Friend or foe ~Shawn Walden~

Sted: Parken
Vejre: tyk tåge, med en smugle regn som stille drypper ned over parken. . .
Tid: 21.33
Omgivelser: parkens stille natur, med tågen som spræder sig mellem træerne og de små barker, som var det en skygge dækkende over hvad der skete i parken på denne mørke dag, ingen ved hvor denne enorme messige tykke tåge kom fra, men en snær af magi kan mærkes når man træder ind i tågen, som det ville være at træde ind i en labyrint. . . .
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Azariel lod blikket på mennesket som han ville jage. . . . jagt havde jo trods alt været i hans blod, men han lod sig nu stille dumpe ned fra træet og lod sig nærme sig igennem tågen som om at han var en del af den, selv om han havde brugt lidt kræfter på at frem mane den for at være usynlig for tilskuer, men tiden var kort for tågen varede jo ikke for evigt... og desværre var tid kostbart mens han jagede så tidligt på dagen, og solen havde jo for længst gået ned men aligevel ville han sikre sig ingen ville forstyre hans jagt. . .

Før mennesket nået at reagere om hvad der kom, lod en klinge i halsen og mennesket prøvet at give et skrig fra sig, men måtte opgive, halsen var allerede skåret over og azariel lod nu over mennesket som var det en panter som har nedlagt sit bytte, azariel lod sin hånd væk fra sit morder våben, et halvanden meter langt klinge af et våben((som kan ses på profil billede)) og satte sit våben i jorden mens han tog hånden i sin pose med alfe støv mens han med den anden hånd tog sin sorte bog, og sagde et par enkelte ord, mens blikket på mennesket i ren frygt for azariel's hvide øjne som gennemborede hans blik og hud ''beklagere at de skal blive ned slagted, men hvor er det dog uhøfligt af mig ikke at sige hvad jeg hedder, men det er jo lige meget, din død er nu nær'' sagde azariel stille mens han lod hånden med alfestøvet over menneskets hud, lige over dens hjerte og lod et par få sortelviske ord for at fremane hjertet i en stadig levende standart ''ëvaílésé Valkírá äruä'', nogle sortelviske tegn frem manede på menneskets tøj i en rund cirkle og hjertet kom til syne, mens azariel tog en pose frem og puttede hjertet i posen hvor efter han puttede den i hans sorte task ''jeg takker for dit hjerte, det skal gavne mig stort'' sagde han høfligt mens menneskets frygtige øjne stille forsvandt og sjælen lod sig ud fra menneskets krop, og det sidste åndedrag kom fra mennesket før han betrådte den anden verden. . . . .

Shawn kom gående i parken, og hans skærpede næse opfangede en lugt. Det tog ham kun to sekunder at finde ud af, at det var lugten af frisk blod. Han fulgte lugten, og fik øje på denne hersens unaturlige tåge der var skjult iblandt nogle træer. Shawn gik langsom ind i tågen, han lagde den ene hånd på skæftet af sin kukri, og den anden hånd lod han hvile på hans store gøp. Han sneg sig så lydløst han kunne, og spejdede rundt i tågen efter kilden til blodlugten. Og med et, fik han øje på den. En fyr sad bøjet over en anden skikkelse, han sad med ryggen til. Fyren mumlede noget, det var ikke menneskesprog, det havde snert af elverisk i sig, men dog for groft til at være almindelig elver.
Der var det, at Shawn fik øje på fyrens hænder, imens Shawn listede stadig tættere på, gik det op for ham, at det var en sortelver der sad på knæ, og magiens stank var stærk i Shawns næsebor.

Shawn trak lydløst sin pistol, rettede den mod sortelverens baghoved, og sagde højt og tydeligt "Yo man, get the fuck up slowly, or i blow out your fucking brain man"

Shawn havde slået afsikringen fra på sin gun, og afventede den mørke skikkelses reaktion.

