Darling - Phillip

Phillip så på ham med et ynkeligt udtryk "baah.." sagde han så, og prøvede at virke ligeglad, selvom det hev og trak i ham for at finde ud af Williams overraskelse.. det der rum... til hvad? Hvad skulle det bruges til? William vidste det, men han kunne jo ikke hive svaret ud af ham.... kunne han afpresse ham?..Nej, han havde jo ikke noget af Williams eller noget William ville have.
Øv nok.
Han gav bare et undskyldene suk fra sig.. fodres.. ja..Han var ikke så van til at bede om at blive fodret "Maaad..." pev han så, og smilede lidt til ham.. han var sulten ja, men ikke ved at dø, han ville bare gerne... og det var også vigtigere for ham at være sammen med William, meget mere. Og Phillip glemte det jo ikke med vilje..
Han lod ham udforske køkkenet, og så ham godt konkludere at han ikke rigtig fandt noget interessant, og smilede undskyldene til ham. Han nikkede stille til at de skulle gå og trak sin jakke på.Han så overrasket på ham "øh...okay?" grinede han stille, det var så iorden.. han havde ikke noget imod at gå en tur før maden. Han nikkede hurtigt "ja, lad os gå" sagde han og smilede kort og rendte ud af døren, og ventede på ham der. Da han gik med ud, lod han sine fingre flette sig ind mellem hans og trak ham med ned af trappen og ud på gaden. "Kom kom" sagde han, og betragtede ham kort, med et hurtigt smil inden han trak ham med hen mod gå gaden "Har du nogen ideer til hvor vi skal hen? Vi har udelukket grill" drillede han let.

William grinede let og smilede bare lidt "Skal nok vise dig det.. når det står færdigt" sagde han roligt og kunne ikke helt få huset ud af tankerne, og ville bare gerne fortsætte med at tegne og indrette.. men Phillip var sulten, og den lille skat skulle jo også fodres, det gik ikke han lod ham sulte, han blev nød til at minde sig selv om at Phillip var mere menneskelig end han selv var, og derfor også havde flere menneskelige tendenser.. forskelligt fra William der sagtens kunne leve uden menneskeføde. Han smilede bare roligt og holdte døren for ham, og nikkede, imens han lod Phillip trække ham med sig, og tog bare venligt imod hans hånd og gav den et bildt klem, alt.. alt ved den fyr fik ham til at smile.. han var bare så.. utrolig.. dejlig, det var.. fantastisk. Han strålede af glæde! Af kærlighed.. ham og Phillip, der var intet der kunne gå galt nu.. nu skulle de bare have et langt.. dejligt liv.. med hinanden og alt hvad hjertet begærede.. og han ville give Phillip alt hvad han pegede på, og forkæle ham til evig tid.
William nikkede, "Ja der er ikke så langt.. " sagde han bare blidt og kyssede ham hurtigt i håret. "Se.. de har pyntet op.." hviskede han stille og pegede hen mod gågadens starte, som var oplyst af julepynt og julelys.. det så hyggeligt ud, og sammen med alle butiks vinduerne der stadig var lys i. Han trak Phillip med sig og kiggede lidt ind gennem ruderne, "Måske kan du få nogen gode ideer til julegaver" sagde han stille og smilede let, imens de gik gennem gaden.

Phillip sukkede overdrevent "øv." mumlede han så, og pustede ham let i hovedet.. selvom William virkede neget optaget af sine tanker, men det var der vel heller ikke noget at sige til, husideen... alt det..der var meget der skulle gøres og de skulle bo sammen... sammen. Phillip faldt i staver et kort øjeblik, men blev så klar over hvor de var på vej hen, og de skulle.. spise.. og William. Han drejede hovedet og så på ham, og blev lidt slået over.. hvor glad han så ud.. Han smilede lidt overrasket, genert og vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv et øjeblik.
Han nød kysset i håret, og så kort på ham før han så på gaden.. ja.. det var der sørme.. "Ja..." sagde han langsomt, mens han kiggede rundt på de forskellige dekorationer. Phillip var dårlig til det med julestemning, han plejede at få et anfald af det, sent i November, brændte det hele af som en rumraket, og så var der ligesom ikke mere tilbage... hvor blev det af, og hvorfor var der begrænsninger på den slags?! Øv.
Han grinede let og nikkede "Ja det ville være rigtig godt.." sagde han, selvom han nu havde en lille ide til... hvad William skulle have, hvis huset nåede at blive færdigt.. og hvis han da ikke selv havde tænkt på det. Phillip blev hurtigt bevist om at han tænkte og sendte William et hurtigt blik, inden han begyndte at synge julesange indeni hovedet for at glemme.. eller i hvertfald skjule hans ideer for ham, og sukkede kort. "Du læste ikke noget.. vel?" spurgte han tøvende og smilede svagt til ham... han havde måske ikke bemærket det? Det ville jo være fint! Så havde Phillip fundet et hul i systemet.

