På vej hjem en kold aften. //Alias//

T: 23:33
O: Fulde folk og folk på vej hjem
S: Gå gade.
V: Ny måne og Stjene klart, kølig vind men ikke for koldt.

Anna Rose gik ned af gaden og var på vej hjem, hen gik med en paraply og havde en rød kjole på og en jakke med jordbær knapper, hendes røde hår var lyst og gik hende til skuldrene og glirtrede stille i gade lygterne, hun kiggede på folkene der gik rundt om hende og var glaad for hun ikke var helt alene selvom det var ubehaligt af se nogen af de fulde mænd kigge efter hende og et par prøvede endag at gribe ud efter hende men hun undgik det nemt, hun begynte at tro der ikke var særlig mange gode mænd i den her by, eller i det mindste bare nogen der var nogen lunde. Hun sukkede stille og kiggede op på himmlen og gik videre.

"Det kan jeg ikke" lød hans lave hvisken, han lod sin hånd glide gennem hendes hård og kiggede hende dybt i øjnene inden han slap hendes ansigt og rejste sig langsomt op. Hans blik gled ned over hendes sammensunkne krop, og hvordan hendes usle tøj, var flænset i stykker, hendes krop lignede et stort åbent sår, og der var ikke mange slag tilbage for hendes hjerte at banke. Med gråd i stemmen tiggede hun ham om liv, om alt det liv han kunne give hende, om så det bare var sekunder, for hun frygtede døden og han forstod hende klart. Men hun bad ham om liv, og det var ikke hans at give væk, han havde selv intet liv, og han havde selv tigget om det i sin dødende stund, men ingen havde magtet at rede ham, og ingen ville rede denne kvinde fra hendes forfærndelige skæbne. "Bli' i din tro, og gud vor herrer, vil tage i mod dig med åbne arme" Hviskede han stille i det han trak sin korshalskæde af og lagde den over den næsten livløse krop, han var sikker på hun kunne høre ham. Hendes åndedrat blev nu betydnings laverer og han vendte ryggen til hende. i det han havde vendt ryggen til kvinden bredte der sig et ondskabsfuldt smil på hans læber. "Jeg går nu, men du skal endelig føle dig velkommen til at hilse gud fra mig, jeg er sikker på han kan huske mit navn Jérôme Mathieu Vivianus Emmanouel Beauregard.. Nu farvel" lød hans alvorlige stemme, men et frækt smil løb over hans læber. Han havde lige sendt denne kvinde i døden, men hvorfor? Hvorfor havde hendes skæbne ikke været at overleve.. hvorfor var han ligeglad med kvinden?
Han var tjener, tjener for døden, for satan, og intet i verden kunne få hans indblik på dette grusomme fænomen til at skifte hans mening, han ville altid tjene døden højre end alt andet. Han slog ihjel, uden at tøve. Hvorfor skulle hun havde en chance? Når han aldrig havde haft en?
Han forlod den mørke gyde og satte kurs mod den indre by, han havde arbjede der skulle gøres, og natten var stadig ung.. desuden var han sulten, død.. sulten.

Anna Rose gik stille og var usikker på hvor langt hun havde igen, hun strøg sit røde hår bag øret og lukkede øjne et sekund for at berolige selv selv uden nogen ville lægge mærke til det, da hun åbnede øjne var der et slags glimt i det og hun gik videre med sikre skridt og med ryggen lidt rank, en person der vidste hvordan man skulle se disse ting kunne se hun faktisk gik som en fin person, man kunne næsten se bøgerne der kunne stå på hendes hoved uden at falde af, men samtidig så det forkert ud, som om hun kun gjorde det af vane og prøvet at undgå at gå så fint, til nogen der ikke kendte til dette ville der bare se ud som om hun gik normalt. Hendes sko lavet ingen rigtig larm mod stene under hendes foder og hendes åndedræt var lavt selvom man kunne se den tynde tåge der kom ud ved hendes mund vær gang hun lavet et dybt suk hvilket hun gjorde et par gange. Hendes blik gik over gaden for at se efter fare, dette var hun begyndt at gøre af væne, men det var ikke en dårlig væne syndtes hun selv da det altid var godt at være sikker.