//Undskyld hvis det er dårlig kotume at blande engelsk ind, men det lyder så meget federe:)

azariel kunne mærke noget kom nærmere og stemmen fra manden iriterrede ham, han havde nu allerede nedlagt et bytte, og han orkede ikke at skulle ned ligge endnu en, han lod sig rejse sig kort op og lod en let hånd bevægelse med hånden langs hans belte og kastede en lille kniv mod pistolens udskydnings hul ''truer de mig? på trods af deres blod er så ung'' sagde han stille og lod de hvide øjne mod 'mennesket' ''jeg har fået det jeg er kommet efter, og jeg råder dem om at sænke deres krudt våben før endnu en kniv vil ramme deres øje så de vil blive blind, og smerten vil hagle over dem'' Azariel havde stadig den anden hånd på endnu en kniv klar til at kaste hvis han bevægede sig igen, han var glad for de mange år lodur trænnede Azariel, gennem 300 års våben lærdom, og 700 års trænning inde for kamp af klinge våben havde forbedret hans sanser og reflekser, men hvordan havde dette menneske kunne finde frem i tågen? måske held? næppe hans tåge burde gøre det umuligt for et menneske at finde rundt, men måske havde dette blot været tilfældigt.

//og det gør ikke noget ^^ //

Shawn lod mærke til den hurtige bevægelse, han kastede sig væk, lige tids nok til at undgå kniven der kom flyvende hurtigere end noget menneske nogensinde ville kunne komme til at kaste, lavede et rullefald samtidig med at han skød mod sortelvere, kuglede gik lige imellem benene på den mørke skikkelse, og Shawn var på benene igen med det samme. "Tør du tage chancen? er dine knive hurtigere end mine kugler? dine sølle knive vil ikke gøre mig noget, men en omgang bly i dit hoved burde ligge dig ned, så hvorfor tager du ikke og stopper dit shit der, inden du kommer til skade SORTELVER! og så fortæller mig hvad du laver her?!"

''jagt, og dig? en med sådan mulighed for reflekser er ikke menneskelig'' sagde Azariel stille mens han ventede på at han skulle afyre igen, ''dit krudtvåben er ikke velkommen her, kast det til side og ingen af os trækker vores farvorit våben frem'' sagde azariel stille mens han lod hånden ned på noget sort alfe pulver, klar til at lige en besværgelse.

''jeg har ingen interesser i kamp, men afyre endnu et skyd tvinger du mig'' sagde han tilføjende før han ventede spændt på om Azariel skulle ligge Mörsüs for læberne.

((Mörsüs betyder Smerte på Old gammel sortelvisk som gør modstanderen tvunget i knæ, det bliver alment brugt til tortur eller når sortelviske kvinder skal holde deres generaller i frygt for dem.))

"Hvis du jæger, hvorfor kaster du så med legetøjsknivde?" Sagde Shawn mens han lod et lille fnys undslippe sine læber. "Jeg vil gå ud fra, at det er dig der har skabt denne her infernalske tåge så? Jeg gider ikke slås med dig nu" Shawn sænkede sit våben langsomt, og stirrede sortelveren direkte i øjnene. "Og drop dit hokus pokus på mig, ellers vil du fortryde det, nok er jeg ikke så gammel som dig, men jeg vil stadig kunne flå dig"

Shawn tog to skridt nærmere sortelveren, så var han kun omkring 3½ meter fra ham, på denne afstand var han helt sikker på at han kunne nedlægge ham hvis han forsøgte på noget.

azariel gik let over til sit våben så han havde sit farvorit klar, men lod det i belted efter han havde tøret spidsen af, og lod den i sin skede ''din arroganse er ikke interesse for at spilde min interesse på, og angående mit hokus som du siger er du stadig et barn, ung og uviden om hvordan verden er, livet er ikke en leg, og lege med mig vil betyde din forretning vil dø, din familie og venner vil blive slagted, dog ikke af mig, men af den større fraktioner inde for det ukulte, og jeg snakker ikke om min slags'' sagde azariel stille, han var glad for at havde kendt thomas som havde større forbindelser til forskellige mordere, plus dronningens egen personlige morder i sin plads som azariel havde et godt bånd med, nå han altså var i godt humør, men om dette væsen havde nogle ES i ærmet var uvidst, ''og hvorfor bruger du krudtvåben, har du ingen andre muligheder eller syntes du det skal være moderne til at bruge sådan et primitivt våben som løber tør for kugler hver gang du afyre et skud og har en begrænsning'' flere ord blev der ikke lagt efter hans blik lod kort på menneske kødet ''og lige nu forstyrre du mig i min jagt, så hvad vil du? tiden er kostbar og jo flere sekunder vi spilder på snik snak jo mere bliver kødets værdi sænket, også bliver det ikke mere værd, så jeg forslår vi enten kan sludre her, eller tag etsted hen hvor vi har mere tid'' sagde azariel stille og smilede mens han lod sig tag fat i mennesket og lod den over skuldren.

