Darling - Phillip

William stirrede fortsat ind i Phillips øjne, et sekund fuldstændig panisk, og et næste lynende.. dødsdømte ham med et enkelt blik.. og så til sidst et bønfaldende blik.. gør noget Phillip.. men hvad kunne han gøre? Phillip kunne jo ikke.. hvis nu han havde givet ham to sekunder.. så kunne han måske have slået ham så ud med en sten eller noget? Det havde hjulpet.. et ordenligt slag i hovedet.. men det gjorde Phillip ikke.. han stod der bare.. og ventede nærmest.. ligesom William.. selv om ingen af dem ligesom helt vidste hvad de ventede på.. William blev bare ved med at brænde, og hans tag om Phillips arm blev hårde og hårde.. han kunne smadre.. samtlige knogler hvis han ikke snart stoppede.. men hvordan det var han i tvivl om.. han lod sig styre. Phillips ord gav et rungende ekko i Williams hoved og han sendte ham et hårdt blik.. Han ville ønske at Phillip bare.. have sparket ham i skridtet og løbet sin vej.. men det gjorde Phillip overhovedet ikke.. han var så dum.. den knægt. Han spærrede øjnene op da Phillip.. råbte op.. og gik forvirret et skridt tilbage og slap Phillips arm.. lige på fladerebet. Han blev så overfaldet af knægten der sprang på ham.. han blev rasende.. den tumpe, den idiot! Hans hud var bleven iskold og han var ret overbevidst om, at hvis der ikke snart skete noget.. så ville han forbilve sådan her for evigt.. og det var virkelig det sidste han ønskede.. vampyr.. hvorfor kunne han ikke bare være normal! Hvorfor kunne han ikke slippe af med det! En ukendt stemme brød ud gennem hans hals.. en mørk.. dyb stemme. "Jeg.. kunne have slået dig ihjel.. inden du overhovedet havde opdaget det var mig.. uden overhovedet at røre dig.." hviskede han stille og snappede ud efter Phillips hals.. så sulten.. dog fik han ikke rigtig fat og nappede ham nok mere end at bide ham, han forstod ikke hans bøn, men noget i ham gjorde, og han kolapsede med det samme, og faldt ned med Phillip over sig, der midt på gaden. Idiot. Han stirrede ham hårdt tilbage imens hans hænder fandt frem til hans skuldre og pressede ham bort fra sig, selv om han slet ikke skubbede nok.. og pressede faldt som billederne sneg sig frem, lynhurtigt.. Phillip havde slet ikke behøvet at bruge sin evne.. han kunne bare have tænkt det.. og William havde været lige så betagtet som nu.. helt væk. Han gispede stille.. prøvede at finde frem til hvad der var virkelighed og hvad der ikke var, men Phillips ansigt blev hele tiden ved med at være der, selv om det ikke passede til nogen af minderne.. han gispede igen og satte så bestemt en hånd i Phillips brystkasse og skubbede ham hårdt væk, det var for nemt.. overmenskelig styrke.. for nemt.. han var alt for stræk.. for hurtig.. han havde det hele.. Phillip var så godt som dødsdømt. "Skrid ud af mit hovede!!" råbte han højlydt og kom vaklende på benene, svimmel efter alle billederne.. han skulle kaste op.. og så alligevel ikke.. han.. Han vendte sig mod Phillip og et halvt sekund efter lå han lænet ind over ham og stirrede ham ind i øjnene med et meget.. ondskabsfuldt smil. "Jeg kan også lege den leg.. af du ved det.." grinede han bare og bøjede sig ned og trykkede sine læber mod Phillips.. mhmm.. så godt.. Han viste ham minder på en anden måde.. han behøvede ikke øjenkontakt med Phillip, det var nemt for ham.. som det han var lige nu.. han havde fuld kontrol over evner han ikke engang vidste at han besad.. det var så.. sindsygt.. og han tvang Phillip ned, og han tvang ham.. til at opleve de væreste minder de havde haft sammen.. den gang han overfaldte ham ude i skoven.. da han havde slået Gossip ihjel.. han vidste han endda den dag han blev forvandlet til vampyr.. og så hvordan han havde haft sex.. med den ene.. pige efter den anden.. åhhh..
Han slap hans læber og fandt hans hals, som minderne også stoppede og så satte han ellers tænderne i.. åh gud.. to små ord nåede alligevel ud gennem hans tanker.. noget som monsteret.. ikke var klar over.. William.. han.. åh gud. *hjælp mig.*

Phillip hagede sig fast, blev siddene! Så længe han kunne, så længe han kunne fastholde Williams blik, så kunne han holde ham hen, så kunne han måske.. Han bed tænderne sammen da han talte "hold kæft!" skreg han arrigt, han ville ikke høre det, han skulle tie stille, han kunne ikke koncentrere sig! William havde en fordel med hensyn til evner, han kunne kontrollere dem, fordi han havde haft dem i længere tid. Phillip brugte aldrig sin, og havde ikke brugt den i flere år, derfor kunne han ikke kontrollere den så meget som William og den svigtede ham alt for ofte, som ved en dårlig forbindelse. Han havde måttet synke da Williams læber havde strejfet hans hals. Han ville sikkert få sugemærker der, men der havde ikke været noget kærligt i det... på ingen måde. William faldt, og Phillip faldt med, og han var nær røget af ham da han ramte jorden, men han havde heldigvis et så godt tag i hans krave at han kunne holde fast. Han var nød til at slippe da William skubbede ham væk, så stærk var han ikke, han kunne højst rive hans trøje lidt i stykker på vejen, men holde sig fast var umuligt. Han holdt sig kort for øjnene, som om det gjorde ondt inden han hurtigt fjernede sine hænder og fik skubbet sig lidt bagud, væk fra ham. Han kunne losse ham i ansigtet, men det havde han jo gjort før... ikke i ansigtet men et andet sted, det ville være et spørgsmål om tid før William indhentede ham, på den ene eller på den anden måde. Phillip blev trykket mod asfalten, og vred sig som en orm "slip!" sagde han, og forsøgte at skubbe ham væk mens han fortsat forsøgte at komme løs ved at vride sig. Han stirrede lidt på ham da han forklarede at han kunne være med på noderne, og før han vidste af det lå de der.. midt på asfalten og kyssede. Men det var ikke et rart kys, for med kysset fulgte minder Phillip ikke brød sig om at tænke på. Han begyndte at demonstrere ved Gossie mindet, mærkede hvordan hans øjne løb over og tårerne løb ned mod ørerne. Han vred sit ansigt, ville ikke se mere! Mens han forsøgte at slippe Williams læber, på et tidspunkt bed han ham vidst i underlæben, for han kunne smage blod, men det var ikke til at sige om det var ham der havde bidt, eller om han havde revet sig på Williams tænder.
"Slip!" hulkede han da han endelig slap hans læber, og bed ham istedet. Han gispede, og hans forsøg på at vride sig løs, blev ligesom mere tilfældige end planlagte idet han forsøgte at skubbe ham væk. Det gik dog ikke Phillip lå nederst og havde begrænsede muligheder, der blev mindre eftersom hans blod forsvandt. På et tidspunkt mærkede han ligesom billederne og indtryk forsvinde langsomt, og han blev døsig.Tænderne strammede stadig om hans hals, og han vidste det var nytteløst efterhånden, hvis William var kommet til sig selv ville det være sket for længst. Han kunne stadig mærke at tårerne løb, de slap åbenbart ikke op så hurtigt. Han kom med et lille opgivende suk og lod sine øjne glide i og besvimede.