//Kan ikke skrive så meget >.< kæmpede for at få det her frem//

Alias fuldte gaden med blikket stift rettet frem for sig, han var i godt humør, hvilket var et sær syn for en sulten vampyr, men han havde ikke været sådan trist på det sidste, måske var det fordi han havde fået Stefan tilbage, men når han tænkte på ham gjorde det ham trist ved bare savnet af den person han elskede så højt at det gjorde undt. Han prøvede at tvinge tankerne væk og instilte dem på jagt, han var sulten og det kunne mækres på den bærndene hals. Han fulgte gaden ned og kiggede roligt rundt efter et bytte, han ville gerne have en der ikke havde drukket sig lam, men det så ikke udtil at hun kunne finde en. Hvem gik også i byen uden at drikke og så på denne tid.. nej heldet var ikke med ham i aften.. og dog. han stoppede kort sig selv da han fik øje på en ung kvinde der gik for sig selv. Hun så ikke særlig gammel ud, og han var ked af hvis han skulle tage livet af hende den skønne nat, men sådan var livet, og hvis hun bad for det kom hun måske i himlen, og det alt han kunne give hende. Han fulgte hendes bevægelser og gik tætter på hende så han kunne følge efter hende, nysgerrig efter at se hvor hun skulle hen og hvorfor hun var alene. Men han holdte sig dog på afstand af hende så det ikke virkede så bemærkelsværdigt.

Anna Rose gik ned mod parken da hendes nye hjem lå i nærheden, hun lagde ikke mærke til nogen der fulgte efter hende og gik bare stille med hænderne i lommen, hun gik med et normalt tempo da hun ikke havde travlt med at komme hjem og ikke ville udmatte sig selv med at løbe, hun gik bare i sine egne tanker og tænkte tilbage på alle de gange hun som lille havde gået gaderne igennem alene, men da minderne blev for smertefulde smed hun dem væk og sukkede, hun rattede jakken lidt og gik lidt hurtigere.

Han svingede rundt om et hjørne og stoppede kort op, der var ikke så langt til baren fra her, hvis han nu bare vendte om og gik tilbage mod den i stedet for, han ville sagtens kunne finde et nemt bytte sener. Han kiggede frem for sig, men stoppede sin alt for bløde tanke inden den kom til ende.. han havde ikke i sinde at skåne nogens liv bare fordi han var ved at blive lidt blødsøden. Han fulgte igen efter hende og gik lidt tætter på hende denne gang til han tilsidst indhentede hende, uden på nogen måde at være klam og ulækkert gik han op på siden af hende og smilte venlig til hende, som en normal person der bare ville hilse. "Hej" sagde han roligt og gik ind foran hende og stoppede op og kiggede hende ind i øjnene med et imødekommende smil. Han ledte efter ord til at starte en samtale, eller en grund for at stoppe hende op her midt på gaden, men lige nu.. kunne han ike finde noget, så han måtte vente på hendes svar.

Anna Rose gik i sine egne tanker så da en fyr sagde hej og gik ind foran hende skreg hun og faldt baglens, *Ikke igen* Tænkte hun idet hun faldt, dette var 3 gang hun var faldet fordi en eller anden fyr sagde hej til hende, hun begynte at tro det aldrig ville blive bedere. Men hun var dog lidt klogeren denne gang, hun fik sat sin fod ned og fik ratted sig op før hun faldt for meget til det ville være for sent og hun træk vejert hurtigt, hun kiggede op på den fremmede og rystede "undskyld.... hej...." hun så ham i øjne og rødmede fordi hun lige havde lavet et skrig og han sikkert troet hun var tosset.

Alias fik et letter chok da kvinden begyndte at skrige af ham? Hvad havde han gjordt, han havde hverken gule øjne, hugtænderne fremme eller så på nogen som helst måde truende ud, han var bare en normal person der hilste høfligt for at skabe lidt kontakt.. altså hvis man så på det ydre af hans tanker. Han ville hjælpe hende med at skabe balance og rakte forsigtigt ud efter hende og tog fat om hendes underarm og hjalp hende fra at falde helt. Han undskylde forsigtigt, men vidste ikke helt om det havde været hans skyld hun havde faldet eller skreget for den sags skyld. "Det jeg ked af, hvis jeg forskrækkede dig, det var ikke meningen, er du okay?" spurgte han og slap hurtigt hendes arm, hun skulle ikke blive bange for ham i hvert fald, eller.. ikke endnu i hvert fald.. nok nærmer.

Anna Rose rødmede og så ned, det her var så pinligt "undskyld, det var min skyld, jeg gik i mine egne tanker" hun så nervøs ud, hun sukkede lukkede øjne og beroligede sig selv og så så på ham "Det bare ikke normalt folk snakker til mig, slet ikke når det er så sent" hun smilte lidt undskyldene og tog et skridt væk fra ham, selvom han så normal ud var hun forsigtig, man vidste aldrig hvad fremmede kunnen finde på.

