Kings and Queens

Stephen spilede sine øjne op i et overrasket næsten chokeret udtryk. "Nej, ikke mere ild. Hvordan tror du ikke din lille kitte killing vil have det, den vil aldrig turer være i nærheden af dig, hvordan kan du tænke sådan når du er mor!" Lød det dybt forfærdet fra ham. Det var altid et godt tegn at hun kunne joke med det pokkers ild, så var han sikker på at det ikke var det der fyldte hendes lille kønne hoved. Så var der bare syttentusinde andre problemer, men hver ting til sin tid. "Jo, jeg vil gøre mit bedste, men det er lidt svært ..." Stephen gloede tænksomt ud i luften, før han så igen vendte blikket mod Millicent. "Men så få sovet og læst og selvfølgelig genopbyg dit forhold til den kat, for jeg sover ikke med den!" Et let kys blev placeret på hendes pande, før han rejste sig op og gik på jagt efter de noder han kort forinden lige havde pakket ud.
Efter at have ledt halvdelen af soveværelset igennem, fandt han dem og satte sig ud ved klaveret med en skriver i mundvigen. Det skiftede konstant mellem små nodekragetær på papiret og akkorder på de sorthvide tangenter til klokken syntes at være 'aftensmadstid'.

" Hmm...der er vist ikke meget sjovt i den rolle, hva...må man ikke lege med ild hvis man er en mor?" - egenligt en lidt twisted humor , når man havde den baggrund Millicent stod for..men på den anden side, det var jo sådan man overkom...ting...med lidt humor , ikke?.
" Det lyder fint Stephen...go do your thing,Sweetie..og så slapper jeg lidt af her" sagde hun og rejste sig op, for at få lidt styr på sin kuffert.
Hendes personlige grej af små krukker, make up and stuff..fik hun uden besvær fundet plads til ude på badeværelset, faktisk...så gav det lidt hygge derude, mente hun.
En hylde i hans reol, fik hun omarrangeret , så at hans bøger blev stablet ind i en anden tilsvarende hylde, og så kunne hun ligge mobil , oplader og hvad hun nu havde med af små ting dér. Hendes bog dukkede frem imellem en bunke af tøj og sko...og da Stephen endnu ikke havde anvist noget skuffe eller skabs plads, besluttede hun det var pause tid, så måtte tøj dele vente med at blive pakket ud.
Hun tog sin bog , en engelsk forfatter Macpherson , havde skrevet omkring Jack The Ripper, og gik over til sofaen, hvor hun fik lagt sig tilrette ,efter at have fyldt sit vin glas- igen.Sofaen var rummelig og blød, og det føltes godt at ligge der.Tonerne fra Stephens klaver var så dejlige, at hun tog sig i at smile ind imellem, selv om det var voldsomme sagder hun læste.
Det føltes bare så...afslappende og godt, det hele.
Ally kom over, og stod på bagbenene med de små forpoter på sofaens kant.Millicent fiskede hende op, og blev helt glad da hun denne gang tillod det. Der gik ikke længe før glasset var næsten tomt, bogen lå på maven og Ally i den ene arm...på en sovende Millicent.

Som en indbrudstyv, listede Stephen igennem stuen og ud i køkkenet, hvor han lukkede døren og kastede sig i gang med gryderne. Han anede ikke hvad der stod på programmet når det kom til mad, men efter et gik ind i køeskabet, besluttede han sig for spagetti med kødsovs og masser af ost! To personer måtte betyde de spiste det dobbelte af hvad han normalt gjorde, så en god håndfuld pasta blev smidt op i kogenede vand, mens kødet lå og blev stegt i en anden ved siden af. Hvornår Millicent ville vågne, måtte guderne vide, så Stephen tog sig god tid med det hele. Det hele resulterede i to dybe tallerkener med en god potion spagetti, en klart kødsovs og på midten af bordet en skål højt belæsset med revet ost. Dertil var der en gaffel og spiseske og på hver side af osten stod et rødvinsglas. For enden af de lille topersoners bord, stod et par vandglas samt en eller anden italiensk vin Stephen havde fundet bagerst i et af skabene. Lys ville med sikkerhed gøre det langt mere romantisk, men det var 'bare' aftensmad. I hans hoved behøvede der ikke være mere.
Efter det hele var sat klar, listede Stephen igen ind til klaveret og spillede videre, med mindre Millicent var vågnet. Han fik i forbifarten også bemærket at Ally havde tilgivet og lå mageligt og tilfreds. Jamen så var der ro i den lille familie. Stephen kunne ånde lettet op, så skulle han ikke være bange for at sove med det lille bæst.

