Hello, my name is... - Arissa

Omgivelser: På vej ud af en eksklusiv gentlemans club på High road.
Tid: 20:59
Vejr: Stjerneklart, fint vejr.
Påklædning: Habit jakke, jeans, sorte sko, og sort t-shirt, slips.

Sean gik langsomt ud af clubben, nikkede venligt til dørmanden, og fortsatte ud på den ellers aftenstille gade. Han løsnede sit slips lidt og kørte sin hånd gennem sit mørke hår. Det var en ret fin aften, en fin aften til at jage, en fin aften til at gå i byen.. han kunne gøre hvad han ville, spørgsmålet var bare, hvad ville han egentlig? Han så sig omkring, byen var stor, og grænseløs.. han kunne lide det, evigheden lå for hans fødder, det eneste han behøvede.. var at tage skridtet. Han gik roligt videre, han måtte vel prioritere maden først, han kunne jo ikke rende rundt med en rumlende mave. Han balancerede hen af fortovets kant, uden egentlige uregelmæssige trin.. let, og graciøst.. Han betragtede de forskellige mennesker, og racer der gik forbi ham.. der var så lidt, selvom klokken ikke engang var så mange.. Måske skulle han bare smutte hjemad, gribe noget hurtigt take away, og gå tideligt i seng.. "God, jeg er kedelig.." mumlede han og lagde nakken bagover og så op på himlen der åbnede sig som et tæppe med små lysende prikker.

Arissa løb igennem de smalle gader, væk fra slumkvarteret så hurtigt hun kunne. Hun var ved at støde ind i et par mennesker, hun havde i forbifarten sagt undskyld og nogle af dem havde bandet af hende. Hun fortsatte indtil husene begyndte at ændre udseende, og det gik op for hende hun måtte være endt i Uptown.. det finde kvarter.
Hun stoppede op og så sig lidt omkring. Det var en smuk aften, stjernerne glimtede på den sorte nattehimmel, og selvom det var mørkt var det ikke særligt koldt. Det var heldigt, for hun havde kun en sort t-shit og et par slidte cowboybukser på. Hun lod sig dumpe ned på en bænk og lukkede øjnene.

Sean var nær gået ind i en ung kvinde der kom løbende fra en af sidegaderne der førte ned imod... slumkvartererne. Hun lignede heller ikke nogen af dem der gik rundt i minkpelse, i deres høje stiletter.. faktisk så hun mere nede-på-jorden-agtig ud. Det var også bedre i hans mening. "Det må du undskylde, sikke travlt du har" grinede han drillende, bag ryggen på kvinden. Hun havde... en anderledes lugt.. noget han ikke havde haft fat i før. Hvad kunne hun være? For hun var ikke menneske så meget kunne han da afgøre blot ved sine lugtesanser. Han lod kort blikket løbe ned ove den sorte t-shirt og de slidte cowboybukser, frøs hun ikke? Han gik et skridt til siden og kom op foran hende så de stod ansigt til ansigt istedet for, at han stod bag hende "Hvem har jeg æren af at løbe ind i?" spurgte han så.

Arissa stødte end i endnu en mand, hun skulle til at sige sit normale undskyld, men noget ved mandens stemme fik hende til at stoppe op. Hun kiggede overrasket på ham da han stillede sig foran hende.. Han var meget smuk, hvis hun skulle være ærlig nok en af de smukkeste mænd hun nogensinde havde set.
Hun var stadig lidt overvældet da han stillede hende et spørgsmål. ”Øh.. mit navn er Arissa, og du?” med en underlig fornemmelse i maven. Noget fortalte hende hun burde være på vagt, men det skyldtes sikkert bare det sene tidspunkt..

Sean smilede let da hun så temmelig forbavset ud over han havde påkaldt sig hendes opmærksomhed. "Arissa.." gentog han langsomt, mest til sig selv, mens han smagte på navnet.. anderledes... interessant. Han lagde hovedet på skrå og smilede venligt til hende "Sean Withers, måske du kender mig?" sagde han drillende. Det var jo ikke sikkert hun havde nogen anelse, det var måske også mere folk inden for markedet der kendte ham. Han så sig kort omkring for at afsondere terrænet, han ville helst kommunikere med det nye væsen i fred, i hvertfald for en stund.. "Hvad løb du så fra? Hvis man må være så fræk at spørge" drillede han let, og betragtede hende let med sine mørke øjne, Duften vr god nok, han kunne ikke finde noget uinteressant, eller farligt ved hende, tanken om det blod der løb under hendes hud.. var også ret interessant.