William sukkede stille og smilede "Jaja.." sagde han stille og kiggede lidt på Phillip og kom til at tænke på noget.. huset skulle jo være nødigt for dem begge to.. han måtte tilføje et ekstra rum når han kom hjem, han skulle bare lige dreje.. hvordan det skulle være.. eller om det overhovedet skulle være der, om der var brug for det.. måske ikke, men Phillip skulle jo stadig have noget.. i huset der var hans egen, noget han kunne.. forbyde sig i.. som William kunne sætte sig ned og spille klaver.. eller tegne.. eller.. gå ud og jage.. Phillip kunne få en stak koge bøger i julegave.. men stadig, han skulle også have noget andet.. noget der var hans, som han kunne lave, og kun han kunne finde ud af.
"Mhmm" hviskede han stille og trak Phillip med ned af en side gyde og gik hen af en svagt oplyst gade, der førte ind til en lille.. by park, som han trak Phillip med igennem.. sådan et sted man måske ikke havde haft lyst til at gå alene.. men William var høj og bred.. der var ikke nogen der havde så meget som lyst til at prøve.. men Phillip derimod.. han var lidt mere udsat, nå.. men når han var sammen med William skulle han i hvert fald føle sig tryg sammen med, han passede på den lille skat.
De kom gennem parken, og så kunne man se lyset forude, for en række resturanter, der lå hist og pist, og et par lukkede butikker. Han trak ham med over mod en lille hyggelige en, hvor man kunne høre jazz musikken spille fra. Åbnede døren og hold den for Phillip. Han smilede lidt ved hans tanker om William gaver, og grinede da han begyndte at synge i stedet, "Genialt.. det må jeg sige.." drillede han bare, "Du ved jeg kan finde det hvis jeg kigger efter det.. men lad det blive en overraskelse.." sagde han bare hurtigt og havde ikke tænkt sig at finde ud af hvad han fik i gave.. han ville heller vide det den dag.. sammen med Phillip.. når de åbnede gaver sammen.. åh hvor hyggeligt.

Phillip lod sig trække med ned af en sidegade, og så sig lidt om... William kendte byen bedre end han, på trods af at de nok nærmere var i hans område og ikke i Williams del af byen. Men nu kom de snart til at bo sammen... ude i skoven.. langt fra alt dette.. Det skræmte ham, men han glædede sig også rigtig meget. Måske skulle han begynde at male eller et eller andet, lave noget...kreativt, det var sådan noget folk gjorde når de boede i skoven.. måske skulle han istedet bare blive heks.
Han smilede ved tanken og skævede til William, der trak ham med hen til en lille cafe, restaurant.. ting der lå.. Der lød lidt musik derindefra, noget jazzy... something. Han smilede prøvende og gik ind af døren og så sig om.Der var hyggeligt.
Han så hurtigt på William og grinede lidt da han havde bemærket hans trick "Ja ikke?" sagde han og prikkede sig i panden "Jeg er genial, jeg ved det" sagde han snusfornuftigt, og rystede på hovedet "nee... okay så" sagde han og smilede til ham. Han ville ikke grave efter det, han ville heller ikke få lov, Phillip ville gemme sig og synge gentagne julesange i en høj skinger tone, alt hvad der kunne gøres for at distrahere Williams evne.
Phillip vidste ikke om det ville virke, men det var helt klart hans plan... hvis det skulle komme dertil... nu virkede William dog ikke som om han higede efter at finde ud af det, hvilket jo passede Phillip ok. Han greb hans hånd og trak ham med ind i selve restauranten og så sig om... det virkede lidt som om de skulle sætte sig. Han trak ham prøvende med hen til et bord "Vil du sidde her..med mig?" spurgte han og skubbede blidt en stol ud til ham.

William smilede bare lidt og rynkede så brynene sammen og så på Phillip med en hvis afsky et kort sekund, inden han så bare smilede vider.. helt ærligt.. William havde da boet i skoven i frankrig mindst 3 år af sit liv, han var da ikke nogen hulemand.. eller heks, eller tegnede underlige malerier.. man blev ikke skør af at bo i en skov.. man blev bare mere.. rolig.. afslappet.. og åbnede op for nogen flere ting, det var en god ting hvis man havde det svært, og ville prøve at finde sig selv. "Jeg er ikke nogen heks" mumlede han bare hurtigt og kiggede op og smilede kort rundt til kunderne og så sig lidt rundt for at finde ud af hvor de skulle side henne. "Selvfølgelig er du det.." hviskede han stille med en kærlig tone, han grinede så højt.. kunne ikke holde det tilbage.. "Åh nåde.. det må du ikke!" sagde han og grinede vider inden han gik med Phillip over og satte sig ved bordet. "Jeg havde overvejet gulvet, men nu du spørger så sødt.. så okay" grinede og rakte sin hånd ind over bordet og tog blidt fat om Phillips fingre og gav dem et klem. Han så op da en ung pige kom over med nogen menu kort til ham, han takkede hen og gav Phillip hans, så han kunne finde ud af hvad han ville have. "Men helt seriøst.. hvis du virkelig gerne vil, kan du godt bare.. lukke mig ude, uden sang og alt det.. Det er der nogen der kan.. ubevidst eller bevidst.." mumlede han bare og kiggede lidt på Phillip, han ville gerne lære ham det.. men han var ikke sikker på han kunne.. han kunne nok godt.. bringe det frem.. men Phillip ville lide.. psykisk.. og det var han ikke sikker på han kunne byde ham.

Phillip lagde godt mærke til det afskyende blik.. åh gud hvad nu "hvad har jeg gjort?" spurgte han, og så på ham, og stoppede op. "Det var mig der overvejede at blive pulverheks... det var ikke dig jeg hentydede til.." sagde han og opfattede at han havde læst hans tanker.. men det var jo sådan set også lidt som at se news eller et eller andet det kørte bare.. vel... antog han.. som sådan en baggrundsstøj.
Han så på ham og rystede på hovedet "nej, jeg tror heller ikke det bliver nødvendigt" sagde han stille og smilede kort og stille til ham. Han satte sig, og tog imod menukortet og så kort efter pigen, før han så lidt i sin menu.. Han trippede let med fødderne under bordet mens han tænkte..og lod blikket kort løbe ned over siden, dahan hørte Williams stemme. Han så på ham henover kortet... lære det.. Lære at lukke af... Han så kort ned i kortet igen og lagde det på bordet og trak på skuldrende "jeg ved det ikke... jeg ved ikke om det er nødvendigt.." sagde han og smilede svagt, og rystede på hovedet. Han var i tvivl om det var nødvendigt.. men han vidste heller ikke om det ville skabe problemer.. indtil nu vidste han ikke om det var probelmatisk at William vidste hvad han tænkte, nærmest før han selv gjorde...Eller om det var en fordel.. Det før.. der havde William læst hans tanker, og det lød som om han havde misforstået dem... men han anede det ikke. Måske ville det være en god ting, måske var det komplet ligegyldigt.