En svag lyd ....en skramlende lyd, eller var det noget der klirrede ? Lyden hang som en stille baggrundsstøj , da Millicent langsomt blev halet ud af drømmeland.
Uhmmm...hvor længe mon hun havde været væk? Hendes lille ur, lå i toilettasken og mobilen sad stadig i kontakten og sugede strøm til sig, ude i køkkenet, så hun have lidt mistet fornemmelsen for tid.
Hun aede Slly og smilede varmt til den lille killing, der kvitterede med en dyb spinden der gav Silas en hård konkurrence, når det galdt om fred i sind og sjæl.
Hun lukkede øjnene...og små slumrede, bare lidt...med da fornemmede hun en anden bevæge sig i stuen, så hendes øjne gled bent og hun sprang nærmest ud af sofaen..." Stephen!...årh for helvede da, du må ikke skræmme mig sådan!" udbrød hun og forsøgte at få tæmmet hendes hår, der sikkert sad i alle retninger nu.
I den mærkværdige tilstand imellem søvn og vågen tilstand, havde hun nær glemt at hun var hér nu....sammen med Stephen, og troede derfor i et split sekund, at hun havde fået visit af uvelkommende gæster.shit.
Men langsomt kom det hele tilbage....og hun smilede lidt forlegent, " Uhm....her dufter?! ....hvad øhm...har du lavet mad?" spurgte hun for forvente halvt om halvet et nej.
Hun smuttede ud i køkkenet og smilede....der var dækket op og det hele.
Hvor så det hyggeligt ud. Alene det at der var dækket til to, og ikke bare til en, som hun var så vant til efterhånden.
" Mums..det ser lækkert ud, skal vi ikke spise nu?" ....hun kunne mærke sulten stå og hoppe inden i maven, som et lille utålmodigt barn,

Hvis det havde været et højloftet rum med loftmalerier og alt muligt andet tjavs, var Stephen ramt ind i de fine billeder af ren forskrækkelse, da Millicent som en anden mumie, satte sig op i et ryk og lod den lille killing tumle af sted. Det var helt sikkert ikke godt for deres forhold. Det arme dyr havde det hårdt. "Det var heller ikke med vilje." Fik han frem, mens han pressede hjertet på plads. Han mente selv at have fået stille frem, men det var åbenlyst ikke sket eller også havde hun blot en ekstrem fin hørelse. "Nej, jeg benytter mig bare af en parfume der dufter af mad." Det lød som en oplagt mulighed for at drille, mens han smed sig i sofaen, men aldrig var han noget så langt som at sætte sig, før Millicent sprang op og ville ud og kigge. Et par få sparsommelige sekunder gik der, før hun krævede mad.
Stephen trak sig op af sofaen og fulgte trop efter Millicent ud i køkkenet, hvor han satte sig ned og hældte vin op. "Jeg tænkte at nu du er så glad for det, så må vi heller få noget mere." Han havde ingen anelse om hvordan den røde væske smagte, han vidste ikke engang han havde den, men det var godt at den var der, så håbede han at den også smagte godt, for ellers havde han et par problemer. Den anden kunne sikkert godt erstatte, men den var ikke italiensk.

