A force to be reconned with - William

Ignorer ham...biip biip..ingen taler, hviskede den indre stemme insisterende og hun havde allerede besluttet at adlyde den.
" hvad?... Er der nogen der talte?.. Nej vel?"
Døren bragede op og hun fik et chock.Hun havde da ikke troet han ville ødelæggge låsen, det var enda hans egen dør.
Hun var næsten klar til at se ham i øjnene igen, men han gjore det meget svært ved også at rære ved hende.Hans arm omkring hende, var som stigmata...et tydeligt bevis på hvad der skete, at han ejede en del af hende og hun kunne ikke knibe sig uden om.Hun lagde sit ansigt mod hans bryst ,selv om hun havde lyst til at slå på ham, men hans ord sugede kraften og saften ud af den ide. " Jeg ved det...jeg ved det godt" mumlede hun imod hans bryst, men bare et sekund efter blev hun trukket ud af badeværelset og ind i stuen.
Hun halsede efter og lukkede sine øjne med de fugtige mørke vipper, da han tørrede hendes kinder.Hun sagde ingen ting, ingenting ville alligevel kunne udtrykke hvad der skete inden i hende.Hun vidste det dårligt selv, men tillod sig at mærke det.Det var som en film der blev afspillet, en film af følelser , reaktioner og sanser...og hun kiggede forundret med.
Hun løftede sine øjne og blev straks mødt af hans....og Williams udmeldning...
" Jeg tror ikke vi..." men hendes modstand fordampede, hvorhen? Hvor var muren,stenene den skide brønd hun netop havde muret op? Hun kunne mærke hans krop, fast og stærk og hun følte sig næsten fortvivlet, alligevel ' gabte ' hun som en fugleunge efter mad....da hun endelig mærkede hans læber og hun kyssede ham, med en smule desperation tillagt kysset, hun ikke vidste hvor længe ville vare.

William smilede forsigtigt, han vidste ikke hvordan han skulle bære sig ad.. han havde aldrig mødt en kvinde som Millicent før, hun var så anderledes, at alt med hende også skulle være anderledes, og man blev altså bare nød til at passe på med hvad man fik sagt, for det påvirkende hende anderledes.. og man vidste aldrig hvornår man gjorde det rigtigt og hvornår man gjord det forkert.. så mange tanker, men han var taknemlig, taknemlig for at hun lagde hovedet mod hans bryst, og overgav sig, i denne korte stund.. så ville han også, overgive sig.. bare lidt? Det kunne han godt. Han kyssede hende inderligt, i et langt minut, han kunne ikke lade være, han havde slet ikke lyst til at stoppe kysset, men til sidst trak han sig forsigtigt tilbage og smilede glad til hende. "Jeg lover at jeg nok skal være sød nu, resten af aften, okay?" sagde han stille og smilede forsigtigt, åh den dag han fik lov til at røre ved hende.. sådan rigtige.. åh.. han kunne drømme om den dag, men ind til vider måtte han nøjes med hendes vidunderlige kys, blide læber.. så bløde.. det var nu egentlig helt okay, hvis hun havde brug for tid, så skulle hun også få det.. så længe han vidste at snart.. så ville han.. og hun. Han sukkede drømme agtig og tog sig så lidt sammen. "Kom.." sagde han blidt og gik hen og slukkede for musikken/radion, kiggede kort på vin flasken på bordet, men valgte at lade den stå. inden han tog hendes hånd, og trak hende ind i soveværelset, slukkede lysende i alle de andre rum inden, og tændte de små natte lys i sove værelset. "Du må være træt.." hviskede han stille, gik hen til hende og så hende blidt ind i øjnene. "Jeg ved godt jeg ikke må, men nu når jeg har lovet at være sød.. så gør jeg det alligevel" sagde han blidt og lod sine hænder stryg over hendes skjorte, og knappede forsigtigt den øverste knap op, imens han holdte fuldt øjnekontakt med hende. Han kunne nok ikke love ikke at kigge.. men lige nu, måtte hun gerne stole på ham, til at lade ham gøre det her.. og intet anden.

