No feelings [Shawn]

Hans hånd var smurt ind i blodet, fra hans sidste offer. Blodet efterladte et langt spor af blod, han slæbte den - før skrigende - dreng... Drengen var nu smurt ind i blod, sagde ikke et ord, og øjnene livløse og døde. Håret på offeret var klistrer og klamt, det samme var tøjet... Eller hvad man kan kalde det der er tilbage... Ethans negle var boret ind i drengens håndled, imens han slæbte offeret ind i gyderne. Det var ikke særligt diskret gjort, men der var nærmest ingen folk på gaden. NÆSTEN.
Ethan kiggede bare ned i jorden, mens han havde et lille smil på læben, lugten af blod var det bedste. Friskt blod... Kniven han havde brugt fra stadig i hans venstre hånd, smurt ind i blod, det dryppede fra kniven.
Månen spejlede sig i blodets skær, blodet blev en blanding af sølv... Øjnene fik et blodtørstigt skær af månen, og drengens livløse krop var snart tømt for blod, blodet lå tilbage på gaden... Og selvfølgeligt var der også en masse på Ethan.

Ethan forsatte med at bære den livløse, blodige krop ind i gyden, husene tårnede sig op ved siden af Ethan, nogle få huse havde lyset tændt, og nogle få kiggede ned på Ethan. Husene var slidte, ødelagt, forfaldne... Ofret Ethan slæbte på blev efterladt, livløs, klam og blodigt. Ethan kaster et sidste blik hen på liget, da han derefter kigger ind i gyden, mørk, klam og lugtende gyde... Hvilke væsner mon der lever her? Hans tanker er helt tomme, og det eneste han fokusere på om der kommer et nyt offer idag, eller imorgen..?

Kulden krøb ind under det første lag af hud og sveg, Shawn kom gående ned af gaden med hænderne i sine sorte bukser, det var noget tid siden han havde været ude fra sit hus og han så ikke for godt ud, han lignede at han var syg, hans hud farve som ellers plejede at være smuk lyserød var helt lig bleg og hans læber havde et lilla skær, han kiggede ned i jorden mens han gik og var lidt i sin egen verden, han havde en sort t-shirt på og et stribet halstørklæde viklet rundt om halsen så han ikke frøs, selvom kulden stadig krøb ind under hans første lag af hud, han gøs af kulde og da han trak vejret kunne man se røg ud fra hans mund som om han røg... bare uden cigaret, han var ikke ude for at købe ind det var klokken for mange til han var bare gået sig en tur, selvom han ellers ikke plejede at gøre det, det kunne man godt se på hans blege hud, han ligende jo næsten en vampyr og så dog ikke, han havde stadig noget varme i kinderne.

Han gik forbi en gyde men stoppede da han så noget røre sig inde i det mørke og kiggede tøvende op fra jorden, han fik øje på en skikkelse og kiggede forstenet på den, hvad var det, han var nysgerrig men noget sagde ham at det var farligt og han ikke skulle gå derind, han gik derfor langsomt videre men kiggede sig tilbage på gyden, han havde stadig hænderne i lommen og han vendte atter hovedet mod jorden.

Ethan opdagede der var nogle bag ved ham - dog ikke i gyden. Ethan vendte sig hurtigt og smidigt om, skikkelsen bevægede sig videre, ikke imod ham. Ethan løftede et øjenbryn og fik et smil på læben - ikke et så rart smil. Lidt blod ssad stadig på Ethans tøj og hud. Med lette, lydløse skridt bevægede Ethan sig mod udgangen af gyden igen, for at se nærmere... Ethan bevæger sig over den dårlige sti i gyden, skoene sidder løst, og kulden irritere ham ikke. Ethan passerede den livløse og næsten usynlige krop, Ethan gav et kort puf til kroppen, som lå i en umuligt stilling. Begge arme revet af led, blod over hele kroppen, og højre ben vender den forkerte vej. Tøjet halvt flået op, blod og atter blod. Det var stadig friskt, måske lidt tørknet?
Ethan puttede kniven i lommen da han passerede liget, han tog blikket op og fulgte skikkelsens bevægelser.

Der var nogenlunde ro på gaden, der var intet problem i at overfalde en til hvis det blev nødvendigt. Man ved jo aldrig? Månen skinnede, men nu bag nogle skyer. Rystede kort på hovedet, at bevæge sig rundt i byen som denne skikkelse gjorde, er aldrig godt. Ikke når Ethan er her. But oh well.. What a surprice. Folk var jo også vågne om natten, nogle levede om natten. Ethan fulgte skikkelsen i et hurtigt tempo, så han fik indhentet skikkelsen hurtigt og lydløst, uden at vide om skikkelsen havde opdaget ham.