William grinede lidt og sukkede bare "Ikke noget.. jeg kan bare ikke helt finde ud af.. hvor sikker.. du er på, at det er en god ide, at flytte ud i en skov.. i en hytte.. med mig?" sagde han stille og så lidt på ham, han vidste ikke om Phillip var usikker på det, men han ville jo ikke have han tog den forkert beslutning, og han ville ikke have han fortrød det.. så hvis han ikke ville så skulle han sige det nu.. Han vidste.. at han gerne ville bo sammen med William, men måske bare i en hyggelig lejlighed i byen i stedet.. Det kunne William godt være villig til.. han ville bare gerne bo sammen med Phillip det var højst på hans liste.
"Hvad vil du gerne have?" sagde han stille, da Phillip så ud til at have bestemt sig med hensyn til maden, jo hurtigere de fik bestilt jo hurtigere kunne Phillip få noget mad i sig.. den lille skat altså. Han smilede lidt ømt tilbage til ham og klemte lidt om hans hånd han stadig havde fanget over bordet. "Hvis du ikke.. har noget imod det.. så vil jeg gerne.. have.. du bliver ved med at lukke mig ind.. men på den anden side? Ville det ikke også være rart.. at bare være sig selv.. en gang imellem?" sagde han med en blid tone, og lukkede øjnene hårdt i.. og så blev der stille.. og der blev helt.. helt.. helt stille.. alt hørte bare op og en irreterende tinitus lyd fortsatte i noget der føltes som en evighed i hans hoved. Han slog øjnene op med et gisp og stirrede i retning af Phillip, og lukkede så munden igen.. det var dumt.. at noget så normalt kunne komme bag på ham.. han var bare ikke.. forberedt på det. At det han.. at det havde noget med Phillip at gøre. Han skyndte sig at ligge en finger over sine læber som et tegn til Phillip, om han ikke skulle sørge, han skulle nok.. forklare senere.. men lige nu.. nød han.. stilheden.. åh.. ÅH!
Han rakte hånden i vejret og fik tjeneren over til dem, der spurgte hvad de ville have at drikke. "Hvad vil du gerne have skat? Jeg vil gerne selv bede om et glas af husets rødvin" sagde han hurtigt og kiggede lidt på Phillip.

Phillip så på ham med et lidt... opgivende blik "jamen.. det vil jeg jo godt?" sagde han stille, hvorfor skulle han være i tvivl om det? Havde de ikke lige siddet og planlagt... det hele? Eller det hele var måske at overdrive, for de havde jo kun lavet et udkast... ikke rigtig andet. Men det var stadig en spinkel drøm... som de delte.. hvorfor skulle han være i tvivl? Et hus i skoven lød hyggeligt, hele.. maler projektet eller pulverheks ideen var jo bare noget han havde tænkt for sjov.. det var jo ikke noget han mente folk i skoven praktiserede.. eller jo der kunne nok godt bo en gammel lidt sær dame i skovbrynet, men deres hus var jo noget andet.
Han så hurtigt ned på kortet.. øh... "Pasta.." mumlede han "de har noget.. pasta.. med pesto... ting på" mumlede han så eftertønksomt "hvad skal du have?" spurgte han så og løftede kort blikket og så på ham. Han så lidt på deres hænder... og gav så hans hånd et blidt klem igen.. Han var sød.
Han trak på skuldrende.. han vidste ikke hvad han skulle gøre, eller stille op... med det.. de der tanker. Han ville godt lade ham være med i sine tanker.. engang imellem, men det ville da også være rart at kunne lukke af når det blev privat.
Phillip så overrasket på ham da han gispede. Han lagde hovedet på skrå med en undren og åbnede munden for at spørge.. men William virkede ikke til at ville spørges. Så han tav. Han så kort på tjeneren "øhm.. vand" sagde han så stille og så så kort på William igen.

William smilede forsigtig og skulle lige komme sig.. over det chok.. han åbenbart havde fået, uden at vide hvorfor, for det havde jo været så normalt, men tanken havde bare.. undret ham, helt vildt meget! Han smilede dog bare stort.. åh der var så stille.. og fredfyldt.. han blev nød til at nyde det inden der gik kaos i den igen.. åh.. så stille. "Okay.. og bare rolig jeg forvandler mig ikke til en varulv om natten og løber rundt i vrikker med halen i skoven" sagde han bare drillende, til det der.. overnaturlige noget Phillip havde haft gang i.. før. Inden.. det var stille.. og væk. Han kiggede kort op på pigen, "Jeg skal bare have det magen til ham" sagde han hurtigt og kiggede på Phillip igen, imens hun skrev ned og forsvandt. Han smilede så bare blidt til ham. "Du skal ikke spørge.. " sagde han bare hurtigt og kunne godt se hans ansigt udtryk.. han var nysgerrig, men William ville ikke fortælle ham det endnu, hvis det forsvandt.. igen.. åh han anede det ikke! Et par sekunder.. ville være skønt.. et par sekunder alene med sine egne tanker.. uden alle.. alle andre i hele verden skulle blande sig i hans hoved.. han så indgånede ind i Phillips øjne, og tænkte lidt over det.. men hvad nu hvis han havde.. mistet sin evne! Han stivnede midt i bevægelsen og så sig hurtigt omkring og så ned.. fuck!

