aften i byen - Arissa

Tid: tidlig aften
Vejr: skyfri
Sted: lille p-plads som ligger ved en sidegade tæt på gågaden

Det var aften og folk passerer den lille sidegade for at komme til eller fra gågaden hvor butikkerne stadig havde åbent og restauranterne kæmpede kærligt om kunderne. På den lille p-plads var der kun få der lagde mærke til den store Jeep der holdt på parkeringspladsen som var reserveret til de ansatte til den nærliggende kontorbygning der forlængst havde lukket for idag.

Men hvis man nysgerrigt kiggede ville man se en mand af nordafrikansk oprindelse der stod bag bilen og arbejdede med hvad der så ud som en større computer der var placeret i bagagerummet af Jeepen. Imens stod Hadrian ved siden af bilen med en cigarat i hånden og kiggede koncentreret på hans Iphone i den anden hånd.

Arissa var ude og gå en aftentur i byen. Hun havde en sort t-shirt og et par slidte cowboy bukser på. Vejret var godt, så hun havde ikke taget en jakke med.. hun ville bare vende næsten hjemad når det blev for køligt.
Hun kiggede på de mange restauranter, og overvejede at få sig en bid mad.. men hun slog tanken væk. Det kostede også mange penge, og hun havde jo lige brugt en del.. hendes mester ville begynde at spørge ind til det hvis hun blev ved.
Hun kom forbi en parkeringsplads hvor der stod en stor jeep. Hun stoppede overrasket op og kiggede på den.. den var ret nice.

Manden der stod ovre bag ved bilen kaldte på Hadrian. "hej chef den virker nu" sagde manden og Hadrian gik hen bag bilen og kiggede på skærmen.
Han lod cigaretten dumpe ned på jorden selvom den næsten lige var blevet tændt og kiggede derefter ud mod vejen hvor folk gik forbi men en enkelt var stoppet op.

Hadrian var i øvrigt klædt i fint jakkesæt som på billedet og bilen er sort.

Arissa stod og betragede den store jeep. Det var alligevel imponerene hvad mennesker kunne finde ud af at lave, og så uden magi..

Hadrian kiggede en ekstra gang på skærmen og kiggede derefter mod personen som var stoppet op. Han begyndte langsomt at gå mod personen men kiggede en enkelt gang på den anden mand som nikkede tilbage.
Den anden mans stod og kiggede skiftevis på skærmen og mod Hadrian som var på vej væk fra jeepen.

Arissa kiggede overrasket på en af mændene der havde stået ved jeepen. Han kom gående hen imod hende..

Hadrian var nu næsten helt hende ved hende der var stoppet op. Han kiggede en ekstra gang tilbage på manden der stadig var ved jeepen som nikkede bekræftende tilbage. Hadrian undrede sig lidt over at hun faktisk havde stået der så længe.
*Måske vidste hun allerede hvem han var* tænkte han men han sagde "undskyld kender jeg dig?" da han var kommet tæt nok på til at hun kunne høre det og ikke burde misforstå at han talte til hende.

"Uhm, nej undskyld hvis jeg stirre" sagde Arissa og smilede lidt undskyldene "jeg stod bare og beundrede jeres jeep.. den er ret cool"

"Du er ikke menneske vel?" sagde Hadrian og ignorerede tydeligvis det som hun lige havde sagt. Hadrian stak mobilen i lommen men tog ikke hånden op igen og kiggede på hende der havde stoppet op.
Han slap ikke blikket og afventede et svar selvom han ikke var i tvivl om at det ville være en overraskelse at få sådan et spørgsmål som han lige havde stillet.

"Hvad?" sagde hun overrasket og så forvirret på han.. "hvad mener du? Selvfølgelig er jeg et menneske..?"

"lad mig gøre det klart for dig at jeg ikke er ude på at gøre dig fortræd men af de flere hundrede mennesker der er gået ned af gaden har er du den eneste der giver udslag på min computer.. Så spørgsmålet burde hellere være hvad er du?" Sagde Hadrian i et neutralt tonefald så det virkede helt surrealistisk.
Han rettede lidt på jakkesættet med dan anden hånd og kiggede en enkelt gang mod manden der stod ved bilen. Derefter kiggede han intenst hende som tydeligvis reagerede per instinkt.
Manden der stadig stod ved bilen kiggede fortsat på skærmen i bagagerummet og hvis man var opmærksom ville man se et lille moderne kamera ovenpå bilen af samme slags som man finder i et S-tog hvor man ikke kan se hvor kameraet peger hen fordi det er gemt en tonet glaskugle.

