En afslappet aften - Bradley

han nikkede og gav slip på hendes hånd, hvorefter han kaldte på tjeneren og betalte for regningen "kom jeg følger dig hjem han smilede og rakte hende igen blidt hånden med en spørgende mine, han havde bukket sig ganske let "jeg giver dig ikke smigr jeg fortælle dig sandheden" hviskede han og smilede varmt til hende

Natsu tog imod hans hånd "jeg ville nu kalde det smiger.." sagde hun og smilede svagt til ham. "Mange tak for middag"

han trak hende blidt op og smilede varmt "men ikke hvis det hele er sandt" pointerede han og kyssede hendes pande ganske let "det var så lidt, jeg håber den var god nok, selvom det ikke lige gik så forfærdelig godt, og jeg forstår godt hvis du beder mig om at gå min vej og aldrig komme tilbage igen efter dette møde" hviskede han og førte hende med udenfor

Natsu fulgte med ham. Det var underligt.. ”det er meget mærkelig at gå med en der virker plask forelsket..” sagde hun og så på ham ”jeg går ikke ud fra du ville have nok i mit venskab??”

han sukkede og nikkede stille "desvære, hvis du bare vidste hvordan jeg havdedet inden i, men det er der jo ikke noget at gøre ved" hviskede han og lagde armene over kors, han gav på en eller anden måde slip på hende, efter han havde fået den med vennetingen klasket i hoved, nok vidste han ikke meget om ungdommen, men at bare være venner, var svært

Natsu smilede undskyldende til ham. ”Du virker som en virkelig sød.. fyr.” sagde hun tøvende ”og du har bestemt udseendet med dig.. jeg tror bestemt du kan finde en pige, jeg tror ikke du skal gå i panik over at jeg føltes som den rigtige.. den rigtige er der ude” hun smilede til ham. Dette her var normalt ikke hendes stil.. hun plejede at være en hel del mere kølig når hun afviste folk.. hun havde vidst fået ondt af ham.

han knyttede næverne og lukkede kort øjnene, man kunne tydeligt se hvordan han spændte i alle hans muskler, hver og en af dem, men efter få sekunder åbnede han hænderne og slappede en smule af "mange tak, nu skal jeg nok lade hver med at irritere dig mere" hviskede han og gik hen mod hende, men i stedet for at gøre noget andet, gik han lige forbi hende

Natsu blev stående og lod ham gå forbi hende. Hun så efter ham.. det var nok for det bedste. Vampyrer og mennesker var aldrig skabt for hinanden, og dette her havde været for.. ja mærkeligt.

//out tak for spillet//

//out her og i lige måde//