Phillip stirrede på ham som om han var sindssyg, eller bare.. virkelig blank, det følte Phillip sig i hvertfald som om. Fuldkommen blank. Hvad var der galt? Hvorfor... opførte han sig sådan der? Hvad havde han gang i?? Men han spurgte ikke, for han måtte ikke, så istedet så han bare lidt desorienteret ud da William snakkede lidt om at være en varulv "æh..." begyndte han, og rødmede "nej...det er jeg glad for" mumlede han og kløede sig i nakken. Phillip så efter pigen der forsvandt. Han rystede på hovedet, spurgte ikke.. efter noget.
Han så lidt på de drikkevarer de fik og tog en tår af sit vand mens han stadig kiggede på William. Han turde næsten ikke sige noget, han vidste ikke om han sagde noget forkert... eller kom til at spørge.. om det han ikke måtte spørge om. Han lagde mærke til det næsten desperate udtryk i hans ansigt og blev lidt... bekymret.. "William..?" forsøgte han så, det måtte han vel godt sige.. ikke? "Er du okay?" spurgte han så, meget stille. Det måtte han vel også godt... spørge om... ikke?Han hvilede sine grå øjne på hans ansigt mens han ligesom stivnede ovre på den anden side af bordet. Han rakte langsomt ud og prikkede ham i panden "Er du sulten?" forsøgte han så stille... måske var han gået sukker kold?

Han skælvede let og rystede lidt på hovedet.. nej det kunne ikke passe, han var ikke.. han havde ikke mistet sin evne, den var bare så.. han kunne ikke stole på den for tiden, men det kom måske igen, måske burde han øve sig lidt, prøve at få kontrol over det.. men han havde bare på fornemmelsen at det ville gå galt, og han ville jo ikke.. gøre noget.. eller nogen.. ondt. Han stirrede blot ud i luften imens han tænkte og lyttede lidt til Phillips stemme, den var bare så.. lang væk.. men.. mhmm. Han mærkede så hans prikken i panden og stirrede forvirret på ham og smilede så varmt til ham. "Nejnej.. lidt.. det ved jeg ikke" sagde han med den mest rolige stemme han kunne finde og kiggede blot Phillip i øjnene, men der var stadig stille.. han prøvede at ligge bekymringerne lidt fra sig, og bare nyde stilheden lidt, han anede jo ikke hvor længe den ville blive ved.. han havde det bare lidt dårligt med ikke at vide hvor længe og sådan, men det gik vel over.. snart.. forhåbentligt. "Nej jeg har det fint skat, du skal ikke tænke mere over det.." sagde han hurtigt og tog fat om sit glas og smagte lidt på vinene.. mhmm dejligt.

Phillip så lidt ned i bordet efter lidt tid, han havde det meget sært med at sidde i så komplet stilhed. William virkede som om han var helt væk... som om han var et andet sted og ikke rigtig ønskede at blive forstyrret, fortrolig med sine tanker. Phillip så lidt på ham da han smilede varmt, og sukkede stille. "Okay" sagde han og smilede svagt til ham, og fugtede kort sine læber med tungen. Han forstod det ikke, men han sagde ikke noget, istedet brugte han lidt tid på at nærstudere dugen..Han rystede på hovedet og foldede sine hænder om sit glas "Nej okay" sagde han så stille, og så ned i vandet. Der gik ikke så længe før tjeneren kom ind med maden, og han var nød til at flytte sine hænder fra glasset og ligge dem i skødet i stedet. Han så lidt på sin tallerken, åh der var så meget mad... Phillip havde det underligt, han vidste ikke helt... han var ikke særlig sulten mere.. trætheden var faktisk mere overvældene..
Men han ville ikke være uhøflig og de var ude på et pænt sted,og så skulle han.. de skulle.. ja... det der.. Han stak sin gaffel i pastaen, og snurrede gaflen langsomt rundt mens han så på den inden han tog det i munden og tyggede... tyggede det langsomt... Han skyndte sig at sende William et lille smil henover bordet, og trykkede let sit glas mod hans "skål.." mumlede han og tog en tår, for også lige at skylle pastaen ned.

William så kort op og kiggede lidt på Phillip og sukkede så lidt trist i det.. det her var ikke ligefrem hyggeligt, William lavede dårlig stemning, det var synd for Phillip.. men han havde det jo med at ødelægge sådan noget.. naaah.. han glemte nok aldrig den dag han fik smadret Matthew's.. frielse.. ting.. til Phillip, men åh hvor var det dog en god ting for ham nu.. tænk hvis de var bleven gift.. så havde de måske ikke siddet her nu. Han sukkede lidt og så op.. og kiggede efter maden der blev stilt foran sig, og smilede så et varmt smil til Phillip, der trak sine hænder til sig.. hmm. "Så.. " sagde han pludseligt, "Jeg ved hvad vi skal.. imorgen!" sagde han bare og grinte lidt og sendte Phillip et frækt blik. Under bordet fandt han Phillips hånd på hans skød og gav den et blidt klem, og lænede sig ind over bordet og kiggede ham dybt ind i øjnene.. han havde bare.. så smukke øjne.. han..
Han nussede han lidt langsomt op af inderlåret.. mhmm han havde lyst til ham.. lige her.. lige nu.. kunne de ikke bare.. åh han kunne slet ikke tage øjnene fra ham.. satans. "Vil.. ha' dig.." hviskede han stille og gav hans lår et blidt klem.. mhmm.

