En afslappet aften - Bradley

Tid: 21:04
Sted: Josephs
Vejr: Kølig aften
Omgivelser: Folk der drikker og danser
Påklædning: http://2.bp.blogspot.com/-QHnk1DAw7Mg/TkEVRxi45dI/AAAAAAAAA_o/kM21gl7Plhc/s1600/little-black-dress12.jpg

Natsu løftede en kølig drink op til sine læber og tog en sip. Det var fredag aften og natten var stadig ung. Det var kun et par dage siden var hun var kommet ud fra hospitalet, men lægerne havde nu lappet hende godt sammen. Det var bestemt ikke gået til uden en lille dråbe magi.

Natsu var iført en sort kjole, og sorte højhælede sko. Om halsen hang et lille ur af sølv i en tynd kæde. Hun havde benene over kors, og bevægede den ene fod i takt med musikken. Hun nød at det for en gang skyld var en afslappet aften uden arbejde, vold, blod eller andre beklageligheder. Hun lukkede øjnene og lod tankerne forsvinde ind i musikken..

påklædning en sort t-shirt, der sidder stramt ind mod kroppen, et par jeans, og en fin grå jakke, som har opsmøgede ærmer

han åbnede døren og var stille på vej ind i det nu meget opfyldte sted, mennesker stod og dansede tæt op af hinanden og hvis han ikke havde haft sådan en god selvkontrol , var han gået i halsen på en af dem, deres hjerter bankede næsten synkront, som en smuk symphony af banken.
han smilede ofr sig selv og stille begav han sig op mod baren, hvor han slog sig ned ved siden af en rød håret kvinde, faktisk en meget smuk kvinde. han vendte ansigtet mod hende og smilede charmerende, hvilket kun så endnu kønnere ud på en mandlig vampyr "goddag skønne ungmø" hviskede han med en smuk og blød stemme

Natsu vente blikket imod den fremmede der havde sat sig i baren. Hun blinkede en ekstra gang og lod blikket glide op og ned af ham en gang.. han var meget smuk. Hun gengældte hans smil, det var svært at lade være, og svarede ”godaften hr.”
Hun studerede ham lidt, måden han havde talt på lød gammeldags.. hun overvejede.. han var bleg og smuk. Der var en reel risiko ved denne mand, men det var ikke nemt at huske når man talte med dem.

han smilede bredt og afslørede en række krid hvide og snor lige tænder "hvad laver en så smuk kvinde som dig her, helt alene, en hver dum mand kunne jo komme og tage krav på dig" hviskede han forførende. i mens han betragtede hende ud af øjenkrogen, lod han blikket glide hen mod en kvindelig bartender "kunne jeg få noget vodka" han smilede charmerende til hende og efter få sekunder fik han sin drink og i det sekund, vendte han igen blikket mod den rødhåret pige "må jeg spørge om dit navn" spurte han blidt og charmerende

Natsu så på manden. Hans stemme alene var nok til at få hjertet til at slå hurtigere og bringe farve i kinderne. Hun ville betagnes som idiot hvis en alarmklokke ikke ringede. Hun havde mødt vampyrer før, og selvom hun havde været heldig før i tiden, betød det ikke at hun ikke kunne ende som en eller andens aftensmad.
”Mit navn er Natsu” svarede hun og smilede sødt til ham. Hun tog en tår af sin drink og lod blikket hvile et øjeblik ved hans mund.. hans tænder.. og læber. Hun rystede svagt på hovedet for at få sine tanker på plads ”og De?”

han klukkede og smilede forførende "det er mig en ære at møde dig her, du skønne og smukke Natsu" hviskede han og fangede hendes hånd mellem sine egne kolde, i et blidt tag, hvorefter han trykkede sine læber mod håndryggen "jeg hedder Bradley" han smilede og rettede sig op, kort rynkede han brynet da han så på hans mund og ind i munden "åhh hvad er der smukke Natsu, bekymret eller du efter noget" spurte han og sendte hende et blændende smil, hvor man kunne se de lige tænder igen "og du behøver ikke være så fin overfor mig, jeg er vant til værre sprog, så bare kan mig du" han smilede forførende igen og lagde hovede på skrå

