No one knows the day, nor the night. - Millicent.

Tidspunkt: 23:44
Omgivelser: Mennesker og væsner af forskellig samfundsklasse og forskellige intentioner, men alle med et smil på læben og en fancy drink ikke så langt borte.
Vejret udenfor: Overskyet, truer lidt med regn, men der har endnu ikke vist sig en dråbe.

Sean sad bænket på førstesalen i Le Diamantes lidt overdrevne bar, men måske var det bare ham der havde lidt på fornemmelsen at det hele bare var sharades. Han kørte en hånd gennem det rødlige hår og tændte en cigaret.. kæderyger var man vel altid, eller nå ja.. så bare ham da?
Han tog et langtukkent hiv, inden han lod den gråhvide røg stige til vejrs. Der stod et glas whiskey på bordet.. eller i hvertfald den sjat det var tilbage i glasset, blandet op med resterne af en isterning. Han smilede langsomt af det, et flygtigt smil, ligeså flygtigt som whiskeyen måske. Han betragtede jetset holdet i deres stive puds.. blev de aldrig trætte af det? Af at være nød til at opretholde et perfekt image, det perfekte liv. Var dette deres ide om sjov? Sean pustede ud igen, dem om det tænkte han og smilede igen. Flygtigt.
Men det var nu godt nok til lidt afveksling, nye mennesker og væsner over det hele, som regel befandt han sig med mere jævnbyrdige, eller slet ikke synlig. For han havde stadig en eftersøgning trykt i panden selvom det efterhånden var noget tid siden hans rødhårede hoved var blevet set i avisen med, eftersøgningens ord "Efterlyst, Sean McGonnahy flygtede fredag nat fra Aterswell Psykiatri Center og behandlingshjem, efterlyste kan være utilregnelig.." og bla bla bla.. han skoddede sin cigaret under sin sko, og stak skoddet i sin cigaret pakke. Smuk aften forresten, både indenfor og udenfor.

Rygterne havde det at Alias var på ferie, og ikke ville være at finde i klubben de næste par dage.
Det ville jo næsten være dumt ikke at udnytte ? - og siden der var problemer med hendes uniform- ...problemer iform af den bare ikke passede i ' I like boksen ' - havde Millicent taget sagen i egen hånd og havde besluttet at arbejde i hendes private tøj, denne aften en sort raffineret sag, uden ryg , holdt sammen af et par kæder i stedet for det stof der var meldt savnet.
Om han ville synes om det Alias, hendes lille rebelske påklædning, hell yeah...men om han villle indrømme det? Sikkert ikke.Men det måtte hun så tale med ham om ....til den tid.
Hun stod ved barens ende, så det lille hvide forklæde til byttepenge ville være usynligt for barens gæster.Hendes øjne fejede ud over rummet, søgte efter om nogen kunne tænkes at mangle en opfyldning eller andet? De standsede ved en ung mand, der stak lidt ud fra gennemsnits klientellet baren her var berygtet for.De stinkende rige...dem der troede at de havde mere ret til alt hvad livet kunne byde på ...ja, de mente sku nok de havde mere ret til selve livet- og måske enda også til at bestemme over ..døden?
Hun gjore store øjne.....virkede han ikke bekendt den unge mand der ? Uh....Var han en af de fyre der havde danset med Gabriel den aften for noget tid siden? en af de meget lækkre fyre, der desværre kun var til..mænd? Hmm.måske .....hun kunne ikke lige placerer ham med sikkerhed dog.
Men..mon ikke det dukkede op senere.At dømme udfra hans aura, var han ikke menneske...nok nærmere dæmon? det var hendes bud...men det skulle ikke forhindre ham i at få en god service- alligevel.
Så målrettet gik hun over til ham, stak ham et lille smil sammen med sin standart hilsen..
" Velkommen her....er det noget jeg kan gøre for dig?" spurgte hun venligt og kastede et blik i retning af hans næsten tomme glas.

Sean så på sit glas, betragtede omgivelserne igennem glasset som fik et noget diffust udseende. Han smilede for sig selv og så op da en ung kvinde fejede igennem baren, hurtigt og hjemmevandt som om hun var født med serveringsbakken i hånden, og den sorte kjole der sad som malet på hende, men manglede ryggen? Han lagde hovedet på skrå da hun endelig standsede ved hans bord, og så kort på glasset "Tak" sagde han og fangede kort de blå øjne med blikket, og smilede underfundigt.
Han vendte opmærksomheden mod sit glas og nikkede "jo, jeg er gået tør.. så jeg ville gerne bede om en refill" sagde han "alkohol, of any kind.. men gem isen til isbjørnene" mumlede han så, is var ikke lige ham, han foretrak varme..
Måske ikke ligefrem varme drikke andet end kaffe.
Kaffe var undervurderet!
"Er der travlt her til aften?" spurgte han så, henvendt til den unge kvinde foran ham, hun virkede... speciel, der var et eller andet ved hende der var anderledes, han vidste ikke om det var de gennemtrængende blå øjne, eller om det var blikket i dem.. noget var det i hvertfald, men indtil videre var hun en servitrice på en bar i Aterswell...

Millicent måtte beherske sig, da hun var på nippet til at komme til at le.Ikke alle kunder fandt dette en...passende adfærd, hvor andre derimod syntes det var så dejligt befriende.
Men fyrens hyggestund med glasset, havde trukket et hurtigt minde fra hendes barndom frem.
Hun havde siddet uden foran deres lille hus, med to flaskebunde og noget ståltråd.Hendes lille forsøg på at ville ligne sit idol , var ret svær med kun disse ting og hun havde også måtte give op , til sidst.Men det hun så brændende havde forsøgt i en alder af 10 år, var at lave de to bunde til et par briller, så hun kunne ligne sit idol...Woody Allen.
" Of any kind, så gerne" smilede hun og havde allerede besluttet sig for at give ham d. 24 års Chivas Regal, som alle sagde smagte så pragtfuldt." Det smager mere stærkt, uden isen...er du sikker på det ikke bliver for meget?" spurgte hun.Der var flere der fortrak deres drink foruden is, men de så ældre ud og mere...hærgede eller ...ja, det var svært lige at forklare, men ham her var da ikke meget ældre end hun selv." Du er sikker på en red bull , ikke er bedre?" .
Hendes erfaring sagde at de unge var mere til den slags, men .....hun så på det tomme glas i hans hånd.Han kunne tydeligvis både lide - og klare det mere stærke.
Om der var travlt? Det var meget sjældent at der var en stille aften her, hun havde i hvert fald ikke haft en endnu, men når det var sagt så var der stadige en ledig boks hist og en tom plads i sofaen pist, så ...det kunne værre værre- eller bedre hed det nok.
" Det er en normal aften , vil jeg mene....om en time eller to, så forventer jeg faktisk at her vil være fyldt til randen.De plejer at strømme til omkring midnat" oplyste hun snaksageligt.
" Er det første gang du er her?" spurgte hun.Hvad hun mest ville spørge om, var om han var dæmon? Nysgerrigheden var ved at fortære hende, men hun kunne godt styre sig.Alias ville ikke bryde sig om at kunderne blev krydsforhørt, det vidste hun godt.Men det var stadigt så nyt for hende- og spændende.