Phillip lagde mærke til det triste i Williams suk og så søgende på hans ansigt. Han virkede så tynget.. af alle mulige tanker. Faktisk ville Phillip næsten ønske han kunne have Williams evne, blot for et par timer så han kunne.. se.. hvad der foregik, hvad han mente og... gemte bort i sit indre. For Phillip kunne tænke på alt og ingenting og alt det så William... på hvilke afstande egentlig?
Han så på ham igen da han lød som om han skulle til at fortælle en erkendelse. "Hvad skal vi?" spurgte han lidt overrasket og lagde hovedet på skrå, og betragtede Williams frække blik, og gengældte det med lidt undren.Han mærkede hans hånd i sin, og gav den et let klem tilbage... Han så spørgende på ham da han lænede sig ind over bordet, men nåede ikke så langt som til at spørge da William gav sig til at nusse ham.. mmhm. "William.." hviskede han lidt forskrækket og så sig om for at se om der var nogen der kiggede. Der var heldigvis dug på bordet, men... Han så ham hurtigt i øjnene "Jamen... jeg.. nej.. vi kan ikke..." hviskede han mens han mærkede blodet skyde op i sit ansigt. Han betragtede hans øjne og bed sig tøvende i læben.
"Ikke her.." hviskede han stille. Det kunne de jo ikke bare gøre...? Det var jo en restaurant! Hvad havde han overhovedet tænkt sig? At vælte bordet og smide sig på gulvet eller hva? Det ville jo... Han fornemmede godt klemmet om sit lår, og gav et lidt skælvende suk fra sig... åh gud.

William grinede lidt og tænkte, skulle han bare sige det, for det var jo ikke noget vildt.. han havde bare en i tankerne som Phillip måske synes.. ville være sjovt at møde og sådan noget i den stil, eller kedeligt.. han vidste ikke, Phillip.. ja.. med Phillip vidste man aldrig rigtig. Men det kunne nu også blive en hyggelig eftermiddag.. "Bare.. noget.. hemmeligt.." grinede han lidt og smilede bare hemmelighedsfuldt til Phillip. Det var også lørdag imorgen.. så havde de hele weekenden bare dem to, han regnede ikke med at Phillip skulle arbejde i weekenden.. så kunne de få styr på huset og sådan, planerne. Så kunne William få hyret nogen til alt det.. der.. han ikke kunne finde ud af, og så kunne de komme i gang inden.. at det blev frost og regnede for meget og alt det der.. så kunne de bygge resten i snestorm hvis det skulle være, jorden var bare for hård når der var frost vejr.
William kunne ikke lade være med at grine af Phillips ansigtudtryk.. nej sgu da ikke her.. bare snart.. kunne han ikke bare spise hurtigt eller hvad? Hm. Han smilede bare drillende da Phillip blev helt rød i hovedet.. og dog.. han var så svær at sige nej til når han rødmede.. det var bare det.. sødeste i hele verden.. mhmm.. men naaah.. her.. det var han alligevel, han vidste ikke.. han var ikke typen der bare.. og så her.. hm.
"Mhmm.. jamen.." hviskede han stille med en tiggende stemme.. jov fanme jov. Hvor var badeværelset henne! Han havde ikke.. "Spis din mad.." sagde han så bare lidt stramt og sendte ham et meget frækt og ekstremt ondt blik. Indne han løftede sin gaffel op i hånden og strakte armen ud til siden og slap gaflen, lod den ramme gulvet og kiggede ned. "Ups.." mumlede han, "Jeg tabte noget.." sagde han hurtigt og så var han væk..
Phillip ville nok have regnet sig frem til hvor William var kravlet hen.. for ja.. ind under dugen.. under bordet, og han sad nu på knæ foran Phillips ben, og lagde sine fingre mod hans knæ og spredte hans ben langsomt.. hæhæh.. Meget ondskabsfuldt.. men han kunne ikke lade være.. Phillip kunne bare lade være med at rødme.. nå.

Phillips blik sagde hvad han tænkte, det var uretfærdigt! Hemmligheder.... hvorfor... nej det var ikke iorden, han ville vide det?! Han ville ikke holdes udenfor det kunne ikke være fair... Protest! Men William kunne jo ikke... eller jo, han kunne sagtens høre Phillips tavse protester! Han ville så gerne vide det.. det åd ham op, nysgerrigheden, forstod han da slet ikke det hva? Øv. Phillip vidste jo ikke at Williams evne svigtede ham lige i de øjeblikke, så istedet lignede han bare en fornærmet 3 årig... øv altså. Han fangede Williams blik henover bordet igen... lidt bedene denne gang, han.. de kunne jo ikke bare...
Han hørte godt hans tiggen... men Phillip ville altså ikke bøje sig, ikke lige der! Ikke her! Det var jo en restaurant for christ... hvis de kunne gemme sig ville det måske være noget andet, men lige nu var de blottet for alles blikke, og William... Han så kort på sin mad da han fik besked på det..og blikket.. Han løftede så blikket og fangede hans, og derefter... gaflen..åh gud nej.. Phillips øjne blev tekopstore da gaflen ramte gulvet og han tog en stille men dyb indånding. Han havde godt regnet ud hvad det var.. for en finte.
"William.." hviskede han.. men han havde ligesom regnet ud at.. der ikke var mere i det. Han kunne ikke stille noget op, William var ligeså stædig som han selv, måske ovenikøbet mere stædig... arh..
Han sank tøvende og stak gaflen i sin pasta... det havde han jo fået besked på, men han var så nervøs han rystede på hænderne... Han kunne ikke bare.. ih. Phillip rødmede endnu mere da William spredte hans ben.. og sank den mundfuld han havde i munden af pasta og prøvede at opføre sig normalt selvom han var kokrød i hovedet. Han drak noget vand for at synke ordentligt.