William vidste ikke helt hvad han skulle sige.. han havde ikke forberedt nogen tale eller noget.. selv om gerne ville.. han vidste ikke hvad han skulle gøre.. han havde fucked det hele op.. ødelagt det hele.. måske mistede han Phillip på den her, han var ikke sikker.. men hvem gad være sammen med sådan et.. uhyre.. han var forfrændelig.. og han havde da grædt jov.. blod tåre ud over det hele.. og han.. han havde det elendigt.. han havde prøvet at vække Phillip i over en time nu.. det var så håbløst.. men det rallede.. vejrtrækning gav ham alligevel et håb. Den kolde hud var bleven varm igen, hugtænderne var væk.. øjnene var normale.. han var sig selv igen.. hvornår det var gået op for ham at det han gjorde var forkert, han vidste han ikke helt, men han var kommet igennem, havde skubbet monstret væk.. han ville ikke lade Phillip dø der i sine arme.. han ville simpelhen ikke gå med til det. Og her sad han så.. på stranden.. i solen, med Phillips hoved placeret på sit skød.. han kunne forvekslet med en der sov.. han så sød ud.. men.. det var ikke rart.. og han måtte godt vågne nu.. han kunne snart ikke tage det længere.. hvis det her var koma så blev han sindsyg! Han kunne slet ikke nå ind til ham forhelved, han vidste ikke hvad det var for en syg væk der bare spærrede ham helt af.. for lige nu kunne han ikke engang læse hans tanker, eller se hans drømme.. han tørrede nogen tåre væk fra sine egne kinder, normale gemmensigtige tåre. Han bøjede sig ned og kyssede Phillip i panden, "Våg nu op.." hviskede han stille bønfaldende, og strøg ham over håret. Han rettede sit blik ud mod havet og rystede lidt på hovedet.. det her skulle have været deres dag sammen.. dagen hvor de skulle finde kærligheden frem igen.. og elske hinanden.. elske med hinanden.. grine og hygge sig.. og.. og nu havde han ødelagte det hele.. og han var ikke sikker på at Phillip nogen sinde ville tilgive ham den her. Han blev hurtigt opmærksom da Phillip begyndte at hoste lidt og han kiggede på ham som han åbnede øjnene.. endelig! "Undskyld.." hviskede han stille og strøg ham blidt over håret.. han blev nød til lige at sikre Phillip.. at han var sig selv.. inden han farede op eller noget. "Bliv liggende.." hviskede han stille.. Phillip ville nok bare besvime igen hvis han prøvede at sætte sig op.. og i værste fald løbe sin vej.. han havde tabt en del blod.. desværre.. åh gud. "Undskyld.." hviskede han igen og gemte sit ansigt i hænderne.. han kunne ikke gøre for det.. tårne væltede bare frem.. han anede ikke hvad han skulle sige jo.

Phillip vidste ikke helt hvad der foregik. Tænderne var forsvundet fra hans hals på et tidspunkt, han var ikke helt død, han vidste hvordan det føltedes, dette var ikke døden.. det var noget det lå klods op af, lunefuldt nok.. men han var altså ikke død! Han svævede i en eller anden overgang... skulle han blive eller forsvinde. Det føltedes som om det var hans valg, men samtidig havde han det som om det ikke kunne bestemmes kun af ham. Han ville gerne blive.. han var nød til at blive, han kunne ikke bare tage afsted.. William.. Han ville synke, men hans krop virkede fremmed, han kunne ikke kontrollere den, i hvertfald ikke i det øjeblik hvor han svævede lidt mellem det ene og det andet. Han anede ikke at det havde taget så lang tid, det føltedes som minutter i Phillips hoved. Han ville tilbage, måske kunne han stadig få William tilbage, måske kunne han..
Han trak vejret rallende ind i en ordentlig mundfuld luft, og hostede det op igen, mens han konfus åbnede øjnene og så sig omkring, uden at kunne fokusere ordentligt, mens han kom med et par lyde, og han famlede henover sandet med hånden. der sad nogen over ham, en tåge som han ikke kunne se ordentligt "w..ew.." begyndte han hæst men fik de ord der var ment til at komme ud, galt i halsen, og hostede igen og sank tilbage på sandet. Der va rnogen der snakkede med ham, bad ham blive liggende.. undskyldte. Han fokuserede endelig og billedet blev tydeligt.. William sad på sandet lidt fra ham, med ansigtet i hænderne og græd.. Phillip kunne godt afgøre at William var sig selv på det grundlag. Han sank nogen gangemens han lukkede øjnene for korte perioder, forsøgte at samle sig. "Mm.." begyndte han og satte fingrene i sandet inden han langsomt og usikkert begyndte at sætte sig op. Han så stjerner og måner, og mistede vidst også jordforbindelsen et øjeblik da hans syn blev sort og han nær var faldet tilbage på sandet. Men han ville ikke! Han var så langt at han var oppe og støtte på alle fire næsten. Op og stå kunne han ikke, det ville kræve et for stort energiforbrug samt blod, som han i forvejen ikke havde meget af, han risikerede at få et hjertestop hvis han rejste sig, fordi det resterende blod ikke ville kunne nå hurtigt nok til hjertet.
"Ikke.. undskylde.." mumlede han træt, og rettede sine grå øjne mod William, og betragtede hans sammensunkne skikkelse. Han gjorde en kraftanstrengelse og fik kravlet lidt hen imod ham, inden hans krop gav op og han måtte sætte sig "du kan ikke.. g-gøre for det.." hviskede han og så kort ned i sandet. Phillip ville ikke bebrejde William noget, delvist fordi han mente at han selv var skyld i meget af det. "Kan vi ikke.. tage hjem..? Jeg f-fryser.." hviskede han langsomt og så lidt på ham igen.