Arissa kiggede fascineret på ham imens han talte. ”Sean Withers.. nej jeg tror ikke jeg har hørt om dig” sagde hun imens hun tænkte. Nej, det var ikke et navn hun havde hørt før. Det lød meget anderledes end de navne hun var van til, men mennesker brugte jo også andre navne. Da han spurgte om hvorfor hun havde løbet, rynkede hun panden en anelse. Sandheden ville nok ikke være det bedst hun kunne fortælle den fremmede ”jeg bryder mig ikke om at gå helt alene” det var vel.. ok det var direkte løgn ”jeg er lidt af en bangebuks og var kommet for langt væk fra kendte gader..” endnu en løgn.

Sean var opmærksom på ethvert udtryk, ethvert træk i hendes ansigt der kom og forsvandt når hun lyttede eller talte. Han var næsten ekspert i sindsstemninger, han havde også forsøgt sig med noget manipulation af det, men det havde ikke rigtig virket. "Det var ægeligt... men så har du jo set mig til gengæld" sagde han drillende. Han fulgte de små panderynker der tegnede sig i hendes ellers glatte pande "Nej det er selvfølgelig også sent" sagde han så langsomt, selvom hun virkede lidt tøvende i hendes forklaring. "Det er iorden, alle kan vel blive usikre" sagde han let, og så sig om, inden han så på hende igen "må jeg så ikke tilbyde dig at følge dig hjem? Så du ikke behøver gå alene.." sagde han så. Han håbede ikke hun var så skræmt af at være væk fra kendte områder, at hun så også ville være bange for ham.

Det var ikke ligefrem det Arissa havde håbet på. Hun kunne jo ikke lade denne fremmede følge hende til byen i trækronerne.. men det var hendes egen skyld, hvis man fortalte en venlig sjæl man var bange, ville de tilbyde sin hjælp.
”Nej det er i orden, jeg har det bedre nu” sagde hun og smilede til ham. Hun håbede inderligt det ikke fremstod for tydeligt at hun løg, men her på det sidste havde alle gennemskuet hende.

Sean smilede bare lidt til hende, damn, det havde ikke været nemt.. han vidste ikke om han kunne overtale hende, det ville nok blive svært. "Det er så iorden, hvad vej skal du?" spurgte han, og følte sig lidt som den store stygge ulv, med rødhætte som skulle overtales.. Aj nu blev det for syret. Han rullede kort med sine skuldre, og så ned af gaden.. "Her er blevet temmelig mørkt.. det bliver så hurtigt mørkt om sommeren ikke?" sagde han og gjorde et kast med hovedet, mod vejen "Det mindste jeg kan gøre er da at følge dig lidt på vej? Jeg bor nok ikke der du bor, så vi kan vel skilles et sted dernede af.." sagde han prøvende. "Fryser du ikke?" spurgte han så, og så lidt på hendes bare arme.

Arissa tøvede.. hun havde ikke lyst til at afvise hans venlighed. Det virkede sikkert også mistænksomt. De kunne vel godt følges noget af vejen, han skulle sikkert toppe før hende og så kunne hun jo altid lyve og sige hun også snart var hjemme. ”Jo.. ok så lad os følges lidt af vejen” hun smilede til ham ”jeg fryser ikke rigtigt.. så slemt er det heller ikke” grinede hun. Ok, måske var det lidt køligt.. men det måtte hun finde sig i, hun havde ikke fundet en passende jakke der ikke så helt elveragtig ud.

Darren kommer gående hen af gaden han ser en mand og en kvinde eller han lugter dem før han ser dem, deres lugte skelder sig ud fra rasten, som ædelsten på en pløjemark, han er vampyr, hun er elver

Darren går hen til vampyren og prikker ham på skulderen og visker ''du kender loven om ikke at angirbe elvere''

//Hvad siger i til rækkefølgen Sean, Arissa, Dragwer?//

//ok

//Det er iorden med mig//

Sean så lidt på hende mens hun talte, og nikkede inden han krængede sin jakke af og rakte den mod hende "her.. så bliver du ikke syg" sagde han så, og smilede lidt til hende. Det var svært for ham at holde den pæne porcelænsfacade. Under facaden så det helt anderledes ud.. han havde ikke kun valgt sit job fordi han var god til at formulere sig, han havde også valgt det fordi det passede perfekt til hans temperament, til den iskølige rumlende djævelskab der gemte sig bag den smilende gentleman facade. Han blev opmærksom på varulven før den rørte ham, og vendte sig om og standsede op.. lugten af hund var tilstedeværende, og han kunne udemærket mærke hvad han var. Han hævede et øjenbryn, hvilken lov? Han skævede til Arissa "Er det en ven af dig?" spurgte han så kort. Hvis det var tilfældet, ville det kun understøtte hans ide om at Arissa var noget andet end menneske, det støttede varulvens udsagn ham nu også i... elver sagde han...Hmm.