William kunne ikke lade være med at grine lidt ondt.. han kunne da godt.. lige.. men så alligevel.. han kunne også trække ham med ud på toilettet.. der ville de have mere fred.. men hvis de gik der ud på samme tid.. så ville det nok også være lidt mærkeligt.. folk ville undre sig.. Han overvejede det kort.. men det kunne også være sjovt, at lyne hans bukser ned.. og så lade ham tro at det var det.. der skulle ske.. og så rejse sig og gå fra bordet. Men Phillip skulle spise først.. så han kunne godt lige starte forspillet her under bordet.. i private omgivelser.. så kunne Phillip spise lidt.. og så kunne han.. trække ham med der ud om.. lidt.
Han lod sine fingre glide langsomt op af hans ben, lod nogen fingre glide op fra anklen af, ind under hans bukser og nussede ham lidt op af benet, inden han nåede til hans inderlår.. trak sine hænder til sig og åbnede hans bukser, han kunne jo ikke trække hans tøj af.. men han kunne åbne hans bukser og trække hans underbukser en smule ned.. det kunne sagtens gøre det.. han skulle jo ikke.. voldtage ham der.. vel.. det ville nok også blive utroligt svært at finde en stilling.. hvor ingen ville bemærke det. Han fik åbnet hans bukser og trak lidt ned i hans underbukser og smilede frækt.. okay.. han skulle da nok få ham tændt.. ret hurtigt.. ik? Ellers så kunne han jo rive dugen til side.. aj.. det kunne han aldrig finde på.. hm.
Han lagde sine fingre om hans lem og lod dem glide lidt op og ned af ham, og lænede sig frem og kyssede ham på det nederste af maven og kilede ham drillende op af inderlåret ude på bukserne og, sænkede sig så over hans lem og lod sin tunge glide over det.. mærkede hvordan Phillip blev hård.. lige der.. mhmm.. han lod sine læber glide op og ned af hans lem.. mhm..

Phillip vred sig lidt.. han brød sig ikke om det, han var bange for at.. For at alle i restauranten vidste hvad der skete lige nu... han sad der, og.. Han rødmede omend endnu dybere, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre, da hans underbukser og bukser blev trukket lidt ned.. Han forsøgte dog at spise i komplet stilhed uden så meget som antyde at det var underligt at William ikke havde fundet den gaffel endnu og Phillip var så rød i hovedet.
Han fornemmede Williams fingre, og klemte sine øjne sammen og bed tænderne så hårdt sammen at det knasede. Ikke sige en lyd. Ikke en lyd! Han skyndte sig at putte noget i munden for at kvæle ethvert lydforsøg. Han kunne godt mærke de små kys, og fornemmede de små hår over hele kroppen rejse sig. Det var egentlig.. frækt nok.. taget i betragtning af at der sad en god del mennesker i hele restauranten. Og de små kys føltedes rare mod hans hud..
Åh gud, William! Nej... Han gispede lavmælt da kildede ham på inderlåret, men det var værre da han.. og hans tunge... og Phillip kæmpede virkelig med sig selv, det var svært nok at holde stønnene i skak, men at skulle sidde der og blive tændt.. nej..nejnejnej. Han greb fat i dugen med den ene hånd og knugede den til knoerne blev hvide og sank den mundfuld han havde i munden.
Han turde ikke sige noget, kunne bare mærke sit åndedræt blive tungere. En tjener slog vejen forbi deres bord og stoppede op og kiggede undrende på Phillip. "Er du okay? Hvordan er maden?" spurgte tjeneren venligt, mens Phillips rødmen eksploderede til hele ansigtet og nakken. "J-jeg har det fint...." svarede han stammende, og med lidt underlige hikst indimellem. "Jeg er b-bare... ikke så va-vant til at d-drikke.." sagde han og pressede et akavet smil frem, og rakte ud efter Williams vinglas og tog en tår for at bevise det. "Fi-Fin!" sagde han, og fik endelig tjeneren til at smile lidt og vende sig om og gå sin vej. Phillip modstod lysten til at læne nakken tilbage for at give et forløsende støn fra sig, og vendte sig istedet mod sin tallerken, han kunne overhovedet ikke få en bid mere ned om han så forsøgte ville han sikkert kvæles i den, istedet stilte han venligt satte vinen tilbage med rystende hænder.

