Salg //Shawn//

Shauwn fjernede ikke fokusset fra politiet der fortsat myldrede frem, inden i hovedet talte han mændene, og tjekkede samtidig deres våben ud. "10 kilo" svarede Shawn lavmeldt, mens han tænkte over, hvordan han skulle rede sin last uden for meget blodsydgydelse. Landgangen var sat i land, men stadig var der ingen på båden der viste sig

"10 kg? Det er en del, men det vejer ikke så meget." Sagde Thomas, måske kunne du få fat i det, før Politiet finder det, forudsat at du ved hvor det er gemt... jeg kunne i hvert fald, men hvor mange mænd er på skibet, hvis der er nok kan de måske kæmpe sig ud af kniben, selvom der nok kommer flere pansere, men stofferne kan da reddes på den måde når bare den der har dem slipper væk." Sagde Thomas, hans tanker havde det med at flyve på langfart, og han havde en vane med at tænke højt, eller i dette tilfælde hviskende.

Beskrivelse af båden: Båden ligner en fiskekutter. Der er kun et styrehus på dækket og ellers er der et lille lastrum nedenunder

"Det er en hel del. Det er ca. 1 million dollars værd på gadeplan" Svarede Shawn. Det skulle gerne ligge nede i lastrummet, i små poser inde i maven på en masse fisk derinde" Shawn tog et sidste væs af smøgen, smed den på jorden hvor den straks gik ud, og Shawn lod mærke til at regnen var begyndt at falde.

Shawn fortsatter med at tælle politimændende og deres våben.

"Virkelig?? har i virkelig ikke gemt dem bedre end det?" Spurte Thomas. Og lød nærmest om han var skuffet over ham. "De finder de poser så let som ingen ting, og i vil ikke ha mulighed for at få det læsset af." Sagde han. Han havde lyst til at kalde ham for en amatør, men det var måske lige at stamme skruen. Thomas havde smuglet ting, mennesker og ikke mindst sig selv over Berlinmuren mange gange, så han viste hvad han talte om. "Jeg kan ikke se hvordan du får smuglergåsset ud nu, hvis det havde været samlet, kunne i måske redde dem. Hvis i er smarte, så distrahere i politiet på en eller anden måde, så resten kan samle poserne ind. En eller anden kan vel snige sig væk med dem, men jeg håber for jeres skyld at i ved præcis hvilke fisk i har gemte dem i."

I samme øjeblik lød en mands stemme i en megafon. "Denne båd er beslaglagt under FBI's juristaktion. I er arresteret kom ud fra båden omgående, med hænderne på hovedet, ellers bliver vi tvunget til at invadere."

Shawn får talt færdigt, og han kommer frem til at der er ca. 35 uniformeret og tungt bevæbnet fbi-agenter. At gå imod dem alene, ville være selvmord, men han Shawn fik pludseligt en ide. Shawn kigger hen på Thomas med vildskab i øjnene og en udstråling der signalerer 'Daredevil', "Kan du distraherer dem længe nok til at jeg kan komme i vandet?" spørger Shawn Thomas.

"Det kunne jeg godt, men jeg er faktisk bedre til at lave den sneaky del af den slags projekter." Sagde Thomas. "Det er almindelige FBI agenter, så jeg regner ikke med de vil skyde på en tolvårig tror du? Men hvordan skulle jeg gribe det an så de alle kigger på mig? De skulle jo også ha en grund til ikke at ignorere mig."

"Bare skyd en af dem og stik af, jeg skal bruge distraktion nok til at jeg kan hoppe i vandet uden at blive opdaget, så skal jeg nok få min last ud"

Den første af mændene fra skibet viser sig, og politiet går straks igang med at råbe ordre om hvordan han skal tage hænderne på hovedet og komme langsomt ned.