- Gawd sorry.. Min nutid og datid bliver blandet sammen I: :[

Shawn kunne mærke nogen bag sig men kiggede ikke bagud, det turde han ikke han turde ikke møde ansigtet der fulgte ham i mørket det var... bare klamt, han kiggede i stedet for stadig ned i jorden med hænderne i lommen, han kunne høre de hatstige skridt bag ved ham som hurtigt ind hentede ham, han begynde i ren instinkt selv at gå lidt hurtigere væk fra det der nu fulgte efter ham, vis det overhovedet fulgte efter ham, det havde været en dårlig ide at tage ud og gå om aften, han havde bare aldrig mødt nogen der fulgte efter ham de sidste par gange og det skræmte ham at der nu var en der gjorde det, han tænkte lidt på gyden igen, tænkte om det kunne være den skikkelse som han havde set står der inde om det mon var den der var fulgt efter ham, han skælvede ved tanken, han ville ikke tænke på det, han gik lidt hurtigere men skikkelsen indhentede ham og han fik øjenkontakt med skikkelsen som ligende en fyr ud for det han kunne se i mørket, han stod stenet til jorden som om cement var lagt over hans fødder holde dem fast til jorden, han kiggede lidt skræmt, lidt forvirret på denne skikkelse, han kiggede på denne skikkelse og kunne se noget på hans hænder da hans blik kørte ned over hans krop i et elevator blik, han kunne se blod på hans hænder, månen og gadelygterne lyste det klart op, han gispede og gik lidt tilbage med blikket rettet skræmt op mod ham.

-det gør ikke noget, vi kan jo aftale vi skriver i nutid vis det er lidt nemmere

Ethan får løftet højre mundvige op, i et lille bitte smil... Hånligt. Ethan kan ikke sige om drengen? er ældre eller yngre.. Man ved jo aldrig..? Ethan tørrer kort sine hænder af i hinanden, men fordi blodet ikke er helt tørt, bliver det nærmest tværret mere ud over hans allerede blodige hånd. Ethan har stadig løftet øjenbryn, og han åbner munden for at sige noget:
- Hvaa'... Hvad laver du ude på den her tid?
Stemmen er helt kold, helt tør... Mest af alt, ligeglad.
Da skikkelsen går tilbage, følger Ethan bare efter. Klar på at det her skal være endnu et offer. Ethan tager højre hånd i lommen hvor kniven er, uden at gribe fat om kniven og overfalde skikkelsen. - Stiller sig bare klar til at gribe fat hvis han nu prøver at flygte.. Man ved aldrig?

Hans frygt for Ethan er ligesom sukker for en lille pige. Frygten gør Ethan mere selvsikker og stærk... Månen som skinner får Ethans øjne til at glimte, et glimt som ikke betyder : LAD OS KRAMME
Men mere som : Dine dage er talte.

- Det ville være daarjliigt 8D
- Og det her blev ikke særlig detaljeret xD

Han så op på ham stadig med et skræmt blik og da fyren trådte nærmere Shawn gik han længere tilbage, han var lige på vej til at flygte væk fra denne fyr, men stoppede da fyren talte til ham, han kiggede på ham, hvad han lavede her ude, ja... Han gik en aften tur som aldrig skulle havde gået, men han valgte at lade vær med at sige hvad han lavede ikke at der var noget hemmeligt over det han lavede, men han kendte slet ikke fyren, han var jo fremmed

- Ingen ting

sagde han stille og lavt, han kiggede på hans hænder igen og kigger på hans højre hånd som lagde sig i lommen, han kiggede op på ham igen og fangede hans blik, hans skræmmende blik, månen skinnede på dem så de glimte, han trak sig endnu længere tilbage nu da han så hans blik, og uden han kunne nå at overveje det var han stukket af med halene mellem benene på vej hjem til hans trygge mørke hjem hvor ingen kunne få fat i ham, han skulle været blevet hjemme skulle han, det her havde været så dumt, måske skulle han heller ikke havde flygtet det var måske også rigtig dumt, men han havde slet ikke gjort sig tanke om det før han var var løbet, væk fra denne fyr, denne skræmmende fyr.

-det er okay det blev mit heller ikke xD