Hun ' drak af hans kys og hans mund' som var den en livsgivende kilde.Hun søgte trøsten dér, trøsten der skulle få smerten væk...den udefinerbare smerte hun havde, når hun var tæt på ham.
Fight fire with fire, honey, hviskede hendes egen stemme i hovedet og hun pressede sine læber mod hans....det skulle forsvinde, det hele...undtaget ham.
Efter lidt tid, trak William sig fri, og hun havde et åndedræt hun skulle have normaliseret.
Det var så intenst, at hun følte hun var på dybt vand...men ikke lige kunne svømme i land.
Hun nikkede til ham...ja det ville være dejligt, om de kunne stoppe deres magtkamp for en stund, og han ville være...rar.Hun fulgte efter ham, da han sagde kom....og rystede en smule på hovedet da han spurgte om hun ikke var træt?
Jo...det var hun jo..men det hele kørte rundt, hvis han var i hendes hoved nu, ville han føle det som en tur i tivoli hvor det hele drejed rundt.
Med ondt i hjertet, valgte hun at give ham sin tillid.Tillid til at han ikke ville gøre hende fortræd, tillid til han ikke ville gære noget der sårede hende og mest af alt stolede hun på han ikke ville misbruge den tillid, på nogen måde...for hun gav den kun en gang, så var løbet kørt.
Hun gik stille med ham rundt...indtil de stod og han ville klæde hende af?
Han snakkede ...meget..og hans ord, gav de mening overhovedet? Hun så på hans hænder og blinkede meget langsomt....kompromis....indgå et kompromis....
Problemet var bare at hun ikke anede hvad hun skulle sige til ham.Og han kiggede så...meget...ind i hendes øjne at hun kæmpede med ikke at gå i opløsning, men holde sammen på sig selv.
" Kun skjorten" sagde hun, hvad så end det skulle gøre godt for.

Han smilede forsigtigt til hende og nikkede indforstået med hvad hun ville have og hvad hun ikke ville, selv om kjolen bare var en undskyldning for ikke at give ham frie tøjler, men han havde heller ikke tænkt andet med det, hjælpe hende af med tøjet, putte hende i sengen.. og så når hun sov, tvinge sig selv op igen, og så på jagt, det ville være fristende at lade være, bare at ligge sig ned og ligge tæt ind til hende, og bare.. nyde freden og stilheden, og våbenhvilen for en stund, men det kunne han ikke, ikke en hel nat, med så meget blod.. og et frisk og sundt hjerte.. kød.. åh.. han savnede næsten ved tanken, han kunne gøre hende undt, han kunne være grusom når han blev sulten, og derfor skulle han jage i nat, på andre leder og kanter blev det altså ikke. Han lænede sig ind mod hende, men ikke så de stod helt tæt, og pressede så igen sine læber mod hendes i et langt meget intens og lidenskabeligt kys. Langsomt mod hans sine egen læber adskille hendes silkebløde læber fra hinanden, lod sin tunge glide langsomt og pirrende hen over hende underlæbe, alt imens han langsomt knappede hendes skjorte op. Han ville ikke gøre hende utilpas med at synde sig at flå tøjet af hende, han havde masser af tid, og hun skulle behandles ordenligt. Han lod sin tunge glide ind over hendes læber, finde hendes og sno sig om dem, og lod dem lege en lidenskablig leg. Til han fik knappet hver en knap op, han lagde sine hænder mod hendes skuldre og trak langsomt skjorten ned over hendes arme, til den landedelydløst på trægulvet.


// Fik det ind sådan at hun har skjorte og nederdel på.. så sådan bliver det,. bum. //

Okay..han var enig.Så kunne de nok godt forsætte lidt endnu?
Hun var alligevel ude af stand til at bryde væk fra ham, nu...hun havde igen...for anden gang lade hendes forsvar falde for den mand, kunne hun blive mere nøgen end det?
Hun sitrede...sitrede da hans læber fandt hendes og da hans tunge fugtig og våd gled over hendes læbe, som bad den om lov til at komme ind.
Hun lukkede øjnene og lod hendes hænder glide ind under ærmet På Williams trøje så de sad i spænd der, og hun kunne mærke hans bare hud.
Hun åbnede sine læber for ham...lod hans tunge komme ind,imens hunpressede sine læber mod hans.Hun smagte på ham, blev høj af hans æggende kys og dejlige tunge.
Hun stønnede svagt og den ene hånd, kom til at rive på hans arm, hvilke straks fik hende til at trække dem ud igen....og da blev skjorten trukken ned over skuldre og arme...
Hun slog dem omkring William, om hans nakke og borede hænderne ind i hans hår.