Alias nikkede bare kort til hendes undskyldning, han ville jo ikke.. eller jov det ville han, nå.. men det kunne også være lige meget, hun var meget ung, det var næsten synd? Men så alligevel udsenet kunne snyde. "Ja det er sent.. hvor gammel er du egentlig ved din mor godt du er ude så sent?" spurgte han så bare for ligesom at finde ud af hendes alder, men han følte godt han kunne tillade sig at sige den slags, da han vidste hun var meget yngre end ham selv, ikke fordi han ville lege ansvarlig forældre eller noget.. faktik var det præcis det modsatte han havde i tankerne, men noget måtte han jo have at lokke hende med, og en frisk samtale var altid et hit.. få dem til at tro man er sød og rar og ikke vil dem noget ondt... så går de selv lige i fælden.

Anna Rose rattede sig op og skulle til at svare på hvor gammel hun var da han spurgte om hendes mor vidste hun var ude, Anna Rose gik i står og stod bare med lidt åben mund og kiggede på ham, langsomt lukkede hun sin mund og kiggede ned med et trist blik, "Nej, jeg bor ikke med mine forældre" sagde hun stille med blikket mod sine foder, hun blev lidt trist ved at tænke på dem, hun havde ikke set sine forældre i lang tid, og det ville hun ikke ændre på. Hun kiggede op på ham og smilte lidt trist "Jeg er 17, men jeg kan godt finde ud af at stå på mine egne ben" hendes stemme blev lidt hård selvom det ikke var fordi hun ville det, manden gjorder hende ikke vred, det var bare minderne der gav hendes stemme hårdhed, hun kunne ikke undgå det og hun prøvet ikke at tænke på det. "Hvad med dig selv hvad laver de så sent ude om aften, og stopper fremmede" spurgte hun stille men hun så op og ned af ham for at se om han havde noget på der kunne vise hvad det var han lavet ude så sent.

Alias kiggede hurtigt på hende da han kunne se at hun pludeslig ændrede sig en del, men han blev dog posetivt overrasket over hendes ellers triste svar. Det betød bare der ikke var nogen til at savne hende, hvilket var godt for ham, så tog han mindre end han burde, selv om han jo ikke plejde at tænke over den slags, men han var jo også gået og bleven lidt blød sød her på det sidste. Han holdte et smil tilbage og gav hende et alvorligt blik, men prøvede at lade være med at blande sig i hendes.. fortid, han ville helst ikke vide for meget om hende. "Hmm okay" sagde han bare og virkede måske lidt ligeglad, men det var sådan set også meningen. "Sytten?" sagde han så og tænkte kort over det så hans panke rynkede, men så smilede han til hende, måske lidt for opmuntrende. Hendes spørgsmål satte jagten igang og hans dybe sorte øjne, begyndte langsomt at ændre farve, men han slog hurtigt blikket ned så hun ikke ville ligge mærke til det. "Hmm det er jeg ked af, det var ikke meningen at du skulle tage det sådan.. hvis du ikke vil snakke med mig er du fri til at gå" sagde han blidt og forførende, selv om han godt vidste at det ikke var en mulighed.. at hun på nogen måde var fri.

Hun kiggede forvirret på ham da han sagde hun var fri til at gå og tog et tøvene skridt til siden for at gå uden om ham men stoppede så, hun havde endelig ikke travlt og der måtte jo være en grund til han stoppede hende, og det var bedere at vide grunden end at bare gå. Men hun havde heller ikke lyst til at snakke med denne fremmed, hun havde lært hun ikke byrte tale med frammede og hvem ved, måske var grunden til han stoppede hende noget hun helst ikke vidste, måske kendte han hendes forældre, måske var han efter hende? Hun havde ikke nemt ved at stole på andre, men på den anden side kunne hun jo ikke lukke sig helt ude fra omverden, alle var jo ikke onde? Hun sukkede kort og blev stående og kiggede sig kort over skulderen, "Jamen.. hvad er det du ville?" spurgte hun så og kiggede ham på ham, hun måtte begynde at stole mere på folk og det betyd at åbne sig op, hvem ved måske prøvet han bare at være venlig?

