En afslappet aften - Bradley

Tjeneren nikkede.. han gik ud og kom tilbage efter et øjeblik med en anden tjener.

Den anden tjener smilede forvirret og forklarede "Spaghettien, der er pasta formet som lange, tynde tråde, kommer fra Kina, hvor den blev opfundet omkring 2000 f.Kr. På det tidspunkt blev det lavet af to slags hirse, i den form vi i dag kender som nudler. Hveden – som spaghettien i dag er fremstillet af – kom først til Kina 1000 år efter.
De fleste forbinder spaghetti med Italien, men kineserne har dog altid hævdet at Marco Polo tog spisen med fra Kina."

Natsu synes det var lidt for komisk..

han nikkede og så videre ned af menuen "helt ærligt, jeg ved ikke engang hvad halvdelen af dette er, hvad pokker af en t-bone" spurte han og rystede på hovede "det er da de mest underligste retter jeg til dato har set" han sukkede og lod fingrene glide hen over tatoveringen på armen "men jeg tager vel bare sådan en t-bone" hviskede han og rakte tjeneren menukortet

Natsu smilede undskyldende til tjenerne, der sendte hinanden undrende blikke og skrev t-bone ned. ”Jeg tager grillet laks, og et glas rødvin” sagde Natsu og smilede til dem. De nikkede og noterede ”skal den herre have noget at drikke til maden?” spurgte den ene af dem, og håbede han havde hørt om væske.

han vendte sig mod dem og inden i så han sig selv sige "ja hvis du kommer herhen og ligger hals til" hvilket han så ikke gjorde, men i stedet smilede han strålende og lagde godt mærke til de blikke de sendte hinanden "jeg tager også bare en rødvin tak" hans accent blev ekstra stærk og lød helt fornem

Tjenerne nikkede og gik.

Natsu så på ham med et lille grin "du ved jo intet om mad.." sagde hun og kunne ikke tørre smilet af sit ansigt. Det var simpelthen for komisk.

han smilede og vente ansigtet mod Natsu hvorefter han skar en grimasse "desvære nej, men jeg har hellere ikke spist i meget lang tid, jeg har aldrig haft brug for at hvide hvad spagetti er eller hvad en t-bone er, hvilket minder mig om hvad er det for en vin de servere" spurte han med et varmt smil, han lagde hånden på bordet og sukkede stille "jeg er da en skensel" hviskede han stille

”Helt bestemt, jeg kan jo ikke have dig med ude nogle steder” sagde Natsu og vente øjne af ham.. men det var vidst ment som en joke.

Efter noget tid kom tjeneren tilbage med deres mad, placeret den foran dem og hældte vin op ”jeg håber maden smager jer” sagde han og forlod dem.

han vendte blikket mod Natsu og et sekund var udtrykket i hans øjne såret, men så trak han på skulderne "det må du meget undskylde" hviskede han blidt med et lille smil.
han rynkede brynet da maden kom ind og med et forsigtighed tog han en bid og staken og stak den munden "den kunne godt havde været lidt mere blodig" konstaterede han og vendte blikket mod tjeneren og på en eller anden måde var hans blik meget hårdt når det var rettede imod andre end Natsu, næsten gennemborende

Natsu så på ham.. hun lod blikket hvile på hans mad og vidste ikke helt om det overhoved var sundt for dem at spise. Men hvis han frivilligt indtog det.. kunne det vel ikke være helt skidt. Hun begyndte selv at spise laksen.

Tjeneren så på maden.. ”det er jeg ked af, men det nævnte du ikke..”

han tog en dyb indånding og knyttede næverne "nej det gjorde jeg ikke, daj eg ikke havde nogen som helst ide om hvordan denne ret så ud, for jeg har ikke indtaget et måltid i meget lang tid" han kneb øjne sammen og så iskold på tjeneren, han blik kunne næsten dræbe, så koldt og tom var det og i disse situationer, skulle han bare beroliggøres af en han holdte af, da det normalt fik ham til at slappe af

”Bradley..” sagde Natsu og så alvorligt på ham. Dette her ville tiltrække sig unødvendig opmærksomhed.. hun havde foreslået de skulle lave noget andet end at spise men.. hun sukkede tungt.
Tjeneren så forsigtigt fra den ene til den anden, og fandt tilsyneladende Bradley meget skræmmende.