" nå... Undskyld...det ser ud til jeg også forskrækkede dig " sagde hun og lo.
Han havde da ikke mistet sin ironi, så det ud til...og Millicent skar en lille grimasse..
" real funny...Stephen...en parafume der dufter af mad? Ha! ...måske du skulle finde en der havde et snært af rødvin, så ville jeg da være allll over dig" sagde hun og gik hen til ham og gav ham et klap i røven, inden hun rendte ud i køkkenet..

Hun tog plads derude....
" Ved du hvad...når vi har spist, så tænkte jeg at vi kunne...altsår ...se nogle klip på youtube, du jar ingen ide om hvad der ligger derr af spændenden ting" forslog hun, og skænkede op i glassene til dem begge.
" Det er ret sødt af dig...det her" sagde hun og slog ud med hånden.I morgen måtte hun gengælde og gøre sig lidt nyttig, så hun ikke udelukket var til besvær.Hun hadede virkelig den følelse, af at frarøve folk deres frihed..så ville hun heller smutte.Men indtil nu, havde Stephen kun udtrykt glæde ved hun var her.

Stephen ville gerne have skænket op, men Millicent var - igen - hurtigere og snuppede flasken for næsen af ham. "Youtube, jo, det kan vi godt." Han forstod ikke helt hvad hun tænkte på men kunne ikke se noget problem i det. Så længe det ikke handlede om løver der spiste mennesker, for det kunne han ærligtalt ikke holde til i længden, der var han nok lidt gammel, men han blev heller andrig senior! Beslutsom huggede han sin gaffel ned i spagettien og begyndte at snurre rundt på rigtige maner. "Du er jo også kun lige fyldt atten, så jeg må jo brødføde dig." Lød det kort før han fyldte munden med pasta der havde fået en masse ost, der klistrede så fantastisk skønt. Han kunne godt tænke sig at sukke sageligt, men nu skulle han helst se lidt myndig ud efter den replik han havde fyret af.
Kødet og spagettien blev skyllet ned med noget vin, der gjorde ren bord. Næste bid kunne nydes og smages, præcist som nogle mente mad skulle. Selvom Stephen på ingen måde var mad guru, kunne han godt se det fantastisk i mad, til tider. Så længe det smagte godt og ikke blev alt for kreativ, for han var bestemt ikke til gourmetmad, det måtte de rige med hjertens glæde gerne beholde.

Perfekt...der var timevis af underholdning der bare lå og ventede på at blive misbrugt dér, så de kunne godt få lidt sjovt ud af det.
Hmmm...nu blev knægten morsom igen...hun var flyttet ind hos den lokale stand upper, lod det sørme til.
Med en stemme som honning , sagde hun imens hun så ind i hans øjne..
" But daddy....nogen skal jo sørge for du ikke tørre ind, men stadig kan følge med os unge, ik ?'
Millicent stak gaflen i maden med et hug, der var en slange værdig, uden hendes blik lod hans slippe.
" jeg tror jeg skal finde dig et par videoer der kan få ...dine grå hår til at...vibrerer lidt " drillede hun, for hvis nogen havde et lækkert hår,fri for grå hår, var det Stephen, mente hun.
Men måske kunne hun gøre ham lidt...genert?
Hun havde aldrig set ham...genert...kunne han mon blive det overhovedet?

Stephen begyndte at grine, først en høflig latter, derefter en mere højrystet en, der stoppede ham i at spise. "Hvad kan det dog være?" Han lænede sig ind over bordet med et udfordrende blik i øjne og et storslået næsten allerede triumferende smil på læberne. Han glædede sig allerede som et lille barn til at se hvad hun kunne finde på. "Men har jeg nogle grå hår? Det må du jo vide bedst af alle." Man skulle ikke være geni for at vide at det var en fed hentydning, pil, til hendes pillen ved hans hår. Han måtte også indrømme at han heller ikke havde noget imod det. Det var ligesom at blive strøget med håret, som et dyr, bortset fra pelsen kun var på hoved og ikke over hele kroppen. Tanken om at det var over det hele sendte Stephen i historiske tanker, ikke noget han var specielt god til.

