Darling - Phillip

William grinede lidt han kunne ikke lade være.. det var så absurd.. og.. lige om lidt kom der nok nogen vagter og fik smækket døren op.. for sex på offentlige toiletter det var jo forbudt.. eller.. forbudt og forbudt.. det gjorde man bare ikke, og nu vidste alle hvad de havde gang i.. nå han kunne vel godt lige nå at få en lille smule ud af det, hvis han alligevel skulle stå og blotte sig til en flok mænd.. og med eftertanke.. hvis han virkelig havde fået kontrol over sin evne nu.. så var der ingen der fik lov til at standse dem. William sukkede blidt og lod sine fingre danse over Phillips nøgne krop.. han var så smuk.. det var fantastisk, han var så utrolig heldig.. det var slet ikke til at forstå.. at han var så.. åh.. han lod bare sine fingre glide rundt, legende.. han var ikke færdig.. nu havde de jo masser af tid.. flokende på resturanten havde glemt alt om det elskende par der havde siddet der.. det ville Phillip nok også sætte pris på på den måde..
Åh han trak det ud.. han havde ikke tænkt sig at.. trænge op i ham.. før Phillip tiggede.. ham om det.. næh nej, han legede.. han havde fået Phillip heeelt op i det røde felt.. og det mente han ikke med vreden.. næh nej.. Phillip var så tændt at det skreg ud fra ham.. alle kunne se.. William kunne i den grad se det..! og det var så frækt.
Han lod sin tunge glide legende ned over hans hals, nappede ham drillende i halsen, og sukkede let.. hans brystkasse.. små bitte kys over det hele.. og ja.. hans nibbels fik også en tur med tungen, han brummede let og gav ham et par kys på den nederste del af maven og vendte så langsomt tilbage til hans ansigt og kyssede ham intenst mod læberne.. han kunne godt holde den.. lidt endnu.

Phillip sukkede da William rørte ved ham, åh det var rart.. han gispede hæst da William slikkede ham på halsen, og bed lidt i sin underlæbe... mmhm! Åh nej, åh... hvorfor.. hvorfor... åh han skulle, hvorfor? Han var lidt forvirret over hvorfor de ikke.. kom videre..? Der var et bord der ventede dem ude i restauranten, tjenerne... vidste ikke hvor de var... de havde ikke..åh! "Mmhm.." ynkede han lidt utålmodigt, stønnede let.. åh han var jo over det hele! Skønt... og alligevel var han lidt utålmodig, mmhm, kunne de ikke bare... ih! William altså!
Han kyssede ham intenst igen og trukkede sig tættere ind til ham, trykkede sit underliv tættere mod hans og stønnede.. iih hvis han skulle sidde der meget længere "William.." pev han stakåndet mod hans læber, åh kom nu! Kom nu! Han lod sine glide op i hans nakkehår og trak lidt i det og fangede kort hans blik med sit, og kyssede ham så igen, intenst som han selv havde gjort det før Phillip havde afbrudt ham og lod sin tunge snige sig ind mellem hans læber.. han kunne ikke rigtig få ham nærmere... mmhm, der var William over det hele, og det passede ham glimrende, der skulle bare også lige... være William..inde i ham også altså. Han bevægede let sin røv lidt på kanten af vasken, pirrende mod Williams underliv. William var et meget sensuelt væsen, men det var Phillip bestemt også og det generede ham voldsomt at de ikke var igang allerede... åh han kunne ikke bare bygge op til noget og så bare stå der og være lækker! Ih!

William smilede lidt, han fulgte med i Phillips tanker nu.. hele tiden, det var rart.. faktisk, bekendt.. som var det en del af ham.. Men det var jo også hyggeligt.. at Phillip var der hele tiden.. selv når mørket var slukket kunne han høre alt. Selv om han var glad for, hvis han havde fået kontrol over sin evne igen, så kunne han jo slukke for den engang imellem, give Phillip lidt privat liv, det var nok også meget rart for ham.. selv om han ikke virkede som en der havde noget imod han som sådan fulgte med.. men nå ja, alle ville vel gerne have en pause en gang imellem, selv William.. ja det var rart med lidt stilhed.
Han grinede stille, han behøvede jo ikke.. fortælle Phillip.. at de havde alverdens tid.. det var ondt.. men det var sjovt, for det gjorde Phillip mere ivrig, og han havde.. masser af tid, til bare at stå der og lege lidt med de bløde læber.. og den smukke varme krop.. mhmm dejligt.
Han åbnede kort øjnene da Phillip pev, og smilede kærligt til ham, "Hvad er der skat?" hviskede han stille mod hans øre og nappede ham drillende i øreflippen, og lod sin tunge glide gennem hans øre.. hæh.. al tid i verden.. og han ville have Phillip til at.. be.. om det.. tigge.. åh ja..
Da Phillip rykkede sig nærmer, så det var.. utroligt nemt for William at trænge op i ham, rykkede han bare lidt på sig, så de ikke rørte hinanden der endnu.. næh nej.. han skulle bare være en god dreng og.. be om det. Ja.
Han begyndte langsomt.. at kysse ham ned af halsen..

Phillip så på det kærlige smil, åh hvor var det ondt altså... Han gengældte det dog lidt, han kunne jo ikke lade være. "Onde.." mumlede han stille, og gispede så da han nappede ham, og bed tænderne sammen og lod et lille suk slippe over sine læber. "Mere.." hviskede han stille og fangede kort hans blik med sit "be om?" hviskede han og smilede så lidt.. åh det var svært ikke at blive utålmodig.. Han trak sine fingre ud af hans hår, kørte dem langsomt nedover hans hals og brystkasse.
De små langsomme kys kom lidt bag på ham og han sukkede lidene og skubbede sig lidt rundt, der på vasken, hvor han nu sad.. "William jeg beder dig,vær sød.." klynkede han stille, og nød det små kys på sin hals, selvom det var så.. åh så distraherende og..
Det var lidt surt at han flyttede sig, det var jo.. iih.. De skulle jo videre i teksten de kunne ikke bare.. sidde der... Phillip kunne ikke bare sidde der, selvom udsynet til Williams krop nu også var okay.. mere end okay, men han var stadig utålmodig, og den flotte krop, og de bløde kys hjalp overhovedet ikke på den brand der rasede i kroppen på ham. Han lod sin ene hånd hvile på hans brystkasse og lod sin hånd glide om i hans hår, og trak let i det til han kunne fange hans mund, og trykkede et vådt, intenst kys mod hans læber. Det hjalp sådan set heller ikke på ilden... men åh hvor han elskede hans kys.