William trak vejret dybt gennem næsen, det var nemt for ham at bevare roen, holde åndedrættet i ro, forhindre pulsen i at stige alt for hurtigt, han havde fuldstændig kontrol over den slags, med hundred.. års? Erfaring.. ville det nok også være på sin plads. Men hun gjorde det svært.. hun gjorde det meget svært, og han kunne ikke undgå at trække vejret hurtigere. Han sukkede blidt mod hendes læber og prøvede at få.. kontrol.. åh kontrol, så længde han kunne ville han holde den bag lås og slå. Han smilede svagt da hun lod et støn passere.. Og lod sine fingre vandre ned over hendes arme, hendes varme, følsomme og meget indbydene krop, lagde dem mod hendes talje, med fingrende mod ryggen, og trak hende hård ind mod sig. Godt nok havde han stadig sin t-shirt på men han kunne tydeligt.. mærke hende.. mere, end før. Men han beholdte øjnene lukkede, en overraskelse var en overraskelse. Da hun satte sine negle i ham, han lod et ømt støn slippe over sine læber og trak sig tilbage fra kysset og åbnede langsomt øjnene da hun svingede sine arme om ham, og holdte ham tæt ind til sig. Han kiggede på hende med et blidt blik og smilede ømt. "Rolig.." hviskede han stille.. hun.. hvad gjorde hun? Undrede ham.. måske. Men hun var meget mere hengivende når man først havde hende, end han havde regnet med hun ville være. Han lod sine fingre glide ned over hendes ryg hele vejen ned til kanten af hendes nederdel, hvor han langsomt lynede lynlåsen op, så også nederdelen faldte til jorden, så hun stod der i sko og under tøj. Han smilede blidt og kyssede hende vådt lige under øret. "Skal jeg holde op?" hviskede han stille mod hendes øre, og nappede hende pirrende i øreflippen.

Hans fingre,der nussede hendes arm gav hende en sød kuldegysning...han behøvede ikke røre hende andre steder...bare Williams fingre hen over hendes nøgne hud , fik hende til at længes.
Hun løsnede de spændte fingre i hans hår, bare en smule...og det var lige før hun måtte stoppe legen i hans mørke hår helt, for at ryste hænderne lidt , så meget spændte hun i dem.
Rolig?... Ja ,det var et ganske praktisk og godt råd, men nu valgte hun så ikke helt selv, hvilke reaktioner hendes krop bød ind med.
" Jeg...skal nok være forsigtig med dig, bare rolig" lød det fra hendes læber og hun kunne ikke gemme det lille smil der spillede i hendes mundvige.William var..sød...lidt drenget når han smilede, og det bragte hendes eget (smil) væsenlig hurtigere frem.
williams hænder drog hende ind til sig, og hun ville lyve og ryge direkte i helvede hvis hun ikke sagde at det føltes godt...hans arme omkring hende - og hendes krop imod hans, for fanden da en cocktail .
Selv om de ikke stod klynget op af hinanden, var de så rigeligt tætte til hun tydeligt fornemmede hele hans krop.
En sød smertelignende tilstand pumpede i hendes hjerte , da William sendte en kaskade af små sensuelle oplevelser, hele vejen ned af hendes meget bare ryg.Kun den dueblå let seethrough bh, optog plads,og det var ikke meget den gjore krag på.
Hun gav sig sig let, da det gik op for hende at også nederdelen var ved at blive ekspideret væk. " William?!" prøvede hun men hans øvede hænder, havde allerede gjort deres arbejde.
Da den havde krænget sig ned over hendes hofter, og lå på gulvet- trådte hun ud af den, men ændrede ikke på hun stod meget tæt op af William.Det passede fint, for så følte hun sig mindre blottet.
Hans stemme beklædte hende som et stykke luksus silke , ....og hans kys ved hendes øre var som ren sanse stimuli...hun mærkede ham ved sin øreflip, og selv om hendes krop ønskede mere af ham, og resten af hende også.Så gik det bare ikke.
Hun var ikke helt...klar ihovedet...hans berøring slørede hendes tanker, imens den synes forstærke alt andet ?
Meget , meget urimeligt!
Pokkers, hun havde på ingen måde brug for at han skulle kravle ind under huden på hende! Det måtte ikke ske....hun kunne ikke lade det ske! Og hvis der ER sket? Talte den indre stemme med en syrlig røst og Millicent slog ud efter den.Den skulle holde mund.
Der var lige en ting hun bare måtte, inden de....inden at ....ja.- inden de sluttede
Hun rev lidt op i stoffet på hans tshirt, der ved ærmet, så en skulder næsten kom fri.
Hendes læber søgte mod hans hud og hun kyssede ham der, kærligt og nysgerrigt hvorfor tungen kortvarigt slikkede hen over hans hud, bare for at fange hans smag.
" Du...ja,der skal ikke mere tøj af...og " ... hun så op på ham med øjne der lyste at overvejelse og uerfarenhed, men han havde lovet at stoppe der.

