gøre et eller andet, hun kunne jo ikke bare se til...han ville jo ende med at skade sig selv...eller andre.
Hun havde ikke set William sådan ude af kontrol før, så det var svært at gætte hvilken måde hun skulle tackle ham på, uden at risierer at forværre det.
Millicent knælende forsigtigt foran William, snuppede både hans lighter og smøg direkte ud af hans hænder.Smøger blev placeret mellem hendes læber og tændt.Hun hostede en smule da hun rakte ham den tændte smøg .." hér William..." Sagde hun blidt.
Det var jo umuligt at gå videre, at forlade ham nu, måske hun skulle følge ham hjem? Han skulle under ingen omstændigheder drikke mere, så ville han blive farlig, eller måske vanvittig, han skulle da hellere hjem og sove dén hér ud.
Millicent strøg en hånd over hans knæ og forsøgte at lyde bestemmende da hun sagde " William....du skal hjem nu...jeg skal nok følge dig dertil, men du trænger til at sove lidt,ik"
Egenlig betød hans svar ikke så meget, beslutningen var truffet....han skulle hjem og ikke rende rundt i den tilstand...om hun så skulle...slæbe hans røv hele vejen selv.

William smilede bare op til hende, og blinkede frækt. "Åh ingen ting.. gav hende bare et billed af.. noget grusomt.. i hovedet.. og en tanke af os.. åh lige meget" sagde han bare og kiggede kort på hende da hun tog hans smøg fra ham, og han skulle lige til at slå hende men han fik den så igen, og satte den bare mellem læberne og tog et hiv.. mmhm. "Du burde ikke ryge.. man kan dø af det.. at du ved det.." grinede han bare og tog et hiv mere, og smilede flovt til hende. Men da hun fortalte ham at han skulle hjem rystede han bare på hovedet, og rykkede hen til hende og greb hende hårdt om hagen. "Du.. bestemmer ikke over mig Millicent.. en afvisning er nok.. så smut du nu bare hjem til Stephen og få dig noget kærlighed og noget blid sex.. og sød musik, så smutter jeg ind i byen og drikker min hjerne ud imens jeg tænker på dig.. og hvor meget jeg holder af dig.. hvordan jeg aldrig fik en chance.." hviskede han stille og kom forsigtigt på benene, kiggede kort på hende og blinkede så. "Han er en heldig mand.. jeg ville ønske jeg var i hans sted.. hav en god nat Millicent.. vi ses når vi ses.." sagde han hurtigt og tog et hiv mere inden han vendte om på hælen og begyndte at gå vaklende ned af det aaaalt for smalle fortov.. der tågede lidt sammen med cykel sti ind imellem.. hov.

" Du burde ikke gøre det dér...sådan gå rundt og give folk billeder....gøre dem bange..eller kede af det" sagde hun stille til ham, men var klar over det manglende indtryk hendes ord ville gøre.
William fik sin smøg igen og et lille sekund , var der faktisk et smil mellem dem, og hun mærkede varmen i sin krop.
.Hendes beslutning om at han skulle hjem , var ikke faldet i god jord og hun stivnede i hele kroppen, da han rykkede tættere og greb fat i hendes hage.
Hun var usikker på hans reaktioner, og det skulle ikke undre hende, hvis der var meget kort mellem hans følelser lige nu, og han hurtigt ville gå fra neutral, til trist og til vrede..på den måde, skulle hun ikke være for sikker på ham.
Hun så op og ind i hans øjne....Han var sød nu.Selv med det faste greb om hendes hage.
Argh...hvorfor skulle han have sådan en ' adgang ' til hende...kunne hun ikke bare være ligeglad , istedet for at slæbe rundt på denne riltrækning af ham? Det besværliggjore jo ting.
Hans fingre brændte mod hendes hage, på forræderisk vis.
William talte pænt ....lige nu , men hun ville ikke tale om Stephen med ham, eller om hendes forhold til ham. Ikke når han var fuld.Og han var så trist, William, så trist i dag ...at hun blev helt rundforvirret." Årh...William...hold nu op med det der...jeg ved godt jeg ikke bestemmer over dig, jeg vil jo bare gerne hjælpe dig lidt her" sagde hun ydmygt.Hvordan skulle hun dog få ham til at tage imod hendes hjælpende hånd- han var så...stolt.
Millicent strøg sit pande hår lidt væk, da William rejste sig.
Hun anede ikke hvad hun skulle sige til hans bemærkning om Stephen.Om han var heldig? Tja.... Hvis man kunne lide at få hældt problemer ud over sig, like all of the time...for det klistrede åbenbart til hende. William gjore klar til at gå, og manden dinglede af sted.
Hun kiggede efter ham, og rystede på hovedet.Hun kunne sku da ikke bare lade ham gå ud og blive kørt ned.I den tilstand kunne en trehjulet nærmest torpedere ham, uden han ville kunne nå at reagerer på det.
" William.." hendes råb efter ham, lød næsten bedende, og Millicent løb op ved hans side.
" Hør nu her.... Jeg øhm...har brug for din hjælp, vil du ikke godt ...blive...gå med hjem..jeg mener hjem til dig, og så kan vi tale om det?"
Altsår...det var jo sandt.Hun have brug for hjælp...til flere ting.Det var dog på ingen måde hendes mening at trække William ind i det, men hun manglede en grund nu....et eller andet der kunne fastholde ham, så han ikke forlod hende nu- og måske dette kunne lokke?
Hun blokkerede vejen for ham, da hun gled ind foran ham og tog fat i kante på hans mørke skindjakke og så op på ham. " Please William... Lad nu vær med det der....du skal ikke være alene nu....og jeg har....brug for dig" forsøgte hun sig frem.