" iiih...hold dog op med at grine så selvsikkert.Jeg er sikker på jeg kan finde en video der iver dig farve i kinderne" påstod hun stædigt.
Det var et af hendes meget svage punkter, at hun var blufærdig og let blev genert.Hun ville ønske hun var mere verdensdame lige på det punkt, men hun havde altid en følelse af ikke at slå til og ikke være tilstrækkelig...måske var det derfor hun blev så....trist...når hun følte hun mistede dem hun holdte af, til andre.
Nå...det var jo bare hendes egen shit, det skulle ikke lide Stephen til last, men for hans skyld, ville hun gerne forsøge at blive lidt mere...øhm... Ja, direkte? På det område.Hun vidste vel dårligt hvad ordet var.Men hun ville bruge ufine og meget voksende metoder, hvis det var krævet , for at få ham til at rødme over en film.
" så så...ikke så meget snak, se at spise op" drillede hun igen og havde med et travlt med at komme ind til Stephens bærbar.

Som om Stephen kapitulerende, rakte han hænderne i vejret, før han kastede sig over sin mad med en stor appetit. Der blev ikke sagt et ord fra hans side, før den sidste spagetti var smuttet ind mellem hans læber som en lille orm der forsøgte at komme i sikkerhed. "Bare sæt tingende over i vasken, så henter jeg lige computeren." Endnu var han usikker på hvad han skulle vente at se, men kunne sagtens mistænke noget mere løbe-æder-menneske-klip, men det virkede også lidt for makabert og hun havde mærkbart været glad.
Han placerede maskinen i stuen, på stuebordet og gik selv ud i køkkenet for at hente gæsten ind. "Skal jeg finde noget dessert til senere eller klare vi os med at søbbe i vin og så gå stang fulde i seng om et par timer?" Inden Millicent fik lov til at forlade køkkenet, greb Stephen fat i hende og trak hende ind til sig for at fange hendes blik. "Du virker til at være glad, er du glad?" Nogle ville med sikkerhed kalde det et latterligt spørgsmål, men Stephen havde brug for at hun sagde det. Hun havde været synderknust da han havde fundet hende og han mistænkte hende for at finde en facade frem så han ikke skulle hoppe og danse for at gøre hende det behageligt. Det kunne hun ikke lide.

Hun guflede hans lækkre mad i sig og tog også lidt vand, til at fortynde al vinen med, for nu skulle hun jo nødigt falde i søvn, når de skulle til at lege.
" Tak for mad, Stephen...virkelig lækkert" sagde hun..og holdte en hånd på maven.Hun var godt nok mæt, den virkede næsten større end den plejede.
Hun ryddede hurtigt af, over i vasken og satte det i blød, like he said.
" Hmm...skal vi ikke vente med dessert, lige nu kan jeg ikke" sagde hun og lod sig hale i land af ham.
Faktisk blev hun rørt...meget ..over hans spørgsmål, og hun ville med hele hendes hjerte kunne sige ja!! Men hun var stor tilhænger af at holde sig til sandheden, når det lod sig gøre..
Så hun stillede sig på tær, og kyssede ham blidt imens hendes hænder igen kæmmede hans hår.
" ja...jeg er glad...men det kommer og går Stephen, alt efter hvor mine tanker lige er, hvis du forstår.Men jo...jeg er okay,du skal ikke bekymre dig" hun smilede og de gik begge ind i stuen, hvor hun dumpede ned i sofaen, imiterede den lille havfrue siddestilling, og ventede til Stephen kom tilbage.