Alias smilte blidt til hende og kiggede over hendes skuldre, en par mennesker ved et busstoppe sted stod og lurede på dem, men de fik pludeslig travlt med noget andet da de så Alias blik, og smilte lidt for sig selv. Han kiggede så ned på hende igen med et chamerende smil dansende om sine blod røde læber. Han lod et kort suk glide over sine læber og kiggede så ind i hendes øjen med sit mest lokkende blik og bøjede sig lidt over hende. "Lære dig lidt at kende.." hviskede han stille med en yderst forførende stemme og gav hende igen et lokkende blik. Hans hænder lagde sig mod hendes skulderer og han holdte hende roligt fast mellem sine hænder. "Kom.." hviskede han stille med en stemme der var umulig at modstå.

Anna Rose så han kiggede over hans skulder og gjorde det samme, hun kunne se folkene ved bus stoppet, de kiggede hurtigt væk og hun undrede sig hvorfor og vendte sig om for at se om Alias havde sendt dem et døds blik men da hun så han øjne stivnede hun og rødmede kraftigt, hun stod stiv da han lænede sig lidt over hende og hun gispede og hendes hjerte bankede hurtigt, hun hørte hvad han sagde og mærkede hendes berøring og rystede lidt, men ikke fordi hun var bange. Hun træk vejret lidt hurtigt da han sagde hun skulle komme og kunne ikke andet end at nikke, ingen havde nogen sinde prøvet at lokke hende som hans gjorde og hans forførene stemme gjorde det svært at tænke, de få tanker der kørte rundt i hendes hoved som hun ikke reageret råbte til hende det her var farligt, men hun kunne ikke lytte til dem, hun havde få travlt med at se den fremmede i øjne, lytte til hans stemme, hvis han begynde at føre hende et sted hen, ville hun følge efter uden modstand.

Han betragtede hende for at se om hun ville gøre modstand, selv om det var stort set umuligt at sige nej til ham når han opførte sig sådan.. det kendte han nok kun en der kunne. han smilte lidt ved tanken og kiggede forsigtigt på hende igen. Han lagde nakken lidt tilbage og begyndte så at grine stille, imens han betragtede hendes ansigt, hun var fuldstændig op slugt af ham, og han kunne jo ikke rigtig.. skubbe hende væk når han havde tiltrukket hende på den måde, men på en måde gjorde det ham dårligt. Han rystede langsomt på hovedet, og smilte undskyldene til hende. "Undskyld det var ikke for at.. få dig til at gøre noget du ikke har lyst til.. vi kan jo bare snakke lidt" sagde han roligt og fik øje på en bænk hvor han langsomt gik over mod den.

Anna Rose rystede let på hoved som for at vække sig sig og klaskede hende kinder, et kort øjeblik lyste hendes øjne noget der mindede om et hvidt lys, men det var væk på et øjeblik efter og hun smilede lidt nervøst
"Okay... lad os snakke" sagde hun stille og hun gik med ham mod bænken. hun virkede fuldstændig normal, som om hun aldrig var blevet påvirket af ham eller hans stemme. Hun strøg håret bag øret og satte sig på bænken, hun vidste hun var blevet påvirket af hans lokkene stemme og det måtte hun prøve at undgå. Hun havde brugt magi på sig selv for at komme væk fra den følelse af tiltrækning på grund af hans blik , men hun var vært fald sikke på en ting... denne mand var farlig. Hun kiggede op på ham, men ikke i øjne, den fejl ville hun ikke lave to gange.

Alias sukkede stille og nikkede så bare og satte sig roligt på bænken. Han klappede let på pladsen ved siden af sig, for at vise hende at hun skulle sætte sig ved siden af ham. "Hva så?" spurgte han roligt og smilte blidt til hende. "Jeg gør dig ikke noget, du skal ikke være bange for mig.. vil du ikke love mig det?" sagde han med en engel blid stemme, og kiggede hende kort i øjnene, uden hun så på ham. Han så så ned igen, og tænkte lidt på hvad det var han skulle sprøge hende om, eller havd det var han ville snakke med hende om.. men det var vel altid godt at få nogen nye venner, så savnede han ikke sit hjem så meget, selv om.. det var langt væk og han længdes, men den nye by var nu ikke så værst, og efter han overtog den bar, var det hele gået glat, han var ikke længerer i pengenød.. ikek fordi han nogensiden havde været det, men det var nu meget rart at tjene sine egen penge.

Hun sætte sig ved siden af ham og kiggede ned mens hun tænkte på hvad hun skulle gør. Hun kiggede stille på ham på ham da han sagde hun ikke skulle være bange "Det er jeg heler ikke" mumlede hun og så væk, "Hvad med vi starter forfra, jeg hedder Anna Rose" hun rakte ham stille hånden, og å kort over på ham med et smil.