Han smilede let, og lænede sig lidt mere ind over hende, hvilede sit kind mod hendes pande, og sukkede stille.. hvorfor var det så svært at lade være? Det var også uretfærdigt.. når hun sådan stod der i undertøj.. og var så indbydene, så blød.. så rar at røre ved? Kunne hun ikke forstå det? Hvad han følte inden i, og hvor meget der skulle til for at afslå hende lige nu? Han kunne godt.. bare vælte hende om kuld og gøre det alligevel, selv om hun ikke ville have det, ville hun nok godt når han først begyndte at forføre hende, det var ingen sag.. men.. han kunne ikke, kunne han? Kunne hun ikke bare.. lade være med at sige nej? Det ville gøre det lettere.
"Det er jeg glad for, man kan jo godt gå hen og blive lidt nervøs når man står med en næsten nøgen.. meget smuk kvinde i armene.. så vær du endelig forsigtigt.. og blid ved mig.. søde" sagde han bare lidt drillende, selv om det nu egentlig var rigtig nok, han kunne godt blive nervøs.. for at gøre noget forkert, for at gøre hende sur, ked af det eller vred.. han ville ikke træde hende over tærene, og det var en kamp hele tiden at holde sig inden for rammeren, passe på og være opmærksom hele tiden. Men dog var det ikke noget han ikke havde prøvet før, han havde stået med langt skrøbelige kvinder i sine arme, dem man skulle behandle med yderst forsigtighed.. jomfruerne. Men Millicent var ikke skrøbelig, ikke som de andre, hun var forsigtigt, og når det gjaldt sex, nok også lidt tilbage holden? Men hendes tanker oplyste ham også om hvor.. lidt træning hun havde fået.. og han forstod det godt, hvordan hun følte.. men han ville også, hvis han kunne få sig selv til at sige det, at det for ham ikke gjorde noget, om hun så havde været jomfru, så skulle han nok have taget sig godt af hende, og behandlet hende ordenligt, også bag efter! Han var ikke et svin.. han var en gentleman.
William smilede da hun trak ned i hans arme, og med en hurtig bevægelse tog han fat om hendes håndled trak dem fra sig, slap dem og tog med sine egne hænder fat om den nederste kant på t-shirt'en, og trak den hurtigt og seksuelt over hovedet, så hun fik frit udsyn til hans meget vel trænede brystkasse, mave og overarme.
Han tog fat om hendes håndled igen og førte dem om i nakken på sig selv, og lagde sine hænder mod hendes hofter og trak hende igen tæt ind til sig. Men inden tillod han sig selv et hurtigt kig, det var måske det eneste han fik, og han kunne jo ikke lade være.. han var trosalt blot en fyr, og han blev nød til at se.. se hvad han havde at gøre med.. og hvor heldig han var. Og man kunne vidst kun sige at han var meget heldig, hun havde en meget fyldig bram, meget indbydene.. åh.
Han så hende kort i øjnene inden deres læber mødtes igen, og han sukkede af fryd, og gengældte villigt det lidenskablige kys. Han smilede forsigtigt da hun stoppede det alt for hurtigt, og formede et 'øv' med læberne, inden han så hende ind i øjnene igen og nikkede blidt.
"Okay.." hviskede han stille og smilede, "Så lad mig hjælpe dig med skoene.." hviskede han, hans stemme var en smule ru, lidt hæs i det, men det kunne han ikke komme uden om. Ikke sådan som dette forkom.
Han skubbede hende blidt tilbage mod sengen og lod hende dumpe ned på senge kanten, hvorefter han satte sig på knæ foran hende og lagde sine fingre mod hendes knæ, og lod sine hænder følge hendes læg langsomt ned til anklen, hvor han trak den ene sko af hendes fødder, og så den anden sko, oppe fra knæet og ned. Han stillede dem til side, og så kort op på hende, med frit udsyn til alt.. og ventede, ventede på hendes invitation, det var hendes ord der var gyldige, hendes ord der gav grønt lys.. og intet andet.