William vendte bare hovedet væk da hun begyndte at kalde på ham.. kunne hun ikke forstå at han lige havde afvist hende? Han ville ikke.. lege hendes lege mere, han ville være fri, fri fra hende og hendes fængende udsende og personlighed.. han kunne ikke holde til det, hvis han blev ved med at lege.. så brændte hans sig.. og han kunne ikke klare at blive knust endnu engang, og han ville helst heller ikke knuse hendes hjerte.. men han kunne ikke gøre for det, han var en omvandrende ulykkes fugl, og han havde fucket alle forhold op hele sit liv.. så hvorfor skulle det blive anderledes med Millicent.. nej han ville ikke tage det ansvar.. det kunne Stephen få.. så kunne hun beskylde ham hvis hun fik sit hjerte knust.. men ikke William, for han havde givet op, og han ville ikke have mere med det at gøre.
Han vendte sig mod hende og stoppede op og kiggede længde i hendes øjne. "Du lyver Millicent.. du kan altså ikke lyve for mig.. men bare rolig jeg kan klare mig selv, du skal ikke være bekymret for mig.. okay.." hviskede han stille.. og måtte bide trængen til at række frem og røre ved hendes kind.. i sig.. han måtte simpelhen passe beder på sine følelser.. de endte bare begge to med at blive.. skadet.. og han ville ikke skade hende.
Men da hun bestemt og fuldstændig ligeglad med hvad han sagde gik ind foran ham og tog fat i ham.. fortalt ham at hun havde brug for ham.. han sukkede blidt.. hvorfor var det så let at give efter? For det man havde lyst til.. og så svært at være stærkt for det der var best for en. "Nej.. Millicent.. du knuser mit hjerte.. det kan jeg ikke tillade.. jeg kan ikke.. mere.." hviskede han stille, og så ned, med nogen sårede øjne og rev sig fri fra hende. "Du vil ikke have mig.. og du har ikke brug for mig.. hold så op med at lyve nu.. du kan ikke engang lide mig!" sagde han hårdt og gik nogen skridt tilbage fra hende.. åh dem der havde en flakse vodka klar til ham når han kom frem.. de kunne få et smækkys kunne de! Det var hans redning.. hm.