William kunne ikke lade være med at grine lidt ondt for sjovt og slikkede drillende Phillip på kinden. "Mhmm.." hviskede han stille.. og Phillip.. havde sagt han skulle være sig selv.. han havde ikke tænkt sig at slynge ham rundt, og prøvede også at lade være med at give ham blå mærke og den slags.. men han var sig selv så meget alligevel.. det her.. var ham.. han kunne godt lide det.. hårdt.. frækt.. anderledes.. mhmm.. og jov.. det kunne Phillip vidst også godt.. mhmm han var dejlig.
"Vil du ned på knæ og tigge `?" hviskede han drillende da Phillip sagde be om, men rystede så bare på hovedet og nikkede, "Lad os sige at du har gjordt dig fortjent til det.. dygtig Philly" hviskede han stille og nussede ham blidt i nakken inden han grinede stille og pressede sine læber mod hans i endnu et kys. "Tillader du.." mumlede han bare, uden rigtig at få lov, fandt han et blødt punkt på Phillips hals. Hurtigt gled han op i ham, og tog sig ikke tid til at stoppe og op spørge om han var okay, eller starte langsomt med blide bevægelser. Han tog bare hårdt fat om Phillips talje og trak ham helt helt ind til sig, så han kunne støde dybt, og begyndte de halv hurtige dybe stød, imens.. hans tænder langsomt gled ind i hans hud, og han tog et forsigtig "hiv" af den lille skat.. åh hvor han.. smagte.. utroligt.. fantastisk.. himmelsk.. åh det her var. Han gav et dybt støn fra sig, med tænderne stadig inde i Phillip.. helt dybt.. inde i Phillip.. "Åh.."

Phillip rødmede da han grinte.. det var ikke sjov.. nok. Han sænkede hovedet lidt, bøjede nakken, nej han ville ikke ned på knæ og.. Han så lidt spørgende på ham da han sagde han havde fortjent det "Har jeg?" mumlede han og mærkede den bløde nussen i nakken, og mærkede hans læber mod sine, og gengældte kysset. "Nn.." begyndte han, men han nåede ikke rigtigt at svare for William gled ligesom op i ham netop på det tidspunkt, så han greb istedet bedre fat om hans nakke og stønnede. Åh lettelsen! Og nydelsen.. selvom han lige skulle tilpasse sig, for at kunne følge med. Istedet lagde han bare benene bedre til rette om Williams hofter. Han gispede da hans tænder gled igennem den tynde hud på halsen, og klynkede let mod hans hud, inden han lagde nakken tilbage så William kunne komme til, og stønnede. Han holdt fast om Williams nakkehår og skuldre, så han ikke gled ned... eller noget... Ikke fordi han troede på det kunne ske, men det var nu meget rart ikke at falde nogen steder hen.
Han havde ikke skænket det en tanke at William kunne have villet bide ham, men nu gjorde han det... det var gjort, og Phillip... havde jo ikke noget imod det..William ville aldrig gøre.. ham fortræd. Smerte var måske ikke hvad Phillip først tænkte på, når han tænkte på sex... men han havde på ingen måde noget imod det når William gjorde det, det gjorde det lidt.. kinky.

William kneb bare øjnene helt tæt sammen og drak et par tåre, inden han forsigtigt trak sine tænder ud af Phillips hals og lod sin tunge glide gennem såret, længere op af hans hals og op til øret hvor han nappede ham drillende i øreflippen og gav et højt støn fra sig.. så måtte de bare håbe de var alene på toilettet.. hov. Det tog omkring en tyve minutters tid.. ikke specielt lang tid, og det plejede gerne at vare længere, men det var et offentligt sted, og man måtte jo tage hensyn.. det burde faktisk havde været kortere.. de havde nok været på toilettet i alt en halv time.. hvilket nok var en lille smule.. underligt. Han fik knappet sin skjorte og stod nu fulgt påklædt, og vendte sig om mod Phillip der også havde fået sit tøj på. Han gik hen til ham langsomt og lagde armene om ham og trak ham ind til sig i et tæt længselsfuldt kram.. det havde været.. åh.. mhmm.. ja.. så dejligt.. Phillip var den dejligste i hele verden.. og når han smilede.. og rødmede.. ja.. så var William helt solgt.. simpelhen.
Han så lidt på Phillips hals og bed sig lidt i læben, han fandt hans jakke og gav ham den på, og holdte en finger op, et tegn på han skulle vente, han gik hen og låste op og kiggede ud, men toilettet var forladt.. som han havde forstillet sig. Han gik tilbage og tog Phillips hånd, trak ham gennem herre toilettet og åbnede døren ud til resturanten, hvor der stadig var halv fyldt, og som det plejede.. som det så ud før de var gået.. sneget.. sig væk, han holdte Phillip ind bag sig, som prøvede han at skjule ham, inden han gik hen til bordet, snuppede sin jakke, halstørklædet lagde han om Phillips hals og trak ham så bare med sig ud derfra, uden at betale.. men der var ikke nogen der.. sådan rigtig lage mærke til dem alligevel.. hm.
Ude i kulden trak William Phillip ind til sig i et vådt kys og sukkede stille mod hans læber. "Du er så lækker.." mumlede han stille, "Skal vi ikke bare gøre det lige her.." grinede han drillende og kyssede ham i håret, inden han tog hans hånd, og begyndte at gå med ham tilbage mod Phillips lejlighed.

Et støn.. eller gisp undslap Phillip da William slap hans hals, og sank kort da han slikkede såret... og halsen... og stønnede lavmældt igen da han nappede i øreflippen, og tog et bedre tag i hans hår, og trak lidt i det... mmhm!
Han trak i tøjet bagefter, rettede på det hist og pist, og på sit hår, sådet ikke var så uglet...William havde heldigvis taget sig af det værste af blodet på hans hals, så det eneste han var nød til at skjule var mærkerne efter det... de nye sår. Han ælagde tankefuldt fingrene henover.. det var ømt, men det var ikke smertefuldt. Det gik nok. Han smilede da William krammede ham, og lagde armene om ham i de sekunder han lige fik lov, så gik han, og Phillip blev stående tilbage og ventede.. For han skulle jo lige sikre sig der ikke var nogen.. måske var han også lidt.. pinlig berørt over det havde taget så lang tid. Phillip smilede lidt af tanken, og fulgte derefter med da William trak ham med ud i restauranten. Han så sig kort omkring, og blev så pakket ind i et halstørklæde, så han knap nok kunne se. Han skyndte sig med ud... lidt.. rundt på gulvet, det var ikke helt så nemt at skulle yde blod en gang imellem.. så snurrede verden lidt bagefter, puh..
Han grinede lidt da han blev trukket ind i et kram, og gengældte kysset, lagde sin hånd på hans kind, kærtegnede... hans kind, hage, halsen.. mmhm. "Det kan du da selv være.." hviskede han smilende. Han så kort ud som om William var seriøs, men opfattede så det drillende i det "meh.." mumlede han og daskede let til hans skulder og smilede så lidt. Han fulgte med da de gik hjemad... åh det var skønt, alt var.. så rart. Ingen problemer, det hele.. gik helt af sig selv. De nåede hjem på mindre end et kvarters tid, det tog jo ikke alverden at komme frem og tilbage, Phillip boede centralt... for nu.
Han trak ham med op af trapperne til lejligheden og åbnede så William kunne træde indenfor. Han stilte sig kort på tæer og kyssede ham, nare lige... hurtigt... et lille kys. Så trådte han ud af sine sko og hang sin jakke op, og vendte sig mod William, og ville have sagt noget, men blev afbrudt.. Hans mobil ringede højlydt inde fra stuen.. næsten agressivt! Nej, det var vidst for meget fantasi.
Han smilede undskyldene til William "Jeg skal lige tage den, du kan bare tegne eller drikke noget hvis du har lyst, jeg kommer om lidt" sagde han og smilede skævt. Med tegne mente han selvfølgelig de der husplaner som William var god til at lave. Han skyndte sig ind og greb telefonen og gik så ud på den altan der var en del af stuen og lukkede døren bag sig.