William lyttede bare lidt.. hvor var Phillips tanker henne.. han blev nød til at.. han ville ind! Lukkes ind.. "luk mig ind.." hviskede han bare stille med sammenbidte tænder, ikke højt nok til Phillip kunne høre det men stadig.. han ville ind nu! Han sukkede blidt.. måske skulle han havde øjenkontakt.. det var ikke fair.. var det Phillip? Var det ham der lukkede ham ude.. men han havde da ikke.. han vidste jo ikke engang man kunne det før.. nu eller sådan noget.. Han tog en dyb indånding, og lukkede øjnene i, kravlede dybt ind i sit sind og prøvede at.. fange gnisterne.. til hans hoved var proppet med Phillips tanker igen.. åh endelig! Så han var ikke handicappet, han havde bare.. fået kontrol over sine evner igen måske? Kunne lukke af for dem som han ville.. og bruge dem når han havde lyst.. åh det ville være fantastisk.
Han gispede let og læste Phillips tanker imens han fortsatte og satte tempoet op med et lumsk smil.. åh.. hvad hvis han kom til det.. til at stønne.. lige der? Det var næsten synd for ham.. hvem blev til grin.. det.. åh. Han nussede ham let på låret.. lille pus.. mhmm.. men han var bare så dejlig, han havde ikke lyst til at stoppe.
Han blev lidt forskrækket da en eller anden talte til Phillip.. tjeneren.. han stoppede et kort øjeblik, for bare at lege led.. med sin tunge.. og fortsatte så i et hurtigere tempo og strammede grebet lidt om hans lår og lod sine negle glide ned over hans bukser.. mhm.
Han stoppede først da tjeneren var gået, trak hurtig Phillips tøj på plads kravlede ud og tog gafflen med op og viste Phillip den med et drillende frækt blik. "Toilettet.. om.. 3 minutter.. hvis du ikke kommer.. så tager jeg dig lige.. her." Hviskede han stille.. inde i Phillips hoved.. blinkede til ham, lagde gaflen ved siden af sin urørte mad og vendte sig og gik mod toilettet. Der ude mødte han en mand der stod og vaskede fingre, han grinede stille, og gik bare ind i en bås og låste døren og ventede så.. han kunne jo høre når Phillip kom.. mentalt.

Phillip skar tænder af antrengelse, og forbandede William i sit sind. Han tog sin serviet op, trykkede den mod sin mund og stønnede helt stille som reaktion på Williams behandling da tjeneren var gået og bøjede sig ind over bordet, i stille bøn om af han ville stoppe! Han sukkede lettet da han endelig slap ham og rettede diskret på sine boksershorts..han var lidt stakåndet.. og måske også en smule udkørt, han havde virkelig anstrengt sig for ikke at larme. Han sank nærmest sammen i sædet da William kom til syne på den anden side af bordet, og Phillip sendte ham et ondt blik.. det her... skulle han få betalt.
Han rakte tunge af ham, da han blinkede, og hørte hans tanker i sit hoved. Han tvivlede på ingen måde på at han ville gøre det. Han ville helt sikkert gøre det.. åh nej... Han kunne da ikke rejse sig med... boner og alting. Iih William!
Skammens rødmen blev ved med at være i hans ansigt, og han overvejede kort muligheden for rent faktisk at gå som straf... men William ville være hurtigst... Damn. Han rejste sig, trk sin jakke til sig lidt diskret, og holdt den foran sit skridt så normalt som muligt. Han smilede kort, akavet til tjeneren før han forsvandt ud på toilettet. Han nikkede kort til en eller anden mand der var ved at tørre fingre, og han fandt hurtigt den bås hvor William var og smækkede døren op og sendte ham et blik der vesklede mellem at være rasende, og tændt og han kunne ikke... styre det... øv!
"Det der... gør du aldrig mere!" hvæsede han stadig med alverdens rødmen brændene i ansigtet, og smed jakken fra sig, gik ind og låste døren efter sig, og gik hen til ham og greb hans krave og hev ham ned i et intenst kys, og sneg sine fingre ned til hans mave... mmhm, og buksekant. Han sneg sine fingre indenfor hans buksekant og lirkede knappen op, og lynede lynlåsen ned, og lod bukserne falde ned af sig selv siden de stod op så gik det jo helt af sig selv, tyngdekraft osv. Phillip var stadig vred.... men han kunne bruge vreden mere konstruktivt end at stille sig til at råbe af William... Det havde han heller ikke meget lyst til. Han lod sine fingre kærtegne stoffet udenpå Williams boksershorts, og trak langsomt ned i dem. Han kunne selv træde ud af sine bukser.. ja han kunne så.

William smilede bare lidt og lænede panden mod den kolde sten væg, det her måtte være et handicap halløj, for her var ret.. bredt.. og det var ikke bare sådan et klamt toilet med båse.. skillevægge og den slags.. nej det var flise hele vejen rundt, og en håndvask.. og et toilet.. og.. nå ja fuck det, det kunne vel også være lige meget, folk ville nok godt kunne høre dem alligevel.. hah.. sjovt. Mhmm.. Han så op da Phillip kom ind og smækkede med døren, han kunne ikke holde masken og flækkede bare sammen af grin som en teenager dreng der lige havde set en piges kjole glide lidt for langt op.. i bussen hjem fra skole.. åh forfanden! Han prøvede så at se lidt alvorlig ud og vendte sig mod Phillip og slå opgivende armende ud og ville undskylde da Phillip skældte ham ud.. åh han lød vred.. rigtig vred.. åh gud! Han så ned som et barn der lige havde fået skæld ud og bed sig lidt forsigtig i læben. Han sukkede dybt da Phillip smed sin jakke og kom hen til ham.. han forventede en lussing eller noget i den stil.. men så.. og så.. kyssede han ham bare. Han gispede kort men faldte så ind i kysset og lagde forsigtigt sine hænder mod Phillips hofter.. han var ikke helt sikker på om han måtte.. Phillip virkede meget.. ja.. som ville han slå ham hvis han rørte ham.. igen.. åh. Wow.. det gik hurtigt.. og så stod William uden bukser på.. han sukkede stille, og trådte bare ud af dem.. okay.. rolig.. Phillip var.. men åh hvor var han sød.. men åh.. altså! Han sukkede stille og så forsvandt hans underbukser også. hmm.. han trådte bare ud af dem, jaja.. så kunne han stå der nøgen. Han trak hurtigt Phillips trøje over hans hoved og trak ham tæt ind til sig.. åh! Mhm. Han forsvandt ind i kysset igen, og tænkte kort.. væggen.. eller vasken.. hm.