Men hun løj ikke.
Hun var lige så indfanget i William som hun havde været fra den første dag, og hun kæmpede stadig lige så meget imod det.Hun havde ikke lyst til at være involveret med nogen på den måde, heller ikke Stephen...men hun tilbragte bare så meget tid sammen med Sephen, at det var begyndt at føles naturligt, og hun sænkede paraderne når hun var sammen med ham.
Hun mistænkte Stephen for med vilje at lade hende ' lege på legepladsen' som et andet barn ( den legeplads der var ham) og ikke landede sig meget, fordi han vidste det kunne med han skræmte hende væk.
Men William var langt mere direkte og hans måde både skræmte hende...og facinerede hende.
Men at hun holdte af ham, kunne hun ikke længere benægte.
Han rev sig fri og hun stod tilbage med tomme hænder og kunne bare se til imens han trak sig væk fra hende.Millicent begyndte at blive helt ulykkelig.
Han langede ud efter hende...hele tiden...og han følte sig tydeligvis afvist af hende.
Men deres sidste aften , hvor William havde reddet hende og de var taget hjem til ham, det var noget mere kompliceret at gøre rede for hvad der forgik.Og Millicents hjerte havde grædt, da hun forlod lejligheden.Det havde været knust.
Hun havde måske et sårbart udtryk i øjnene da hun igen forsøgte skifte hans mening..
" William...please" tiggede hun nu..." Jeg lyver jocikke for dig og du ved...du ved du er noget særligt , du ved jeg...er meget glad for díg...please, lad os tage hjem til enten dig eller mig" bad hun.
Det gjorde ondt, blikket i hans øjne, det at han var så trist.
Hun ville bare have ham glad lige nu...få ham til at føle sig godt tilpas og ja, så skulle han holdes væk fra alkohol lige nu.
Hun forsøgte række efter efter hans hånd, og trække ham med sig " William...kom nu...jeg skal også tale med dig..spørge om dit råd, men først når du kan tænke ordenligt igen....lige nu skal du bare hjem og lgge og lade mig forkæle dig lidt..please William" tiggede hun ham, så hodt hun kunne.

William sukkede stille og rystede på hovedet, hun var så tæt på at knække ham.. han kunne ikke holde til det.. hun var så.. åh! Han ville bare give efter og.. følge med hende.. men han vidste at det kun ville betyde helved for ham.. nogen gange var det bare næsten umuligt at være stærk. "Hold nu op Millicent.. du knuser mit hjerte.. jeg kan ikke.." hviskede han stille og så tilbage på hende med et smertefuldt blik og næsten tiggede hende lydløst om at lade være.. selv om han godt vidste at hun var lige så stædig som ham selv.. og hun ville ikke give efter.. og han ville heller ikke.. men nogen blev jo nød til at gi sig.. forhelved.
Han grinede så hånligt.. "Ja lad os da tage hjem til dig.. det er jeg sikker på Stephen ville synes om.. sikkert.. hold nu op.. Millicent du er ude hvor du ikke kan bunde.. " Sagde han stille og smilede forsigtigt til hende. Han sukkede dybt og tog så fat i hendes hænder og trak hende ind til sig. "Jeg kommer til at fortyde det her så meget imorgen.. du dræber mig langsomt.. inde fra.." hviskede han stille og lagde sine arme om hende, bøjede sig kort ned og kyssede hende blidt på læberne, inden han slap hende med tog bare hendes hånd i stedet og begyndte at gå væk fra byen.. mod sin lejlighed. "Okay.. så kom.." sagde han bare stille og rystede på hovedet over sig selv.

Hun rystede på hovedet.." William..jeg..jeg vil ikke skændes og ...jeg vil bare have vi snakker lidt...du virker så trist" mumlede hun op til ham .
Hun kunne ikke undgå at krympe sig lidt, ved hans latter og hans ord.
For naturligvis havde han ret...Stephen ville ikke bryde sig om hun var sammen med William, uanset hvor det var...men ...han vidste godt at Millcent havde en eller anden relation til William, og han ville lade hende udforske den og træffe sine egne valg.Regnede hun da med...han havde ikke stillet nogle krav indtil nu.På mange måde var han langt mere moden end Millicent, der selv ville have eksploderet hvis situationen var omvendt.Hun var ikke stolt,af sig selv...over hun ikke kunne slippe William, men...han havde et greb i hende.
Men lige nu, handlede det ikke om Millicent,det handlede om at få William på rette køl igen.
" Stephen bestemmer ikke over mig, det ved du også godt.." den sidste del anfægtede hun ikke...for jov, hun kunne ikke bunde og ville på et eller andet tidspunkt sikkert være meget tæt på at drukne også..hun havde jo aldrig påstået at situationen var ukomlpliceret.
Da william endelig tøede en smule op, ville hun ikke lægge ud med at skubbe ham væk- eller skælde ham ud.Så hun protesterede ikke da hans hænder fik fat i hendes og halede hende ind til sig, hvorefter han lukkede hende,fast der, med sin arm omkring Millicent.
Hun trak med det samme vejret hurtigere...det var dog komplet idiotisk som hun reagerede så hurtigt på den mand. Fandens.
Hun lagde en hånd på hver af Williams kinder og lukkede sine øjne, da han satte et kys på hendes læber.Duften af alkohol og en let eftersmag fra hans læber ,kunne han ikke løbe fra, men den var bare fremmed og spændende og ikke spor modbydelig.
Han slap hende hurtigt og hånd i hånd gik de mod hans lejlighed.
Millicent gik og legede lidt med hans ord...Du dræber mig langsomt ..indefra
Han var i et følsomt lune i dag, og hun måtte være lidt forsigtig med ham og passe på de ikke ville komme op og skændes.Selv om det sikkert ville blive svært.William og Millicent var som ild og benzin...et stor eksplosion.På godt og ondt.
Hun flettede sine finger ind i hans, og trippede afsted med ham.
I et forsøg på at smalltalke lidt , spurgte hun til hans papir, som hun regnede med at være noget arbejdstjavs..." Hvad øh..var det du lavede , da jeg dukkede op og forstyrrede.?" hun gav hans hånd et lille klem.