han så hen mod hende og så snart hans øjne landede på hende forsvandt vreden og han smilede svagt "undskyld, jeg har gjort skam over dig" hviskede han og sukkede stille "jeg har ydmygede dig, det undskylde jeg meget" hans øjne mødte hendes og han smilede et forsigtigt lille smil, det var som, denne pige faktisk i bund og grund kunne styre ham som det nu passede hende

”…” Natsu nikkede lidt. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige.. tjeneren så fra den ene til den anden og skyndte sig så væk.
”Hvorfor blev du vred på ham?” spurgte hun og så alvorligt på Bradley ”500 år, og så den slags opmærksomhed?.. det er farligt at opføre sig sådan, man tiltrækker de forkerte typer”

han rystede på hovede og så på hende "kan du huske hvad jeg fortalte dig tidligere, hvad min søster gjorde ved mig" spurte han stille, han lagde armene over kors og så blidt på hende "jeg er ikke som alle andre, jeg har et større temperament og en kortere lunte, men åbenbart forsvinder vreden ved dig, interessant" sagde han og så opmærksomt på hende "og dette forsvinder først når forbandelsen er væk" han kørte en hånd igennem håret og lagde hovede på skrå

”… jeg tror virkelig stadig du har fat i den forkerte” sagde Natsu tøvende og kom et stykke laks i munden. Hun sad og spiste i stilhed.. det virkede meget foruroligende at skulle have den form for effekt på en mand hun ikke kendte. De havde ikke kendt hinanden i over en time, og han behandlede hende som om hun var uundværlig.

han nikkede kort, og begyndte at spise af sin kd, men stoppede efter noget tid, hvor han skår en grimasse og hostede kort, men han begyndte dog i stedet af drikke af sin vin, som fint gled ned, han smilede og sukkede stille, hvorefter han rettede sine øjne mod hende, betragtede hende mens hun spiste og gjorde ved

Natsu så på ham. Hun tøvede og holdt om med at tygge.. ”hm? Er der noget galt?” spurgte hun og så forventningsfuldt på ham.

han smilede og så på sin mad "det smager ikke særlig godt, jeg tror jeg ved hvorfor at min slags spiser hvad vi spiser og din slags spiser hvad i spiser, for helt ærligt dette er ikke ligefrem det bedste jeg har smagt" han trak på skulderne og smilede båe varmt og mildt til hende "hvad med dig selv er er noget galt" spurte han blidt

”Jeg har det nogenlunde.. det har været en lidt forvirrende aften” sagde hun og smilede svagt ”hm, jeg har svagt smerter i maven..” hun så ned ”det er nok ikke noget vigtigt” sagde hun så og spiste videre.

han nikkede stille "ja et har det, du har ingen ide om hvor underligt der har været for mig" hviskede han og hvilede kort ansigtet i hånden, men da hun nævnte en smerte, var hans øjne hurtigt på hende "hvor og hvordan, beskriv smerten" sagde han og hævede det ene øjenbryn

”Et vildt gæt siger mig det nok er skudsåret.. jeg tror ikke det er alvorligt, lægen sagde jeg bare skulle tage den med ro..” sagde hun og så tøvende ned hvor hun var blevet ramt.

han nikkede stille "må jeg se" spurte han og rakte hånden ud efter hendes hånd, som hade han brug for hendes berøring, for at falde lidt mere til ro, et bedende udtrykke dannede sig i hans øjne og han smilede forsigtigt, "men hvordan har du det ellers" spurte han blidt

Natsu så tøvende på ham og tog imod hans hånd ”det er på maven” svarede hun ”det ville nok ikke være så nemt af vise..” hun hentydede til at kjolen skulle trækkes en del op hvis man skulle få et ordentligt glimt af det.

han gav hendes hånd et blidt klem og nikkede "du må undskylde hvis jeg er så slem at være sammen med, du ved ikke hvor meget jeg prøver at holde igen for det jeg har lyst til lige nu, det er virkelig svært" hviskede han og kyssede blidt hendes hånd, i sit hovede mærkede han igen sine læber mod hendes, hvordan det var at kysse hende og trykke hende ind mod sin krop, der havde været vidunderligt og dejligt, men det ville nok ikke ske igen

Natsu så på ham.. hun smilede svagt ”jeg er meget smigret..” sagde hun og så på deres hænder. ”Jeg burde nok se at komme hjem nu.. klokken er mange, og jeg tror måske jeg har brug for at lægge ned.”