"Du har måske et sted at sludre? Lead the way! Og hvad angår mit såkaldte krudtvåben, hvem fuck er du så til at bedømme om det er brugbart eller ej, jeg har mine ting på både langdistance og klodshold. Tru mine venner igen, og det bliver det sidste du gør" Shawn kiggede meget vredt på sortelveren, og tænkte på hvorvidt han skulle lave et udfald imod ham, gå sin vej, eller følge efter ham. Han var godt trænet i nærkamp, men denne sortelver, der var noget over ham. Hans coolness gjorde alligevel Shawn lidt nervøs. Men han viste det ikke.

azariel's smil lod stadig på ''jeg har studerede mennesket siden deres første krudtvåben blev lavet i det gamle 1600 tallet hvor mennesket først opdaget det sorte krudt, baseret på 75% salpeter/kaliumnitrat, 10% svovl og 15% trækul, jeres våben er blot en billig kopi af vores værker som vi kun lader knipse med fingrende'' sagde azariel smilende ''men aligevel mener i at i er de overlegende på trods af at elverne har forsvaret jeres ynkelige race i 4.406 år sådan ca. og ja jeg kan min historie godt, men jeres er særdeles modbydelige, i kender kun til krig, blod, og aligevel mener i at i vil beskytte jeres venner når i har drabt milioner af jeres egen race, mennesket er særdeles modbydelig, og burde behandles som det dyr det nu er, men til trods for at mennesket er et dyr, er der dog nogle der besider visdom eller ligefrem mod nok til at ændre deres natur, enten til det mere instinktive som de nu er, eller lader sit blod forsvinde, eller en helt tredje ting som jeg ikke nævner'' sagde ventor sstille mens et smil lod på ulven, som var det lammet som lokkede ulven, ''men nu til et sted for at snakke, jeg har ingen interesse for at tale med mennesker, og ja jeg ved du ikke er menneske, det har jeg vidst siden du trådte ind i min hokus pokus tåge som du nu kalder den'' sagde azariel stille og gik over til et træ, hvor efter han lod et par dråber fra mennesket mod træet og han smed mennesket på jorden så et let bump kunne høres, og en pose blev vist kort frem mens Azariel slog op på en side i sin sorte bog((bogen kan ses i min profil text)) og lod sig sige et old gammelt sortelvisk værs ''ävékírä Nökérá Mýndrá''

Shawn fulgte bare ligeså stille og rolig med sortelven. "Yo man, whats your fucking name"
Hvem fanden er den fyr siden han spiller så smart? tænkte Shawn for sig selv.

Azariel sukkede kort ''mit navn er Azariel Uriel Zeraciel, og i jeres kristen tro skulle mit navn betyde de 3 engle, om hvad de står for er jeg ligeglad, men det er vidst nok noget inde for at Azariel skulle betyde 'God is my aid' Uriel som betyder 'my light' også Zeraciel som betyder 'God's command' alle tre navne på 3 engle inde for den kristen tro, om dette er tilfælde aner jeg ikke, og min status i herakiet er dronningens personlige tortur mester, jeg står for afhøring, torturering og blod udgydelser af individuelle folk, så når jeg jager betyder det at forstyre min jagt skal man enten være heldig og overleve eller også er jeg interesseret i at tale, og min alder af vist... 1,5 til 2 tudsende år, jeg stoppede med at tælle i en alder af 1894. ' sagde han stille og lod blikket på ham kort ''og dem? hvem er de siden de vover at stille så hovmodig overfor mig, samt så ung'', bag azariel lod en portal dannes og en cirkel af old gammel sortelviske runer kom frem på træets grene, men træet begyndte stille og dø, og forrådne.

