Kold aften (Xiel)

T:21:30
S:søen.
O:søen,træer og buske, smådyr, ingen mennesker.
V:kold,en lidt kraftig vind,skyet.

calla hang tøjet op på en gren. så vidste hun hvor det var og hun slap for at lave noget nyt. hun rystede af kulde og skiftede til ulv,det var stadig kold. men hun var ikke nøgen nu. hun gik ned til søen, der var små krusninger på den på grund af den kraftige vind. hun drak stille noget vand.

Navnligt idag var en rigtig dårlig dag, og Xiel beholdt sin ulveskikkelse, da det var hendes yndlingsskikkelse, og det holdt hende i et acceptabelt humør. Shoke var væk, det man nok ville kalde "udenbys" hvis man ellers kunne sige det om en kæmpeulv, der var på jagt. Hun sukkede. Der havde ikke været mange jobs på det sidste, og dem der havde været, havde ikke været specielt gode... Hun sukkede endnu engang, og rejste sig fra sin plads i skyggen. Hun blev rastløs, af bare at slappe af, en dag som idag..

//Xiel's ulveskikkelse //

calla stoppede med at drikke. hun gik over til græsset og lagde sig afslappet ned

Hun traskede videre igennem skoven, da hun pludselig opdagede noget tøj hænge oppe i et træ - lidt væk..

calla hørte noget traske i skovområdet bag hende hun vendte sig om for at se hvad det var.

Hun dukkede sig ned bag en busk.. Hun ville lige se situationen an, før hun afslørede sig selv. Hun brød sig ikke om ikke at have styr på situationen.

calla regnede med at det bare var et egern, små luskede dyr. hun skiftede om til menneske og gik over til tøjet og tog det på, hun gik tilbage til søen og satte sig ned på jorden og kiggede ud på søen, hun faldt hurtigt ind i hendes dagdrømme...

Hun var stadig i sin ulveskikkelse, og hun så den anden skifte fra ulv til menneske. Hmm.. Der var ikke mange formskiftere, så det måtte være en varulv. Hun gik så ud af sit skjul og gik nærmere, og satte sig bag den ukendte person, lige midt i solen

calla hørte noget sætte sig bag hende. hun var ikke bange det kunne være hvad som helst og hvem som helst. hun vendte sig om og så på en smuk ulv der sad midt i solen. hun smilede venligt til den.

Hun gik forsigtigt nærmere, og det eneste der ville afsløre at hun var alt andet end en ulv, var hendes øjne

calla kiggede på ulven den var meget smuk. hun gav et kort nik som for at sige hun ikke var bange for den. hun fangede dens øjne og lagde mærke til at de var anderledes end de ulves øjne hun kendte. hun smilede til den ``hvad laver du herude?``

Hun nærmede sig den fremmede, og satte sig et stykke fra hende.

calla grinede en varm og hjertelig latter ``bare rolig, jeg gør dig ikke noget. er ikke meget for at tæve løs på dem der kan skifte form.``

Hun nikkede til hende, og et splitsekund, så var hun sig selv igen. Hun smilede til den ukendte pige, og satte sig ved siden af hende. Hun rakte forsigtigt hånden frem og smilede til hende: "Jeg hedder Xiel Fantoma.."

calla tog frygtløs pigen i hånden ``calla, rart at møde dig Xiel Fantoma`` hun trykkede hendes hånd og så smilende på hende.

"I lige måde.. Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at du selv lige skiftede fra ulv til menneske?" sagde hun lige ud, og smilede til hende

en glad og varm latter kom frem fra callas mund. hun smilede venligt til Xiel ``nogle af os kan det bare. ligsom du selv. elver?`` hun havde bemærket hendes spidse øre. så vidt hun vidste var det kun elvere der havde så spidse øre...

Hun smilede venligt til hende - "Ja, jeg er vist afsløret" lo hun kort. "Du må være en .. varulv, er du ikke? Jeg ser ingen elverkendetegn ved dig.."

calla nikkede ``jo jeg er en varulv,hvad laver du herude xiel?``

"Årh, jeg tog bare en dag fri fra det hele - er temmelig travl for tiden" svarer hun kort, og lægger sig ned i græsset.

calla nikkede,hun kendte ikke følsen af at have travlt hele tiden. men på den anden side var det nok også bedst på den måde

Xiel smilede venligt: "Hvad laver du ellers i din hverdag?"

et lille smil spillede svagt i hendes mundviger ``jeg render rundt sammen med det lokale ulvekobbel og sover. hvad laver du?``

Hun smilede lidt kort "Lidt blodigere ting. Dusørjæger til tjeneste!" Hun smilede lidt trist.

calla var mundlam til at starte med, en dusørjæger.det lød megget ensom ``det lyder ensomt.``