William smilede bare lidt og rystede på hovedet af ham, "Nej du er.." mumlede han bare stille og rystede lidt på hovedet. Han blev opmærksom på at Phillip så lidt svimmel ud.. han havde ellers gjordt sig umage med ikke at drikke for meget af hans blod.. selv om det var så fristende at han næsten ikke kunne lade være.. Phillip var fristende.. både udvendig og.. indvendig.. det var farligt, men hvis det før.. betød at han havde fået styr på sine evner nu, så kunne det jo være.. at det ikke behøvede være så voldsomt hele tiden.. Nå ja. det havde det jo heller ikke været de sidste par dage.. faktisk uger.. hmm.
"Her kom her.." sagde han med en blid stemme og rakte ud efter ham, bøjede sig ned og slog benene væk under ham og tog ham op i sine arme, med en arm ved hans ryk/nakke, og en anden under hans knæende, som man bar et lille barn. Han trykkede ham blidt ind til brystet og kyssede ham i panden. Han begyndte at gå, hjem til Phillips lejlighed, bar ham op af trappen og satte ham først ned da de kom ind af døren ham smilede lidt og kyssede ham kort tilbage, og brummede lidt.. det var jo alt for kort han ville have mere.. men så ringede Phillips telefon og så gik han sin vej.. nå..
Han gik hen og satte sig i stolen.. det var åbenbart så privat at William ikke måtte høre deres samtale. nå.

Phillip smilede til William gennem ruden og sendte ham et fingerkys inden han vendte ryggen til stuen.. han havde været så sød.. at bære ham det sidste stykke af vejen. Han koncentrerede sig endelig om samtalen og begyndte med "Mmhm det er Phillip?" mumlede han, og lyttede da stemmen i den anden ende gav sig til kende..
Han gik frem og tilbage derude, og efter lidt tid begyndte han at bide lidt i sine knoer i de pauser hvor han ikke svarede "men..." hviskede han ned i røret, men nåede ikke at tale færdigt.. "Men det kan vi da ikke? Vi er jo lige... jeg er flyttet ind i lejligheden og alt muligt" forsøgte han overbevisende, men der var ingen synderlig reaktion på den fakta i den anden ende af røret. "Nej... okay.." mumlede han stille "Jeg kommer ned til øvelokalet.." sagde han, og nikkede kort og bed sig i knoen igen før han sagde farvel og lagde på. Han gik tøvende ind i stuen igen og lagde mobilen fra sig på bordet og kløede sig kort i nakken.. "William, øhm.." begyndte han stille, og så kort ned i bordet hvor han lige.. lavede nogen kruseduller med fingeren.. "Jeg skal lige ned forbi øvelokalet her.. om lidt.. jeg ved ikke om du vil med, det behøver du ikke, du må godt blive her?" tilbød han stille og så over på ham med et spørgende blik..
Phillip kunne godt mærke han var nervøs, han ville... han skulle... han vidste ikke hvad han skulle, men han følte sig voldsomt forvirret. Han ville dog heller ikke fortælle William hvad det handlede om.. ikke før han vidste hvad han skulle gøre ved det hele.
Han bed kort i sin ene kno igen... før han så ned i bordet, og kløede sig så nervøst i nakken igen... han kunne ikke rigtig finde ud af at stå stille når hans hoved var et helt andet sted.

William så lidt ud efter Phillip og lukkede bare øjne, han havde det faktisk lidt skidt.. det måtte være det med alkohollen, han blev nød til snart at drikke et eller andet, han brød sig bare ikke om at side og tømmer flasker nu når han var her hos Phillip.. han blev nød til snart at give ham en undskyldning for at skride.. og så lige smutte forbi et supermarked og købe en flaske eller to, og hygge sig lidt.. bare en time.. eller sådan noget. Han så ned, Han så sig så omkring efter bæltet, og huskede han havde lagt det ude ved døren inden de var gået ud for at spise.. han ville jo ikke.. det var jo næsten synd. Men han blev nød til at have det på, det var så dumt! Han rejste sig og gik ud og tog pistol hylsteret på, og en tyk trøje uden over, så det skjulte det meste, Phillip behøvede jo ikke vide han gik bevæbnet rundt i lejligheden, det var lidt trist alligevel.. han blev nød til at ordne problemet. Han så op da Phillip kom ind.. han lignede ærlig talt ind der lige have set et spøgelse.. "Hey.. hvad sker der?" sagde han bare og gik hen til ham og tog fat om hans håndled og trak ham ind til sig i et varmt kram. "Du ser.. du ligner en der har set et spøgelse, hvad er der galt?" hviskede han stille mod hans øre, og smilede blidt og kyssede ham i panden. "Nej jeg skal også.. ordne.. noget.. du ved.. det bliver jeg nød til.. så du skal ikke vente oppe på mig i nat, jeg kommer.. når jeg kommer.." mumlede han og smilede lidt.. *hvis jeg kommer.. tilbage* lød tanken i hans baghoved, men han skubbede den væk, han kunne ikke dø.. han var allerede død.. det var åndsvagt.. hmm. "Fortæl mig lige hvad der er galt.. først.." sagde han roligt.. nå.. desuden kunne Phillip ikke lyve for William, så.. han kunne jo lige så godt sige det inden han selv ledte efter svaret. "Du ved du ikke kan lyve.." sagde han bare kort og kyssede ham på kinden, han brød sig ikke om det.. hvorfor var han så.. trist agtig?

Phillip pillede lidt tænksomt ved sin trøje, og lyttede da William kom op fra sofaen og hent til ham og krammede ham... åh søde William.. Han knugede sig ind til ham et par sekunder, snusede duften af ham ind.. mmhm... han var lidt bulet dog.. på siderne, hvad var det? Han trak sig et par centimeter ud og kiggede lidt på hans mave, og så op på ham igen, og smilede blidt til ham.
"Det er ikke så slemt.. tror jeg, jeg skal bare lige ned og snakke med dem.." mumlede han blidt til svar..
Han nød kysset i panden og knugede sig kort ind til ham igen "nå okay..." svarede han stille.. han blev lidt bekymret, men han spurgte ikke, William skulle jo også have lov til at.. ja.. alt det han nu gik rundt og lavede. Han stivnede en smule i krammet... kunne de ikke snakke om det senere? Eller imorgen.. hvornår William nu lige kom tilbage... Han så på hans ansigt, nej han kunne ikke lyve, William kunne selv kigge hans hoved igennem.
"De ringede fordi de ville diskutere en ny tour.. det vil sige at jeg skal... videre du ved, men jeg er ikke så vild med ideen som du jo ved er jeg flyttet ind her, og... du er her" mumlede han stille og så ham i øjnene. Det var jo sandheden.. de andre ville videre, ud.. toure rundt i Europa, måske ovenikøbet Frankrig? Men.. William var der.. Og det var nok til at Phillip vippede helt klart mod at blive, han ville ikke.. være alene, og han ville ikke... være ked af det, og han ville aldrig i livet slå op med William! Nej, han ville blive, og det havde han også tænkt sig at fortælle dem, så måtte de sige hvad de ville.

