ørnen og rosen (Anna Rose/Mortes)

tid: torsdag aften kl. 19:49
omgivelser: en gade som summer af sommer glæde

påklædning: sorte bukser og en åben skjorte da det er for varmt at have den lukket, og Aquila sad på Dantes skulder

Dante kom lige fra et fotostudie, det havde været kvælende varmt at at arbejde for de skulle lave billeder til et magesin om efterårs moden og aircondition var gået ned hvilket giver en kraftig hjerne-nedesmeltning, men nu havde han endelig fri og behøvede ikke at arbejde i en uge
alt dette gik Dante og tænkte på så han så sig ikke for og dan gik lige ind i en pige og faldt

Anna Rose havde sin røde kjole på og havde bået på nogen poser men hun tjekkede om hun havde alt hun skulle havde, hun skulle aflevere dem til hendes ven så hun kunne bo hos hende, det var aftalen.
Hun gik i sine egne tanker indtil nogen gik ind i hende og hun gik ind i nogen og hun faldt.
"Av" mumlede hun og tog sig til hoved, hendes hoved og ankel gjorder ondt.

Da Dante så at han havde væltet en pige omkuld sprang han op for at hjælper hende ''désolé, désolé, j'espère qu'ils sont blessés manquer (undskyld, undskyld jeg håber ikke at de kom noget til frøken)'' chokket far at vælte omkuld havde fået Dante til at glemme at han ikke var i Frankrig

Anna Rose så overrasket op på manden "Non, non c'était de ma faute, ils se sont correctes" ("Nej nej det var også min skyld, er de selv okay" Anna Rose kan fransk men jeg kan ikke xD så bruger googel translate) Anna Rose smilte varmt og satte sig op.

nu opdagede Dante to ting for det første at han havde talt fransk for det andet at pigen havde en kraftigere aura ind folkene omkring dem hvilket ofte er et tegn på at hun er et overnaturligt væsen, men den er også menneskelig

Dante prøvede at hjælpe hende op at stå ''der skete ikke mig noget'' dette blev sagt med en tyk fransk accent

ps. jeg bruger også GT.

Hun smilte "Åh du kan gdt snakke Engslsk/dansk" hun smilte og så på ham, hun havde talt fransk med en fransk accent, men hun havde en engelsk/Dansk accent nu

(Tjat ved ikke om vi taler dansk eller engelsk)

nu vågned Aquilas nysgerrighed op og kikkede på pigen, ''pigens ankel er skadet'' sagde han til Dante, men Rose kan også høre det, dette får Dante til at kikke ned ''jeg tror deres ankel er skadet manquez'' satdig med accent

Hun så på ham og så så på Aquilas "Wow... du kan tale?" hendes øjne var støre og hun smilte.
Dante kunne se hendes Aura men en andens aura bevæget sig rundt om hende.

//Skal logge af//

''kan du se og høre ham?'' spurte Dante meget overrasket
dette og så handes aura, hun må vær en magiker eller noget i den stil
''mit navn er Aquilas og dette er min herre, ven og elev Dante Mortes'' siger Aquilas

Anna Rose smilte og så på ørnen "Mit Navn er Anna Rose, studerne lærling"

''jeg er som Aquilas sagde Dante, må jeg spørge, kan de magi manquez?'' spurte Dante med et venligt smil

Anna Rose rejste sig op og nikkede, så på ham og smilte "Kan du"

Dante lavede en lyd som en spurv og 25 spurve fløj hen og satte sig i en cirkel omkring dem ''er det svar nok''

Hun smilte glad og så på dem "Hvor er de søde..." Hendes øjne lyste og hun tog hånden ud og tog blidt en af spurvene uden den blev bange og nussede den.

''det er de til de bliver bliver beordret til at flå kødet af en angriber'' sagde Dante dystert

Anna Rose stivnede og så på ham med store øjne og rystede.

''det gør vanvidtit ondt'' Dante viser sine underarme de er fyldt em små ensten usynlige ar ''fjolset her syntes den bedste måde lære mig det var en praktisk opvisning'' Dante smøldesparkede Aquila

Anna Rose rystede og bakkede lidt væk ham, holde sin magi klar "Mange ting gør meget ondt"

''det fungere best som en afledning, så jeg ikke behøver at kæmpe, jeg plejer bar at få dem til at baske folk i ansigtet, jeg kan ikke lide at skade folk, men nogle kampe skal kæmpes andre kan jeg undgås''

Anna Rose stod stille og så ned "Jeg forstår hvad du mender" hun rørte sin halskæde og ssukkede.

''men du har ikke fortalt hvad du kan'' spurte Dante

"nej det ikke meningen man skal vise det midt på gaden" hun så på ham og smilede lidt.

''det er den menneskelige natur at overse det de ikke kan forklare, der er derfor folk ikke ser et spøgelse, som Aquila her'' grinede Dante

Anna Rose så på ham og det blik hun havde i øjne var nærmest skræmmene hvor alvoligt det var, som at se ind i øjne på en person der havde set noget hun aldrig burde havde se for sit eget helbred.

"Nogen ser det alt for tydeligt og det kan gå meget galt"

''Og andre ser det de tror og hader alle som ser noget andet, der har du grunden til alle krige og konflikter''