Thomas trak på skuldrene. Han gik ikke med pistol, aldrig. Han havde dog et regulært arsenal af kasteknive, røgbomber og andet legetøj. "Ok" sagde Thomas, og begyndte uden varsel at snige sig rundt om hjørnet på containeren, fuldkommen lydløst. Han gemte sig så effektivt i skyggerne at ingen af politifolket, lagde mærke til ham. Han stak hånden ind under frakken og og hev en lille sort bold ud, som han lod trille ind mellem benene på de mange politifolk. En stor sort røgsky, dækkede pludselig en god del af de mange politifolk. Der lød host, og kvælnings lyde fordi røgen var fuld af cabonmonoxid, som hurtigt begyndte at kvæle adskillige af dem. Thomas løb hurtigt og lydløst ind i røgskyen der ikke rørte ham det mindste. Han trak sit magiske Wakizashi sværd, og uset for de andre politimænd, decapiterede han hurtigt 3-4 af dem, og gemte sig igen før røgskyen lagde sig igen.

Imens alt påstyret stod på, satte Shawn af fra jorden, hoppede tre meter op i luften, og landede elegant og forholdsvist lydlyst i vandet. Han svømmede om på den modsatte side af båden og kravlede op til et af koøjerne og smadrede det. Shawn reb koøjet i stykker, og kravlede ind i lastrummet. Hans ene brute var fulgt med ham, og han kunne høre den anden af hans brutes komme i karambolage med betjentene oppe på kajen.
Inde i lastrummet befandt der sig to mand, de hjalp hurtigt Shawn og hans bodyguard med at finde de fire kasser fisk, der hver især indeholdte 2½ kilo coke. De skyndte sig at smide det i vandet, da Shawn vidste at poserne var vandtætte, og at kasserne ville flyde ovenpå.
Shawn og bruten hoppede efterfølgende i vandet, og svømmede væk med kasserne, hvor de trak kasserne på land nede i den anden ende af molen.

Imellemtiden havde Shawns andren brute, benyttet sig lejligheden til, at trække hans gøp, og skyde efter nogen af de betjente der stod tætteste på skibet, en af dem blev ramt i baghovedet, den anden i ryggen, og en tredje i skulderen.
Derefter hoppede bruten op på sin kværn, sparkede den igang, og kørte væk, i håb om at betjentene, eller i hvert fald nogen af dem, ville forfølge ham.

Thomas blev hvor han var efter sit første anslag. Han så kasserne blive smidt i vandet fra sin nye position oppe under et tagspir hvor der var rigeligt med skygger at gemme sig i. Hans opgave var fuldført, men det var vel ingen skade til at hjælpe lidt mere til. Det var tydeligt at se at hvor end de valgte at gå i land ville politiet se hvor det var. En flok af dem havde allerede stillet sig op og skød ned i vandet, mod Shawn og hans bodyguard. De ramte ikke en meter for i modsætning til Thomas, kunne de ikke se i mørke, og skød derfor i blinde. De betjente der skød blev til gengæld skudt ned som ænder i Tivoli fordi de stod badet i lys fra en gadelampe. Alt lod til at være mere eller mindre i kaos siden resten af bådens besætning var begyndt at skyde fra bådens dæk. En enkelt kastede sågar en håndgranat, ud imod de forsamlede politimænd. Thomas greb chancen og hoppede ned mod oven på den tilbageværende politibetjent, som han hurtigt drænede for så meget blod at han var døden nær. Han løb derefter langs kajen hen imod den mole uden at politibetjentene så ham. Han løb hen så han var ud for Shawn og hans Brute ved molen lige da man mistede resten af sceneriet ved både af syne, selvom man stadig kunne høre den voldsomme skud udveksling. "Her, lad mig hjælpe" Sagde Thomas og tog fat i en af kasserne for at hjælpe med at få den på land. De lugtede slemt af fisk.

Shawn rakte hans sidste kasse op til Thomas og lad ham trække den op imens Shawn selv kravlede op. Shawn begyndte at bande over, at hans mobil var gået i stykker, fordi han havde glemt at ligge dne inden han hopppede i vandet. "Fucking shit main! mah damn phone is dead!" Shawn tog sin telefon og smed den langt ud i vandet. Længere end noget menneske nogensinde ville kunne kaste den, samtidig med at han brølede nærmest dyrisk.

Shawn kiggede på Thomas, "Yo man, kan vi hooke op hos dig knægt? panserne vil være over mit hide-out i løbet af ingen tid, og jeg skal hjem og hente rensningsmidlet. Der er trods alt en kunde der venter på sit shit. Men mangler stedet at rengøre mit shit!"