William tørrede sine øjne, selv om det var nyttesløs da der bare kom flere tåre hele tiden, han vidste ikke om det nogen sinde ville få en ende.. han anede simpelhen ikke hvordan han skulle gøre det her godt igen.. han havde ikke lyst til noget, ikke rigtigt.. jov.. måske at gøre noget for Phillip.. han ville allerhelst bare køre ham på hospitalet og så grave sig ned i et sort hul og så bare ligge der.. og dø.. langsomt, for han var menneskelig nu.. han ville dø hvis han ikke fik mad eller vand.. han var sikker.. måske lidt for sikker, han vidste ikke hvor stor tag det vampyriske havde i ham jo.. måske var det større end han regnede med.. han håbede det ikke. Han brød sig ikke om lyden af Phillip der hostede og spruttede. "Phillip bliv liggende.. " bønfaldte han stille.. han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre.. han vidste ikke engang hvorfor han var taget herud.. han havde ikke været sig selv.. men han kunne ikke bare.. være derhjemme.. for måske var det ikke deres hjem længere.. hvis Phillip ville forlade ham nu.. så.. så kunne han ikke være der, det vidste han.. han kunne slet ikke.. han blev nød til at tage væk. "Shh.." mumlede han bare da Phillip sagde han ikke måtte undskylde.. det skulle han slet ikke bestemme. "Jov jeg kan så." sagde han bare lidt surt.. han gav sig selv alt skylden, og han ville ikke høre på anden.. det var dumt, Phillips tanker var dumme.. argh!
Han rejste sig og bøjede sig ned og samlede Phillip op så let som ingen ting, han havde altid haft nemt ved at bære på Phillip, han vejede jo ingen ting altså! Han skulle have noget mad nu.. og noget vand.. skulle have nogen kræfter.. og så skulle han i seng. Ih. Han bar ham tilbage til bilen og åbnede døren til bag sædet og lagde Phillip ned deromme, han gik om bag i og hentede en vand flaske og et tæppe, tæppet lagde han ind over Phillip og vand flaksen gav han ham forsigtigt i hånden. "Undskyld.." hviskede han stille igen og kiggede ned på Phillip med tåre i øjnene og et tiggende.. bønfaldende blik om at blive tilgivet.. selv om han nok alligevel ikke ville tage imod det hvis han blev det. "Jeg forstår godt hvis du.. hvis du ikke vil have mig mere nu.. jeg er.. forfærndelig.. det.. jeg er så ked af det.. jov jeg køre dig hjem nu.. og så skal jeg nok sørge for du får det godt igen.. og bag efter skal jeg nok tage væk.. gå min vej.. jeg forstår det godt.. du behøver ikke sige noget.." sagde han stille, og koncenterede sig for at hans stemme ikke skulle knække over.. satans. Han lukkede døren og vendte sig om et øjeblik og ned sig hårdt i læben.. forheleved hvor gjorde det undt! Undt som ind i fanden. Han gik om og satte sig ind på føre sædet, tørrede sine øjne igen.. selv om tårende blev ved.. satans. Han tog sele på og kørte bilen hjem.. hjem med dem nu.. Phillip frøs.. lille Phillip.. som han elskede så uendeligt højt.. han kunne slet ikke bære tanken om at skulle forlade ham.. han havde slet ikke lyst.. men Phillip kunne jo heller ikke være sammen med en der var.. sindsyg.. vel. Han var jo forhelved livsfarlig.

Phillip sukkede stille, han var lidt.. træt... ville gerne hjem. Og han ville gerne have William med sig.. han var lidt bange for at det skulle ske igen, og hvis det skulle ske ville han gerne være der.. idet mindste til at hjælpe ham.. bedre end idag i hvertfald. Han mærkede William bøje sig ned over ham, højst sandsynligt for at samle ham op, Phillip fik sjældent lov at gå selv når hanhavde det skidt. Han tog dog blidt fat i hans ærme og lod sig løfte, og bære med tilbage til bilen hvor han endte på bagsædet. Han fik kæmpet sig op og sidde igen, han ville ikke ligge ned for han havde ondt i baghovedet efter mødet med betonen.. William havde nok noget lignende hvis Phillip skulle gætte, efter det fald som han havde taget efter at Phillip var sprunget på ham. Han tog imod vandet.. og tæppet og lagde det om skuldrende. Han så på ham da han undskyldte igen, og fik øje på tårerne "William.." hviskede han ømt, og rakte ud efter ham, han ville jo gerne... bare trøste ham, være lidt hos ham, få ham ned på jorden igen. Han strejfede hans kind med fingerspidserne, men stivnede i bevægelsen da han sagte fortalte at han udemærket forstod hvis Phillip ikke ville have mere at gøre med ham. Phillip nåede knap nok at åbne munden, før William var ude af døren. Han kom med et lille pip, det kunne han da ikke mene? Det ville han da ikke gøre...vel? Han sank og hørte døren smække da William satte sig ind på førersædet. Han kunne godt se han græd.. han kunne høre det.. Phillip sank stille, det gjorde så ondt at William var så ked af det, han ville så gerne hjælpe! Han løsnede selen og lidt langsomt fik han halet sig op på passagersædet ved siden af William... Han sank lidt sammen først i sædet.. småbleg, han skulle lige have vejret så skulle han sagtens kunne fortsætte sit forehavende. Vejen strøg forbi udenfor.. som en lang grå flad streg midt i alt det grønne der kom til syne som skov. Han drejede hovedet og betragtede William, og lagde forsigtigt sin hånd på hans, der lå på gearstangen. "Du må ikke gå.." bad han stille "Jeg vil ikke have du tager væk, jeg vil have du bliver hos mig" hviskede han og gav hans hånd et lille klem, og rykkede så tæt på han nu kunne på trods af gearstang og håndbremse og lænede sin pande mod hans skulder, og trak sine ben lidt op under sig. "Du må ikke græde, det skal nok blive godt igen, det lover jeg" hviskede han forsigtigt, og så lidt op på ham igen.. Han vidste ikke sine levende råd, kun at hvis William forsvandt så ville han ikke.. så kunne han ikke mere.
Det var et pres at ligge på William, det var også derfor han ikke sagde det højt, han ville jo helst have at han blev af sig selv, fordi han havde lyst til det.. lyst til at blive hos Phillip.

William vendte ansigtet væk fra Phillip da han begyndte at kravle rundt i bilen.. helt ærligt altså, prøvede han at slå sig selv ihjel eller hvad? "Phillip vil du ikke godt.. side stille.. lad være med at kravle sådan rundt.." mumlede han bare lidt streng måske, men også lidt bønfaldende.. han brød sig ikke om det.. han kunne mærke hvordan det tog på hans kræfter.. nå men så måtte han jo binde ham til sengen når de kom hjem, så måtte han ligge der og.. være ordnelig, og så skulle William nok gøre alt hvad han bedte ham om, det lovede han.. han stod ligesom lidt i gæld til ham nu.. faktisk syntes han ikke engang det værste havde været.. at gøre ham undt.. sådan fysisk.. han hadet sig selv for at have vist ham alle de skide billeder.. godt nok havde Phillip startet men fandens til med det! Det var sgu det ondeste.. han hadet det.. åh gud altså. "Shh" mumlede han bare og kiggede overdrevet væk fra Phillip, koncentrerede sig om at køre og ikke om at bryde sammen og køre galt.. det måtte altså lige vente til de kom hjem det der, han orkede heller ikke at diskutere det nu.. men han ville jo helst heller ikke lyve for Phillip.. han kunne jo ikke bare sige han blev og så tage sine ting i nat og stikke af vel.. så dum var han altså heller ikke.. det kunne han aldrig finde på.. selv om det var det nemmeste. "Phillip.. det går jo ikke.. jeg.. jeg er farlig.." sagde han stille og kørte bilen ind i garagen, "Jeg gider ikke diskutere det lige nu okay.." sagde han roligt og slukkede bilen og stod ud.. han orkede det ikke.. ikke nu.. der var alt for meget i hans hoved i forvejen. Han åbnede døren for Phillip "Og.. jeg græder aldeles ikke!" sagde han og rystede lidt på hovedet og hjalp Phillip ud og op i sine arme igen, selv om han faktisk helst ikke ville bære ham.. han ville gerne tage lidt afstand.. han anede jo ikke hvornår hans klamme anfald kom igen.. satans altså. Han skyndte sig inden for og gik ind i stuen hvor han satte Phillip ned i den bløde sofa, "fryser du? Skal jeg hente din dyne, er du sulten?" mumlede han imens han tændte tvet på tv avisen, og tændte for nogen lamper, det var ved at blive mørkt uden for.. han gik hen og rullede gardinet for.. og gik så hurtigt hen til indgangen og låste døren.

