På et hotel ~ Hadrian

Hadrian gennemgik alle mulige scenarier som var mulige, og alt hvad der resulterede i Hadrians død ville også blive fulgt af Elaine's død kort efter. Der var ikke mange muligheder for hende. Hadrian måtte bare spille sine bedste kort og håbe at dæmonen forstod alvoren ellers måtte Hadrian bare klare det på den gammeldags måde.
Hadrian forberedte sig på at se blod, om end i sidste ende at Hadrian selv var nød til at dræbe. Det var lang tid siden, men inderst inde vidste Hadrian præcis hvordan han skulle reagere, det mægtigste våben var dog det mentale.

" Elaine, jeg ved ikke hvordan du har afsløret mine sikkerhedsforanstaltninger, men giv dit bud på en pris for listen og den øvrige informationer jeg har fået, eller giv mig listen uden videre " Hadrian var stadig lidt frustreret, men han vandt hurtigt hans iskolde maske som plejede at være skræmmende effektiv og efter den korte pause talte Hadrian igen med professionel ro i sindet " Snigskytter, sikkerhedsvagter og overvågning holder mig i live, så jeg ved ikke hvordan du afslørede det sådan som du gjorde, men jeg agter at gå herfra med listen og livet i behold, så fortæl endelig hvad dine planer er. "

Mens Hadrian talte tog han roligt et skridt tilbage, men uden at se sig over skulderen, imens havde Hadrians vagter taget opstilling udenfor døren, men de slog ikke til endnu. I rummet ved siden af havde en af Hadrians vagter monteret et specialdesignet infarød sigtekorn på hans våben, så vagten nogenlunde kunne se Elaine og Hadrian gennem væggen og våbnet var af en kaliber som sagtens kunne krydse væg og kranie på kort tid. Sigtet var rettet mod Elaine.
Hadrian var dog interreseret i at vide hvor meget hun vidste om Hadrians sikkerhed og selvom der ikke var en snigskytter i en anden bygning så ville Hadrian lave en test.
" Har du i øvrigt taget højde for snigskytten i bygningen overfor hotellet her? " Sagde Hadrian koldt som på ingen måde ville afsløre den løgn som ville teste Elaine en smule mere. Hadrian tog et skridt mere tilbage.

"Min pris ligger på 60.000. Listen har jeg ikke med, men det er ikke et problem at skaffe den." Han agtede at gå herfra med livet i behold. Det gjorde hun så sandelig også, og det løb hende koldt ned ad ryggen. Han rykkede væk så de ikke risikerede at ramme ham. Det var tydeligt. Hun skævede til døren og hendes mund blev en smal streg. "Mine planer kommer dig ikke på tværs." forsikrede hun, og mærkede sit hjerte slå hårdt mod sine ribben.

Hun kunne ikke fortælle, hvordan hun vidste, han havde haft mænd med. Det havde bare været.. Magien. Men den skulle han nødigt vide noget om, så ville magirådet nemlig finde hende og fange hende og slå enhver rest af liv, der måtte være tilbage på det tidspunkt, godt og grundigt ud af hende, og det var ikke lige dem, hun havde mest lyst til at lægge sig ud med. Og så ville de også ramme Hadrian. Hvis han tvang oplysningen ud af hende ville det næsten være en trøst, men på den anden side ville det heller ikke være så rart. Og netop der var kernen i Charlies problemer. Det med livet som hun aldrig havde taget. Lev og lad leve, var hendes politik, selv om lev og lad dø heller ikke var helt dårlig. Så længe hun ikke selv behøvede at slå ihjel vidste hun jo godt, hendes små aktioner havde konsekvenser. I det mindste var det ikke hende selv, der førte dolken eller trykkede på aftrækkeren. Måske afsikrede hun.. Spændte hanen. Trak dolken, den var hun med på.. Hun havde bare aldrig.. Det havde bare aldrig været hendes skyld helt og fuldt. Hun sank noget.

Og snigskytter! Hun kastede et blik over skulderen, og da hun så på ham igen var hendes øjne kæmpestore. "Sig, de ikke skal skyde!" sagde hun til ham, mens de blev smallere, de brune øjne, og da han ikke lige med det samme så ud, som om han ville parere ordre, tog hun selv ordet. "Gutter, I skal ikke skyde. Den afslørede dig, i øvrigt." Henvendte hun sig til ham og pegede på hans person i helhed for at undgå at afsløre, at hun ikke vidste helt præcist hvor mikrofonen var placeret. "At de kan høre dig. Sig nu til dem, de ikke skal skyde. Det kan ikke betale sig" for det sprog han talte var nok først og fremmest kroner og ører (Dollars og cents) "Hvis I pløkker mig nu, får du ikke dokumenterne. Jeg vil bare have løfte om penge når jeg afleverer fortegnelserne, og så skride. Intet andet." Hendes stemme lød måske rolig nok, men en svag, fremmedartet glans i hendes tinding afslørede, at hun var nervøs.

//Okay, jeg glemte helt, de lige har snakket om vampyrer XD FLOT! Ignorer den del, indsæt noget om, at hun er bange for at blive opdaget som andet end bare magiker. Hun vil helst hemmeligholde, at hun er dæmon eller et eller andet..//

Hadrian forholdt sig iskold. Elaine havde en evne til at vide hvor Hadrian havde folk, men hun vidste ikke at Hadrian løj når han sagde der var en snigskytte i bygningen overfor. Det var heller ikke nødvendigt med en snigskytte der.
" Bare rolig de skyder dig ikke, og jeg har et checkhæfte på mig, så min del kan klares med det samme, men hvordan får jeg så listen? ar prisen inklusiv pistolen og kuglerne? " Hadrian prøvede at tale roligt for ikke at gøre Elaine mere nærvøs.

Hadrians vagter ignorerede fuldkommend Elaine, de skød nemlig kun af to årsager, og det var hvis Hadrian blev angrebet eller hvis Hadrian gav ordren. Hadrian hyrede ikke aftrækkerglade maniacs som vagter.
" Du kan også besøge mig når du har listen " Hadrian talte stadig afslappet og Elaine skulle havde noget tid til at opfatte at Hadrian ikke ville hende noget ondt, så Hadrian tog sig god tid. Hadrian var nød til at sikre at Elaine kom tilbage med listen, for selvom pistolen og patronerne som Elaine havde med var interresante så var listen langt vigtigere for Hadrian.