"Der hvor jeg kommer fra, er jeg kendt som Lycon. Torturmester.. 'hmph' jeg er packleader og nobody messes with the Lycans! Hvis du er så klog som du siger, så behøver jeg ikke uddybe hvad jeg er"
Shawn stod blot afventende på Azariels næste træk.

Azariel smilede lidt ''ja, lycans har været jagted af mennesker, vampyre så mrere behøver jeg vist ikke og sige, da jeres race er enten jagted eller også er i betragted som kæledyr, men om du skulle være alpha hannen er jeg noget så ligeglad med, og hvis du ikke skulle vide det er du lige nu i vampyr territorium, deres lov, deres magt, lader du dig gå imod dem og mig bliver du drabt, og siden du intet ved om os ville jeg forslå at du burde kende din modstander før du undervudere ham, måske kan han eller hende være stærkere end man tror, og her snakker jeg ikke fysisk'' sagde ventor smilende og tog det døde dynge kød op på skuldrende ''men tid til at komme hjem til mit eget private sted'' sagdde Azariel stille og gik et par skridt mod portalen ''kom ind hvis du tør, men jeg lover ikke at du kommer ud igen, da dette du indtræder er mit territorium, og her er min lov der gælder'' sagde Azariel stille og lod blikket på ham ''men eftersom du er gæst og min gæst betyder det at du kan få lov til at gå med, men laver du ballade bliver du dræbt.'' sagde han stille og gik ind i portalen.

"Hvis du er så gammel og så klog, burde du også vide, at venner er stærkere end fjender" Det her lyder som om at det kunne blive 'A once in a life time'-oplevelse.
"Alt du tænker på er død. Fucking pull ya'self t'gether man!" Shawn ventede ikke på svar og gav Azariel et smub imod portalen, og håbede på han ville ryge ind i den, derefter gik Shawn selv ind igennem den.

Azariel i ren refleks lod mandens hånd trække til sig og ned på jorden mens han trak hans sølvkniv mod hans hals ''næste gang du rør mig, mærke du flydende sølv som går igennem din krop, er det forstået lille vovse!'' sagde azariel med en hård og spydig stemme. han fortrak ikke at skulle blive hundset rundt med ''og selv om vi har studeret døden ved vi precis hvad vi skal bruge til at fjerne uopdragende hunde som jer, i er mest af alt en afskum og et gadekrys her på jorden, så rør dine fingere bare det mindste af min hud vil din krop brænde op af sølves flydende messing'' sagde azariel tilføjende og lod sig ind i portalen mens han holdt kniven klar til at kaste.

"Vi får se" Sagde Shawn og grinede lidt for sig selv. Denne sortelever aner ikke hvem han har med at gøre. Shawn gik igennem portal med Azariel, samtidig med at han hev sin telefon op og sendte en kort sms afsted, han sørgede for at Azariel ikke kunne se hvad han skrev. Han trykkede send, inden han gik igennem portal sammen med Azariel.

Azariel smiledet lidt over taste tryk fra hans telefon ''hvis du vil vide hvor vi er, er det underworld, centreret hovedested for sortelverne, så hvis det er for at spore telefonen så glem det, da der ikke er noget signal under 4.565 km. under jorden'' sagde azariel kort, og lod blikket tilbage mod ham da han kom ud af portalen, de stod nu i gyden ved en af Underworlds underklasse steder, her vidste azariel at sortelvere som havde forådt deres hus eller havde på andre metoder midsted deres position ikke kunne indføre et ord om at azariel havde taget en gæst med, ''vi bliver desværre nød til at gå forbi slave kvateret for at komme til mit sted, men det er vel intet problem?'' sagde azariel kort og smilede lidt for sig selv.