Et møde om natten - Sally

Gino tøvede meget. Det eneste lyd der undslap han mund var et par få usorterede 'øhh' og 'hmm'. Til sidst begyndte han endelig at tale.

"Min mester var ham der kidnappede mig og holdt mig som...slave...i et halvt år i underverdenen. Han var sortelverdronningens torturmester, og så kan du ..."
Gino nåede ikke at færdiggøre sin sætning før hans ellers rolige stemme blev kvalt af gråd. "Jeg kan ikke tale om det...endu."
Han prøvede at synke gråden tilbage, han tog et par dybe indåndinger og så var alt okay, sådan nogenlunde.

Sally fik store øjne "Okay lad mig få det her på det ratte, di mester en en sortelver, der arbejder tæt på sortelver droningen... så du nogen sinde andre der arbejde for sortelver droningen?"

Gino tog endu en dyb indånding. "Ja, et par stykker, jeg var jo ude på ærinder for ham hele tiden. Så jeg stødte nok ind i nogen."

"Okay det her er nok et ubehalig spørgsmål, men så du nogen sindes hendes lejemorder, eller være, så han dig?"

Gino så seriøst på Sally. "Ja måske."

Hun så alvoligt tilbage på ham "Beskriv til mig hvordan han så ud, jeg mender det, det her er ekstramt vigtigt"

"Det...jeg kan ikke rigtig huske det, det hele er sådan lidt sløret. Men han var i hvert fald ikke sort i huden som de andre." sagde Gino nervøst. Han var stadig ikke helt tryg ved at tale om underverdenen. "Mere kan jeg ikke huske."

Sally rejste sig op "Og han så dig?" hun satte sit krus ned og begyndte at gå mod Jaydens værelse.

"Øh. Ja. Jeg er jo ret nem at få øje på med mit hvide hår og hvide vinger." sagde han. "Hvad skal du? Anna Rose sover derinde."

Sally gik ind, tog noget rart mande og kvinde tøj, pakkede ned i en taske og kom ud igen "Drik din glas van op, du skal væk her fra"

"Hvorfor? Det er jo ikke fordi han har tænkt sig at dræbe mig." sagde Gino, endu uoverbevist. "Han kan sikkert slet ikke huske mig."

"Nej, men har du lyst til at tage chancen? Hvad nu hvis din meste rapotere og fortæller du er væk, så skal han måske lede efter dig" sagde hun, slukkede starin lysene og åbnede vinduet "Og hvad så hvis han kommer her, og ser dig ligge på sofaen før Anna Rose når at forklare"

"Hvorfor skulle han komme her? Og som jeg allerede sagde, er jeg et gammelt legetøj. Jeg tvivler på at min mester kommer op til overfladen kun for at finde mig."

"Fint nok" sagde hun og så ud på morgen himmlen "Her prøver man at være sød og man får bare svar som om man er en idiot, javel" sagde hun og lukkede vinduet og træk gardinerne for "Bare vær klar på et hvad sagde jeg" sagde hun stille og gik ud i køkenet.

"Undskyld, men jeg kan bare ikke se problemet. Hvorfor skulle sortelverdronningens lejemordre myrde mig?" spurgte han.

"jeg gider ikke snakke om det hvis du har det sådan om det" sagde hun og tog et glas vand "Jeg tag bare lige nogen piller, at sidde op giver mig altid ondt i nakken, så kan ligeså godt havde smerte stillene klar"

"Jamen, hvis du nu gav mig en ordenlig grund i stedet for det der, så ville jeg da tage med!" sagde Gino mens han drak sit sidste vand. Han strakte sig lidt og bredte vingerne ud for også at strække dem.

"åh jeg ved ikke" sagde hun og gik ind i stuen "Hvad med at "james" Arbejder for sortelver droningen" hun drak noget af sit vand.

Hvis han havde haft vand i munden ville han have sprøjtet det ud over det hele. Han udbrød i et stort gisp istedet for.
"Hvad?! Virkelig?!"

"Ja, virkelig, derfor ville jeg forslår Anna Rose kunne snakke med ham, før han måske genkendet dig" hun lænede sig op af rammen "Men ja, han vil sikkert ikker gøre noget ved at en undslupen sortelver slave er i hans lejlighed og sover på hans sofa" trækker på skuldrene og satte glasset i vasken.

"F***! Jeg må væk herfra, og i en fart." Gino nænnede ikke at prøve at få toppen udenom sine store vinger så han besluttede sig for at aflevere den tilbage på et senere tidspunkt. Gino åbnede vinduet igen og hoppede ud, og med et bask af sine vinger fløj han.

Sally stoppede ham før han kunne "Hvor har du tænkt dig at tage hen!"

"Ugh. Det ved jeg ikke. Jeg finder ud af noget hen af vejen. Jeg kan i hvert fald ikke tage hjem. For-"
Han stoppede brat sin talestrøm da han tænkte på sine forældre. *Åh nej! Mamma papà!*

Han vendte sig hurtigt mod Sally. "Har du en mobiltelefon?"

Sally tog en engangs mobil op af lommen og gav den til ham, tog tasken op med de ting hun havde pakket og åbnede vinduet på vidt gap "Du har 1 minut, så virker den ikke mere, jeg har penge til et hotel værelse, så kan du sove der, og måske kan jeg også få lidt søvn, spørg ikke hvorfor jeg hjælper dig for så skifter jeg måske mening"

"Okay." Gino tastede sin mammas nummer ind på telefonen. Der lød fire bip. Intet svar. "F***!"
Han ventede på tonen og kort derefter begyndte han at snakke på italiensk.

"Mamma, kan du huske hvordan jeg var væk i et halvt år og jeg fortalte dig at jeg var blevet kidnappet? Ham der kidnappede mig kommer måske tilbage efter mig, så i bliver nødt til at flytte! Det er sandsynligvis det første sted han leder og han er farlig! Skynd jer og flyt væk! Væk fra Aterswell. Jeg vil ikke at der sker jeg noget."

Gino lagde på og stillede telefonen på spisebordet.
"Tak." sagde Gino og sprang ud af vinduet.