Der var helt naturligt og ganske givet omkring en milliard ting hun ikke vidste om William.Ting hun sikkert ikke engang kunne forstille sig , selv om hun slap fantasien og lod den løbe frit.
Intuitionen hos Millicent , var der imod skarp som en ny spidset blyant, og den var helt siker på at William ikke var en mand der holdte sig tilbage, ikke kæmpede imod hans lyster, og der ville skulle mindst 100 af hendes  slags til, før han ville blive nervøs. 
Hun sagde intet til ham, vidste han lavede sjov...nøjagtig som hun selv havde, da hun på ingen  måde kunne være hård ved ham...ikke under sex i hvert fald, men måske ved at nægte ham at have det ? 
Alle de tanker susede rundt , som små formel 1 biler på deres bane..desværre var det nok kun et spørgsmål om tid, før nogen ville køre af sporet, eller måske ligefrem støde sammen?
Hun var nervøs....han gjore hende nervøs.William.
Hun var ingen jomfru, længere...hele to gange havde hun været  sammen med Stephen, men to gange...det svarede vel bare til at have læst på bagsiden af en bog , hvad den handlede om? Alle kapitlerne havde hun slet ikke bladret i , og da slet ikke læst. Så  at stå her....nu..med William fik hendes puls på speed dial. Det hjalp ikke da William tog fat i sin bluse for at trække  den over hovedet.
 " Nej...du skal ik.." forsøgte hun, da det absolut ikke var til hendes fordel , at der kom mere nøgen hud mellem dem.

Men blusen røg og hun følte sig  næsten indfanget, for hvordan skulle hun kunne undgå ikke at blive tiltrukket ? 
Hun var så optaget af at se...at se på ham, Williams brede skuldre,  hans bryst ...der næsten beordrede man puttede sig ind til det ( ellers også var det bare den følelse millicent fik ved at være ham nær ? ) — og hans arme...smukke markerede stærke arme !
 Så optaget var hun, at hun slet ikke bemærkede at William havde øjnene på hende.

William arrangerede hendes hænder omme i hans nakke...og trak hende ind til sig igen.
Det var dejligt, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle eller hvor hun måtte røre? Altså ifølge hendes egne regler.

Hun kærtegnede hans nakke og lod hænderne forsvinde længere ned, til de landede på et sæt stærke skuldre, der gav hende lyst til at klynge sig til ham.
Imens hun blev forkælet af hans kys, lod hun fingerspidserne lege lidt på ham, pressede lidt fast på hans skuldre og et lille stykke ned af skuldrebladene.Bevægede dem i små cirkler ...nysgerrig og udforskende lod hun sig mærke et lille stykke af ham, hvordan han føltes...og hendes hjerte smeltede... lidt- for hun forsøgte hurtig at lægge lidt is på.
Ikke om hun ville brænde sig på ham..og hun var ikke i tvivl om det ville ende ud sådan.
Hvad skulle hun sige?
 Hun var ikke en pige der ønske one night stands, så hvorfor gjore han dette mod hende? 
William formede et 'øv' med sine læber, og hun tolkede det som ' øv..at hun ikke var til onenighters' . Hun kiggede væk et øjeblik.
Men han virkede dog alligevel til at acceptere det ,  og et kort øjeblik troede hun at punktummet var sat for deres kæleri, og hun blev lettet...på en aldeles overvældende trist måde