Natsu smilede tøvende. Denne mand lignede en prins fra et eventyr.. men da han tog hendes hånd i sin mærkede hun også den frygtede kulde. Ikke at det generede hende, i øjeblikket virkede hendes krop til at være meget varm.
”Det glæder mig, jeg ved ikke hvor længe jeg kunne have talt sådan..” hun lo blidt og smilede til ham ”nu må du ikke tro for dårligt om mig.. men jeg er ikke vokset op i en fin familie, mit sprog har altid været præget af hverdagen”

han smilede og nikkede "okay en kan jeg ikke løbe fra, men jeg har altid hadet dem alle og ja efter jeg fik mine tatoveringer, så blev de vel lidt sure på mig" han vidste hende kort træet på sin venstre arm og uden at tænke over at de bevægede sig smukt og stille, fordi dette var her hans søster havde givet ham forbandelsen, den der tog hans menneskelighed og gjorde ham hjerteløs "så Natsu, hvis det er okay jeg spørger, hvad laver du her" spurte han lettere forførende igen, efter han havde trukket sin arm til sig igen, den tatoveringen, den gjorde ham anderledes, når han vidste den eller tænkte på det der skete,

Natsu så interesseret på Bradleys tatovering. Hun nikkede anerkendende og følte sig fristet til at lade fingrene glide hen over den.. hun kunne dog lige dy sig, og holdt sine fingre i ro. ”Jeg har selv en tatovering der har haft stor indflydelse på mit liv” sagde hun og smilede til ham. Hun så sig omkring i lokalet ”jeg er her egentlig bare for at få en drink og stresse af ovenpå en hård uge.. ikke noget ud over det sædvanlige, hvad med dig?”

han smilede og kørte en hånd igennem håret "ja dagende kan være hårde, så at skulle kople ned engang imellem, kan være nyttigt" medgjorde han med et varmt smil, et smil der fik en smule glød op i de elektriske blå øjne "men mp jeg prøve og se denne tatovering, også kan du jo se mine andre" hviskede han og lod sin ene finger nusse hende rundt på håndryggen "hvad jeg laver her åhh jeg finder en der kan stoppe det min kære søster gjorde mod mig" hans øjne lå på hende, som et fint lang

Natsu så Bradley ind i øjnene med en blanding af frygt og dyb beundring. Hun mindede sig selv om at tage en dyb indånding, det var nemt at blive vildledt i øjnene på en af mørkets skabninger. ”Jeg kunne vise dig den..” sagde hun og rejste sig. Hun vendte sig om, så han kunne se hendes ryg.. der kunne man se toppen af en tatovering. En sort enke i et spind //Lidt som billedet jeg har, nok bare lidt flottere//. Det meste af den var dog dækket af kjole.

han nikkede og lod hånden glide ned over dem "den er jo smuk" hviskede han og lød næsten beundrende, han lod sine finger glide op og ned langs hendes rygsøjle og rundt om den man kunne se af hendes tatovering "den er virkelig smuk til dig" han smilede og efter lidt tid, hvor han havde fået fatningen igen, trak han hånden til sig og tog imod sin drink med et charmerende smil til bartenderen

Natsu blev overrasket over berøringen. De kølige fingre imod sin hud.. hun lukkede kort øjnene og nød et øjeblik fornemmelse. Da han stoppede kontakten, var det som at blive vækket af en drøm. Hun rømmede sig og satte sig hurtigt på sin plads.. denne gang var der bestemt kommet farve i hendes kinder, og hun tog hurtigt en slurk af sin drink i et forsøg på at falde lidt til ro..

han smilede og uden selv at bemærke det lagde han hånden mod hendes varme kind, rødmen, hvor var det dog længe siden at han faktisk bekymrede sig om at de rødmede "nej ser man lidt rødmen men det gør dig jo meget smukkere" hviskede han og nussede hende blidt på kinden, varmen, den skød næsten op i ham, hvilket var underligt, men også behageligt "de er utrolig smuk" hviskede han og så på hende med varme øjne

Natsu kunne ikke lade være at le. Det var så forkert en bemærkning når man så på hvem der havde givet den.. ”i forhold til dig..” begyndte hun og rystede blot på hovedet ”noget overjordisk, det er hvad du er” hun smilede svagt og hans kølige hånd føltes godt imod hendes brændende hud. ”Jeg er sikker på at du er enig.. der findes mange kvinder der ligesom dig, er overjordisk.. og jeg er ikke en af dem”

han trak på skulderne "dette er kun uden på, inden i er jeg hård og kold, takket været min søster" hviskede han og strøg hende ned langs halsen "noget overjordisk" spurte han og så på hende med varme øjne "men jeg ved ikke med dette overjordisk, hvad du mener med det, men jeg synes du er umådelig smuk og hvis ingen har opdaget det nu, så er de godt blinde" han smilede og strøg hende op langs halsen og op til kinden igen, han følte at han kunne blive ved sådan her, måske forevigt