Phillip tav stille og satte sig lidt forsigtigt tilbage på sit sæde...Han havde ikke lyst til at diskutere med William.. eller slås med ham. Eller noget...Han bed sig lidt i læben, og forholdt sig i ro til de kom tilbage... et eller andet sted føltedes det dejligt beroligende at være hjemme... et sted han kunne finde fred hvis han havde brug for det ikke? Han kunne godt lide at bo der.. han elskede skoven mere og mere efter det stykke tid de havde boet der sammen. Han havde været ret glad der...tænk at skulle... slippe William.. aldrig se ham igen, aldrig.. komme tilbage dertil. Han følte sig helt tom ved tanken. Han brød sig faktisk på ingen måde om at tænke på det, det gjorde ham kold og deprimeret. Han rystede det af sig, eller forsøgte i hvertfald. Han bed sig i læben, og sank stille... Han så på ham med blanke øjne da han sagde at han var farlig og så ned.. han ville ikke diskutere det med ham, han vidste godt at det havde været farligt idag, at Phillip sandsynligvis havde været død hvis William ikke var brudt igennem... men.. derfor betød det jo stadig ikke at Phillip ikke elskede ham inderligt... for det gjorde han.. selvom han var blevet såret af minderne, af den fysiske vold... af det der var sket, så sårede det ham allermest at William ville forlade ham.. nu hvor han havde mest brug for ham.
Han rejste sig forsigtigt da William åbnede døren, og vaklede ud med hjælp fra bilen. Han mærkede at han løftede ham igen, og sagde ikke noget, lige nu var det hans eneste chance for at få bare lidt... fysisk kærlighed, for William virkede meget tilbagetrukken. Han trak sine ben op til sig og så kort efter ham da han vendte ryggen til...Han rystede lidt på hovedet, jo han frøs... men han ville ikke have dynen... eller mad. "Ellers tak.." hviskede han stille og krøb lidt sammen i sofaenden mens William tullede rundt. Han hørte det lille klik fra låsen og lænede hovedet på armlænet på sofaen mens han tænkte. Han var træt, men han turde ikke falde i søvn af ren skræk... tænk hvis han vågnede alene? Han sagde dog ikke noget, fulgte bare tavst Williams lunten rundt, eller så lidt på tv'et..

William gik tilbage til stuen han fulgte Phillips tanker og han forstod godt det gjorde undt.. og det var svært at leve med.. men han ville heller have Phillip.. levede end at han ved et uheld kom til at.. argh! Han vidste ikke hvad han skulle gøre han følte sig bare.. rastløs.. der var snart nogen der skulle holde om ham og fortælle ham at alting nok skulle gå, ellers blev han sindsyg, "Jeg skifter lige tøj.." mumlede han, efter som han stadig havde Phillips blod på tøjet.. og jord.. hist og her. Han gik oven på og skiftede hurtigt tøj og tog Phillips dyne og gik nedne under igen og lagde den over ham, "du fryser" sagde han bare roligt og satte sig i sofaen.. uden for Phillips rækkevide.. han turde ikke.. han var så bange det var helt vildt.. det.. han. Han tørrede sine øjne igen og sukkede stille. "Jeg er så ked af det Phillip.. det er jeg virkelig.. men nu ved du også hvor farlig jeg er.. det er ikke sundt.. at bo sammen med en der er så.. Phillip.. jeg kunne have slået dig ihjel idag.. du ved godt jeg ikke kan.. lade den mulighed.. stå åben på den måde.." sagde han forklarende, han havde ikke lyst til at forlade Phillip, på ingen måde.. han ville ønske at han bare.. kunne gøre alting om igen. "Undskyld.." hviskede han stille og trak også sine ben op til sig ligesom Phillip.. så kunne de side der.. hver for sig.. og være dybt ulykkelig.. åh gud altså.. hvad skulle han dog stille op!
Han vendte ansigtet væk fra Phillip da tårene begyndte at løbe igen.

Phillip så efter ham... "Okay.." mumlede han stille og sank dybere ned i sofaen mens William var borte.. Han var træt, der var ikke meget andet end hans hoved der fungerede lige nu, til gengæld kværnede hans tanker på højtryk.. Han blev ved med at tænke, på William, på problemet, på løsninger... Men det krævede at William var enig med ham i en løsning, og lige nu virkede William mest af alt interesseret i at gå. Han vågnede lidt da William lagde dynen over ham og så spørgende op på ham da han fortalte ham at han frøs. Han sukkede og trak dynen omkring sig, det nyttede ikke at fortælle ham andet, William havde sine kilder fra Phillips hoved... og de var jo ret troværdige. Han så over på ham da han satte sig.. langt væk. "Men det gjorde du ikke.." forsøgte han, da William sagde at han kunne have slået ham ihjel men så fortsatte. Phillip stak sine iskolde hænder ind under sin trøje og så lidt ned i dynen "Hvad foreslår du så?" hviskede han så lavt at han næsten ikke kunne høre det selv... Han gruede for svaret, kunne mærke de varme tårer presse på selvom han holdt dem tilbage med magt. "Går du så bare?" hviskede han.. et eller andet sted var det ikke fair, William havde praktisk talt bygget huset, købt og betalt det.. William boede i skoven fordi han trivedes bedst der, Phillip kunne bo i en by...Men bare tanken var uudholdelig, Phillip vidste dog udemærket at han ikke ville blive boende hvis William besluttede sig for at forlade stedet, det kunne han ikke.
Han rystede på hovedet da han undskyldte og mærkede de første tårer glide ned over sine kinder "shh, lad være med at sige det.." hviskede han, og tørte hutigt sit ansigt med en let bevægelse uden at se op.