Det overraskede Stephen at hun sagde sandheden. Det lød den som, især fordi at hun sagde mere end bare 'ja, jeg har det godt'. "Godt." mere var der ikke at tilføje til samtalen, derfor slap han hende og lod hende smutte ind og lege havfrue. Selv fulgte han hende i kølvandet og satte sig på den modsatte side af hendes ben. "Nå, men lad mig så se hvad du har og byde på." Han sikrede sig computeren var låst op, før han lænede sig tilbage i sofaen og betragtede Millicent mens hun fandt hvad der skulle vises. Deer var masser idéer ud over løve scener, men ingen af dem ville nok ramme plet. Sådan var det altid. Selvom han mente han var ude i mange kroge og finurligheder, så var det aldrig det helt rigtige han 'mødte'. Derfor var han også lidt ekstra spændt.

" glimrende....tak" sagde hun da hun fik commen på skødet...
Den første hun fandt frem var denne...


https://www.youtube.com/watch?v=bRV4d9LCawU&feature=youtube_gdata_player

Ja...den skulle jo ikke ligefrem give rødme, men den skulle mørne ham lidt...bløde ham lidt op og snige sig under huden....for hun skulle nok få krammet på ham.

" you like?" sagde hun og kyssede ham under hans øre.

Det lykkes ikke helt Stephen at se helt neutral ud, det endte ud i en underlig grimasse mens sekunderne sneg sig af sted og manden stod og snakkede løs med sin plastic bøtte i hånden. Det dyr var altså større end de edderkopper han havde i huset - hvis han overhoved havde nogle - og han kunne bestemt ikke lide den. "Kan vi ikke finde noget andet." Der var ingen grund til at se at det bestemt ikke behagede ham at se det dyr der så ekstrem stor ud når det burde være langt mindre end hans håndflade. Stephen kiggede mod Millicent med et blik der ikke kunne betegens som surt, men heller vanvittigt lykkeligt eller glædeligt. "Find dog noget andet kvinde." Brummede han og fortsatte med at kigge på hende, for at undgå at se skærmen.

" oh....du er bange for edderkopper, undskyld Stephen" sagde hun drillende og kastede sig straks over tasterne igen..

Denne er sød, måske du kender den? Vææældig populær blandt ungdommen, jeg..ved ik helt hvorfor ?

https://www.youtube.com/watch?v=n90doqi9oJo&feature=youtube_gdata_player

Millcent kunne bedre lide denne end den første...hun forstillede sig hendes egen lille familie, når hun engang fik sammentømret en, hvis det mogen sinde skete...sidde der i bilen og grine...
Hun flettede sin hånd sammen med hans, " bedre?" ville hun vide.

Stephen sukkede tungt men lettet da det viste sig bare at være en behåret skabning på en bil, med en kvinde der hylede af grin. "Meget bedre!" Gav han sit besyv med og kastede et kort blik på Millicent, da hun gjorde krav på hans hånd. "Hov hov hov, nu ikke så hurtigt! Tro ikke du er tilbgivet bare fordi du viser mig et dovendyr på en bil!" Han trak hånden til sig og flyttede sig væk fra hende i sofaen, men med et både drillende glimt i øjet, et smil på læberne og en tone som var umulig at misforstå. Hendes lille nummer med det uhyggelige monster blev ikke lige glemt. "Kan Ally lide edderkopper?" Han kastede et blik efter katten, men kunne ikke lige finde den. "Måske skulle jeg få støvsuget." Fortsatte han med en påtaget beværende tone. "Eller kan du fjerne dem?"

