Salg //Shawn//

Thomas sprang det sidste stykke fra et af varehusenes tag, til et andet. Hans landing var blød og næsten lydløs inden han rettede sig op. Han slog hætten tilbage på den lange sorte frakke der næsten gik ned til hans fødder og gik hen imod kanten af varehuset for at kigge ud over, de var ikke dukket op endnu. Thomas var ikke ret høj og så utroligt ung ud. Siden han var blevet vampyr da han var tolv havde hans krop ikke vokset siden. Hans hård var sort, og hans øjne var også sorte. Under frakken var han iført en hvid T-shirt og et par slidte cowboy bukser. Han var også iført et par metalbeslåede støvler og på ryggen havde han en rygsæk. Han fiskede en cigaret op af lommen, som han tændte med en engangs lighter, der lå i pakken, og tog et hvæs af den. Den mand han havde snakket med i telefonen havde ikke været specifik omkring hvad han ville købe, så han havde taget lidt af hvert med. Desuden lød det ikke som om at køberen havde røven fuld af penge, så det rigtig dyre, havde han lade blive hjemme.

Tre motorcykler kom kørende ind, larmen fra dem kunne høres på lang afstand, så de var ikke ret diskrete med deres ankomst.
De tre motorcykler parkerede på havnen ved siden af et var varehusene.
Shawn havde nævnt nummeret på et af varehusene hvor de skulle mødes, så Shawn parkerede der sammen med hans to bodyguards. Shawn spejdede efter hans sælger, og spottede ham efter lidt tid. Shawn vinkede sælgeren hen til ham og blev selv stående i hans sorte bikerdress med hans to brutes stående på hver sin side af ham ca. et skridt bag ham, begge to iført lignende sorte motorcykeluniformer.
Shawn selv tog hans hjelm af, og afslørede et intimiderende ansigt, med lange sorte dreadlocks, store læber og en hud så mørk som den mørkeste chokolade.
Shawn bliver afventende stående ved hans kværn.

Thomas tog endnu et sug af cigaretten inden han gik over mod den gyde han for lidt siden var sprunget over. Han greb et nedløbsrør og lod sig glide ned af det til han nåede asfalten neden under. Han begyndte stille at gå imod motorcykel mændene, med et lille smil på læben. "God aften." Sagde Thomas da han var nået tæt nok på. Han regnede med at de havde set ham, så snart han var gået ud fra gyden for han havde ikke gjort noget for at skjule det, for dem. "Jeg havde ellers troet at det skulle være et diskret møde." Sagde han og hentydede til alle de mænd Shawn havde taget med sig.

Shawn kiggede op på sælgeren "Ingen fulgte efter mig, og det skal ske hurtigt og diskret. Jeg søger en kukri, der når den rammer, hvordan forklarer man det?" Shawn står og tænker lidt tid, "Får huden og det inden under til at rådne, så det gerne skal virke mod alle, varulve, menneske, såvel som vampyre og andre overnaturlige ting. Jeg har ikke de helt store summer at spendere på det, men der hvor jeg kommer fra, er tjenester mere værd end penge, så er det noget du kan klare?"
Shawn kigger op og ned ad sælgeren og prøver at bedømme hans status.

Thomas kiggende på manden. "Nå da, en special ordre, og jeg må nok sige at det er en speciel og fantasifuld en." Sagde Thomas hans stemme passede over hovedet ikke til hans krop, da den var ru og alligevel blød. Hans andsigt udtrykte knusende ro og en urokkelig selvtillid. "Jeg ved ikke om en sådan klinge eksistere, men jeg kan da undersøge mine kontakter. Jeg har andre mere almindelige våben med, for et sådan våben ligger i den dyre ende, så jeg håber du har penge at bruge på den slags."

Shawn kiggede med bestemte øjne, der borede sig ind i Thomas' øjne. "Jeg er en mand der ved hvad jeg vil have. Tjek dine kontakter, og prøv at skaf det. Ellers må jeg skaffe det et andet sted. Når du ved om du kan skaffe det, så finder vi en passende pris"
Shawn tager en notesblok frem og begynder at skrive, da Shawn er færdig, river han siden ud, og rækker den frem mod sælgeren, "Her har du mit nummer, mit navn er Lycon, ring til mig når du har det"
Shawn vender sig om, tænder sin kværn og kører væk med hans to brutes.

Thomas kiggede efter motercyklerne, med hævede øjenbryn. De var ikke færdige med at handle endnu. Der var en ting mere han var nødt til at vide. Så han pillede telefonen op af lommen, lænede sig afslappet mod en lygtepæl og testede Shawns nummer ind. Manden var tydeligvis en leder af en form for bande, men havde han også hvad der skulle til?