William satte bare smøgen mellem læberne og tog et dybt hiv, trak vejret og ånede så ud, så røgen kom ud gennem hans næse, og sådan forsatte han lidt, inden han drejede hovedet ned og kiggede på deres hænder.. underligt.. hvorfor gjorde hun det? det var sgu da sådan en.. kæreste ting.. hvis han ikke havde været så fuld havde han nok trukket sin hånd til sig og skubbede hende lidt på afstand af sig.. mentalt altså.. men lige nu.. who gives a fuck! Han vendte ansigtet mod hende og stirrede kort på hende. "Arbejde" sagde han bare kort og stirrede frem for sig igen. "Hvad lavede du?" spurgte han så og så ned igen.. fedt.. nu var det hele også akavet.. hvordan i helved havde han fundet ud af med sig selv at det var en god ide at tage Millicent med hjem! Det var skrækkelig! Han led.. han led under det allerede nu.. han håbede bare hun snart ville gå igen.. inden hun fik sat sine klør alt for dybt i ham.. igen.

Hun smilede....selv i fuld tilstand kunne det være svært at lokke information ud af william, så det ud til.
Hun var helt sikkert på den forkerte kant af venskabslinien med William, for hun hverken holdte hånd eller lod sine venner kysse sig..som William gjore...men hun var ikke nogen kæreste, og heller ikke hans.Det vidste han kun al for godt,regnede hun med.Desuden ville William slet ikke have en sød lille kone og et røv kedeligt liv,med sex med den samme all of the time.
Han ville have nyt og soændende....hvor en pige som Millicent, ville have den samme og blive ved at afprøve grænser og finde nye ting at dele, sammen.
Hmmm...hun overvejede om hun skulle betro sig til ham nu ? Det ville måske være smart at vente til han var mere ædru, for hun var faktisk oprigtig interesseret i hvad William havde at sige..om han havde nogen gode råd at dele ud af her?
" også arbejde..på en måde" svarede hun og så op på ham.
" Alias..er forsvundet...han er taget afsted" sagde hun en smule såret.Hun forstod ikke den manglende afsked fra ham, og det gjore hende ked af det.Selvfølgelig var det sødt af ham, at efterlade hende baren...han vidste hun holdte af den....men ..alligevel, ingen farel Millicent, pas godt på dig selv tøs.
" Jeg har arvet Le Diamante...men ...jeg har lidt problemer med den" forklarede hun, så havde hun da luftet tanken for ham...og senere kunne hun forklare det nærmere, hvis han var interesseret i at høre?

William sukkede stille og lukkede bare øjnene lidt, Millicent vidste godt hvor han boede og hun holdte ham jo i hånden så det kunne vel ikke gå helt galt.. bare han ikke faldt i søvn.. åh sove.. det kunne han godt lide nu.. men faktisk var han ret sulten. "Hey.. jeg er sulten!" sagde han hurtigt som kom det ud af ingen ting, han åbnede øjnene og så sig kort omkring, hmmm.. "Kan vi ikke få noooooooget maaaaaaad.. please?!" bad han og vendte sig mod hende og gik på knæ og smilede bare.. "mad!" sagde han igen, som et lille barn, inden han rejste sig op og så lidt bekymret på hende. "Så lille Millicent skal ud og danse.. og eje en bar" sagde han og og smilede lidt.. Alias.. Alias Alias Alias Alias.. hvem.. nårh ham! "Nårh det kan jeg godt forstå.. hey du sagde op.. stak ham i ryggen.. og han havde andre ting at se til.. fx Stefan, jeg tror de gifter sig nu.. og duuuuuuuuu.. er ikke inviteeeeeeeeeeeret!" grinede han bare og smilede lidt.. ja han havde været inde i hovedet på både Alias og Stefan han vidste en masse som han slet ikke burde vide.. men han havde hørt Alias tanker strejfe tanken om ægteskab.. og Stefan der aldrig ville miste ham. "Sssh.. desuden er Stefan syg.. han dør snart.. så de gifter sig nok nu.. inden han døøøøøøøøøør" grinede han bare og smilede dovent og kiggede på hende igen. "Jeg er altså sulten.. må jeg ikke godt få noget mad nu.. " hviskede han stille og så på hend emed tiggende øjne.