" Årh...du kunne lide den, men der skal mere til ? Hmmm..okay jeg kan helt klart finde...mere.. Meget mere" sagde hun og begyndte at grine.
" Så kan det være du tilgiver mig, lidt?" forsøgte hun og begyndte at søge once more...
" Neej! Vi kan ikke lide edderkopper...og ingen af os rør dem...vi er piger Stephen, hvorfor tror du vi er rykket ind her? Det er da for at slippe for at pille ved den slags" sagde hun og puffede til ham.
Nogle ville måske finde det lidt...besynderligt, men da en ven havde vist det til Millicent, var hun faktisk blevet helt..blufærdig...selv om det bare var dyr i det fri....men hey..SÅ meget ...dyr...kunne altsår godt få en ung kvinde til at...se den anden vej.Men overfor Stephen, så hun ud til at have fundet en opskrift på æggekage, da hun sagde..."her.."- og skubbede commen over til ham, for ikke selv at se, al for meget.

https://www.youtube.com/watch?v=9-sipKn7VWU&feature=youtube_gdata_player

Hvis ikke den havde været så stor, så havde han været i stand til at stå imod de fleste edderkopper, men pludselig var Stephens frygt for de ottebenet kryb vokset, alligevel skød han brystet frem. "Når i nu ikke selv kan det." Han bad inde i hoved til at der ikke var så store edderkopper i Aterswell og hvis det var, så skulle det ikke ende som den stakkels mand på filmen. Han ville selv dø af skræk, men det ville han aldrig indrømme. De fortsatte med dyr, men denne gang i et helt andet emne. Begge bryn blev skudt i vejret med raketfart, før Stephen begyndte at små grine. "Aha, hvad hentyder du til, ser jeg sådan ud, det håber jeg virkelig ikke!" Udbrød han heftigt og kneb øjne sammen for at undersøge scenen der udspillede sig foran hans øjne. Mærkværdigt var det rigtigt ja, men han så ikke noget rigtig problem i det. Ikke større end at der var nogle der havde filmet det. "Ser du det der hjemme?"

Æv...hun havde håbet på det ville slå ham ud, bare lidt.
Selv havde hun næsten ikke kunne kigge på de heste, men det ville hun da ikke indrømme nu...
" Jaa Stephen, næsten hverdag...det overhåes kun af løver " sagde hun ironisk, imens hun grublede over hvad hun skulle stikke op i hans næse nu.
Han var tydelig mere....robust...end hun var.
Så kom hun til at grine igen..." om du ser sådan ud?.... Ej, helt ærlig, ikke for at fornærme dig skat, godt nok ...mangler du ikke noget, men du er altsår ikke SÅ stor" grinede hun...
Og søgte til tasterne...
Hun vidste godt hvad hun egenlig havde lyst til at holde op i hans ansigt, men da hun ikke havde modet til det...prøvede hun noget hvor hans fantasi selv skulle arbejde lidt med..

https://www.youtube.com/watch?v=EtDc98s8_c0&feature=youtube_gdata_player

Stephen gav Millicent et par himmelvendte øjne. "Det var ikke lige det jeg mente og tror du ikke du er meget glad for at det ikke er i de størrelser vi arbejder i?" Spurgte han søgende og slog sig selv meget tilfreds. Det var umuligt at bærer rundt på. Hvordan ville de bukser ikke sidde?! Emnet skiftede fra dyr til mennesker og generelt et mere kedeligt emne. "Vil du ikke gøre det der for mig, frem for at se på en anden kvinde der gør det. Det er bestemt ikke nær så sjovt." Pressede han på og kiggede væk fra skærmen efter et minuts tid. "Find noget der er sjovere." Krævede han og kiggede afventende på Millicent. "Du behøver ikke finde mere pornografisk, jeg er godt klar over at det er det du bruger der hjemme." Han lænede sig kort ind over Millicent, for at presse deres læber sammen i et kort kys. "Vi kunne også afprøve nogle af de film du ser, lave vores egne." Det kom aldrig til at ske, det var i følge ham grænseoverskidende, men hvad ville hun sige til idéen?