Thomas kiggede på telefonen der fløj langt ud over vandet. "Er du sikker på du er helt menneskelig?" Spurte Thomas mens hans blik fulgte telefonens flugt over havet. "Hey... rolig nu, jeg ved ikke hvor meget jeg vil blandes ind i alt det med de drugs. Jeg har et sted du kan få lov at stille dem indtilvidere, men jeg vil ikke ha et methlab til at stå alle vegne, det har jeg ikke plads til, men du kan opbevare det til der falder ro over sagen, og så skylder du mig en tjeneste... aftale?"

Shawn kiggede med småhånlige øjne på Thomas og snusede lidt til Thomas' hår "Så har vi vist noget tilfælles hugtand" sagde Shawn og blinkede til den unge knægt. "Det er ikke et methlab, det er bare et lille pulver der skal blandes i sneet, der ligger små 30% oven i prisen. Så kan vi mødes ude foran dit hood om 10 minutter?"

Shawns brute kiggede intimiderende ned på Thomas.

Thomas ignorerede Bruten, han viste at Bruten ikke var en særlig trussel lige nu. "Ja... man er vel ikke den eneste hugtand her." Sagde Thomas. De eneste der var bedre end vampyrer med deres lugtesans var varulve. "Jeg tror ikke du forstår, jeg kan ikke lade jer være alene i mine lagerrum forstår du, og jeg har ikke rigtig tid til at så og glo på jer der blander pulver, eller rettere jeg gider ikke. Det ligger ikke så langt herfra, så hvis i kan løbe så kan vi nå dertil inden panserne dukker op her, og kan optage forfølgesen. I må blande pulver senere imorgen kan i flytte det til jeres næste sted."

Shawn får et lumsk smil på hans store læber. "Når knægt, du er ikke sådan lige til at intimidere. Jeg kan sku li' dig 'kommer med et latterfnys' dur er nok ikke så ung som du ser ud til. Ligesom mig så ved du hvad du vil ha'. Lead the way bro! vi skal nok følge efter dig" sagde Shawn og hoppede op på sin kværn og sparkede den igang.
Det samme gjorde bruten.

"Nej jeg er skam ældre end du er, min ven, men det er bare sådan at man ikke bliver ældre når man er død, vel." Han begynte at løbe efter motor cyklerne. De var selvfølgelig hurtigere end ham på lange stækninger, men i inde i byen hvor det ikke kunne lade sig gøre at køre mere end 80-90 km/t på selv de bedste strækninger, kunne han sagtens følge med. Der var som regl ingen på havnen, på denne tid af døgnet og de skulle ikke ud af industrihavnen, så de var der i løbet af meget kort tid.

Thomas standsede glidende op ude foran en garage port der var for smal til en bil, og som var sænket lidt ned under en lagerbygning. "Så er vi her." Sagde Thomas selvom hans ord lidt druknede i lyden fra motorene. Thomas gik hen mod et lille kontrol skab, mens han fandt en nøgle op af lommen. Han åbnede skabet og satte nøglen i den lås der var placeret over et lille numerisk tastatur. På tastaturet tastede han så lang en kode, at det virkede helt meningsløst, men han sørgede alligevel for at dække for tastaturet. Garagedøren begyndte lagsomt at glide op og Thomas dukkede sig under den for at kommer inden for.

"Velkommet til et af mine mange lagere." Sagde Thomas, da garagedøren var gået helt op. Stedet var ikke så stort, og væggene var stablet til med kasser, nogle af træ andre af metal, men alle forseglede. Der var en ryddet gulvplads i midten.

Shawn satte sine kasser i et afsidigt hjørne, skubbede dem ind bag nogen af de andre kasser, og dækkede dem godt til.
Shawn kiggede på Thomas og sagde, "Jeg henter dem igen imorgen aften, og der håber jeg også, at du har svar på min kukri, og nu du er igang, så find lige ud af, hvad det stærkeste våben du kan skaffe er for et, og hvad det har af kræfter. Mød mig her imorgen klokken 21, forhåbentligt med nogle svar klar, og lad os så gøre business, right kid? see ya bro"

Shawn og hans brute gjorde anlag til at sætte sig op på hver sin bike og køre væk derfra.