William...åh, den mand..han ville , ja hvad ville han igrunden ? 
Hun fandt sig selv på sengekanten, med en knælende William foran sig.
Og hun var once more midt i kamp arena, og denne omgang var bestemt ikke lettere...tværtigmod. 
Hans hænder mod den glatte bare hud, måden han trak dem ned af hendes læg , var som en pirrende besked til hende om at overgive sig til ham. Den ene sko røg, og hun trak knæet en smule op mod sig selv, så hun kunne flytte benet på den anden side af ham, og så strække det igen, så tærene kunne nå gulvet.
Det næste ben...og hans hænder....hun lukkede kortvarigt øjnene... Og selv inde bag de lukkede øjne, blev hendes blik sløret til. Vidste han ikke hvad hans berøring gjore ved hende? Lidt uroligt og med en mere markant bevægelse, fik hun også det andet ben rykket, så William nu sad på knæ mellem dem.Hun vidste hvad det var han tavst spurgte om, men hun vidste bare ikke hvad hun skulle svare. Var hun tiltrukket af ham? For pokker da ja.Fysisk havde hun næsten undt ,der hvor hans læber og hænder havde været , fordi de efterlod hende utilfredsstillet med en hang efter mere.
Men mere alvorligt, hun var  tiltrukket af manden ...William.
Draget imod hans utæmmet natur og den sårbarhed hun i glimt fik lov at se, der lå under den mere rå overflade. Det ville jo aldrig gå....hun underskrev sin egen nedtur, signerede kontrakten på en kvæstet hjerte ved at indlede sig med ham.Det ville blive et følelsesmæssigt selvmord.Som at råbe under vand,ik ? 
Hun var havnet i kviksand, stod i det til livet.
Hun så ulykkeligt ind i hans smukke øjne , og rakte ud efter ham.
Med hånden mod hans kind, hvor skægstuppende kradsede en smule...stimulerede hendes håndflade, forsøgte hun at lede ham nærmere hende.Bare en gang....en gang ...og så aldrig mere.
Det kunne hendes hjerte vel holde til , uden at splintres ?

William smilede let, hun havde ikke ret, William holdte igen, han kue godt blive bange, selv om det sjælden skete, dog blev han det ikke som andre gjorde det.. nogen gange sagde det bare klik, og så var det bare for ham om at komme så langt væk hurtigst muligt, ellers.. ja det vidste han ikke, men så ville noget forfærdeligt ske. Det var derfor han havde forladt Millicent.. han havde også været bange, og han kendte hende ikke så godt? Noget havde bare sagt ham det var en rigtig skidt ide at have sex med hende hvis det var mere end et en gangs knald. Måske betød det noget at være forelsket? Ellers brød han sig bare ikke om at være sammen med en.. som også var sammen med en anden, men han ville ikke tvinge hende til at vælge.. for skulle han selv, så ville han også være i tvivl, og han var ikke sikker på hans første valg ville være hende, det var også grunden, til han tillod dette, selv om andre måske ville synes at man havde nok i en.. Det havde William aldrig haft, og det havde Millicent åbenbart heller ikke.. Så var de ikke lidt lige begge to? Jov måske, men hvis hun troede at han udnyttede hende, så skulle hun ikke være sammen med ham.. det var alt omkring tillid, og William havde brug for den, han havde brug for hendes tillid, ellers ville han aldrig kunne gennemføre.
Han sukkede lydløst, hun vidste ikke hvad det gjorde ved ham når hun nægtede ham noget han brændte så inderligt efter.. det var.. så svært at modstå, men det var ikke en løgn når han også måtte inddrømme, at det hele kun blev endnu mere indbydende når han ikke måtte få hende.. hun blev hurtigere sat op på en piedestal og når hun så gav efter, ja så vidste han ikke hvor let det ville blive at få hende ned igen.
William lod sine fingre glide ned over hendes arme, som var der de her små usynlige linjer hans fingre fulgte hele tiden, med dyb koncentration, på den mest beroligende måde han havde lært. Og lænede sig frem og lagde sine læber så de lige præcis ikke kunne nå hendes hud lige under øret.. med måske en millimeter.
"Mmhmm.. Millicent, du skal ikke være nervøs, jeg skal nok passe på dig.. jeg skal nok være blid.." hviskede han stille, selv om han endnu ikke havde fået et godtaget ja fra hendes læber, så kunne de nok begge to godt føle.. hvad dette førte til, og det kunne nok heller ikke være anderledes. Han vidste han havde lyst til det.. og han vidste hun havde lyst til det.. om så det var rigtig var han ligeglad med, hun skulle bare.. slå tankerne fra og elske med ham.. rigtig! Lade følelser overtage, og lade være med at holde igen, der var intet hun kunne gøre forkert, der var intet mere naturligt i verden end at elske med sin partner.