William smilede lidt og så på Phillip da han kiggede efter.. jaja.. "Jeg skal lige ordne.. noget, du skal ikke bekymre dig.." sagde han bare hurtigt.. åh gud, nu stod han der og blev helt sentimental.. hvorfor fanden i helved havde han også valgt det lorte job, han måtte finde på noget andet, noget nemmere.. nogen måtte da ville ansætte ham, ellers kunne han vel altid tvinge dem til at tro at det var det de ville.. ja, det blev nok ikke noget problem. "Nå.. jamen så løb du ned og spil lidt.. eh bas.. eller ja.. det der.. ja.." sagde han og tænkte sig lidt om, jov det var rigtig nok, det var bas han spillede.. søde lille Phillip altså.
Han så dog lidt opmærksomt på ham, okay der var mere? Hvad nu..
Han stivnede da de første ord kom frem.. skulle han videre? Allerede! Men han havde jo lige fået ham.. de havde ikke engang været sammen i.. 2 uger? Og så skred han allerede! Det var sgu da ikke fair. "Du rejser.." hviskede han stille og rystede på hovedet, "Jamen hvornår kommer du så tilbage.." spurgte han forvirret, og kunne mærke både vreden og tårene presse på, han forstod det ikke.. og Phillips tanker gjorde det kun værre, hvorfor ville han ikke afsted! Det var hans fremtid.. hans.. job? Hans venner.. han kunne sgu da ikke bare smide det hele væk.. det fik han altså ikke lov til.. William så væk og gik ud i gangen for at hente sin jakke, han skulle ud nu, han havde det ikke så godt. Han kiggede tilbage på Phillip. "Jamen så husk.. at sige farvel, inden du.. smutter.. vi ses sener.." sagde han kort og skred så.. med døren der smækkede bag sig i et brag, imens tårende væltede op i i ham, ud flød ned over hans kinder.. han skyndte sig uden for, hvor det var begyndt at sne.. perfekt, han sparkede til en skralde spand.. jamen forhelved.. han kunne da ikke gå nu.. kunne han så ikke bare have ladet være med at komme i det hele taget! Det var så.. uretfærdigt. Han havde jo lige.. fået.. ham.. tilbage.. åh.

Phillip nikkede stille.. okay.. ingen bekymring.... så. Han så hurtigt på ham da han sagde at han rejste "Hvad..? Nej.. jeg rejser ikke?" sagde han stille, og så forvirret på ham og slap ham stille. Han slog let ud med hænderne "jamen jeg går jo ikke? William... lyt nu altså" sagde han forvirret over at han gik ud i gangen...Nej, hvorfor...men..
"William!" sagde han højt, og skyndte sig efter ham ud i gangen, men der var han allerede gået, med de mest sårene ord i verden.. Han blev stående i gangen, og fornemmede tårerne stige op i øjnene.. "William..".
Han gik lidt frustreret ind i stuen igen... tørrede sine øjne... forsøgte... nej.. hvad skulle han gøre? William... øv hvor var han.. dum og ignorerede ham og.. han fik slet ikke lov til at tale ud altså!
Han tørrede sine øjne, og trampede vredt i gulvet og gik ud i gangen og smed sit overtøj på, og løb ud.. det første han så efter var selvfølgelig William, men han var der jo ikke.. Han snøftede igen, og begyndte så at gå.. ned mod byen.

__________________________

Han vendte først hjem om aftenen, meget stille... der var så stille i lejligheden, og det gjorde ondt inden i ham.. William. Savnet var overvældene... Han var ked af det, og det gjorde.. fandens ondt altså! Han lukkede døren efter sig og gik ud på badeværelset og så sig i spejlet.. åh gud altså. Han rørte let ved den blå farve omkring sit øje, og kom med en lille hvislen af smerte fra ham og han lagde sin hånd over øjet, og sukkede... det havde nok eskaleret, og.. trommeslageren.. Rune... selvfølgelig var blevet rasende over Phillips temmelig egoistiske udbrud.
Han gik ud i køkkenet og trak en pose frosne grøntsager ud, og pakkede den ind i et viskestykke før han lagde den blidt mod det blå øje. Nå.. så var det måske også meget bedre at William ikke var hjemme...
Phillip satte sig ind i stuen, og sank ned og sidde... på sofaen... de mange følelser overvældede ham, og han knyttede sin frie hånd... nej han ville ikke græde! Han ville ikke...
Han gik ud i køkkenet igen og rev køkkendøren op, noget.. til at dulme følelserne.... noget tl at dulme.. tristheden, hvad som helst! Han fandt en flaske... et eller andet, som han ikke kunne udtale og skruede hurtigt låget af den og vendte bunden i vejret på den og tog en meget lang og stor slurk, før han stilte den fra sig og hostede som en sindssyg. Nå.. jamen det hjalp..
Han drak noget mere, drak i hvertfald det kvarte af flasken til værelset pludselig snurrede lidt underligt.. mmhm.. Han tændte for noget musik og lod sig falde om på sofaen igen, med sine frosne grøntsager og begyndte at småmumle og sludre.. åh smerten forlod ham.. følelserne blev lidt tvetydige.. Han vidste ikke hvad han skulle tænke eller sige eller... han ville bare.. synge! Jep!

