Brug for nye kræfter - Sabrina og Azreal

Hun nikkede, "oh ... det er jeg ked af at høre" sagde hun trøstende og klappede ham på skulderen.

"Det går nok" sagde han "og nu har jeg så forsøgt at date her.. og det gik så heller ikke som planlagt" han rystede på hovedet "hun viste sig at være elverkvinde"

Sabrina så overraskede på ham og begyndte så at grine, "nej, det lyder mindre heldigt" sagde hun.

"Det var det" han rystede på hovedet "jeg tror ikke kærlighed er for mig"

"ej, du skal bare møde den rigtige" sagde hun og smilede opmuntrende til ham, "du er trods alt heller ikke så gammel endnu, der er masser af år tilbage!"

"Massere af år med hjertesorger" sagde klagede Azreal.

Sabrina fniste svagt, "næppe, du burde sagtens kunne finde nogen" sagde hun opmuntrende.

Azreal så ikke vildt begejstret ud.

Hun smilede til ham, "hvorfor skulle du ikke finde en?" spurgte hun, "jeg mener, du er flink, og god til ting og ser ikke helt dårligt ud heller".

"Alle elverfolk er jo pæne" sukkede han "og jeg er ikke dygtig til det der tæller, og "flink"... er jeg ikke så sikker på"

Hun kneb øjnene sammen lidt irriteret, "well, selv af en elver er du pæn" sagde hun, "dy bruger for meget tid sammen med mennesker, hvis du ikke kan se det, og computere er da godt at være god til" sagde hun, "og desuden kan du også mange andre ting, og så er du den flinkeste sortelver jeg har mødt, faktisk også flinkere end alle de mennesker jeg har mødt" sagde hun bestemt, i en tone hun håbede ikke bød op til diskussion.

Azreal så lidt vurderende på Sabrina. Hun virkede ikke til at have taget hans svar særligt godt.. måske var der ingen ide i at diskutere med hende. Bare fordi hun ikke havde ret, kunne han jo bare lade det ligge. "Jamen mange tak så" sagde han og strakte sig.

Hun rystede på hovedet af ham, "du er mærkelig" sagde hun så med et lille smil.

"Det er du da også" gav han igen og smilede lidt.

Hun fnøs svagt, "det er jeg da i hvert fald ikke" sagde hun med et lille grin.

"Det er du helt bestemt" sagde Azreal og smilede til hende.

Hun rullede øjne af ham, "jeg er normal, den mærkelige af os to er dig" sagde hun og rakte tunge af ham.

Azreal så undersøgende på Sabrina med et tænkene udtryk.

Hun kiggede spørgende på Azreal, "hvad er der?" spurgte hun.

"Jeg tænkte bare" sagde han.

"hvad tænkte du?" spurgte hun nysgerrigt.

"Det er en privat sag" sagde han.

Hun rynkede brynene, "ej, det er ikke fair" sagde hun.

"Selvfølgelig er det det, vi har alle ret til private tanker. Og når du nu ikke vil have man lyver" sagde han

Hun sukkede og skulede til ham, "ok" mumlede hun, ikke helt tilfreds, men så smilte hun svagt og ondt, "så vil jeg bare heller ikke fortælle dig, hvad jeg tænker på".