Shawn cruisede rundt. Han skulle ordne nogle forretninger. Han havde en hel sending 'sne' på vej ind. Den skulle ankomme om en halv times tid med en lille båd. 10 kilo af det reneste, direkte fra Colombia. Så han kunne ligeså godt blive på havnen. Måske kunne han bruge noget af coken som valuta til ham sælgeren. Det fik Shawn til at tænke, at han aldrig nogen sinde havde fået sælgerens navn. Så Shawn besluttede sig at vende om. Shawn lod den ene brute blive stående og tage imod båden ved kajen, mens han selv og den anden brute tog tilbage og håbede på at sælgeren ikke havde forladt havnen endnu.

Da Shawn vender tilbage spejder han atter engang efter sælgeren, og fandt ham stående op af en lygtepæl. Shawn slukker motoren på sin kværn, tager hjelmen af, kigger koldt på sælgeren imens han finder en tilsyneladende harmløs smøg frem, der rent faktisk indeholder fjolletobak.

Shawn kigger på sælgeren og spørger "Hvad hedder du? som forretningspartnere må jeg vide dit navn"

Thomas smilede. "Nåh du kom tilbage, det var godt jeg skulle netop til at ringe til dig. Du kørte uden at høre det hele." Sagde Thomas. Han trykkede nogle flere gange på telefonen inden og stirrede ned i den mens han talte videre. Det lod til at han læste noget, for en tekst der så ud til at stå på russisk, stod frem på skærmen. "Mit navn er Thomas, for det første. Desuden regner jeg ikke med at dit rigtige navn er "Lycan" men lad nu det ligge. For det første er magiske våben, eller genstande i det hele taget, men så specifikt et våben, kan nemt komme op i millionklassen, forstår du. Den type våben du taler om findes, den findes skam men det er en sjældenhed fordi den for det meste er lavet for at skræmme modstandere i krig, snare end vinde den." Thomas smed den nedbrændte cigaret fra sig, så små gløder fløj til alle sider i asfalten. "I moderne tid er den slags våben ikke noget der bliver produceret, det passer ikke rigtig til tidsalderen forstår du, så det er et artefakt af en slags, du leder efter, medmindre selvfølgelig det skal produceres specielt til dig, men som du sikkert ved er de ny bestillinger aldrig så gode som de gamle typer. Så hvis det specifikt skal være en kukri kommer vi nok til at lede lidt. Jeg har fundet et der engang har tilhørt en fareo som jeg sikkert kan skaffe, men det er ikke en kukri, det er et ægyptisk ryttersværd."

Shawn stod og tænke lidt. "Jeg ved ikke hvad et ægyptisk ryttersværd er, men jeg skal bruge en kukri, da den er lille, effektiv og let at skjule. Skaf en Kukri og nævn din pris. Jeg har liget fået 10 kilo af det reneste Colombianershit ind! Måske du kunne være interesseret?"

Thomas smilede. "Nå så du smugler drugs, ind i landet. Jamen hvis du er succesfuld nok i det, så tror jeg sagtens du kan betale for et sådan sværd." Han rettede sig helt op så han ikke længere stod op af lygtepælen. "Kommer sendingen ind i aften, for jeg er temmelig sikker på at politiet har et lead på den sending, jeg lytter tit til politiradionen, eller tapper deres interne beskeder på min computer, for det er ikke alt det jeg laver der er helt lovligt, men hvis jeg var dig ville jeg være lidt forsigtig." Thomas slog lidt ud med armene, han var temmelig sikker på at han havde hørt om en forsendelse der skulle forgå i aften.

"Men, hvis det skal være en kukri så kommer du til at vente lidt. Jeg har et par stykker på lager men ikke nogen med den specifikation du ønsker, det er jo ikke noget særligt almindeligt våben. De jeg har tre stykker der er til kamp brug, en er til selvforsvar og den sidste er til cermoniel brug, og ikke meget værd i kamp." Sagde Thomas.

Shawn rynkede på panden, men tvivlsomt at man kunne se det i mørket, taget hans sorte hud i betragtning. "Hvad har den til kamp af evner?"

"Tja... den ene af dem er skarp, meget skarp, den vil skære igennem næsten alt, og det efter lader fjenden til at bløde voldsomt og længe. Den anden vil bare vende tilbage i din hånd hvis du kaster den, det er den billigste jeg har og er nok ikke det du er ude efter. Den sidste går ikke i stykker og forlader ikke din hånd uden at du vil ha det, desuden kan den forklædes som en mobiltelefon, når den sidder ved siden, selvom jeg ikke ved om det er din stil. Som sagt er det ikke nogen der vil påføre en kraftig forbandelse på andre, som det du efterspøger, men de er effektive nok."