William havde.. fået ordnet.. sit problem.. Altså nu kom der i hvert fald ikke flere efter ham, desværre så var der også en masse.. døde i nat, det betød selvfølgelig også at William var såret, indhylet i blod fra.. sine drab, han havde ikke kunnet klare så mange på engang med sin evne, han var jo ikke overvendlig.. og så alligevel.. de 20-30 mænd var døde.. og han levede stadig.. noget kunne han vel finde ud af. På vej hjem droppede ham pistol hylsteret i en skralde spand, det ville han alligevel aldrig få brug for igen.. håbede han. Han vaklede mod Phillips lejlighed.. klokken var.. meget tideliger ind hvad han havde lovet.. for klokken var kun.. måske to om natten, og det var ikke morgen.. men han vidste ikke hvor han ellers skulle gå hen, han var fuld og.. såret.. og blødte, fra.. han vidste det ikke, kunne ikke se forskellen på sit eget og deres, han burde nok søge hen på hospitalet, men han kunne ikke finde en dæk historie for det her, desuden så havde Phillip nok også noget sy tråd et sted.. det havde alle vidst. Han vaklede hen til døren og gik op af trappen, han så ned af sig selv.. okay det så værre ud end det egentlig var.. måske kunne han lige snige sig til et bad.. men.. han havde stadig små ridser over det hele.. bare Phillip sov så kunne han godt klare det.. det tog ikke så lang tid.. et bad og så lige syes sammen.. det var hurtigt!
Han åbnede forsigtigt døren op og gik ind.. åh der var mørkt det var altid noget. Han lukkede den efter sig og tog sine sko af, og tog dem i hånden i stedet for. Der var meget mørkt.. hmm.. han gik ind i stuen og så sig lidt omkring, der var musik! Og det var så højt det overdøvede.. godt. Han tog sin taske i gangen og smuttede ud på toilettet, det blodige tøj smed han i vasken, det kunne han vaske.. sener.. han tændte vandet, ligeglad med om det var varmt eller koldt, fik sit hurtige bad.. 1 minut eller deromkring. Gik ud, tog noget nyt tøj i den taske han havde med, små overlevelses ting.. som han havde hentet tideligere. Han fik tøj på, bare en t-shirt et par bukser, sokker, og en tyk trøje.. ikke så fint som det han plejede at gå i, men det var jo også bare skifte tøj. Han gik så ind i stuen igen.. ok sytråd. Han så sig omkring og gik hen til køkkenet og fandt en kar klud frem.. det var holdt op med at bløde.. så det gik jo nok, det var hans hals.. den var slem.. og hans bryst.. ridser. og kniv stik.. blå mærker.. hans ansigt var heldigvis ikke så galt, så det kunne nok godt skjules lidt, Phillip behøvede jo ikke vide.. alt.
Han pressede karkluden mod det største sår på brystet.. lige ved hjertet.. tak forfanden for ribben af jern! Hold kæft.. ellers havde han været død nu.. han havde også en flænge på armen, og lige under knæet.. av.
Han fik så øje på den lille skabning der lå i sofaen, og vidst.. sov.. ja han var ret sikker på han sov.. og så flasken.. hold da kæft.. han smilede lidt, ok.. sytråd.. så Phillip. Han raslede rundt, rodet rundt. Til han fandt det til sidst, satte sig ned, fandt et viske stykke og bed i det, fik det hele ordnet til sidst.. godt så.. det var pisse grimt men det gik an.. så skulle han bare have noget forbinding.. betændelse nej tak. Da alt var ordnet, smed han alt det med blod på i vasken og gik hen til Phillip, satte sig på Sofaen og strøj hans hår væk fra hans ansigt lænede sig ned for at kysse ham, da han så det.. !!!
"PHILLIP!" råbte han.. han tog fat i hans skulder og ruskede ham hårdt. "Hvem.. hvem.. jeg slår ham ihjel!!.." skreg han.

Phillip faldt langsomt hen... der var så roligt, hvem kunne modstå sådan en ro? På trods af at musikken var temmelig høj.. men det var jo ikke fordi det var metal, det var jo bare.. stille og roligt..
Der var noget.. i lejligheden.. men posen med de frosne grøntsager var faldet ned og smeltede på gulvet, og han var træt.. Hvor var William henne? Hvor mon han var henne nu? Phillip var bekymret, fordrukne Phillip ville ikke tænke på det, han var bange for at.. ødelægge det spinkle spindelvæv der slørede hans tanker så fint, det var alkoholen men det føltedes som spindelvæv. Han kunne lugte noget han ikke lugtede så tit.. jo når William bed ham.
Blod?
Han blev revet ud af den der halvfærdige søvn og blev rusket i så alt hans pandehår væltede ned i panden på ham og han ikke kunne se en skid.. han kom med nogen halvynkelige lyde, "W-W-William st-stop!" klynkede han og fik vristet sig fri, og skubbet sit mørke pandehår væk så han kunne se ham. Han blev helt bleg da han så de blodige spor og forbindingerne... Phillips pupiller druknede og løb over "William..." klynkede han ulykkeligt, og rørte ved forbindingens kant, ikke.. ikke der der var blod.. nejnej... nej "Hvad.. hvad har du lavet, vil du ikke.. nok..." han tørrede irriteret tårerne væk "Hvem har gjort det..?" hviskede han stille, med tårerne løbene i stimer nedover kinderne... Han lagde sine hænder på hans kinder, tørrede kort sine øjne igen, passede lidt på... sit blå øje, og snøftede "Er du okay?" spurgte han, han var helt... helt forfærdet... åh William altså.. hvis han døde nu... så ville han altså ikke leve længere.
"Ikke nogen... ikke nogen, det er ligemeget..." hviskede han til hans skrigeri, og kærtegnede hans kinder, og snøftede kort igen. "Du m-må ikke gå... jeg beder dig, ikke mere idag..." hviskede han, og så ind i de brune øjne.. han kunne ikke se på forbindingen, han var rædselslagen for at William skulle dø af det der...

William glippede lidt med øjnene og stoppede så med at holde så stramt om ham.. han endte med at være den der gav ham endnu et par blå mærker, for satan da også! Han slap ham og rykkede lidt væk, stadig så han sad tæt på ham, bare så de ikke sad helt tæt op af hinanden, det kunne han ikke lige.. klare.. nu. han stirrede bare på ham.. og så begyndte han at græde, altså Phillip, og William.. han så ned, han skammede sig, han følte det var hans skyld det hele.. og.. gjorde det undt.. åh det var.. han skulle ikke slippe af sted med det der! Der var ingen der skulle have lov til at gøre Phillip noget.. overhoved.. åh hvorfor var han ikke bare gået med! Forfanden.. han.. åh. "Undskyld.." hviskede han og så lidt på Phillip da han rørte ved hans arm, og rullede ærmet ned.. den eneste forbinding der var synlig tilbage var på hans hals.. han havde en der, en på benet, en på armen og en rundt om brystet.. men det kunne Phillip ikke se, han havde jo taget tøj på nu. "Hey det ingen ting.. glem det.." sagde han hurtigt, han var optaget af Phillips.. øje.. hans var.. luft lige nu! Han var så ligeglad.. det eneste han bekymrede sig om var jo.. Phillip.. og.. jamen.. ih!
"Mange.." svarede han bare hurtigt og så ham ind i de røde øjne, fyldt med vand.. åh forfanden. Han rakte ud efter ham og trak ham ind til sig trak ham helt hen til sig, lænede sig tilbage i sofaen, og trak Phillip op på hans skød, med spredte ben omkring sig, så han sad med skinnebenet i sofaen og med front mod William der sad nederst. På den måde kom han helt.. helt tæt på. William lagde sine arme omkring ham og kyssede ham i panden.. "Jeg har det fint.." sagde han hurtigt og rystede på hovedet af Phillips tanker. "Du kan godt droppe det.. det får du ikke lov ti! Aldrig!" hvæsede han bare.. han ville ikke finde sig i det! Phillip skulle leve! Altid!!!!
Han trak ham så ind til sig og gemte sig ansigt i Phillips hår, da han lagde mod hans bryst med sit kind.. åh! "Jeg vil vide det.. jeg vil have et navn.. nu Phillip.. jeg finder mig ikke i sådan noget der.. jeg vil ikke have det.. hvem end der har gjordt det mod dig.. giv mig hans navn.. hvem.." sagde han surt og ivrigt og bed tænderne sammen.. han ville ikke være grov.. men.. han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han hørte så Phillips tone fald og så ham tilbage ind i øjnene da han kiggede på ham på den der måde.. åh.. nej, han havde slet ikke.. tænkt over det på den måde.
Hvorfor sad han her og råbte.. hvad hvis Phillip rejste imorgen! Åh!.. Og så fik også William tåre i øjnene.. han kunne slet ikke.. lige nu.. Han fandt Phillips ansigt, lagde sine arme om ham, pressede sine læber mod hans, i et meget.. meget intenst kys, imens han langsomt lagde ham ned i sofaen.. hvis det var deres sidste nat.. fuck.. skader.. han var røv ligeglad.. han ville bare have.. Phillip.. en sids... fuck.
Han tog fat om hans t-shirt og trak den hurtigt over hovedet på ham, han ville gerne vise ham.. præcis hvad han ville.. hvad han havde i tankerne. Han pressede sine læber mod hans igen, imens han fingre gled op af den nøgne overkrop.. åh!