Han nikkede kort og smilte opmuntrende til hende. Han var glad for hun ikke var bange for ham, dog var han stadig i tvivl om hvorvidt han skulle slå den unge pige ihjel, eller måske få henne frivilligt til at donér lidt blod for hans skyld? Han kunne vel godt forføre hende til det.. men det virkede bare dumt når han nu startede en samtale, så kunne han ikke bare kaste hende væk igen bag efter. "Alias" præcenterede han sig selv og trykkede kort hendes hånd og smilte til hende.

Hun smilede igen og tog hånden til at og strøg håret bag øret, hun kiggede ud i luften og talte stille og roligt "Hvad laver du ude så sent om aftnen" hun kiggede på ham og luftede et øjebryn, hvad ville en mand som ham så sent ude, var han på vej til et selskab, eller var han... tørstig. Hun kiggede vuderene på ham og ventede på et svar.

Alias smilte bare og overvejde lidt hendes spørgsmål, han vidste ikke helt om han skulle fortælle hende sandheden eller om han bare skulle lyve sig igennem det, han ville ikke gøre hende bange jo. "Jeg.. jeg er på vej til middag og så skal jeg lige et smut forbi den bar jeg ejer bag efter.. " sagde han roligt, det var jo ikke løgn, for han var jo ude for at spise, og så skulle han hen til Le Diamante bagefter, bare lige for at tjekke op på tingene, om alting gik som det skulle og den slags.

Anna Rose luftede et øjenbryn, spise middag? midt om natten, hun tjekkede sit ur, jo den var kommet rart tæt på midnat og hun smilte stille "Mender du ikke spise midnat?" hun fniste lidt over sin dårlige joke og så på ham "Det lidt for sent til andet, syndes du ikke?" spurgte hun mens hun så på ham. Da han sagde han ejer en bar fik hun store øjne, ejet en bar, det var lidt stort. "Mener du Le Diamante?" det var den eneste hun kunne tænke på en fyr som ham skulle ud til, det var en meget fin bar havde hun fået af vide, ikke at hun havde været der inde, hun var for ung. Hun så tænkene ud i luften, hun havde overvejet at søge om job derinde på et tidspunkt, men nu havde hun et andet job og hun var alligevel for ung til at arbejde der. Hun så på ham og luftede et øjebryn "Hvor gammel er du?" spurgte hun tøvene, han så ikke så gammel ud så hvordan kunne han eje en bar, var sådan nogen ikke dyre.

Alias kiggede lidt tøvende på hende og smilte så bare et bændene skævt smil. "Hmm ja, det kan man nok godt kalde det, natmad" sagde han roligt og smilte til hende. "Jov det.. hvad er klokken?" spurgte han så lidt forvirrende, sidst han havde haft et ur i nærheden var inden han tog hjemme fra og der havde den altså ikke været så meget.. det syntes han i hvert fald ikke.. men måske havde han set forkert? hmm. "ja.." sagde han tøvende og hævede et øjnebryn, han var lidt overrasket over hvor mange der egentlig kendte til baren, men selvfølelige var den jo populær, og når den havde sådan en ejer, som alle i byen åbenbart snakkede om uden at kende ham, så ja.. det var mærkeligt han havde fået sådan et fint omdømme så hurtigt, han var jo lige flyttet her til, og han havde egentlig bare prøvet på at falde lidt til og lade være med at have så meget opmærksomhed.. men det var åbenbart ikke gået så nemt til. "Eh jeg er 19" sagde han roligt, og tænkte på alle de år han havde levet.

Hun så på ham "Wow, at eje en bar som 19 årig... du må godt nok være rig" hendes stemme lød imponeret, men da var også noget andet, en lille skab kant af en hård stemme. Anna Rose kiggede på ham, hvor havde han fået penge nok fra til at eje en bar, hans forældre van nok rige eller han arvede det efter en bedstefar eller onkel. Hun sukkede stille og så væk for at skjule det triste blik hun havde, hun havde selv været tæt på det liv, de rige forældre, et barn der kunne få lige hvad hun ville ha, hun var ved at blive kvalt af det had hun følte i det øjeblik, men det var ikke overfor manden, han havde nok ikke gjort noget galt, nej det var over hendes fortid, hvorfor kunne hun ikke bare lægge den bag sig. Anna Rose rystede på hoved og så på manden igen, hun havde ikke tid til at tænke på sin fortid "Det imponerende, er det svært at holde sådan et sted igang, det må det vel være med alle de folk der ikke kan finde ud af at drikke og kommer i slagsmål" hun smilte lidt og slappede af igen.