Thomas så bare på Shawn og nikkede "Så længe du har penge til at betale med." Sagde han. Og lukkede garageporten bag sig. Han tænkte at Shawn virkelig var vandt til at få hvad han ville ha' men Thomas var ligeglad, når bare han betalte. "Og en ting mere, jeg vil ikke ha noget funny business, for jeg er ikke den rigtige at blive uvenner med. Jeg tror ikke du er ude på at snyde mig, men jeg fortæller dig det alligevel, så hvis du har brug for en bodyguard, så vær venlig at tage en almindelig med af slagsen, og kun en."

Thomas stod og så på de to mænd køre væk, og valgte selv at springe og klatre op på en bygning, og løb videre i modsatte retning.

Shawn mødte op i god tid denne her gang. Han var mødt op alene denne her gang. Men hans brutes ville ikke være mere end et hyl væk. Shawn måtte vise Thomas at han var til at stole på, uden at sætte sin sikkerhed på spil.
Shawn kiggede på uret. 20:47. Han fandt en smøg frem.. Red Dragon stod der på pakken. Ilden blussede op, og smøgen tændtes. Shawn lænede sig op at indgangen til garagen, og lod bare røgen langsomt fylde hans lunger, mens minutterne langsomt gik.

Thomas nåede frem netop som Shawn fik ild i sin... smøg. Han stod lidt og betragtede ham fra et skjul. Han snusede lydløst ind, han overvejede om det bare var tobak i den smøg, men det ville jo bare gøre ham mere medgørlig. Han kiggede efter et sted hvor manden ville ha pengene.

Thomas kom frem, rund om hjørnet. "Go' aften." Sagde Thomas. Han var iført den samme frakke, men hans T-shirt og bukser var skiftet ud med andre. Op fra hans rygsæk stak adskillige skæfter, af kukri's.

Thomas kunne ikke lugte noget udover det almindelige tobak.

"Når så kom du" Shawn kiggede på uret, den var 20:58, "Du er lige på pletten. Fantastisk. Hvad har du med til mig?"

Shawn to det sidste væs af smøgen, pustede røgen langsomt ud mellem hans sammenpressede læber og flippede skodet ud på vejen.

"Jeg skulle til at spørge dig om det samme, har du penge nok med, magiske våben af denne kaliber er voldsomt kostbare. Der er desuden nogle krav til dem, som du er nødt til at opfylde, nogen af dem er til våbnet selv, andre er mere overordnede." Sagde Thomas.

"Jeg har pengene, det skal du ikke bekymre dig om, men hvad er det så for nogle krav?" Svarede Shawn.

"For det første må du aldrig benytte dig af et våbens magiske effekter foran menneker, men det ved du godt. For det andet kræver nogle af våbene at du har en hvis kenskab til magiske genstande, og hvordan man bruger dem, for ellers virker de ikke." Sagde Thomas "Jeg vil også gerne se at du har dem kontant, jeg tager ikke kort. "Ellers kan vi vel godt begynde. Thomas rakte op og tog fat i håndtaget, skæftet var udsmøkket med en sort opal, der glitrede som dybt vand. og klingen havde en sort rigt udsmykket læder skede, med spænderem. "Det her er Hēisè de Huǒyàn, klingen med de sorte flammer. Den har en værdi på $4,5 millioner." Thomas overdrev ikke, det var virkelig et våben i særklasse, men ikke et hen selv nogensinde ville benytte sig af. Det var ikke så tit han gjorde handeler med så værdifulde ting, og han ville sikre sig at han fik hvad våbenet var værd.

"Det må jeg sku nok sige, damn shit et stykke håndværk!" Shawn kiggede med store øjne på det der våben. "Hvad med det andet jeg snakkede om? det der får huden til at rådne? og hvilket af de to våben ville være bedst til at nedlægge magiske væsner med?" Shawn fortsatte med at stå og kigge på det lille sværd med et knæk ude på enden.