aften i byen - Arissa

Thomas så først på Arissa, hun undervurderende ham ligsom så mange andre gjorde når de så ham. Det var en af de ting der gjorde at han som regel havde let ved at jage, selv folk der vidste at han var vampyr, troede ikke på at han kunne udgøre en trussel, og Thomas gjorde som regel alt hvad han kunne for at bevare den illusion. Bagefter så han over på Hadrian, det var sandt at det ikke var tilfældigt at han stødte ind i de to. Thomas mobiltelefon havde et magisk program, han selv havde skrevet, og fået en sortelver til at fortrylle. Programmet, kunne afsløre de klassiske tegn på vampyr jægere hvis disse objekter befandt sig i nærheden, hvidløgs ranker, kors, spejle og vievand. Ingen af disse ting havde den fjerneste effekt på vampyrer, i ihvertfald ikke på største delen af dem, men vampyrjægere gik som regel alligevel med to eller flere af disse ting, på grund af en blanding af overtro og en eller anden barnlig ide om tradition. Dog ville telefonen også opfange, ting som træpæle der var farlige imod en vampyr, og Thomas havde opfanget et signal bestående af en mindre ladning træpæle, lige i nærheden. "Jeg kom for at undersøge noget, og havde da også regnet med at støde på nogle, men jeg kender ikke nogle af jer, så må man være så fri at spørge om jeres navne?"

Hadrian kunne godt bare afsløre at han var langtfra ufarlig. Problemet var bare at Hadrian ikke havde nogen anelse om hvor mægtig vampyren var. Selvom elveren tydeligvis vurderede knægten på hans udseende var det ikke godt nok for Hadrian.
" Mit navn er Hadrian Fioravanti " Sagde Hadrian i et dominant tonefald.
Hadrian havde nemlig grund til at føle sig sikker for selvom en vampyr kan forvente træpæle så vil ingen vampyr forvente hadrians modificerede granatkaster med lasersigte som affyrer træpæle. Hadrian var overbevist om at hans bodyguard var klar med netop det våben lige nu og Hadrian havde selvfølgelig en træpæl selv i nødstilfælde.
Det var jo heller ikke fordi vampyrer var komplet usårlige overfor andre våben som Hadrian havde rigeligt af i bilen. Samt hans trofaste pistol under jakken. Det kunne være at vampyren forvekslede Hadrian med en vampyr jæger men dette var ikke tilfældet for Hadrian havde ingen tro på at et kors eller vievand hjalp men derimod solgte det godt til dem der troede på det.

Arissa smilede bare lidt og forsøgte at lægge ansigtet i alvorlige folder. Hun prøvede at genkende sig følelsen af sidste gang hun stod overfor en vampyr.. men det virkede bare ikke helt på samme måde. Det var alt sammen for underligt, også selvom knægten kunne flå hendes hoved af og tømme hendes krop fra væsker.

Thomas spærrede sine øjne lidt op i genkendelse af navet. "Mener du den[u] Hadrian, våben handleren?" Thomas slappede mere af, han var sikker på at han ikke var vampyr jæger, hvis han var den Hadrian, dog var han stadig ikke helt sikker.
"Og hvem er så din søde veninde, er jeg kommet til at afbryde et lille stævnemøde?"

Hadrian var lidt i tvivl om hvad vampyren mente om ham men det var sikkert at han ikke var her for at dræbe eftersom han stadig stod stille og tydeligvis først havde genkendt ham da Hadrian havde nævnt sig navn.
" Ja jeg er våbenhandleren.." Sagde Hadrian i et mere roligt tonefald. Hadrian undlod at svare på det andet spørgsmål som vampyren havde stillet. Hadrian håbede stille at elveren ikke gik i panik pga. vampyren og kunne svare selv for han kendte hende jo egentligt ikke.

Arissa så bare på vampyren, og lod ikke til at have tænk sig at svare. Det virkede ikke som om vampyren havde tænkt sig at angribe, og hun slappede lidt af.. Hadrian havde en bil fuld af våben, og virkede ikke som vampyrelsker.. måske havde han ikke noget imod dem.. hun var ikke sikker.

Thomas så afventene på kvinden, hans fod klikkede mod mod brostenene, og han stod med armene over kors. "Har katten taget din tunge?" Spurte han, med løftede øjenbryn. "Jeg hedder Thomas, jeg er internet handler, aktie handler og så er jeg vampyr i min fritid." Han smilede indsmigrende, selvom han viste at det ikke ville virke.