Det var forvirrende at blive kærtegnet af den smukke mand. Selvom Natsu altid havde tænkt gode tanker om sit udseende, var hun heller ikke naiv.. det var ikke noget i forhold til en vampyr. Hun trak vejret usikkert ind og så ham ind i øjnene… hun sagde en hånd på hans håndled og så pludselig alvorlig ud ”kærtegner du min hals fordi du synes jeg er smuk, eller fordi din hals brænder?” hun hviskede det, så der ikke var andre end de to der kunne høre hende.

han hævede kort det ene øjenbryn "jeg har ikke tænkt mig at bide dig, hvis det er det du hentyder til, det er du alt for smuk til, det ville være et spild af skønhed, plus jeg har fået aftensmad" hviskede han og nussede hende igen, han var ligeglad med hånden på hans håndled, selvom den lå lige over tatoveringen, den forbandede tatovering. han smilede og i stedet for at se på hendes hals som enhver anden vampyr, så han hende dybt ind i øjnene

Natsu var ikke sikker på hvad hun skulle tænke og tro. ”Jeg har læst” begyndte hun, stadig i en dæmpet hvisken ”at vampyrer foretrækker at lege med deres mad inden de spiser…” sagde hun uden at flytte blikket fra hans øjne. ”Du må forstå, at hvis man kender blot lidt til jeres.. kultur.” sagde hun og trak på smilebåndet ”er det svært ikke at tro du er på jagt i dette øjeblik”

han sukkede og rullede med øjnene "måske er jeg hjerteløs, men jeg nægter altså at lege med mig mad det er for ulækkert, kan du selv forstille dig at skulle lege med din aftensmad" spurte han og fortsatte sin nusen "og som jeg sagde, du er et spild af skønhed, hvis der er nogen der dræner dig" hviskede han og havde bøjet sig hen til hende "men hvad kan jeg gøre for at overbevise dig om at jeg ikke jager dig i dette øjeblik, men bare snakker med den smukkeste pige jeg længe har set" spurte han stille

Natsu så på ham ”du smigre, men det beviser ikke at dine ord ikke er gift..” hun smilede svagt. Hun var ikke vred på ham, og skønt hendes ord følte hun sig ikke frastødt. ”Et ungt pigehjerte tror så godhjertet på al slags smiger.. det ville være en god leg.. jeg har mødt vampyrer der dyrkede den leg alene, som eneste rigtige underholdning i deres tilstedeværelse”

han sukkede og så kort væk "okay, så lad mig fortælle dig noget jeg aldrig har fortalt nogen før, men ellers så kan du jo spørge om lige hvad du har lyst til, og jeg mener lige hvad du har lyst til om det så er hvor lange mine tænder er, eller hvad du vil vide, så spørg" hviskede han og strøg hende ned over kinden "lad mig over bevise dig om at jeg ikke lyver for dig, for jeg mener det" han smilede blidt og alt forføreren var væk og selvom han var smuk, var sandheden at se i hans øjne

Natsu så på Bradley.. enten talte han sandt.. eller også var han en af de bedste skuespillere hun havde mødt. ”Ok, fortæl” sagde hun og så afventende på ham. Hun var ikke sikker på hvad han skulle kunne fortælle.. eller gøre.. men noget i hans øjne havde vakt hendes interesse og nysgerrighed.

han nikkede "da jeg stadigvæk var menneske, havde jeg en søster, som altid missundede mig, alt jeg gjorde, også at jeg havde mere opmærksomhed hos det anded køn, men en dag blev det værre og hun forbandede mig, med forevigt at være hjerteløs og kold, indtil jeg fik en pige til at elske mig som jeg kom til at elske hende og nu er problemet, jeg tror virkelig at du er den pige" hviskede han og så blidt på hende

Natsu så overrasket på Bradley, lidt paf. ”Øh…” sagde hun og blev tør i munden. Vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun smilede, men det så ikke helt naturligt ud. Hun så misbilligende på ham ”så.. Bradley..” sagde hun tøvende ”er du nu sikker på dette her ikke er et trick for at spise mig?” spurgte hun usikkert og følte lidt at benene var blevet slået væk under hende..