Brug for nye kræfter - Sabrina og Azreal

Sabrina gik ind efter Azreal og smilede kort til manden.

Azreal tog sin maske af og satte sig i sofaen.

Draziw smilede tilbage og satte sig forsigtigt i sin lænestol. Han så på dem begge..

Sabrina satte sig også i sofaen, men med afstand mellem hende og Azreal, hun kiggede afventende på den gamle mand, det kunne være rart snart at finde ud af, hvad de skulle her.

"..." Azreal så lidt på den gamle mand og følte sig ikke godt tilpas længere.

"I skal ud til en grotte der lægger et stykke fra byen.. og der skal i hente mig et sværd" sagde han.

Sabrina så lidt overraskede på ham, "øh ... hvorfor skal det lige være os?" spurgte hun så, "og ligger sværdet bare i grotten, eller hvordan får vi fat på det?"

Azreal ville have spurgt om det samme.

"Fordi man skal bruge blodet fra en elver, sortelver og havmand. Jeg sender en havmand med jer, han har før vist sit værd i lignene situationer. Det skal være jer, fordi i omgås hinanden frivilligt. Vi skal bruge en elver og en sortelver der kan samarbejde. Der er forskellige udfordringer i grotten, jeg kender ikke den alle.. men en ting er sikkert, den vil forsøge at skille jer ad" Draziw tog en dyb indånding og så alvorligt på dem begge.

Sabrina nikkede og skævede lidt over mod Azreal for at se, hvordan han ville reagere på det den gamle mand fortalte.

"..." Azreal sad stille og overvejede det nøje. Det lød farligt, på den anden side havde de ville ikke rigtigt noget valg. Han tænkte.. skævede kort imod Sabrina. Det de 'havde' sammen var så skrøbeligt, at det nemt kunne gå i stykker. Ville deres såkaldte venskab kunne overleve den for for prøvelser? "Hvad tænker du" spurgte han og så bare på hende.

Draziw sukkede svagt. Der var tydeligvis kommet spændinger mellem de to elverfolk efter de havde været i byen. Måske havde de alligevel ikke været det rigtige valg. Han sad og betragtede dem.. elverkvinden virkede rolig og fornuftig, men sortelveren var mistroisk.

Sabrina tænkte lidt over det, "... det ved jeg ikke rigtigt" sagde hun så, "men vi har vel ikke så meget andet valg end at prøve?" hun så spørgende over på den gamle mand.

Azreal så skeptisk på den gamle. Han kunne jo også bare få dem hjem og selv løse sine problemer.

"Det er korrekt.." Draziw så alvorligt på Sabrina "hvis I ønsker at overleve, så gør jer selv den tjeneste og få løst jeres konflikt inden i tager afsted"

Sabrina så lidt overraskede på ham, havde han opdaget, at der var en konflikt? det måtte han have, de havde vist heller ikke skjult det super godt ... Hun så lidt usikkert over mod Azreal.

Azreal så på den gamle mand.. mødte ikke Sabrinas blik. Han vidste den gamle havde ret, men Sabrina havde været kold lige siden.

Draziw rejste sig "jeg vil hente jer noget at spise og lidt at drikke. God mad hjælper på humøret"

Sabrina sad stille lidt, og vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle sige. Den gamle mand havde nok ret i, at de burde få det ordnet, men hun vidste ikke helt hvordan, eller hvad hun skull starte med at sige, så hun håbede Azreal ville sige noget.

Azreal sad og så lidt frem for sig "ja.. jeg ved ikke helt hvordan vi gør det" sagde han

Draziw var ude i køkkenet og hente mad.

Sabrina sukkede svagt, "... det ved jeg heller ikke" sagde hun så og kiggede lidt ud i luften.

"Du har tydeligvis ikke tilgivet mig" sagde han

Draziw sørgede for at der var lidt af det hele, og kom det på en lille bakke.

Sabrina sukkede svagt igen, "... jeg troede du var syg" sagde hun så, "hvilket selvfølgelig var dumt af mig ..." fortsatte hun lidt bittert.