Et møde om natten - Sally

""Du kan tage hjem til Anna Rose hvis James lover ikke at sige du er der" sagde hun og åbnede badeværelses døren "Eller vil Anna Rose nok selv skaffe dig og dine forældre et sted at være"

"Men jeg kan jo ikke vide om han holder sit løfte. Jeg kender ham ikke og hvorfor skulle han lade mig være i hans hjem overhovedet?" Gino begravede sit hoved i sine hænder og gnubbede sit ansigt. Han gik over til sengene igen og satte sig på sin egen.

Sally satte sig over ved siden af ham og holde hænderne på hans skuldre "Tro mig, hvis James lyver for Anna Rose bliver det værst for ham selv, den pige vil gøre alt for at beskytte sine venner"

Gino sagde ingenting. Det var som om der ikke var flere ord i hans strube. Han sad bare der, og gloede ud i luften. Han var ikke sikker længere, ligemeget hvor han gik hen, hans mester ville sikkert, på et tidspunkt, finde ham.

Sally så på ham, hun kunne ikke lide det blik han havde, han så så... hjælpe løs ud. "Gino" sagde hun stille, drejet hans hovedt så han kiggede på hende "Så længe du ikke føler dig sikker kan du altid komme med mig okay, igen spørg mig ikke hvorfor jeg hjælper dig for jeg ved det ikke, men jeg vil ikke se en flink fyr som dig ende som slave eller det der er være"

Gino nikkede bare i forståelse og vendte sit hoved igen. Efter en pause åbnede han munden for at sige noget.
"Hvis jeg tager med dig, hvor skal vi så bo?" sagde han monotont.

"Tja, vi arbejder os vel op af, først hotteler, så nogen lejligheder, måske får jeg råd til mit eget hus endag"

"Okay." sagde han. "Men hvad gør vi så nu?"

"Tja jeg ved ikke med dig, men jeg kan ikke hole ud at være et sted og ikke lave noget" sagde hun og rejste sig "Jeg vil gå ud og prøve at tjene nogen penge, du kan blive her og tænke eller gå med ud" sagde hun og gik mod døren.

"Nej. Jeg har et arbejde jeg skal passe. Og forældre at se." sagde Gino og prøvede at trække et smil. Han gik med Sally ud af døren.

Sally så på ham "Er du okay med at gå alene hen til dine forældre? Jeg kan godt gå med hvis det er, ville nødig høre Anna Rose prokke sig over jeg lod dig uden af syne" sagde hun stille og så på ham.

"Ja ja. Jeg kan godt klare det selv." sagde Gino og åbnede værelsesdøren. Han løj for sig selv, han var ved at blive utryg over tanken om at gå alene og det kunne man nemt se. Han fedtede med fingrene og kørte frustreret hænderene gennem sit hår.

Sally så på ham, hun kunne mærke hans utrygt hed og snaren af frygt, men han sagde han ville alene så.
"Okay" sagde hun og gik ud af døren, holde den åben for ham og holde den åben.

Gino gik efter Sallys gestus ud af døren. Han tøvede lidt med at gå videre. Tankerne om død og det der var værre fyldte hans hoved. *Hvad hvis de allerede er blevet dræbt!? Hvad hvis han venter udenfor caféen?!"

Sally lukkede døren og låste efter sig, tog nøglen i lommen, begyndte at gå "Så ses vi vel her senere"

"Ja, Det gør vi. Jeg er her nok ved en firetiden." sagde Gino og bredte et falskt smil over sine læber. Så gik han ud af hotellet og hen til sin arbejdsplads i bogcaféen. Han cykel var derhjemme så han blev nok nødt til at tage bussen hen til parken og gå derfra. Og således gjorde han.

Sally så efter ham, hendes øjne blev lilla og hun blev til en skygge og forsvandt ind i Ginos skygge uden han ville se det *Anna rose ville flå mig hvis der skete noget med ham* tænkte hun bare, men sandheden var hun selv var bekymret for denne sære dreng.

Gino gik i et hurtigt tempo, han ville hen på caféen og hen til sine forældre så hurtigt som muligt. Og det hjalp da slet ikke at han nu kunne høre fodtrin bag ham. Fire fødder, to mennesker. Han så sig tilbage og så to hætteklædte drenge i alt for store hvide hoodies, dyneveste og alt for store jeans. De kiggede på Gino og smilede, de kunne ane hans frygt og som et lyn fra en klar himmel tog de fat i Gino og trak ham hurtigt ind i en lille gyde. Der var store, grønne skraldecontainere og bunkevis af gamle, våde papkasser. De holdt begge på en springkniv af en art og en af dem tog sin springkniv til Ginos strube.

"Gi' os dine penge'!" råbte de truende.

Sally fulgte med Gino da han blev trukket ind i en gyde, hun hoppede over i en af de mænd der truet hams skygge og for deres synsvinkel ville det ligne at fyern pluselig havde 2 skygger, og den ene trak en kniv.
Sally kom ud af skyggen, Hiv dem begge i hætterne med en stor styrke så de ville falde tilbage og ramme jorden, hun kastede 4 knive som det så ud som om hun træk ud af sin hætte kastede dem så de gik gennem deres hætter trøjer ved skuldrene og et godt stykke ned i astfalden og holdte dem fast.
Sallys øjne glødet og hun havde en skræmmene aura omkring sig og sendte den mod de t fyre.
"Og hvad er det så lige der forgår her, mine herre?"

Gino nåede ikke rigtig at reagere før de to drenge var faldet til jorden. Han vendte sig om, og der stod Sally og kiggede ned på dem.

"Ikke noget." sagde den klart ældre dreng. Han prøvede at holde fast i sin stolthed mens den anden lignede at han var ved at pisse i bukserne. Den ældre dreng puffede hårdt til den yngre. "Vi snakkede bare" fortsatte den ældre.

Gino kiggede vredt ned på de to drenge. "De truede mig med en kniv!" sagde han.

Sally smidte en 5 kniv ned på den hånd hvor kniven havde været og smilte "Snakker i altid med våben, sådan kan jeg også godt lide at snakke"
Hun samlede kniven op de havde truet Gino med og undersøgte den.

Det var ikke andet end en normal, billig springkniv. Cirka 7 cm lang med et brunt skæfte.
Gino tog fat i Sally og gav hende et tæt kram.

"Tak fordi du reddede mig." sagde han blidt.

Sally så undrene på ham og rødmede lidt "Gino, hvis du ikke vil stikkes af mine våben må du stoppe med at kramme mig" sagde hun og løs rev sig kremmet, hendes øjne så lidt sære ud "Desuden skal jeg finde ud af hvad jeg skal gøre med de her to".
Hun kiggede på dem og brugte sin magi til at gøre dem mere bange "Nåh, børn, har i så fået tjent nogen penge idag?"

"Øhm..okay" sagde han og brød krammet på en akavet måde.

De to drenge svarede ikke på Sallys spørgsmålet.
"Slip os så fri!" sagde den ældste.

Sally smid en kniv i den ældste skulder "svar på mit spørgsmål" sagde hun irreteret.