"Har du nogle forventninger til hvor den her samtale fører hen? trækker du tiden ud så du kan få forstærkninger eller har du planer om forretninger?.. jeg tvivler ærligt talt på at du bare er her fordi du er nysgerrig" Sagde Hadrian i et hårdt tonefald og holdt en kort pause. " måske venter du bare på at jeg smutter så du kan æde elveren" fortsatte Hadrian i samme tonefald. Han havde ikke tænkt sig at lade vampyren ødelægge hans forretninger og mens Hadrian havde talt havde han taget mobilen i hånden så han selv kunne ringe efter forstærkninger i nødstilfælde.
Hadrian ville intet havde mod at føre handel med vampyren hvis blot det var det vampyren ville. Problemet var bare at intet var sikkert med vampyrer men Hadrian var overbevist om at hans bodyguard ville give signal hvis flere vampyrer dukkede op og en enkelt vampyr burde ikke være et problem.

Arissa så overrasket på den kønne, lille dreng. Hun kunne ikke lade være med at lægge mærke til det blide tonefald og selvom drengen ikke kunne være meget mere end 12-13 stykker.. var han den mest charmerende 12-13 årige hun havde set. Sådan et kønt barn man ville ønske var sit eget, og som man ville have svært ved ikke at give en extra tur i karrusellen hvis han spurgte.
Det gav et lille ryk i hende da Hadrian snakkede om at spise elveren.. og fik hende til at se på Thomas som en ond vampyr igen.

Thomas så overrasket på Hadrian, og så over på Arissa med et vurderende blik. "Elveren? Du siger da vel ikke, at hun er elver-kvinde?" Thomas smilede, så man kunne ha svoret på at hans hugtænder var synlige et kort øjeblik. "Fortæl mig en ting" Sagde han så, henvendt til elveren "Er i elvere så dygtige til magi, som rygterne siger?" Thomas drejede hovedet, for at få et glimt af kvindens spidse øre, var hun nu også elver?.

Hadrian var begyndt at blive meget irriteret. Den forbandede vampyr talte hele tiden udenom. Hvorfor kunne vampyren ikke bare sige hvad han ville?..
Elveren var ikke til meget nytte i denne samtale men alligevel valgte vampyren at fokusere på hende selvom hun ikke sagde et ord. Hadrian kunne ikke helt tolke hvordan vampyren reagerede til det han lige havde sagt. Udover at knægten så lidt overrasket ud så kunne Hadrian ligeså godt havde talt på swahili for vampyren svarede ikke.
Måske hjalp det hvis man bare ventede lidt for elveren ville nok ikke svare nu da hun ikke svarede tidligere og vampyren kunne ikke ignorere ham for evigt.

”…” Arissas øre var omhyggeligt dækket bag hendes hår. Hun så lidt på vampyren, overvejede hvad der var bedst at svare. Skulle hun sige at det var de, og dermed afsløre deres styrke? Eller skulle hun sige nej.. holde deres styrke i uvished, men risikere at han angreb hende? ”Rygter spredes hurtigt” sagde hun tænksomt ”jeg ved ikke hvor gode rygterne siger at vi er, men lad os bare sige der er en grund til vi har det største troldmandsråd i verden”

Thomas der havde startet med at ville undersøge, den koncentration af anti-vampyr våben hans telefon havde opfanget, havde nu fattet interesse for elveren, det var ikke så ofte man havde chancen. "Så må i da lave en masse magiske genstande ikke sandt?" Han spurte lige ud af posen, selvom han viste hun højst sandsynligt ville lyve, ville han måske kunne læse sandheden i hendes ansigt. Elversskabte magisk genstande var svære at få fat i, fordi de holdt dem for sig selv.

Nu var Hadrian pludselig meget interreseret efter vampyren havde talt. Magiske genstande var nok mere en hobby end egentligt forretning og det var langtfra småmagiske genstande som var i Hadrians interesse. Det kunne sagtens være elveren kendte til magiske genstande men hvis hun kendte til mere end hvad der for en elver bare ville være normalt så var hun værd at holde øje med.
Efter at havde holdt øje med vampyren drejede Hadrian hovedet og så forventningsfuldt på elveren. Hadrian var selvfølgelig stadig opmærksom på vampyren som muligvis var farlig men taget i betragtning af at Hadrian havde en bodyguard og at han selv var godt bevæbnet så var der vidst ikke den store fare. Hadrian måtte også lige huske sig selv på at han ikke på nogen mulig måde skulle dømme vampyren på udseendet.
Hadrian forholdt sig tavs...

"Øhm.." Arissa så overrasket fra den ene til den anden, og kunne se hun havde fået deres fulde opmærksomhed.. hun havde måske lidt foretrukket da de var mere optaget af hinanden. "Jo.. vi laver nogle magiske genstande.." sagde hun tøvende og vidste ikke hvor meget hun skulle fortælle dem "men det er ikke noget vi normalt deler med andre væsner.. især ikke dem der har sluttet sig til teknologien.."