Arissa smilede og tog imod jakken. Hun tog den om sig *den er kold..* tænkte hun overrasket, men lagde ikke det store i det. Hun var i gang med at lukke jakken, da Sean stoppede op. Hun gik et par skridt før det gik op for hende, og vendte sig imod ham. Han stod og talte med anden fyr hun ikke før havde set.. han hviskede noget, men hun hørte ikke hvad. ”Øh, nej?” svarede hun overrasket da Sean spurgte.. så de kendte altså heller ikke hinanden?

kender vampyren ikke loven

''vampyr hvis du angriber en elver vil magikerrådet flå dig i stykker med et raseri som overgår hundrede og fem varulve''

Sean måtte undertrykke de tendenser der farede op i ham, kunne ulvedrengen ikke bare... blande sig uden om? Han brummede let, og skævede til Arissa der stod et par skridt væk.. magikkerrådet, åndsvagt. "Jeg slår hende ikke ihjel" mumlede han så, og fangede varulvens blik med sit eget. Skulle han nu stå der og love at han ikke ville.. Han sukkede og undertrykte irritationen. Han måtte vel bare finde på noget andet. Han vendte sig halvt mod Arissa, og så derefter på varulven "tilfreds?" mumlede han så. Nu havde ulvedrengen også afsløret ham som vampyr overfor elveren, nu var tiltroen i hvertfald død..

Arissa stivnede da hun hørte mande bruge ordet ’vampyr’ om Sean. Hun kendte godt myterne om vampyrere.. smukke væsner der lokkede en om aftenen, og så snart man var alene knækkede de ens nakke om drak ens krop tør for blod. De vidste hun var elver, nu vidste hun han var vampyr.. hvem den anden mand var, var stadig et mysterium. En fra det magiske politi?
Hun gik et par skridt væk fra Sean, og var tydeligvis ikke længere tryg.

Darren grinede ''vampyr jeg ville bare sikre mig at du ikke begik den største fejl i dit efterliv''

Sean måtte beherske sig selv for ikke at give hunden en røvfuld, hans fejltagelse var vel hans egen sag, nu var det mere eller mindre spoleret "Jo, tak" mumlede han syrligt, latteren brændte som solen. Følelsen af at tabe var ikke ligefrem Seans kop the, han vidste ikke hvad han skulle stille op med Arissa, eller ulven for den sags skyld. Det ville være nemmest at knække nakken på dem begge, men det ville kun få ham i værre problemer, end et uskyldigt bid. Han tog en dyb indånding, og fiskede sine cigaretter op af lommen og tændte en. Han vendte sig kort mod Arissa "behold jakken, jeg bliver ikke varmere" sagde han så, og smilede let "måske kan hunden følge dig hjem, han har styr på det med lov og orden" brummede han, og tog et sug af cigaretten, inden han vendte om på hælene og forsvandt ned af en sidegade. Sulten var begyndt at blive påtrængende.

”Oh…” Arissa så overrasket hvordan fyren forsvandt ned af en sidegade. ”Hunden..?” mumlede hun for sig selv og kiggede over på den mystiske mand.. *en varulv?*. Det havde været en underlig aften, og hun stod og vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med sig selv. Omgivet af farlige væsner, alligevel virkede manden til at være på hendes side..

Darrens øjne bliver pulselig alvorsfulde ''jeg håber ikke at du tænker på at angribe mig ile, men ville være sjovt med en god kamp, hvis det ikke var på en åben gade''

//Jeg tror jeg er mere eller mindre out xD I er velkommen til at fortsætte (://

Arissa stod og kiggede lidt på manden.. hvem havde sagt noget om kamp? Hun fortrød at hun ikke var blevet hjemme i aften, og hun holdt uvilkårligt jakken tættere om sig.

//aaw xD ok..//

'' jeg undskylder hvis jeg skæmte dem frøken det er bare så svært at kæmpe mod ens instinkter, mit instinkt sagde mig at jeg skulle dræbe den ved første øjekast, men jeg må nøjes mad at afbryde hans jagt''