Et møde om natten - Sally

Sally så forviret op på ham "Trist? Hvad mender du? ser jeg trist ud?" hun lød mere forvirret end vred.

"Ja...lidt." sagde Gino. "Og hvordan kan det være at dine øjne skifter farve?"

"Fordi jeg er magisk, mine øjne skifter lidt efter humør og min magi" hun så ud af vinduet igen "Hvorfor ville jeg være trist, jeg irreteret over jeg ikke kan sove på sofaen, men hvorfor trist, det giver ingen mening... jeg føler mig bare.. dårlig tilpas... som om jeg... Hvorfor fortæller jeg dig overhovedt det her" hun rejste sig op og gik over og lukkede vinduet.

Gino åbnede munden for at sige noget i retning af 'Måske fordi jeg er så dejlig', men han tænkte at det ville være en dum idé.
Efter få sekunders tænkepause besluttede han sig endelig for:
"Måske fordi du har brug for at fortælle nogen om det." sagde han omsorgsfuldt. *Og der er da sagtens plads til to i den sofa, hvis vi ligger rigtig tæt*

*Nej hjerne, hold så op!*

Sally så over på ham med et tænkene blik "Måske har du rart, jeg har ikke rigtigt snakket med nogen i lang tid, kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en normal samtale"
Hun træk stille gardinerne for så lokalet bliv mørkere, slukkede for lamperne og tændte nogen starin lys i stedn for og satte på bordet "sådan, et meget bedere lys til når man er søvning"

"Ja det siger du jo." sagde Gino drillende. Han vidste ikke hvorfor, men han kunne meget godt lide den her pige af en eller anden grund.

Sally så op på ham med de varme lilla øjne, der nærmest gav en lille glød fra sig og reflekteret starinlysets skær "Hvad mender du?" spurgte hun stille, mest for ikke at vække Anna Rose

"Ikke noget." sagde han og smilede. Denne pige havde tydeligvis ikke forstand på ironi, men det ville være nyttesløst at pointere det for hende, for så ville hun nok blive sur.

Sally drak sin kaffe stille og lukkede øjne, lænede sig tilbage i stolen og sukkede, holdte kaffen ved sit skød og lagde hovedt tilbage mens hun tænkte, hun havde ikke fået flere af sine minder tilbage, og hendes følser i denne krop var stadigvæk et stort rod, hvornår plejet hun at føle sig normal, og hvad var normalt over hovedt, det kunne hun ikke huske mere.

Gino lænede sig også tilbage i sin stol og tænkte på alt det der var sket idag. Han var undsluppet sin mester i underverdenen, og så havde Anna Rose fundet ham i vejkanten og taget ham med hjem, de havde skændtes lidt og han havde taget på bryggen i lystbådehavnen og nu var han hjemme hos Anna Rose igen og var igang med at snakke med den her underlige magikertøs der ikke havde styr på sine følelser. Men hun var så smuk. Og nuttet på en eller anden måde. Det var ikke til at sige om det var manglen af kontrol der sådan gjorde hende mere cute, men et eller andet var det dog.
Han hvilede sit hoved i sine hænder og så Sally.

Sally åbnede langsomt øjne og denne gang havde de en gylden farve, hun så på Gino med et tænkene blik.
"Så, hvordan ender en engel op i et hus med dæmoner?"

"Dæmoner?" spurgte han, ikke helt sikker på hvad Sally talte om. "Nååå...James." sagde han med en smule afsky i stemmen da han fandt ud af det. Han fortalt hende alt hvad der var sket og omkring han fangeskab og hvordan han undslap og hvordan Anna Rose havde fundet ham i vejkanten og så videre.

Sally nikkede stille mens hun lyttede og fik et blidt smil "Nåh ja, syndes nok jeg kunne genkende dig, Anna Rose har altid været sådan en sød sjæl" sagde hun varmt og så mod værelset.

"Øh..ja." siger han tøvende. "Det har hun vel...Vent. Genkende mig? Vi har da aldrig mødtes?"

Sally smilte og så på ham "Jeg har levet gemt i Anna rose skygge i flere år, jeg har mødt alle hun har mødt, så kan godt huske dig" sagde hun og smilte, vidste ikke hvorfor hun sagde det og så på starin lyset "Ser du, jeg havde ikke en krop for noget tid siden, jeg var kun en svækket ånd, Anna Rose var det eneste der holdte mig i live"

Gino, der selv syntes at han var blevet lidt hardcore efter seks måneders fangeskab, prøvede at se ud som om det ikke rørte ham på nogen måde. Men han fejlede grusomt.

"N-n-nå." stammede Gino i et forsøg på at virke cool med det der magipis og ånder og sådan noget, men det var altså ret begrænset hvor meget man kunne nå at læse, når man hele tiden blev sendt ud på ærinder.

Sally smilte stille "Det okay, det ældgammel magi, ikke mange kender til det" sagde hun stille og så på starin lyset og smilte "Jeg tro faktisk det var en engel da lavet magien"

"En engel?" spurgte han nysgerrigt. Han havde læst om engle før i sin mesters bibliotek og hørt om dem fra sin mormor, og han havde en idé om at de nok kunne magi, men ikke så obskur en formular.

"ja du ved, flotte fyre og pige med hvide vinger som dine" sagde Sally stille og så på ham "Guden kriger, dæmonernes fjender alt det der" sagde hun stille og så på starin lyset igen.

"Kan alle engle sådan noget magi-hejs?" spugte han. Han ville egentlig bare vide om han kunne.

Sally så på ham "Ja da, hvis de sætter sig for at lære det, nogen er følt med lidt ekstra magiske krafter, som Anna Rose, men man skal stadigvæk studere det, Engle og dæmoner er blevet til engle og dæmoner fordi de også er følt med en særlig magisk enagi"

"Du ser ud til at have rimelig godt styr på det hele." sagde Gino forbavset. Ikke en gang ulven kunne sige så meget om den magiske verden.
"Hvor har du din viden fra?"

"For at være ærlig ved jeg det ikke" sagde hun og så på ham, hendes øjne var blå igen "Jeg har ingen hukomelse om hvad jeg lavet før jeg blev en pnd omkring Anna Rose, jeg har kun små glimt om hvad mine tidliger "Liv" har lavet, så jeg ved de er der"

"Okay. Det var alligevel ikke vigtigt." sagde han. "Jeg har al min viden fra min mesters bibliotek. Der kunne man finde bøger om alt fra ånder til magiske drikke. Det har vist sig at være rigtig nyttigt ind i mellem."

"Du bliver ved med at snakke om denne mester, fortæl mig, hvem er det du snakke om" hun så på ham og lagde hovedt på skrå.