Phillip havde hørt hans latter og kunne måske nok have dasket ham en der bare for at have været så flabet, det havde været en kæmpe skam at skulle sidde derinde sammen med.... uf... han ville ikke det der igen. Men han skulle da også nok tage hævn.. på et eller andet tidspunkt, men han havde jo også set... hans næsten barnlige undskyldene udtryk... mhmm... Han lod ham røre ved ham, for alt andet ville da være trist hvis han skulle stå der alene og røre ved William og.. han rødmede lidt igen, nej... nok. Han lænede sig ind til ham, og måtte så slippe hans læber for at lade ham trække hans trøje af.
Han blev dog lidt overrasket over at William hurtigt trak ham tilbage ind i kysset, og fumlede lidt med hans trøje, og måtte slippe hans læber endnu engang for at få den af... han havde ikke tanke for omverdenen lige nu, selvom det måtte se meget underligt ud af de begge to var væk fra bordet og ikke havde betalt eller noget, men Williams jakke hang jo derude så...Han lod den glide ned på sin egen, trykkede kort sine læber mod hans og placerede sine hænder på hans brystkasse og puffede ham lidt blidere hen til væggen og lod ham stå op af den og slap så hans læber igen og sendte ham et frækt blik inden han forsvandt ned.
Han trykkede et par kys mod hans mave lod langsomt sine fingre vandre op over hans lår, og fugtede sine læber med tungespidsen inden han lukkede hånden om hans lem, og trykkede et par kys mod det. Han slikkede ham let på låret, imens han forsigtigt bevægede sin hånd lidt op og ned... mærkede ham blive hård inden han lukkede sine læber omkring hans lem og langsomt bevægede hovedet nedover, og så op igen.

William sukkede dybt.. og Phillip lod ham gøre det.. han kunne godt have fået et slag.. men han var også rigtig flabet.. men åh hvor var det bare frækt.. og Phillip.. fuldstændig rød i hovedet.. han kunne slet ikke stå for ham.. når han gjorde det der.. det hele var bare.. selv hans vred var frækt.. og han tændte på ham.. så forfærdeligt meget.. åh. "Phillip.." viskede han stille og sukkede blidt.. åh altså.. "Undskyld.." mumlede han så bare, han ville gerne sige undskyld også.. for det havde nok ikke været okay.. men han kunne ikke lade være.. og det var da også meget frækt.. men åh.. ikke hvis han var så sur som han var.. det brød han sig faktisk ikke så meget om.. Phillip var sød.. og lille og nuttet.. han måtte ikke være sur nå.
"Mhmm.." hviskede han stille og sukkede bare lidt mod Phillips læber.. mmm.. åh altså! Den dreng altså.. han ville aldrig.. aldrig.. aldrig blive træt af det her.. Aldrig!
Han lod sig skubbe op af væggen og sukkede bare stille og kiggede ham kort i øjnene da han fik sit frække blik gengældt og grinede bare stille og så var Phillip væk.. Han smilede frækt og greb fat om hans nakke hår og trak ham nakke bag over og stirrede ned på ham. "If.. you play with fire.. you are going to get hurt... so.. be nice.." hviskede han stille og slap Phillips hår og lænede selv nakken tilbage og gav et dybt støn fra sig ved hans blide bevægelser og berørelse.. som om Phillip kunne finde på at bide.. aldrig nogen sinde.
Han sukkede stille og gav et par støn mere fra sig.. højere.. han var ligeglad.. han mått..
Og så bankede det på døren.. forhelved. "SKRID!" råbte han bare.. så brug dog for helved en af de andre båse kunne de ikke.. se døren var låst.. satans.
Han trak Phillip op og stå og kyssede ham intenst mod læberne og sukkede let, imens han fik åbnet hans bukser og trak hans bukser og under bukser ned i et hug, og løftede ham så hurtigt op. Trak ham gennem rummet.. det lille rum godt nok.. 2 3 skridt.. nok.. hen til vasken og satte ham på kanten og.. spredte hans ben og stilte sig mellem.. sukkede stille og pressede så sine læber mod hans igen.. mhmm.

Phillip slap ham kort, og sank kort og grinede så lidt og sendte ham et lattermildt blik, hans undskyldning rakte.. det var fint nok, han skulle bare ikke gøre det igen for så... ville Phillip nok også bare tabe sin gaffel og så skulle han se hvor besværligt det lige pludselig blev at være to mennesker under et bord... eller rettere væsner.
Han lænede nakken bagud da William trak hans hoved bagud og fangede kort hans blik, og smilede så let.. han forstod godt budskabet.. no biting... got it. Han fik et lille chok da det bankede på døren og Williams stemme rungede igennem det klinkebelagte toilet... det lød dog som om vedkommende gik igen.. Han måtte dog slippe ham da han pludselig blev hevet på benene og mistede sine bukser og underbukser han trådte ud af dem inden William nåede at løfte ham, og gengældte hans kys.
Han spredte sine ben, lagde dem om Williams hofter... og skævede kort til vasken, kunne den holde ham? Hvad hvis... nej, nej han måtte stole på hvis den endelig faldt ned at han kunne nå at holde fast i William eller William.. kunne gribe ham... ja. Han nød det da hans læber stødte sammen med hans egne og sukkede kort hæst... åh det var dejligt.. William.. var dejlig.Han nød at kunne mærke.. hans krop så tæt på, selvom stedet måske ikke var optimalt.. Phillip lovede sig selv ikke at vende tilbage... stakkels betjening, hvordan havde han ikke set ud inde i restauranten?
Han rødmede let igen, nu hvor det endelig var gået væk og trak William tættere på.