Et ondskabsfuldt smil former sig på Shawns læber. "Søger for at sige det lige ud, noget der kan dræbe alle former for overnaturlige væsner. Jeg mægtige fjender, og uden et sådanne våben, vil mit liv snart være forbi. Jeg kom her til Aterswell fordi jeg hørte at her skulle være nogen af de stærkeste magiske våben. Og at man med penge nok, skulle kunne købe dem"

"Hvad er det for nogle fjender du helt nøjagtig snakker om for hvis du er ude efter et universelt våben så er en skarp klinge dit bedste bud. Hvis din fjende er Menneske, elver, sortelver eller lignende så er det nemt nok, skyd dem en kugle for panden. Engle og Dæmoner er sværere men ikke meget, de skal også bare stikkes det rigtige sted. Hvis din fjende er varulv, så behøver dit våben ikke være magisk, det skal bare være af sølv. Er din fjende vampyr så er din bæste mulighed at hakke i dem, til de er fortrætte til at gøre modstand, så kan du stikke dem med en træpæl. Den forbandelse du snakker om virker universelt godt mod alle slags fjender, men det gør et flammesværd også, og de er en hel den nemmere at få fat i. Jeg har et sværd, en kukri, faktisk, den har en slags sorte flammer der er mere potente end almindelig ild, men også, meget synlige. Det er et sværd i millionklassen, men det er det værd."

"Igen, jeg er en mand der ved hvad jeg vil have. Det der flammende sværd er interessant, men det er for synligt. Som sagt skal det let at skjule, og det er et flammende sværd ikke. Men der kommer min sending ind nede ved Kaj nummer 17"
Shawn spejder hen ad havnen og får øje på et skib der nærmer sig ude på havet.

"Nej det er ikke et sværd det er en kukri, selvom en kukri er en slags sværd, og der er kun ild i det når du bruger det, men der går ild i fjendes sår, der er svær et slukke det er bare det jeg mener." Thomas spejdede ud imod skibet. Han tænkte at hvis politiet fulgte op på det lead de havde, så ville de nok være at finde i området et sted, undercover.

"Hvad var det du sagde med politiet?" Shawn kigger nervøst på Thomas.

"Hvad..." sagde Thomas fordi han først var for opgtaget af at kigge på skibet der kom ind i havnen. "...Nåh, jeg sagde at politiet havde et lead på en forsendelse i aften, så de ligger nok i baghål... oh." Sagde Thomas. "Det er din forsendelse... ikke?" Sagde han. Thomas kiggede på Shawn. "De sagde det over politiradioen tidligere idag."

"Jo det er min forsendelse" Shawn bliver mere og mere nervøst, tager en smøg frem, finder zippoen og prøver at tænde den. Men først i tredje forsøg lykkes det. Hvis man ser efter, kan man se, at Shawns hænder ryster. Han er nervøs. Skibet er nu ved at ligge til kajen, og han svarer ikke Thomas. Han er helt tavs, og man kan høre lyden af tobakken der brænder, hver gang Shawn tager et væs af hans smøg.

"Tja enten er de her og du er screwd eller også er de ikke og du er heldig." Sagde Thomas. Han var temmelig sikker på at de var der et sted, men de ville ikke vise sig før skibet var helt i havn og mandskabet ville læsse skibet af. "Nu sker det lige om lidt, om nogensinde." Sagde Thomas. "Men du skal da være glad for at du ikke er blandt dem, du ville jo ryge med i købet." Thomas begyndte at gå imod skibet, mens han rodede i sin lomme efter mobiltelefonen. "Måske kan vi høre lidt om deres aktiviteter over politiradioen, ligesom jeg gjorde tidligere."

Shawn kiggede på Thomas, toger et sidste væs af smøgen, kiggede på Thomas imens han lod røgen sive ud af næsen. "Tænd den fordi mit skib ligger til nu, der kom landgangen ud"

Thomas trykkede på skærmen og tændte den radio der altid var indbygget i den disse telefoner. Thomas havde skrevet programmet om, så der det kunne dække politiradionen. Telefonen skrattede lidt, og en stemme sagde, lidt for højt, så Thomas måtte skynde sig at skrue ned. "All units are in position ready for assult... go!" I samme øjeblik hørtes sirener der blev tændt ikke mere end 100 m væk, og politibiler kom ræsende rund om hjørner frem fra gyder, og lignende.

Shawn kiggede hurtigt frem og tilbage mellem Thomas og de blå blink. "Håber ikke det er dig der har sat det her op!" råbte Shawn, og begyndte at løbe hen imod skibet der lige havde lagt til, men gemte sig bag nogle containere der var ca. 50 meter fra politibilerne" og tog dem iagt for at se hvad de gjorde.

Imellemtiden havde skibet lagt til, men der kom ingen mænd ud af det.

Thomas fulgte ubesværet efter, selvom han ikke havde så lange ben som Shawn, kunne han alligevel godt følge med. han dukkede sig trænet ned bag den samme container som Shawn gjorde. "Hvorfor skulle jeg dog gøre det, og ødelægge en god handel for mig selv. Jeg viste at de ville undersøge en smugler, men jeg har squ ikke sat det op." Vislede Thomas ud gennem tænderne, for ikke at blive hørt. Han kiggede ud på politiet, der nu myldrede ud af deres biler, nogle i fuld kampuniform, de forventede nok skuddrama, hvilket nok også var sandsynligt. "Hvor mange kg sagde du at det var?"