Thomas smilede. "Men det er et potentiale, i slet ikke har gravet ind i." Thomas rodede lidt i sin lomme og fandt sin telefon frem igen. "Jeg har arbejdet på at lave magiske genstande, der samtidig er teknologiske, og jeg har fået enkelte til at virke. Magisk teknologi, lyder det ikke fantastisk?"

Dammn hun kunne ligeså godt havde sagt at hun ikke deler magiske genstande med Hadrian. Vampyren derimod var ligepludselig meget spændende så Hadrian kiggede over på knægten igen.
" Hvilke genstande har du fået til at virke?.. " sagde Hadrian til vampyren mens han kiggede forventningsfuldt. Den knægt havde potentiale til at gøre Hadrian rig. Meget rig...

"Det lyder... interessant" sagde Arissa og sendte Thomas et svagt smil. Faktisk lød det vildt cool! Men hun måtte hellere prøve at holde facaden bare lidt, der var ingen grund til at sige hvor meget hun holdt af teknologi på trods af sin races holdning..

"Tjaa..." Sagde Thomas med et, svagt smil. "Det var ved hjælp af denne at jeg fandt dit lager af våben i din bil, og hvad du end måtte ha på dig af spidse pæle." Han hånd sin telefon op i lyset af gade lampen. Skærmen viste et motiv at grønne cirkler og blinkende mønstre, lidt ligsom man ville forvænte at se på en radar skærm. De små blinkende mønstre bevægede sig på skærmen, i takt med hans bevægede telefonen.

" Det lyder meget interessant, men har du også forstand på at tjene penge på det?.. " Sagde Hadrian i et afslappet tonefald. Forretning var hvad Hadrian havde forstand på og lige nu gjaldt det om at få et nyt samarbejde eller endda partner.
" For hvis du ikke har så ser jeg muligheden for et samarbejde og hvis du selv driver forretning så skal jeg love dig at jeg vil give dig konkurrence " Sagde Hadrian i et koldt tonefald. Det duede nemlig ikke at Hadrian var i byen hvis alle vampyrer rendt rundt med sådan en dims.
Hadrian så afventende på vampyren og håbede inderligt at vampyren blot havde sådan nogle genstande til privat brug.

Arissa betragtede dem begge og smilede svagt "I har vidst meget at tale om, så.. jeg må nok også hellere komme videre.." sagde hun tøvende og så sig lidt omkring. Deres selskab gjorde hende ærlig talt lidt utryg, og nu havde de vidst fundet hinanden som selskab "nå vi ses!" hun vinkede og begyndte at gå..

"Nej vent..." Sagde Thomas. "Jeg har også noget at snakke med dig om, bare rolig jeg har lovet ikke at gøre dig noget." Han så på hende med sine kolde øjne. "Jeg skal nok komme til sagen, lige om et øjeblik." Han så tilbage på manden. "Jeg har lavet internet handel lige siden internettet blev offentligt tilgængeligt. Og før det handlede jeg med militæret, der brugte internettet til... deres sager, så hvad kan du tilbyde mig?"

Militæret.. det var jo på statsbudget så han kunne ikke tjene meget ellers var det bare fordi han ikke ligefrem var velkommen hos de typer Hadian handlede med.
" Jeg tror der er bedre jeg viser dig det for jeg tror VI kunne tjene mange penge ved at samarbejde.. du kan ringe i morgen nat hvis du er interesseret " Sagde Hadrian mens han rækte et visitkort til knægten.
Hadrian så over mod elveren " Husk at give visitkortet til din ven, og tak for at du tog dig tid til at tale med mig " Sagde Hadrian smilende, fordi den her aften havde mulighed for at blive virkelig god.

Arissa stoppede op, og kiggede lidt usikkert på vampyren. Hun fjernede først blikket da Hadrian talte til hende "jo.. det skal jeg nok" hun smilede svagt. Han havde været venlig, og hjulpet hende.. hun ville se hvad hun kunne gøre.

Thomas snappede visit kortet fra Hadrian og puttede det i lommen på sine bukser. "Jeg vil tænke over det, men jeg siger dog at denne teknologi ikke må blive for kændt. Der findes visse mennesker der ikke må få fat i denne teknologi, for hvis de gør, bliver verden et helvede for alle." Han så derefter over på Arissa "Jeg er lidt nysgerrig over hvor meget i elvere ved om magiske ting, de er nemlig svære at skaffe, men de holder godt. Så hvis du på et tidspunkt står og mangler penge, så kan du ringe til mig." Thomas gik stille og roligt hen til Arissa og rakte hende et mørkt visit kort. Det eneste der stod på kortet var et enkelt, telefonnummer i blodrød skrift.