William bed tænderne hårdt sammen, nej! Han ville ikke græde mere nu, han gad ikke! Han tørrede sine øjne og vendte sig mod Phillip igen, de blev nød til at tale om det, det kunne han jo ligesom ikke komme uden om.. men lige nu.. han ville bare gerne røre ved ham.. holde om ham.. putte med ham.. få de slemme ting til at forsvinde.. så de bare kunne.. leve vidre sammen.. have det godt sammen.. dem to.. ja.. men.. så nemt var det vidst heller ikke. "Jeg ved det ikke, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre Phillip.. jeg er bare så.. bange.. for jeg vil ikke have der sker der noget.. jeg elsker dig jo.. så højt.. jeg ville.. åh gud jeg ved det ikke, men jeg kan bare ikke leve med tanken om at du.. og.. det.. og jeg.. men.." mumlede han og stoppede midt i sætningen da han ikke rigtig kunne finde ud af hvordan den skulle ende. "Phillip jeg vil jo bare.. beskytte dig.." hviskede han stille og kiggede lidt opgivende på ham.. hvad skulle han gøre.. for nej.. han kunne heller ikke gå når Phillip ikke ville have det.. det kunne han ikke.. han havde jo lovet at gøre alt for Phillip.. og han ville jo ikke knuse hans hjerte.. så måtte han jo bare.. overvinde det skide.. monster.. det skulle holdes nede.. og det var vidst også nemmest at gøre med kærlighed.. alt kunne gå glat hvis de først splittede op ik.. hmm. Han rejste sig og satte sig ned igen ved siden af Phillip, trak hans dyne over sine knæ så de var sammen under den, og trak så den lille iskolde trold ind til sig.. åh for søren da.. han var ond.. det her var jo nærmest værre end det før.. stop så William! "Undskyld skat.. nej jeg går ikke.. " hviskede han stille og trak ham helt tæt ind til sig og holdte tæt omkring ham for ligesom at prøve at overføre noget af sin varme til ham, han skubbede ham kort lidt frem og hev sin t-shirt af som han lige havde taget på, og så trak han Phillips trøje og t-shirt af også og trak ham ind til sig igen.. så gik det hurtigere.. "Du må ikke græde.." hviskede han stille og kyssede ham blidt i nakken og i håret. "Vi.. finder ud af det her sammen.. okay.." hviskede han stille og lagde sine hænder omkring hans hænder for at varme dem lidt.

Phillip vidste at han ikke ville kunne bære hvis William gik nu, bare tanken gjorde ham vanvittig, der var så lidt tilbage uden ham.. Nej, phillip ville for alt i verden ikke undvære William. "Men er det bedre at leve livet uden hinanden, end leve det med en risiko?" hviskede han så, og så på ham et øjeblik før han igen var nød til at tørre sine øjne, nej det var ikke sjovt.. overhovedet ikke. Han nikkede, han forstod det jo godt, han forstod godt William var bange for at det skulle ske igen, at det næste gang kunne gå meget værre.. men hvad hvis der ikke blev en næste gang? Hvad hvis dette var en engangs forseelse? Hvem kunne se ind i fremtiden og fortælle dem hvad der ville ske? Han var villig til at opgive beskyttelse hvis det betød William blev, det ville Phillip give alt for.
Han så på ham da han rejste sig og snøftede kort ind. Gik han nu? Men William satte sig ned, denne gang under dynen, og rørte ved ham.. for første gang siden han havde sat ham fra sig i sofaen, siden de var kommet hjem. Han puttede sig ind til ham da han fortalte at han blev, da han holdt om ham... "tak.. du må ikke undskylde mere nu.." bad han forsigtigt.. han ville ikke have han undskyldte. Han måtte slippe da William trak sin t-shirt af, og tørrede kort sine øjne, inden William også tog hans overtøj. Han forstod det ikke helt før William trak ham ind til sig og kyssede ham i nakken og håret, og han nød det så meget. "Jeg græder ikke.." mumlede han, brugte Williams egne ord, og smilede lidt tyndt til ham, det var lidt svært ovenpå den dag at være.. glad, Phillip følte sig drænet for alt emotionelt, han ønskede bare at ligge i Williams arme et stykke tid, det var alt. Han nikkede "ja.. vi gør så" hviskede han og lænede sin kind mod hans hænder der omkransede hans egne. Hvis der var nogen der kunne klare lidt modgang måtte det vel være dem.. ikke? Phillip trykkede sine læber mod Williams ene hånd og sukkede langsomt.. han havde ikke først forstået hvorfor han skulle smide sit overtøj, men nu hvor Williams varme var begyndt at tage bo hos ham, forstod han hvad William havde tænkt.. smart.

William kiggede lidt på ham og rystede på hovedet over det, "Jeg ved det ikke.. jeg bryder mig ikke om nogen af løsningerne.. " sagde han bare kort, han ville helt sikkert ikke klare den lige gyldigt hvad, men han havde et sted.. et lille håb om at Phillip godt kunne komme videre uden ham, det havde han jo gjordt før? Men det fik bare William til at få det endnu dårligere.. nej han kunne ikke bare blive ved med at forlade ham.. stikke halen mellem benene, nej Phillip fortjente mere end det, og William skulle nok kæmpe for at bevare det.. som de havde sammen.. det vidste han godt nu. "Mhmm " mumlede han bare, han kunne undskylde til Phillip i al evighed hvis det skulle være. "Tror du at jeg skal køre dig på hospitalet?" sagde han stille, "Måske skal du have noget blod skat.." mumlede han stille og nussede ham over armene, han kunne godt.. køre ham derind, eller han kunne hente noget til ham, hvis han fik at vide hvilken type blod Phillip havde, han vidste godt hvordan man gjorde alt det der, han havde set det gjordt mange gange før! På et tidspunkt ville han jo også gerne være læge, så han havde da studeret det ret grundigt.. og at ligge en drop var noget af det nemmeste. "Jov du gør.." mumlede han bare lidt flabet og kyssede ham i håret, men det måtte Phillip gerne, han var jo.. den søde.. lille en.. hvor William skulle være.. stræk og.. mandig.. ikke tåre ih! Det skulle holde op, han kunne ikke gå og tude hele tiden nej. "Mhmm.. er du træt.. skal vi gå op i seng?" sagde han blidt og kyssede ham igen, selv om klokken godt nok ikke var særlig meget.. den var nok kun sen eftermiddag eller tidelig aften.

Phillip puttede sig hos ham og sukkede lidt ynkeligt. Han trykkede sin pande mod hans brystkasse og slappede lidt af i kroppen, det var ikke engang særlig sent.. det var kun eftermiddag, tidlig aften.. men han måtte vel godt ligge lidt der.. og putte... og brumme lidt måske, hvis William kunne holde det ud. Han løftede hovedet og så på ham "nej ikke hospitalet.." hviskede han stille og satte sig lidt op "se jeg kan godt sidde, og jeg kan stå og alting" forklarede han forsigtigt og strøg ham ned over brystkassen med sine fingre... han ville gerne... bare.. at de var glade.. at de kunne være sammen. Han skulle nok være sød og opføre sig ordentligt så William ikke blev presset ud i det der... vampyriske eller dæmoniske eller hvad det nu var der skete med ham, han havde stadig ikke helt forstået det. Men han mente at det var hans skyld... den besked han havde sendt William... han havde været kølig i den.. afvisende, lidt irriteret.. det havde ikke været hans mening, det var jo bare dumt det hele. Han nød at han nussede ham over armene og rystede på hovedet "jeg har det fint, jeg tror bare jeg skal slappe lidt af til det er tilbage.. spise noget broccoli" sagde han og sendte ham et lille smil, det havde han altid fået af vide fra sin mor... at han skulle spise mere broccoli hvis han ville have mere blod selvom det ikke gav så meget mening. "Nej jeg gør ikke" mumlede han og puttede sig hos ham igen, han græd ikke. Han rystede på hovedet og gemte sit ansigt ved hans hals, nej.. de skulle ikke sove... "Nej" hviskede han "jeg er ikke så træt.." sagde han og aede ham blidt på brystkassen. "jeg vil bare gerne.. slappe lidt af her sammen med dig, så kan vi... se en film?" tilbød han stille og løftede hovedet lidt igen så han kunne se på ham "eller måske... det ved jeg ikke, er der noget du har lyst til?" mumlede han spørgende.