Først grinede hun...
Han var nu ret morsom..' hvordan ville de bukser ikke sidde' ...good point der.
" morsomt du " sagde hun imellem de små fnis... Hun overvejede at finde scenen hvor de leger med maden som optakt til sex, imens Stephen så lidt på dansen på skærmen, men da hans reaktion ramte hende, droppede hun helt den ide.
" oh...så det kunne du lide hvad... " drillede hun igen.Det var da ikke utænkelig, at hun en eller anden dag , kunne finde på at lave lidt ballade i den stil der, men godt nok ikke lige nu...der skulle være overraskelsesmoment i det, ik.
Men Stephen havde flere gode ideer og forslag, og Millicent gik helt i baglås..
" D-det gør jeg da ikke...nu er du fjollet" stammede hun og havde hun ikke allerede alt for røde kinder der, så fik hun da han forsatte efter han oven i købet have kysset hende, midt i det hele.
Han hylede hende helt ud af den" seriøst...afprøve ...og lave film?" hun klappede lget ned, lidt hårdt på den bærbar.." du kan bist ikke tåle de film der" sagde hun og vidste ikke helt hvor hun skulle gøre af sig selv.

Der var ingen risiko for at Stephen ikke følte sig underholdt denne aften, især ikke da Millicent begyndte at rødme og stamme. "Okay, så lader vi være, tror ellers det ville være noget super godt inden for porno verdenen." Han lod sig mageligt falde tilbage i sofaen, hvor han betragtede Millicent der pludselig helt syntes at have tabt alt modet. Havde han ikke reageret som han skulle? Tankerne begyndte straks at slå knuder. Skulle han have været mere ilde over at se heste parre sig? Det var blot ligesom mennesker, måske lidt anderledes, men naturligt. Hvad der derimod ikke var naturligt var at der var nogle der filmede det, men det var noget helt andet. "Er vi færdige med at se film eller har du flere små sjove ting du vil vise mig?" Alt om den store stygge edderkop var glemt i svinget, da Millicent var faldet i sin egen fælde - hvis det nogensinde havde været en fælde. Det kunne Stephen godt mistænke Millicent for, for hun havde været meget ivrig under middagen.

Oh...han blev ved...
" super godt...inden for porno verden? Stephen...jeg er altsår meget...ung!" blev hendes valg af ord, selv om de lød helt åndsvagt.Alene tanken om ham....om hende...i de positioner...velvidende at kamaraet rullet derud...årh, hun kunne næsten ikke se ham i øjnene.
Det var måske bare ..lidt..ophidsende..men også helt helt forkert.Så forkert.
" ja...vi er færdige..for i dag, du kan se mere en anden gang, når du..opfører dig ordenligt" meddelte hun.
Ja...det var så ikke helt gået som hun havde planlagt...men hvornår gjore noget efterhånden det? Hun satte commen på bordet, og skulede tvært til ham.Det var da også irriterende hun ikke kunne få gaflen under ham.Hvad skulle hun nu finde på.Hun var ikke typen der bare smed håndklædet i ringen, det måtte han også vide.Hun skulle bare lige....finde balancen.

Selvom Millicent ikke fandt det sjov, var det den bedste underholdning for Stephen, der sad og små grinede, ikke så man kunne hører det, men der var alligevel ingen tvivl om at han gjorde det. "Okay, jeg vil prøve næste gang." Det lød på ingen måde troværdigt, men hvorfor skulle det også det? "Jeg tror hellere jeg må finde noget dessert så vi kan få vendt dine mundviger op." Uden problemer, sprang Stephen næsten op fra sofaen og smuttede ud i køkkenet hvor han gik i fryseren efter en is. Han havde kun en slags to slags, men valgte for Millicent. Normalt ville han spørge, men normalt var så kedeligt og hun ville sikkert ikke have imod noget frygtsurbet halløj. Han havde ingen idé om hvad det var for en is, men den smagte i følge ham fantastisk. Lilla og orange, firkantet med en speciel form for is. Så var der også isbåde, men de måtte vente besluttede han. Da han kom tilbage i stuen, stak han isen til Millicent. "Nu må vi hellere for kølet dig lidt ned, du ser lidt varm ud."