" øh...mad?" lød det lidt forvirret fra Millicent, der slet ikke have tankerne i de baner.
Men med en knælende William foran sig, tiltrak de en del blikke....det så jo næsten ud som at han enten friede eller bad om tilgivelse .Hun lagde hånden på hans skuldre, hvod de lukkede sig om jakkens stof og hun forsøgte at trække opaf." Jo...jo....du kan få mad, kom nu bare op William....folk kigger" snakkede hun hurtigt, da det virkede lidt fjollet...sødt med fjollet..at han lå der.Specielt fordi de vidste at William alligevek altid gjore fuldstændig som han ønskede.
" Jeg ved ikke med danse delen og ja...tanken var jeg skulle være barejer, men nu må vi se....banken deler vist ikke helt den begejstring" oplyste hun en smule distræt og havde travlt med at holde øje med Williams balance, da han kom på benene.Men den var vist okay så det ud til.Hvorfor blev det opfattet som hun stak Alias i ryggen ved at sige op? Alias havde altid haft hendes loyalitet, og det vidste han...men det fik bare ikke med det blodbånd, når han havde Stefan...og det måtte han forstå...og det have han så også tilsidst.Det var godt han koncentrerede sig fuldt ud om Stefan nu, selv om omstændighederne var skod, og selvom Milliecent ville have ønsket hun kunne hjælpe dem...med et eller andet.
" Nej...jeg er nok ikke inviteret" vrissede hun lidt af William, hun kunne sagtens leve med ikke at være det, men han skulle da ikke lyde så skide glad over det.
" Jooooo Willie...kom nu her, så finder vi noget mad til dig" fik hun sagt og ville trække ham over mod en lille engelsk restauration, da hun pludselig stoppede op og så nervøst på ham.
Med en noget mere usikker stemme stillede hun ham sit spørgsmål..." Du øhm....William, hvad slags mad er det lige vi taler om her og nu?" hun lod to fingre løbe hen over sit øjebryn, imens hun forsøgte at forberede sig....hvis han gav ' det forkerte svar'.

William grinede bare og smilede frækt da hun sagde at folk kiggede. "Er du ikke til den slags.. hva.." grinede han bare og så sig omkring, og fik øje på ene kvinde.. med et barn der næstne var stoppet helt op, og han smilede lumsk og vinkede bare til hende, og lod hende.. få et meget.. hyggeligt billed af William i hoved.. så hun pludselig fik meget travlt.. haha.. ja hun troede lige hun havde forstillet sig ham uden tøj på.. haha! Hovsa.
Han grinede bare og vendte sig mod Millicent. "Jeg kan synge en sang hvis det er!" sagde han højt og smilede bare, han var jo egentlig.. meget glad for opmærksomhed, og elskede bare når folk kiggede.. det var sjovt.. med det.. ja.. altså.
"Jeg kan godt hjælpe dig.. hvis du skal låne penge altså.. " mumlede han kort.. selv om han.. kort efter tænkte det igennem.. "Hey.. du er ikke bare kommet for at låne penge vel.. Er det kun derfor du gider være sammen med mig?" hviskede han stille og så på hende med et lidt såret blik. Han sukkede så bare og smilede kort "Måske.. Er du.." sagde han bare stille og så kort ud i luften og nikkede så. Men hendes spørgsmål fik ham til at grine.
"Det ved jeg ikke.. Er det et tilbud Millicent?" spurgte han drillende og løftede hånden og lod den blidt glide over hendes hals, inden han trak den til sig igen.. "Jeg må sige du er meget lækker og alt det der.. men lige nu tror jeg sagtens bare jeg kunne nøjes med en pizza.." grinede han så og kyssede hende kort i panden og tog hende i hånden igen og gik mod lejligheden, han kunne bestille pizza hjemmefra, det behøvede ikke at haste.. ikke lige nu.