William nussede ham blidt og kyssede ham i håret, han nød bare at Phillip puttede sig ind til ham, og det der søde.. suk.. åh lille muller altså. Han rettede lidt på sig, så han fik lidt ryglæn, for det gjorde undt at side sådan alt for længe med Phillip klinet ind til sig, men nu var det bedre! Dog.. han var godt nok kold! Måske skulle han købe nogen sutsko til den lille skat.. og nogen vanter.. haha.. eller måske bare et pyjamas som han kunne gå rundt i om aftenen.. det ville også klæde ham, han ville se sød ud! "Jamen Phillip.." mumlede han, han ville altså virkelig gerne have nogen til at se på ham.. han kunne ikke lide det.. "Lig stille.." mumlede han bare og rystede lidt på hovedet af ham. "Okay okay.. men hvis du ikke har fået det bedre imorgen så køre jeg dig altså til lægen, om du så vil eller ej.." sagde han bare roligt.. så kunne Phillip få lov til at komme sig hele aftenen og natten.. og William skulle lige have lavet noget mad til ham på et tidspunkt, for han nægtede simpelhen at Phillip ikke skulle have noget.. han brude være sulten.. og tørstig.. ih! "Okay?" sagde han lidt forvirret og smilede lidt, "Jamen så bager jeg en broccoli tærte til dig.. " mumlede han bare, så kunne han få den til aftensmad ja. "Mhmm" mumlede han bare og kyssede ham igen.. lige der i panden ja! "Kom lige her.." hviskede han stille og tog blidt fat om hans hage og bukkede sig ned til ham så han kunne trykke sine læber mod Phillips et kort sekund.. mhmm.. han smagte dejligt. Han lænte sig tilbage og slap Phillips hoved igen og fortsatte med at nusse hans kolde fingre. "Okay.. det kan vi godt.. hvad for en film vil du gerne se?" sagde han roligt og kiggede op på film hylden.. den store.. store film hylde.. William samlede jo.. på den slags.. sammen med cd'er og lp'er.. han elskede det! Musik og film! Kultur ud over det hele ja!
"Mhmm jeg har lyst til at lave noget mad til dig snart.. men vi kan godt se en film først" sagde han roligt og kyssede hans nøgne skuldere.. mhmm han smagte godt.. og sex.. han havde lyst til sex.. men det måtte vente.. og det var kun hans egen skyld.. dumme dumme William altså.

Phillip sukkede til svar da han fik besked på at ligge stille.. der var ikke rigtig noget jamen, han ville ikke afsted, gad ikke til lægen. Ikke fordi han havde noget imod læger eller noget i den dur, han havde bare ikke lyst... de stillede så mange spørgsmål, og Phillip havde jo ingen synlige skader der kunne bevise hans blodtab. "Okay.." hviskede han stille, han ville ikke diskutere det, hvis William ville have ham med til lægen den følgende dag så ville han gå med uden at brokke sig. Han løftede hovedet lidt, eller vendte det måske bare lidt så han kunne se Williams ansigt... eller i hvertfald hans mund, og smilede en lille smule "mmhm.." mumlede han bare.. han måtte godt lave mad til ham, men ikke lige nu nej! Nu skulle de se film. Han lukkede sine øjne da han kyssede ham i panden og gemte sig lidt ved hans hals igen, selvom han ikke fik lov til det så længe for William tog fat om hans hage og kyssede ham.. det var rart. Han blev liggende på den måde efter William slap hans læber.. måske fordi det stadig føltedes lidt som om han stadig kyssede ham... han kunne stadig mærke varmen fra hans læber på sine egne. Han vågnede lid tigen da han spurgte hvad han gerne ville se, og satte sig lidt op ved at støtte sine hænder mod sofaen på siderne af William.. så kunne han løfte sin overkrop et par centimeter fra hans og se på tv'et "mm...jeg ved det ikke rigtig" begyndte han stille, og så lidt på ham da han tilbød at de kunne se filmfør maden på trods af at illiam gerne ville lave mad. "Bagefter, jeg finder en film til os" sagde han og fornemmede de små kys på sine skuldre.. åh det var ikke nemt at rejse sig så... altså. Han kærtegnede Williams brystkasse inden han kom fri af både William og tæppe og rejste sig. Han var lidt usikker, men ignorerede det stort set da han gik hen til hylden og lod blikket løbe henover titler og farvede plastic covers. Inden han hev en ud og tog viste den til William "den?" spurgte han blidt og sendte ham et lille smil. Det kunne jo være william gerne ville se noget andet.. han vidste ikke helt hvad det var han havde fundet, mon ikke det var en slags thriller? Det kunne da godt ligne det.

William smilede bare blidt til ham og nikkede så.. godt.. så skulle de til lægen imorgen, måske.. for Phillip havde ret, det ville blive svært at forklare hvordan.. Phillip havde tabt alt sit blod, men William skulle nu nok finde på noget, ellers kunne han jo altid manipulere lidt med lægernes sind.. alt for at hjælpe sin lille muller. "Men du skal vælge" mumlede han bare roligt og kiggede lidt på Phillip da han satte sig op, han fjernede forsigtigt dynene fra ham, så han kunne komme ud under den, selv om William ikke brød sig om at Phillip havde tænkt sig at stille sig op, han lod ham dog gøre det, men fulgte efter ham, klar til at gribe ham hvis han skulle falde.. ja. "Okay.. den ser også god ud" sagde han roligt "Lig dig hen så sætter jeg den på" hviskede han blidt og kyssede ham på kinden og tog filmen ud af hånden på ham, og gik hen til dvd'en for at sætte den på. "Jeg går ud og laver kaffe, vil du have noget med? Te, kaffe, kakao.. vand?" sagde han roligt og kiggede lidt over på Phillip, måske var det godt til ham med lidt varmt at drikke.. han skulle nok lave noget te til ham, uanset hvad, så kunne det stå der hvis han fik lyst til det under filmen. Han fik den sat på og gik hen og lagde dynene over Phillip igen og gik så ud mod køkkenet.. kaffeeeeee.