Han lod tinden tage til, og lod sine bevægelser gå i omgang.. langsommer og langsommer.. imens han drømte sig væk.. lod følelserne tage fuldstændig over, og kun hendes tanker fyldte hans hoved. Der skulle meget til at stoppe ham nu, han var ikke engang sikker på at hun ville være stærk nok til det? Ville han.. der skulle måske mere end ord til.. men det ville være uretfærdigt at stoppe ham nu.. det ville være at pine ham, en smerte så frygtelig, så flovt.. han vidste ikke om han ville kunne se hende i øjnene igen efter det? Men hun stoppede ham ikke, hun trak ham nærmer.. han kunne høre hendes tanker.. en gang.. bare en gang.. og aldrig mere?
Han sukkede dybt.
Lænede sig ind over hende og kyssede hende dybt.. den sidste gang, inden han lænede sig et par centimeter tilbage så han kunne se hendes ansigt. Han løftede hånden og kærtegnede blidt hedes kind og så hende ind i øjnene. Der skulle meget vilje styrke til.. men han kunne godt, når som helst.
"Jeg holder mit løfte Millicent.. der skal ikke mere af.." hviskede han stille og skubbede hende blidt ned i sengen og lagde dynen ind over hende.
Sex.. ødelægger.. alting. Var de eneste tre ord der blev ved med at dunke inde i hans hoved, sex ødelægger alting.

Han kunne læse hendes tanker, og dermed plukke mange informationer om hende og om hendes liv.
Men om han fortolkede dem rigtigt? Det var jo en anden sag, var det ikke ?
Hun var atten år....parat til at indlede et forhold, men William var faktisk den der havde sagt, hun skulle lade være med at være så ivrig for at binde sig...hun skulle lade være med at have så travlt, og det var vel en af grundene til hun datede, og ikke var i en formelt fast forhold...endnu.
Hun havde ladet sig påvirke.Men om hun var typen der ville leve et liv i løse forhold, eller i et fast forhold, men plads til tre...fire....hvor mange? Nej, det ville hun ikke....og hun ville aldrig kunne det , hendes følelser ville gøre det af med dem alle.En ren massakre.Hun var uden tvivl en loyal og trofast kæreste, når og hvis hun havde sagt ' ja' .....og hun forventede intet mindre i retur.Hun var krævende...ønskede meget, men ville jo give alt igen...så hvorfor var det nu at betragte som urimeligt.Hun betragtede det som....kærlighed.
Alt andet var vel sex med benefits?

Hun lukkede øjnene og lod sig forføre af hans hænder, der lavede sød musik ned af hendes arme.
Hun havde lyst til at bede ham....indtrængende...om at komme nærmere, og da han hviskede ved hendes øre...lagde hun hovedet lidt på skrå, ind mod ham.
Åh gud....han var så dejlig.Hendes hænde lagde sig om hans nakke - lige bagefter hun havde kørt en finger hen over hans specielle læber, markante og meget maskuline læber...- og der uddelte de små lokkende kærtegn, opfordringer om at komme nærmere.
Og hun åbnede lydigt sin mund op, da han lænede sig ind over hende..parat til at kysse ham hengivent, hvilke hun gjore....indtil han trak sig?
William så på hende, og forvirring opstod.Gjore hun noget galt ? Eller var der noget hun skulle gøre nu..som hun ikke have ? Hans kærtegn af kinden gjore ondt, for noget gik ikke den rigtige vej, gjore det vel?
Og hans løfte...det han nu ville holde, ville for 10 minutter siden havde været helt okay, men nu....nu var det intet andet en en kølig afvisning.
Dynen gav en smule cover, men fortrydelsen af at være så tæt på at .... Ja, forsætte med ham, måtte stå skrevet med store bokstaver i hendes øjne.
Det var jo langt værre end før, bvor hun havde taget flugten til toilettet, og nu...nu var der intet sanktum at søge ly i.
Hendes knæ små rystede....af hvad? Vrede? ....hun vidste det faktisk ikke.
Men hun ville råde William til at smutte langt væk fra hans soveværelse, inden der var gået 10 sekunder.Hun kiggede frusteret op på William, og kunne ikke afgøre om hun hadede ham mest eller var mere tiltrukket af ham.
" Jeg tror vi siger godnat nu" sagde hun med den sidste selvkontrol hun kunne mestre, i forsøg på at holde sammen på sig selv.

