På vej hjem en kold aften. //Alias//

Alias smilte til hende og nikkede bare, det havde han hørt ført, han var rig åh ja.. Han behøvede ikke noget arbjede, han behøvede intet, han havde masser af penge, men han kunne godt lide at have noget at give sig til, faktisk havde han overvejet at uddanne sig som læge igen, for det han kunne den gang.. det havde ændret sig meget med tiden, der var kommet så mange nye ting og.. ja, han skulle nok lige have det genopfrisket. Men lige nu tog han bare en slapper, så kunne han altid sælge baren, eller give den til Stefan, eller Millicent når han ikke gad mere og gerne ville vider. "Ja.. ja jeg er rig" sagde han bare, han havde lyst til at fyre en bemærkning af med hans alder, men det var lige meget, han skulle ikke røbe sin race, selv om så vidste det eller ej, det var bare et tabu emne for ham. "Nej ikke rigtigt jeg har masser af hjælp, og der er aldrig slagsmål, sådan en bar er den ikke.. det er.. for de mere fine folk, vi lukker ikke hvem som helst ind" sagde han roligt og kiggede stilfuldt ud i luften.

Hun nikkede "Ved jeg godt, har set lidt til den" hun smilet stille "Jeg har selvfølgelig ikke set det inden i, jeg er for ung" hun sukkede stille og lænede hoved tilbage og så op på himlen, det var så sært at tænke på, hun var enten for lille eller for gammel, hun kunne aldrig nyde den alder hun var i, det var rart trist, hun sukkede og så stille på ham. "Men det må stadigvæk være svært, du må jo næsten lige været blivet voksen" hun rattede sig op "Jeg har kun lige fået fat i et job".

Han nikkede bare lidt, alle kendte den selvfølelige.. men langt fra alle var fine nok til at komme der, og selv om hun var for ung nu, så ville hun nok ikke blive lukket ind alligevel, men skulle være noget.. for at kunne komme ind, det var ikke altid nok blot at se sød ud og have en stor bram, der var mere i det end blot det. "Ja.." sagde han bare, han vidste ikke hvad han ellers skulle svare til det, han ville jo ikke sige til hende at hun ikke ville blive lukket ind alligevel. "Haha.. nej det.. jeg har været voksen længerer end du kan forstille dig" sagde han stille og slog blikket ned, tænkte tilbage i årene, men han så så hurtigt op og kiggede hende ind i øjnene, det var ikke let at tænke på fortiden, og han havde heller ikke lyst til det.

Hun smilte "Tænkte jeg nok" og hun tog en hånd igennem håret og så hørte hun hans grin og hendes øjne fik et mørkt skær og hun smilte lidt "Været voksen længe... måske har du levet flere år end din alder fortæller mig" hun kiggede over på ham og smilte bare og hævede et øjebryn, men så forsvandt det mørke blik og hun smilte bare sødt til ham og ventede på han ville svare. Det var dumt at håbe på, men hun håbede han bare ville fortælle hende sandheden. Hun holde en hånd på tasken, måske gjorder spørgsmålet ham vred.

Alias smilte venligt til hende og nikkede bare lidt til det hun sagde, han vidste ikke hvad han skulle svare til det, det var lang tid siden.. han bare sådan havde sat sig ned og talt med en fremmed, det var sværer end han troede, og det gjorde det ikke nemmer når han havde så mange hemmeligheder, han havde.. brug for en.. en at dele med, få lettet sin sjæl lidt, ikke Stefan.. ikke Millicent, det var anderledes, han kunne ikke snakke med Stefan.. lige så snart han sagde for meget, fik Stefan dumme ideer og så endte det altid med de begge to kom til skade.
"Jeg.. det ved jeg ikke, måske" mumlede han bare, og kunne ikke rigtig få sig selv til at sige sandheden.

Anna Rose nikkede stille, hvis han var noget magisk væsen, hun havde på fornemmelsen han var, men hvilket var hun ikke sikker på. Hun ville lade det gå an på en prøve, hun vidste det var dumt, men hun kunne lige så godt gøre det, hvis han vidste hvad det var vidste han til magi, hvis han ikke vidste det var det ikke noget problem.
Anna Rose åbnede sin jakke og tog den af, ikke for at vise kjolen frem, men for at vise hendes hals. Ikke for at lokke ham med en hals, men for han kunne se skaden.
Anna Rose kendte alt for godt til magi og vampyre, det kunne bide mærket på hendes hals bekrafte, de to huller ved hendes hals og de to mere samme satte huller ved hendes skulder.
Anna Rose så ud i luften, disse mærker kunne hun ikke få til at gå væk, de var for dybe, det samme gik for aret på hendes ben, men det var skjult under kjolen.
"Jeg har levet et kort liv, men det virker som et meget langt et"

//Skal bare lige vide om du har glemt mig sorry//

Alias kiggede lidt ud i luften og overvejede lidt om det ikke snart var på tide at komme vider. Komme hjem? Men han havde jo selv stoppede hende op.. så det ville nok virke lidt ondt at skynde sig at gå sådan lige pludselig. Så han blev sindene.
Han kiggede på hende med sine mørke øjne og fulde hendes bevægelser, imens hun trak sin jakke af, så han kunne se hendes kjole. "Hvad laver du?" spurgte han, da han ikke helt forstod hvorfor hun sad og tog sit tøj af, han rykkede sig lidt væk fra hende, han vidste ikke hvad hun ville.. men det... ville han i hvert fald ikke.
Han lagde hovedet på skrå og fik endelig øje på hendes bid, men det var jo ikke så unormalt for ham, derfor lagde han ikke så let mærke til det. "Du er jo kun 18? Du har da et langt liv endnu" sagde han bare og smilede, uden at vise hende at han havde set bidene.

Anna Rose træk på skuldrene og så op i luften "Jeg har oplevet meget, mere end jeg tro de fleste på min alder har oplevet, jeg har opdaget mere om verden end de fleste der er ældre end mig ved" hun lukkede stille øjnene og sukkede, gned sin nakke "Gode... og dårlige ting" hun smilte undskyldene til ham "Undskyld, du gider nok ikke på mig pladre hele natten, selvom det var dig da stoppede mig" hun så ned på sine sko, hun havde ondt i fodrene og trætheden gjorder heler ikke godt, hun tog sin jakke på igen og strøg stille halskæden hun havde på og så ned, hun var stadigvæk usikker på hvorfor hun var blevet stoppet af ham, men det måtte tiden vise hvorfor han havde gjord.

Han sukkede stille og smilede bare venligt til hende og nikkede, han ville helst undgå at ligge øre til hendes fortid.. han brød sig ikke om det, man skulle holde sin personlige forhold og fortid for sig selv.. det kom ikke andre ved, og slet ikke folk man ikke kendte. "Nå okay.. men så det jo godt du har en masse år endnu til at gøre.. det beder?" sagde han roligt og rejste sig så til sidst, og gjorde anledning til at gå. "Nå men Anna Rose det var hyggeligt at møde dig.. men jeg skal altså vider, desværre.. måske kan vi mødes en anden gang" forslog han og smilede i møde kommende til hende.

Anna Rose smilte og nikkede "Måske mødes vi igen ja" hun rejste sig også for at gå, det havde været et mærkeligt møde men måske ville hun møde ham igen, hvem ved?
Anna Rose vinkede og begyndte at gå hjem af og glædet sig bare til at få sovet.

//Out?//

// Out //