Phillip skjulte kort sit ansigt i sine hænder, forsøgte at få kontrol over sin ynkelighed og tårer og... åh for helvede. Han så på ham og rystede på hovedet "du skal ikke undskylde.." hviskede han stille, og mærkede at han blev trukket op på skødet af ham.. han var så bange for at røre ved ham, tænk hvis han... hvis sårene gik op, hvis han skadede ham unødvendigt.
Han lagde dog armene om ham, og benene...og sukkede mod hans hals...Det lettede lidt i ham at han sagde at han var okay, selvom Phillip var bange for at han bare sagde det for at få ham til at slappe af..Han rystede på hovedet "Hvis du ikke er her, så kan du ikke bestemme det!" hviskede han hæst, og så kort på ham, og tørrede hurtigt overskydene tårer væk. Han ville ikke vide af dem. Han blev dog hurtigt gemt væk mod Williams brystkasse og sukkede tungt mod den og mærkede hans ansigt i sit hår...
Han kunne godt lide at være der.. mærke Williams varme, og hans ånde i håret... Han lagde blidt sine arme omkring ham og åndede ud.. var det overstået nu?
Han rystede lidt på hovedet.. alligevel genspillede scenariet sig i hovedet på ham..
Han så op på ham og fik øje på tårerne i Williams øjne "William du må ikke græ.." hviskede han stille, men blev afbrudt af et temmelig intenst kys. Han gengældte det lidt... overrasket, men med næsten samme intensitet, han forstod bare ikke...
Han kunne godt fornemme alkohol... i Williams ånde, men han var selv.. småstiv, så det hjalp nok overhovedet ikke på noget.. Han lod sig glide ned i sofaen med William over sig, og... Han så efter sin t-shirt, og så derefter på William.. åh så skide være med det! Han var tæt på, det var jo bare det Phillip ville have, han ville bare mærke Williams varme.. se ham smile, selvom det sidste nok ikke blev aktuelt denne nat.. Han ville bare gerne trøste ham, og hvis det... det her hjalp, så..
Han gav et lille suk fra sig mod hans læber, da han kørte sine hænder nedover hans overkrop.. Hvad med hans sår? Williams.. sår.. Ville han gå om morgenen.. Åh Phillip havde hovedpine, forbandede alko-
Han blev helt bleg og slap Williams læber "vent... jeg skal..." den blege farve ændrede sig til grønlig, og han sprang op fra sofaen, en smule... usikker på benene, men han fik da spurtet ud på toilettet og stak hovedet i kummen og tømte maven... og al den alkohol han havde indtaget.. Han klamrede sig usikkert til det hvide toiletbræt...åh gud.. Det tog noget tid, og da han vendte tilbage var han lidt bleg, men ellers meget normal at se på.. trods det blå øje. Han sank ned på sofaen ved siden af William "jeg har...børstet tænder..." hviskede han forsigtigt og så på ham.

William rykkede sig lidt på det, han kunne godt holde op nu! Det var nok med alle de tanker.. han havde det forfærdeligt.. det gjorde undt over alt, uden på og inden i.. Og hovedet.. Det føltes som om han var ved at falde fra hinanden! Det var åndsvagt det her og han gad ikke.. finde sig i det.. for helved. "Ssh.." hviskede han bare.. kunne Phillip ikke bare.. stoppe nu, og lade ham kysse ham? Han havde ikke lyst til andet.. end bare side der.. og kyssede ham lidt. Han rystede på hovedet af ham "Det kan du lige bande på jeg bestemmer.. jeg lader dig aldrig gøre noget så dumt.. som så jeg skal spærre dig inden i en gummicelle!" sagde han surt og gav ham et stramt blik inden han så væk.. og fik så pludselig proppet en masse billeder i hovedet.. som han ikke anede hvordan han skulle forholde sig til dem.. han gispede let da Phillip fik et slag i ansigtet, som var han selv bleven ramt, han knurrede stille. "Slår ham ihjel.." hviskede han stille, og stirrede tomt ud i luften med et instinkt dræberblik.
William sukkede bare mod hans læber.. ja tak.. bare kysse. "Jeg går ingen steder.." hviskede han blidt mod hans læber.. men det skulle Phillip.. eller de skulle i hvert fald have en ny trommeslagere.. og så skulle han rejse med dem.. måske kunne William tage med.. men Phillip han var jo.. han havde jo ikke nogen.. fremtid her? Havde han.. sammen med William? I det her hul.. åh han vidste det ikke, han ville bare gøre det der var bedst for Phillip.. men.. Phillip havde også tænkt på sin drøm.. og det var ikke at spille bas i et dumt rock band.. han smilede kort og sukkede. "Og du.. bliver også her hos mig.." hviskede han så stille mod hans læber.. bare dem to.. og Phillip.. han skulle tilbage på skole bænken.. og William han skulle finde på et eller andet.. sindsygt! Så de havde råd til huset og den slags.. Økonomi.. ja, han blev nød til at få lidt mere styr på det.. hm.
Han slap ham da han rejste sig og løb ud på toilettet.. han så efter ham med lange øjne, og rystede på hovedet da han hørte lydene.. for helved. Han rejste sig og tog flasken og gik hen til vasken og hældte resten ud, ikke mere alkohol til Phillip. Han fik så tændt en smøg og stilte sig ved siden af sofabordet og røg, han så op da Phillip kom tilbage.. ja det var i hvert fald ikke noget han ville være med til.. det der skete der ude.. det kunne han sagtens selv styre, og hvis ikke, så kunne han bare lade være med at drikke så meget.
"Det er fint.. Du skal sove nu.." sagde han bare kort og så sig lidt omkring, "Hvor er din dyne og pude.." sagde han forsigtig, og rykkede lidt på sofa bordet, så der var plads til man kunne slå sofaen ud, og gjorde det så, han satte sig på sengen kanten, så måtte Phillip lige finde pude og dyne frem.. hold kæft hvor.. gjorde det undt.. over alt.