Phillip så kort på filmen og derefter på William der var gået med... den tosse, Phillip kunne godt stå selv, hvor tosset det end så ud... så kunne han godt selv. William skulle ikke bekymre sig. Han så på ham da han tog filmen og smilede lidt, inden han gik hen og satte sig. "Skal du have hjælp?" spurgte han så stille da han nævnte kaffen.. Han trak på skuldrende, der var ikke rigtig noget han havde lyst til... Men han havde også på fornemmelsen at William nok blev lidt skuffet hvis han blev ved med at sige nej, det var jo sundt at indtage noget efter sådan en lang dag, og blodmangel og den slags... "Noget te måske.. men så vil jeg altså godt hjælpe" sagde han så. "Williaaam.." mumlede han da han gik ud i køkkenet og kravlede ud fra under dynen og rejste sig for at gå med ud i køkkenet.. filmen gik jo ikke igang endnu. Han gik med og så sig lidt om i køkkenet. Det lignede sig selv, heldigvis... William havde ikke ødelagt noget i huset da han tog afsted og mødte Phillip på halvvejen. Han listede stille rundt om køkkenbordet og fandt tebrevene... William havde jo fundet kaffen. Han lænede sig lidt op af køkkenbordet for at holde balancen ordentligt, og satte tebrevene på køkkenbordet. "Jeg tror jeg bliver hjemme imorgen.." mumlede han stille, for at holde samtalen gående "du var også hjemme imorgen.. ikke?" spurgte han stille henover skulderen, det var jo ikke sikkert William ville være hjemme selvom han havde fri, det var jo de første fri dage han havde haft længe... Phillip kunne godt mærke at han glædede sig umådeligt til at sove bare lidt længere den følgende dag... åh.. Bare tanken var i sig selv var fantastisk.

William smilede lidt og rystede på hovedet af hans spørgsmål "Nej.. jeg klare den.. lig dig nu bare" mumlede han og lagde dynene over Phillip.. kunne han så blive der nå.. istedet for at fare rundt, det var ikke godt til ham! han ville bare få en blodprop.. eller hvad det nu var han ville få af den blod mangel der! "Okay te!" sagde han så roligt og satte en kop ind under kaffe maskinen hvor den også kunne hælde varmt vand ud.. den var smart.. den kunne han godt lide! Han vendte sig mod Phillip der var fulgt efter ham og fandt te frem og alt muligt.. ih stop! "Jeg lænker dig snart til sofaen.." mumlede han og gik hen til ham, og løftede ham op ved at tage fat om hans ben og hive ham op, og så op over skulderen med ham, som en sæk katofler og så tilbage i stuen og ned i sofaen. Han rullede dynene over ham igen, "hvis du rejser dig mere.. så lænker jeg dig altså.. og jeg mener det.." sagde han roligt og bøjede sig ned og kyssede ham i panden. Så gik han tilbage i køkkenet og skyndte sig at blive færdig, tog de to kopper og gik ind i stueen med dem, og stilte dem fra sig på sofabordet. "Okay det er nok en god ide, så kan vi slappe af imorgen.." sagde han stille og smilede lidt og nikkede så, som han fik sat sig, "Jov.. jeg har fri, så jeg er også hjemme.. skal bare lige ud og løbe lidt" sagde han roligt og lænede sig ind til Phillip og lagde sine arme om ham, han var så sød.. og dejlig.. og havde ingen t-shirt på.. det var lidt farligt.. alligevel kunne han ikke helt lade være "Hvis du får det varmt kan du jo bare smide bukserne.." sagde han stille og lod som om han ikke mente noget med det.. men.. jo mindre tøj Phillip havde på jo bedre! Ja!

Phillip så op da William vendte sig imod ham og truede ham med at lænke ham til sofaen "men William jeg.." begyndte han, og mærkede jorden forsvinde under sine fødder da William løftede ham. "Argh!" sagde han lidt forfjamsket og sprællede lidt."Nej William" klynkede han stille og hang lidt.. halvt på ryggen af ham som en sæk kartofler, eller en pose mel.. "Men jeg vil hjælpe" bad han, og mærkede hvordan han blev rullet ind i dyner og kysset i panden som et barn der skulle sove. Han blev til gengæld liggende hvor han lå til William kom tilbage, og så lidt på kopperne på bordet. Han drejede hovedet og så på ham "ja.. hvis du ikke skal noget selvfølgelig" sagde han blidt og sendte ham et lille smil. Han nikkede stille, ja han fik jo ikke løbet der til morgen.. fordi han skulle køre Phillip. Han rykkede sig lidt så han kunne sidde med og mærkede varmen fra ham da han lænede sig hen til ham og han var sådan lidt... nøgen, hans overkrop... var.. og han var varm. Phillip kunne ikke modstå fristelsen at læne sig lidt i møde, og lagde sine arme om hans nakke. Han kom til at trække lidt på smilebåndet da William tilbød at han bare kunne smide bukserne... hvis varmen blev for meget. Han så lidt genert ned og trak på skuldrende "mmhm.." mumlede han stille, og kyssede ham let på næsen. Et eller andet sted ville Phillip ønske han kunne slette sin hukommelse for den eftermiddag, glemme det han havde set... og han ville ønske han kunne gøre det samme med William.. men fortiden ville altid være der... det eneste han kunne gøre var at finde en sund måde at tackle den og komme over den... lige nu føltedes det godt, og sikkert.. bare at sidde der under dynen, tæt på William der var varm... og sød.. og dejlig, og ikke til at stå for. "Mmhm.. vi skal se film" mumlede han lidt forlegent.. han vidste ikke hvorfor han blev sådan lidt forlegen... men det var nok bare Williams indvirkning på ham... Iih..

William grinede bare lidt "Kan du så opføre dig ordenligt!" sagde han bare lidt drillende.. nu skulle han være sød og ligge sig ja.. han var helt som et lille barn! Eller en hundehvalp! Kunne ikke side stille altså.. men det skulle han altså, for han var syg! Selv om han var begyndt at få lidt mere farve i hovedet heldigvis.. så det gik da frem ad.. det var altid noget. "Skat.. sshh.." mumlede han og lagde drillende sin hånd over Phillips læber.. mhmm han var sød jo! Han lænede sig frem og erstattede sin hånd med sine læber og gav Phillip et langt kærligt kys.. det var svært at stoppe igen, men nu skulle han jo helst heller ikke tvinge Phillips puls op, det gik vidst ikke.. ikke idag, det måtte heller slappe af ja, og bare se den der film.. og putte! "Det skal jeg ikke rigtig.. jeg skal passe på dig" sagde han roligt og smilede lidt, han nikkede så "Jeg løb en tur da jeg havde afleveret dig i skolen.." sagde han bare roligt, han havde skam været ude og løbe.. det ville han helst ikke undgå, men det kunne godt være han skulle lade være imorgen.. han brød sig ikke om at lade Phillip være alene hjemme, hvis der nu gik noget galt.. men han kunne selvfølgelig også bare tage sin telefon med.. hmm han vidste ikke helt, det måtte han se på imorgen, det kom an på hvordan Phillip havde det. "Ja film" mumlede han og fandt fjernbetjeningen og trykkede afspil så filmen satte i gang. Han rakte Phillip hans glas, og håbede lidt han ville drikke bare lidt af det. Han tog sit eget og tog en mundfuld.. mhmm dejligt!

