fælles front >Shawn Walden<

vejer: overskyet og mørkt, desuden er det en smule blæsende
tid: den er lidt over midnat
omgivelser: på en gade med lagerhuse

Keats gik modvilligt ned af gaden, under normale omstændigheder, ville han have et problem med at opholde sig i et område med en bande af vampyrer, men her var ingen (normale) mennesker som kunne opdage hans magi.
desuden var han her i embeds medføre, vampyrende hær havde myrdet en del unge varulve, og det kunne komme til uroligheder, som offentligheden kunne finde ud af, og det ville være katastrofalt.

To fyrer fulgte efter Keats i skyggerne bagfra, Shawn havde set dem, elle rettere sagt lugtet dem. Det lignede ikke i Shawns øjne at Keats havde set dem. Dem kom tættere og tættere på Keats, og Shawn kunne lugte blodsugere på lang afstand. Så Shawn, der stod nær en gyde, hoppede op på hans kværn og sparkede monsteret i gang. Motorcyklen brølede og Shawn drejede på håndtaget, og som han gjorde det, accellererede dyret. Shawn kørte på fortovet direkte imod menneske, og håbede virkelig at han ville flytte sig i tide. Med den ene hånd trak han sin kukri, som pludselig brød ud i sorte flammer.
Shawn kørte imellem de to skikkelser, huggede ud efter en af dem, og ramte ham henover brystet og den ene skulder. Skikkelsen skreg hysterisk da der brød sorte flammer ud omkring hans sår. Han gik febrilsk igang med at prøve at slukke flammerne, men forgæves, den hånd han slog med for at slukke ilden, brød i brand samtidig.
Hans partner greb fat i ham, lagde ham ned, trak sin jakke af, og prøvede at kvæle ilden. Det lykkedes lige nød og næppe, men fyren der var blevet hugget, hans venstre arm var helt sort, og hans højre hånd var aske.
Shawn vendte hurtigt om et par meter længere nede ad gaden, og gjorde klar på endnu et angreb imod de to skikkelser.