Phillip sukkede bare til alle de ting han sagde, han ville ikke... ville ikke.. gemte sig bare hos ham så længe det var muligt.. Han peb til svar om at han ville slå ham ihjel.. ville han ikke nok lade være? Det var jo ligeså meget Phillips skyld, han.. han havde droppet dem til fordel for noget han rigtig gerne ville. Han ville jo være sammen med William.. bygge det liv de drømte om, det hus som William havde gik op i med liv og sjæl... deres hus.. i skoven.
Han trak forsigtigt på smilebåndet da han sagde at han blev.. at Phillip også blev hos ham.. altid. Han sad på sofaens kant og betragtede ham og rakte lidt ud og rørte let ved hans trøje.. det var ikke svært at se at William havde det skidt. Phillip trak sin hånd til sig "William.. vil du ikke... vil du ikke ligge lidt ned?" spurgte han så blidt han overhovedet kunne.. han ville ikke hidse ham op, han ville bare.. passe lidt på ham.
Phillip kunne sagtens administrere sine tømmermænd, det behøvede han jo ikke William til at sidde og ae ham på hovedet.. så hvis det skulle ske i løbet af natten kunne han sagtens klare det, men det stod langt værre til med William.. han virkede afkræftet, bleg.. Phillip ville ikke græde igen selvom han kunne mærke en dump smerte bag øjnene...Nej, der var ikke tid til den slags pjat!
Han så på ham og trykkede ham blidt ned og ligge uden at røre for meget ved hans brystkasse.. mere ved skuldrene "Her.. lig dig her, så henter jeg dynerne og puderne" hviskede han blidt til ham, og rejste sig. Han hentede dem fra det der skulle være blevet soveværelset i Phillips lille lejlighed og lagde blidt dynen over William, og fik skubbet en hovedpude ind under hans hoved.. "Så.." hviskede han blidt, og knappede så sine bukser op og lynede ned og trak dem af.. han vidste ikke om.. om William ville have tøjet af. Han lagde bukserne væk og satte sig på hug ved siden af ham på sengen og strøg ham let over panden "du virker som om du har feber..." mumlede han, og så ned i hans mørke øjne "Vil du have noget vand..? Skal jeg... hjælpe dig ud af tøjet?" hviskede han, og flyttede sin hånd ned til hans kind og kærtegnede den lidt forsigtigt..
Han var ved at være ovre sin rus.. Williams lidt blodige udseende, og hans rusken havde ligesom vækket ham... Han strøg ham let over kinden og lagde sine hænder i sit skød.. han kunne ikke gå til ro endnu.. han ville gerne sørge lidt for William inden han sov.. han ville ikke bryde sig om at han skulle have det skidt og så være oppe for at passe på Phillip der sådan set kun havde et blåt øje!.. og så en selvforskyldt kvalme.

William sukkede dybt og kiggede væk hver gang det gjorde undt.. Phillip behøvede ikke bekymre sig bare fordi William var en idiot, men han var bleven nød til at ordne det.. Ellers kunne han jo aldrig leve i fred længere, han havde også været en tur forbi sin lejlighed.. og hente tasken med tøj og ting og sager.. desværre var hans lejlighed bare.. smadret.. til ukendelighed, det var de små ting.. han kunne rede.. men møbler og den slags, det måtte ud.. de havde selvfølgelig gjordt det med vilje.. og for at finde ud af hvor han var.. og hvem de kunne smadre for at få ham til at komme rendende.. men William havde ikke noget billed at Phillip.. havde ikke skrevet hans adresse nogen steder.. han havde ikke rigtig noget som helst egentlig.. så han var godt beskyttet.. han havde jo også sin fæstning ude i det forladte hus i skoven.. et sted hvor han kunne gemme sig.. det var fint til nød situationer, men det var lidt.. overflødigt nu, når de begge to fik et varmt og hyggeligt gemmested i skoven.. bare dem to.. mhmm.
Han så lidt på ham og rystede på hovedet "Phillip jeg har det jo fint... ah.." hviskede han stille og krøb sig lidt sammen i smerte, søret i benet var værst.. tænkte han.. det gjorde i hvert fald undt, det var godt det var løse bukser, så behøvede de ikke stramme om såret.. men det betød og han blev nød til at gå i sådan nogen løse trænings bukser i lidt tid, og det brød han sig overhovedet ikke om.. det var bare så.. slagger agtig.. han ville jo helst være fint klædt på. Han lod sig dog skubbe ned i sengen og sukkede bare lidt, da Phillip kom ind skyndte hans sig at hjælpe med at ligge alt på plads og ligge lagnet på. Han smilede lidt til ham da han tog sit tøj af.. "Kom.." sagde han og løftede op i dynene og trak Phillip ned i sengen og lagde ham inderst.. sådan der.. så var han på palds. Han lagde sit hoved på puden og tog ikke dyne på.. det blev jo så varmt. "Jeg ser værre ud på resten af kroppen end det du kan se nu.. det er ikke noget særlig rart syn.." sagde han bare stille og smilede forsigtigt, "Kan godt være vi bliver nød til at finde en god ven imorgen.. der har styr på sådan noget.. med at sy.. og sår.. og købe noget.. sår rensnings.. halløj.. og noget til dit øje imorgen.." sagde han lidt stille og bestemt.. nok havde han det skidt.. men han havde stadig undt af Phillip.. åh gud hvor han altså elskede ham.. og hans tanker.. han var så sød.. han kunne slet ikke følge med. "Så sover vi sammen.." sagde han blidt.. så skulle ingen af dem blive oppe og passe på den anden.. nix.. nej.. bare ligge her og putte.. og få Phillip til at sove ja! og så sove selv bag efter.. det lød som en dejlig ide.

Phillip så bebrejdene på ham "du skal altså ikke lyve når du ikke kan gøre det ordentligt.." mumlede han.. han kunne jo se, og høre! At William havde det alt andet end fint.. Han vidste bare ikke hvad han skulle gøre, han ville så gerne hjælpe ham med smerterne..Kunne han ikke spise en panodil eller noget? Han strøg ham forsigtigt over kinden igen og blev så trukket ned i sengen. Han så forskende på ham, og sank stille da han fortalte at det hele var meget værre under tøjet.. åh gud nej... "Er der slet ingenting jeg kan gøre..? Vil du ikke have en panodil, eller noget?" hviskede han blidt, og så på hans forsigtige smil...
Han turde ikke røre ved ham... hvis... hvis det gjorde ondt, hvis han var fuld af sår. Han nikkede hurtigt, det skulle de nok finde ud af.. en der kunne se på William og gøre det godt igen, så han ikke havde ondt længere.
Han rørte ved det blå mærke omkring øjet.."Det er snart væk, jeg skal bare have noget koldt på.." mumlede han stille.. det var jo slet ingenting.. det var det mindste af det hele. Han nikkede stille.. ja.. de skulle sove nu.. sove. Han lagde sig lidt bedre til rette.. havde ligget og fokuseret så meget at han var blevet helt stiv i nakken... Han sukkede stille, og så på ham "ja.." hviskede han.. de sov sammen.. det var rart.
Han lå og så på ham dog.. i et godt stykke tid, kunne ikke helt.. finde til ro, alkoholen var stadig i hans krop, men slet ikke så væmmelig og kvalmende som før. Lige nu var det trætheden der pressede på, men hvor meget Phillip ønskede at lukke den ind, kunne han ikke.. Han fandt forsigtigt Williams hånd under dynen... den var ikke skadet, den måtte han godt holde i. Han trykkede den blidt mod det øverste af sin brystkasse, og kraveben og lukkede øjnene... efter lidt tid faldt han endelig hen, og hans vejrtrækning blev tung og rytmisk på den der typiske sovemåde.