William betragtede Millicent i et langt minut, han sad bare og så på hende, fulgte de usynlige streger i hendes ansigt, og var meget opmærksom på hver en følelse hun vist, ende med øjnene eller læberne. Han sukkede stille da hun ændrede sig fuldstændig, han havde ikke.. havde han vidst at det ville påvirke hende på den måde at han holdte igen? Så havde han sku da aldrig gjordt det, han gjorde det jo for hendes skyld, hvordan skulle han vide at det ikke var det hun ville have længerer? Det var altså ikke fair af hende at blive sur på ham over det. "Stop Millicent.." sagde han stille og lagde sig på siden ved siden af hende. "Jeg troede det var det du ville have.. du ved godt du ikke kan blive sur på mig over det her.." sagde han stille og så en smule såret ud.. og hvad så hvis han kunne læse tanker! Han kunne sku da ikke forstå hende.. hun var en kvinde.. det var ikke altid en fordel at være et skridt foran, han kunne sagtens være ubevidst om dele, han kunne jo ikke få alt med på en gang, og han kunne fejltolke.. hvilket han gjorde tit, derfor var det mindre klogt at svarer på folks tanker, nogen gange kunne han bare ikke gøre for det, hvis han ikke var opmærksom nok.. ja så blev det bare ikke beder altså.
"Du må ikke være sur på mig Millicent.. jeg har.. jeg har lyst til dig.. det må du ikke misforstå.. og.. lige nu.. vil jeg virkelig.. virkelig gerne.. elske med dig.. men jeg troede bare ikke.. jeg troede du ville have mig til at stoppe? En test.." sagde han forsigtigt og lænede sig ind og kyssede hende blidt på kinden. "tilgiv mig.. det er ikke altid en fordel at være tankelæser.." hviskede han stille, og prøvede at finde forståelse i hendes øjne, og ikke vrede.. han ville ikke have hun var sur eller ked af det.

Ukontrollerbar.
Det var hendes følelser...og det var han.Det hele gik for hurtigt...eller gik det for langsomt nu?
Argh...det gav jo ingen mening.Hun stirrede op i loftet, på de enkelte små revner og krakkeleringer der var der, de var nok ikke blevet udsat for sådan en grundigt tjek før?
" Stoppe hvad? Tror du jeg har tænkt mig at hoppe på dig?... Please!" bed hun af ham, da han lagde sig tilrette.Hendes hænder lagde sig om dynen ,over hendes bryst....fast og beskyttende.
Hvorfor skulle han være sådan her ? Hver gang hun troede der var fundet ' et svar' så stillede han spørgsmålet igen.
Hun sukkede og drejde ansigtet, så hun nu kunne se på ham, uden besvær.
Hun måtte lige tage sig sammen nu...ikke mere ...pjat, vel? Ja...hun var vild med ham.
Ja....hun havde følelser for manden, men alle vidste jo de aldrig ville kunne passe sammen.
Hun var....ikke noget for ham, og faktisk var hun bange for de vilde flammer han tændte i hende.
" Jeg er ikke vred...og jeg give ikke dig skylden....jeg påtager den selv. Jeg ...jeg synes vi bare skal ...lade det ligge William? Så vi ikke fortryder noget imorgen, ik"
Hun rystede på hovedet.Hvorfor skulle det være sådan her....så anspændt mellem dem? fordi det er forkert, lød svaret.
Det var som et mine felt, hver gang de var sammen.
Hun satte sig op i sengen, viklede en dyne om sig, og stod ud.
Hun samlede sit tøj og sine sko op i favnen og satte kurs mod toilettet.
Derude var hun ...oprørt....hele dagen havde værer en stor fejl...et stort ...uheld.
Du hun trådte ud, var hun påklædt og tækkelig.Øjnene var godt nok røde, men ellers så alt iorden ud.
" Tak...jeg skylder dig en stor tjeneste, fordi du fik mig ud derfra....det vil jeg ikke glemme, men jeg smutter nu.
Jeg har sms en ven og jeg bliver hentet om to minutter."
Hun kastede et sidste blik på William, på sin egen måde, var han gået under hendes hud...og nu skulle han så ud!
" vi ses" - og med disse ord forlod hun hans lejlighed.


// out

// OUT. //