"Jeg ved ikke hvad du taler om.." sagde hun usikkert og bevægede sig lidt bagud "undskyld jeg kiggede på bilen, jeg må nok hellere se at komme hjem af.."

"Du er ved at gå i panik og det er en naturlig reaktion hos mange men jeg kan med næsten 100 procent sikkerhed sige at du ikke er varulv, de fleste vil nok forvente jeg er en jæger og derfor søge afstand som du gør nu.. Lad vær med at gå og lyt lidt endnu for jeg har ikke tænkt mig at skade dig" Sagde Hadrian som nærmest mekanisk somom sætningen var den øvet og brugt mange gange.
Han trak hånden op af lommen blot for at vise den var tom hvis hun hvad hun end var frygtede at han var bevæbnet. Han vidste at hvis han gjorde noget dumt nu ville hun sætte i løb og han var ikke i humør til at lede efter en ny nu.
Han rettede blot jakkesættet og tog en dyb indånding.

"Jeg.. ved ikke hvad du taler om" sagde Arissa igen og rynkede brynene. Hun havde lært ikke at afsløre sin identitet.. især ikke overfor mennesker. Og det var ham her tydeligvis.. måske en varulv?

"Jo du gør udmærket for du er en overnaturlig skabning ifølge min computer ellers er du forbandet siden min computer opfanger din magi nærmest ligesom en slange kan se varme" Sagde Hadrian i samme tonefald som tidligere.

Hadrian havde en fornemmelse af at han havde klaret det fint for hun var ikke løbet endnu og det var første gang han testede udstyret i den her by.
Det kunne være at hun stadig var bange men hun er ikke bakket længere væk mens hun talte.
Han tillod sig at smile lidt for det kunne være det hjalp

"..." Arissa vidste ikke hvad hun skulle svare. Den underlige mand vidste jo tydeligvis noget om den overnaturlige verden.. og alligevel.. hun tog en dyb indånding "jeg er elver.."

"Ser man det, så ved jeg hvilken magisk signatur jeg skal kode elvere ind som" Sagde Hadrian lettet over at det var lykkedes. "Mit navn er i øvrigt Hadrian og min maskine der kan spore magi" Fortsatte han med at sige mens han pegede mod bilen og computeren som stod i bagagerummet.
Han åndede lettet og virkede meget mere åben nu hvor elveren havde givet sig til kende.

Arissa nikkede, stadig ikke helt afslappet og skævede imod jeepen. "Mit navn Arissa.. du arbejder på en maske der kan genkende magiske væsner?"

"Ja min maskine kan se hvad der er magisk men at kende forskel på de magiske ting er noget jeg stadig arbejder på" Sagde Hadrian som nu vidste at der ikke længere var fare for at hun ville løbe væk efter hun var blevet nysgerrig.
Han vidste det her var hans chance for at få noget info om elversamfundet så han måtte bare holde hende interreseret så længe at hun faldt til ro og til sidst ville fortælle selv.

"Wow.. hvad skal i bruge den til?" spurgte hun og så nysgerrigt imod bilen.

Hadrian kunne mærke at elveren ikke længere var bange eller at nysgerrigheden havde overvundet frygten. Det kunne være han kunne vende emnet til hans fordel nu.
"Den her er kun en prototype men når jeg kommer videre skal den sælges.. Måske kender du nogle der er interreserede i at vide hvem de møder da man ikke altid kan stole på øjet, altså bodyguards eller lignende?" Sagde Hadrian spørgende og håbede at elveren vidste noget.
Det var ikke fordi han forventede at elveren var snigmorder eller bodyguard men det kunne være at han kunne komme i kontakt med nogle ved hjælp af elveren.

Arissa tøvede og tænkte sig lidt om.. "en af mine venner er dusørjæger.. han ville nok ikke være helt imod ideen.." sagde hun tøvende.

"det ville ikke være værst hvis jeg kunne træffe ham" Sagde Hadrian mens han trak et bundt med visitkort op af jakkelommen. "Du må endelig be vedkommende ringe til mig selv hvis han ikke er interreseret i lige netop den maskine"
Hadrian vidste at elveren nok ikke ville informere ham om hvor vennen befandt sig men hvis blot han kunne skabe interesse ville de nok komme til ham automatisk. Hadrian kiggede samtidig vurderende på elveren for at prøve at regne ud hvad hun var for en type.

Arissa nikkede lidt og tog imod visitkortet "jeg vil give det videre til ham" sagde hun tøvende.

"Det vil glæde mig meget" Svarede Hadrian smilende nu måtte han bare håbe at den hun kendte ville kontakte ham."Har elverne et egentligt samfund her i byen? eller lever i bare i skjul blandt menneskene?" Sagde Hadrian spørgende for at finde ud af mere.