William brummede bare og rystede lidt på hovedet af ham, "Mhmm jov det er faktisk en god ide.. har du det?" sagde han og kom haltende på benene, gik ud på toilettet og ledte lidt efter nogen piller der var smerte stillende, til han fandt nogen og slyngede et par stykker ned med noget koldt vand, han kom tilbage til Phillip og sukkede, "Så luk øjnene.." sagde han bare, han havde altså ikke tænkt sig at sove med tøj på.. det var for varmt, det kunne han ikke. Han smed klunset så kort ned over sig selv.. satans altså, han lignede en der havde været i krig jo.. hvilket han vel egentlig også havde, ham og hans enmandshær! Men det havde virket det var det vigtigste. "Mhmm ja.. jeg er nok også klar igen om en uges tid.. de små sår forsvinder jo snart.." sagde han roligt og smilede lidt forsigtigt. "Nej Phillip du tager fejl.. det er det største af det hele.. for mig.. der er ingen der må.. eller skal.. ligge en hånd på dig, du er min.. " hviskede han stille og kiggede på ham med et ømt blik, og strøg ham over kinden ved det dårlige øje, altså uden at røre ved det blå. "Du er så smuk.. lige meget hvad.. " sagde han blidt, "Og jeg skammer mig.. over.. at lade noget ondt ske dig.. jeg vil så gerne passe på dig.. hele tiden, jeg.. undskyld.. jeg skulle være gået med dig og sådan.. undskyld.. jeg.. mhmm" hviskede han og fik kort tåre i øjnene igen, men blinkede dem væk og kyssede kort Phillip i håret. "Mhmm.. godnat.. elskede.." hviskede han blidt, han kravlede ned under dynene og trak Phillip ind til sig, lagde sine arme om ham, så han hvilede sit hoved mod hans kraveben, det fejlede jo ikke noget.. der var ingen brækkede knogler! "Kom så her.. jeg er ikke lavet af glas.." grinede han stille.. det var jo altid det Phillip sagde.. mhmm. Han kyssede ham i panden, lyttede til hans åndedrag.. holdte ham i hånden og ventede på hans faldt i søvn, og faldt så selv hen.

Phillip havde smilet til William, han var så sød altså... han vidste godt han ikke var af glas, selvom det var hans egne ord.. han ville dog altid passe påWilliam, det var ingen hemmelighed, han elskede ham.. og det vidste han forhåbentlig.. ellers så skulle han nok indformere ham den følgende dag... mmhm.
Han sov tungt ved Williams brystkasse, der var intet sted han hellere ville være end lige der.. mere eller mindre klinet op af William og så sove! Sove.. det kunne han godt lide..

Morgenen efter glippede han søvnigt med øjnene... ømmede sig stille, han var øm omkring det ene øje.. åh han håbede ikke det var hævet.. håbede det snart gik over og forsvandt. Han satte sig møjsommeligt op og gned sig træt i ansigtet.. Han fik øje på William ved siden af sig.. og på forbindingerne.. Han mærkede hvordan tårerne steg op i øjnene på ham igen, aj nu måtte det da være nok! Han skyndte sig ud af sengen og fandt sit tøj i en hulens fart, blinkede tårerne bort, rystede sit pandehår ned i ansigtet og fandt et par solbriller...Sådan. Så kunne han gemme sig lidt. Han skyndte sig ind til William igen og rørte blidt ved hans skulder, og sank ned på knæ ved siden af ham.. "William.." hviskede han forsigtigt, og strøg ham kærligt over kinden, og smilede blidt..
"Kom.. vi skal gå nu... vi skal til lægen.." hviskede han stille... han ville gerne have ham derhen.. have ham tilset ordentligt. Phillip kunne ikke andet end basal førstehjælp, og så trøste.. så var der ikke mere... og så kunne han selvfølgelig snakke en hel masse, men det vidste han ikke om hjalp på smerter.. Han strøg ham blidt over kinden mens han sad der ved siden af ham på sine knæ og lyttede til hans vejrtrækning.. Han var sød ellers.. når han sov. Phillip smilede lidt fjollet.. bare sådan lige kort.

William brummede let og vendte sig om på siden.. han ville ikke op! Hvad var det for en skør tanke.. han var træt.. han ville sove.. alt gjorde undt.. alt gjorde undt, og det eneste der hjalp var at sove! Han sukkede igen, "Gå væk.." pev han bare i et blidt tone fald, og sukkede så.. men Phillip havde ret.. han havde selvfølgelig altid ret.. men lige nu skulle han lige.. slappe lidt af. Han satte sig langsomt op og skar tænder.. av forhelved i satan! Han fik fat i sine trænings bukser og trak dem på, og t-shirten over hovedet.. sokker og den tykke trøje. Han kom så på benene, lænede sig frem lige hurtigt trak Phillip op og stå og kyssede ham på kinden "Tak.. du er fantastisk.." sagde han blidt, "Du skal have noget koldt på det øje.. desuden.. det sner.. folk vil glo lige meget hvad.. om du har solbriller på eller ej.." grinede han bare og kiggede lidt på solbrillerne i Phillips hånd. Han gik hen til køkkenet.. eller nærmer haltede, og fandt en frysepose frem og pakkede den ind i et hviske stykke og rakte den til Phillip, "Det hjælper.." brummede han bare og satte sig ned på en køkken stol.. åh hvor var han dog træt.. han følte sig som en gammel mand.. når han haltede sådan rundt. "Ja vi skal.. men.. problemet er det.. Phillip.. at vi ikke bare kan tage på skade stuen.. for de spørger.. og stiller så forfærdelig mange spørgsmål.. og jeg har ingen svar.. og fortælle jeg dem hvordan jeg er bleven såret, så bliver jeg smidt i fængsel.. så.. en læge ja.. men ikke en af dem der.. du ved.. " sagde han blidt, "Bare en der kan finde ud af at sy.. måske en dyrlæge.. der gider hjælpe.. eller noget.. kender du nogen?" sagde han bare hurtigt og kiggede op på Phillip, det var ikke hans problem nej.. men altså.. han ville aldrig lade ham gå alene alligevel.. hmm. Han sukkede stille og fandt sin telefon frem, "Ring til hvem som helst.. " hviskede han og lade sine telefon på bordet.. han havde godt nok syet sig selv sammen igår.. men han havde på fornemmelsen at der hurtigt kunne gå betændelse i.. og.. ja.. det kunne han dø af.. nej vent.. det ville han dø af.