Phillip rakte tunge af ham og rystede på hovedet, men han lagde sig nu ordentligt... skulle nok opføre sig ordentligt. Han puttede sig lidt ved ham, åh det var dejligt. Han så ned da William lagde sin hånd over hans mund og så ham i øjnene og mumlede et eller andet og klynkede lidt. Han ville også kunne sige ting! Han smilede dog lidt da hånden blev skiftet ud med Williams læber. Det var han ikke helt utilfreds med.. mmhm. Han gengældte det kærlige kys, og nåede lidt at lukke sine øjne før William slap hans læber og sukkede stille. Det gjorde ikke så meget, han kunne få et kys igen snart... han kunne jo bare kysse ham.. hvis han havde lyst.Han tog imod sit glas og tog en tår af den varme væske og lænede sig lidt tilbage og sukkede igen... det var rart, bare at sidde lidt der, og drikke te.. og hygge.
Filmen var spændene, der var både skuddramaer intense scener mellem hovedpersonen og en eller anden kvinde, en heftig slutning hvor de næsten døde og det hele var temmelig.. intenst. Phillip havde næsten drukket hele sin kop te.. men nu havde han endelig sat sin kop fra sig, og lænet sig helt op af William og sad og hang lidt med halvlukkede øjne. Han mumlede lidt og vendte sit ansigt ind imod Williams arm da filmen sluttede og trak vejret dybt, og kyssede ham på armen, op af skulderen og let på halsen, og puttede lidt der "mmhm.. du dufter godt.." mumlede han og smilede lidt. det gjorde han faktisk! Lige der.. ved halsen.. og nakken, uhm.. lige til at spise! Phillip følte sig fjollet, måske var det fordi han var overtræt, han var tæt på at foreslå William om de skulle drikke sig fulde.. men det var måske lige lidt for fjollet endda.

William smilede lidt og fulgte halvt med i filmene, han var faktisk også begyndt at blive lidt træt, selv om klokken ikke var særlig mange.. han.. ja det vidste han ikke, et kort øjeblik fik han en stræk trang til at svømme en tur.. men vandet uden for var jo alt for koldt så han skød hurtigt tanken fra sig igen. Han kiggede lidt ud på søen igen.. øv. "Tror du snart det bliver varmt? Jeg kunne virkelig godt tænke mig at bade i den sø der.." mumlede han lidt halv fraværrende, hvis det ikke var fordi Phillip havde siddet op af ham, var han gået ud og mærket på vandet.. hmm.. nå de kom til penge igen, efter William var færdig med filmen så kunne de måske bygge en swimming pool! Til om vinteren.. åh det kunne være ret lækkert faktisk ja!
"Skal jeg lave aftensmad nu" mumlede han og skubbede blidt Phillip op og side og kyssede ham på kingen og grinede lidt, "ja du gør.." mumlede han bare og rejste sig og gik hen og slukkede for filmen fik den ud og satte den på plads.. ja.. det skulle ikke rode vel. Han tændte bare for tv2 igen på lavt plus, så det kørte lidt som baggrundstøj. "Vil du være fuld nu?" grinede han bare lidt på vej ud i køkkenet.. tossede lille muller altså, hvorfor skulle han til at drikke nu? Nå ja.. hvis han ville have en øl måtte han da gerne. "vil have en øl skat?" sagde han højt nok til at Phillip kunne høre ham ind i stuen, imens han begyndte at finde ting frem til den der træte som Phillip skulle have.

Phillip nikkede kort "ja det tror jeg.. nu har det jo været en lang og kold vinter.. så burde vi også få en lang og varm sommer" mumlede han og smilede lidt, inden han vippede nakken lidt så han kunne se på Williams ansigt. Han virkede fraværende... Phillip overvejede et øjeblik hvad han tænkte på, savnede han sommeren? Det var der vel ikke noget at sige til... Phillip savnede også lidt sol... det kunne vel ikke være for meget forlangt efter den lange iskolde vinter.
Han så ud mod køkkenet og mærkede kysset på kinden "Mmhm.. det kan du godt, skal jeg hjælpe?" spurgte han blidt og vendte sig lidt i sofaen og fulgte ham med øjnene "Nej jeg gør ikke" brummede han "jeg sagde det først, så må du være kreativ og finde på dit eget, du kan ikke bare tage mit!" mumlede han og kom til at grine lidt af ham. Han så kort på tv'et, men Williams kommentar nåede ham godt ude fra køkkenet "neeej" sagde han, og rejste sig "nej jeg vil ikke" smilede han og gik ud til ham i køkkenet... han skulle ikke have alkhooool.... det var jo bare en tanke, det var ikke engang fornuft! "Du må ikke læse mine tanker når det ikke er fornuftige" busede det ud af ham da han slog sig ned ved køkkenbordet, eller... han lænede sig mod det og betragtede Williams ryg mens han gumlede lidt på sin underlæbe. "Har du lyst til at lave noget sjovt imorgen?" spurgte han stille, han var stadig lidt forsigtig med at spørge om noget for han ville sådan set gerne lave hvad William ville.. han ville bare gerne gøre ham glad efter den der dag.

William kiggede lidt på ham og nikkede så, "jeg håber det bliver rigtig varmt.. så varmt at du bliver nød til at gå nøgen rundt hele tiden.." sagde han bare lidt stille og smilede frækt til ham. "Nej jeg klare den nok selv, men du kan jo komme med og holde mig med selskab det kunne være dejligt" sagde han roligt og kyssede Phillip i panden da han kom ud i køkkenet til ham, inden han fortsatte med at finde ting frem og piske ting sammen og alt sådan noget, det skulle nok blive en god tærte, William kunne faktisk godt finde ud af at lave mad, han kunne bare best lide at spise ude, eller bestille noget.. eller hvis andre lavede mad til ham.. Phillip kunne godt lige tage et kursus i at lave god mad ja.. så kunne han rigtig være tøsen i huset.. men det skulle han nok ikke sige for højt.. hæh.
"Nåånå.." grinede han bare og kiggede lidt på ham og vendte sig mod ham, "Har jeg nogen sinde fortalt dig at du har verdens mest fangende.. smukke øjne.. " hviskede han stille og gik helt tæt på Phillip imens han kiggede ham ind i øjnene uden at blinke. "Mhmm vi kan godt drikke et glas vin hvis du vil.." sagde han stille og kom lidt tæt på, så tæt på at man ikke helt kunne stå der uden lige at kysse ham, bare lidt.. mhmm, langsomt, intenst, stille.. forsigtigt mhmm. Han slap ham igen og pillede lidt ved hans hår, "Hvad har du da lyst til at lave?" sagde han blidt og løftede Phillip op og sidde, han ville gerne have han sad ned hvis han fik det skidt eller sådan noget. "Kan du lide vandmelon eller?" spurgte han blidt.