A New Woman - Arissa

Sted: Centrum
Tid: 23:45

Med et let suk, sted Kyle ud af taxaen, og rystede let på hoved for at få det sorte hår væk fra det mærkerøde øjne. Der var intet at lave denne aften, men det betød ikke at han bare ville sidde der hjemme og glo ud i luften. Han ville finde noget at bruge aftenen på, og det skulle ikke være at forføre kvinder og derefter dræbe dem, han ville finde noget langt mere interessant, han vidste bare ikke rigtig hvad. Kyle håbede han kunne finde på noget, men han havde alligevel en eller anden idé om at det ikke ville lykkes ham. Desværre.
Han rettede lidt på den sorte frakke, hvorefter han stak hænderne dybt ned i lommerne og begyndte at spadsere ned af gaden. Hans blik løb rundt rundt omkring i et forsøg på at finde noget interessant, men han syntes ikke rigtig at finde noget.

Arissa sad på en bænk og kiggede op på den mørke nattehimmel. Hendes hår var i en hestehale, sat så håret skjulte de spidse øre. Hun var iført sine cowboy bukser og sin sorte t-shirt. Det var nok ikke det varmeste valg, men det havde været dag da hun tog af sted. Hun kiggede på månen med et længselsfuldt blik, og kunne ikke drømme om at tage hjem lige nu. Hun rejste sig, strakte kroppen og tænkte over hvordan hun skulle få aftenen til at gå.

En speciel lugt slog pludselig Kyles næse i møde. Han kiggede undrende rundt, og fandt kilden siddende på en bænk. Det var ikke tit han mødte en elver i byen, men de havde noget delikat blod. Det mente han at kunne huske fra hans sidste møde med en elver, men han var ikke sikker på det. Måske skulle man se om man kunne få endnu en tår?
elveren virkede til at være optaget af månen, eller noget nær, så lydløst, næsten som en skygge, gled Kyle hen mod den unge kvinde på bænken. Han indsnusede næsten grådigt hendes duft, før han satte sig ned på bænken. "Godaften." hilste han, hvorefter han lavede en hilsende gestus med hånden.
Hvordan man hilste rigtigt på en elver, vidste Kyle af gode grunde ikke, men han forsøgte sig bare med den hilsen der virkede ved de fleste væsner. Den menneskelige. Kun elvere var ikke født i et menneskeligt samfund, så mon ikke det hele nok skulle gå.

Arissa havde stået i sine egne tanker, og det gav derfor et lille ryk i hendes krop da hun hørte en stemme bagfra. Hun vendte sig overrasket imod bænken, der havde ikke sidder nogle for nogle sekunder siden.. det var hun da sikker på? Hun så overrasket på den kønne mand, og hun blev i tvivl om hun burde sætte sig igen eller blive stående.
”Uhm.. godaften” sagde hun høfligt og sendte ham et lille smil.

Et velformet smil fandt vej til Kyles læber. "Beklager hvis jeg overraskede sig, det var ikke hensigten." Han rettede en smugle forfængeligt på sin jakke, hvorefter han lænede sig en smugle frem, og studerede kort kvinden foran ham. "Er det ikke lidt sen du er ude?" Han betragtede i elveren i endnu et sekunder, før han lænede sig tilbage og lage nakken tilbage, for at kigge op imod himlen over dem. Det var en mindeværdig aften, hvis det ikke var fordi han havde levet i så mange nætter, at en hver aften blev ligegyldig og kedelig. Kun når der skete noget interessant var natten mindeværdig, ikke på grund af himlen over jordkloden. Eller planeten den blå planet. Latterligt navn. Kyle havde altid været mere til direkte ting, knap så krænkede og besværlige. Det gav alligevel ikke noget.

Arissa lagde mærke til hvor charmerende den unge mands stemme lød, og hun kunne ikke lade være med et smile lidt til ham. ”Det er ok, jeg er ikke let at gøre bange..” sagde hun med et akavet grin ”jeg hørte dig bare ikke komme gående.. jeg var vidst lidt i min egen verden..” sagde hun. Da fyren kiggede op, fulde hun hans blik.. månen var virkelig smuk i aften. ”Det er måske lidt sent..” gav hun ham ret ”til gengæld.. ja, så er byen smukkere om natten, og så er det jo svært at få slæbt sig selv hjemaf..”

Kyle nikkede kort for sig selv. Da hun tilføjede det med natten nikkede han igen. "Ja, den er meget smuk." Kort overvejede han at tilføje noget mere, men droppede idéen. "Hvad med så bare at fortsætte ude i natten?" Han lage hoved en smugle på skrå, hvorefter han betragtede den navnløse kvinde i endnu en tid. "bor du ikke et sted hvor du kan se himlen?" Efter hvad Kyle vidste, så boede elvere i skoven, i høje træ kroner hvor man kunne være nær den smukke himmel. Måske havde han taget fejl?
Når alt kom til alt, så vidste han ikke særlig meget om denne natur race. Det betød heller ikke det store i Kyles hoved, men en gang imellem, af og til, kunne det være praktisk at vide noget om de andre racer, men lige nu måtte han leve i uvisheden om det, trods han ikke var særlig vild med det.

”Fortsætte ud i natten..” sagde hun eftertænksomt og så ud til lige at vende tanken i hoved. Det var en underlig ting at sige, men.. han virkede næsten helt filosofisk. ”Jo jeg bor hvor man kan se himmelen men..” hun tøvede, at fortælle en fremmed om byen i skoven var nok ikke den smarteste ide ”men jeg bor lidt ude for byen.. jeg kan godt lide at se på alle lysende, du ved.. gadelygter, skilte på natklubber.. selv lyskrydsene!” hun smilede og så næsten forelsket ud over storbyen.

En kort tom latter undslap Kyle, da han kiggede hen mod den nærmeste gadelygte. "Hvad er der så fantastisk ved dem?" Han lage hoved let på skrå, som om han ville kunne finde det gemte, det mystiske ved lampen ved at dreje og vænne hoved, men selvfølgelig kom der ikke noget. En gadelampe havde altid været en gadelampe og intet andet, intet fantastisk ved de jernstænger med en pære for oven. "Lyskryds er da også meget farverige, men når du bor inde i byen, så mister de det magiske." Det var selvfølgelig elverens egen beslutning hun skulle gå efter, hvis hun syntes at gadelygter og lyskryds var interessante, så fred være med det. "Men hvorfor vælger du så ikke at flytte til byen, hvis du syntes lysene her inde er så fantastiske?"

Arissa så lidt på ham og så tænksom ud. ”Jeg kan også godt lide fred.. der er en del larm her inde..” hun kiggede på de utallige biler der kørte forbi dem ”jeg er glad for at kunne tage hjem efter en lang dag.. og min familie bor desuden også der, så at flytte væk fra dem ville..” hun tænkte lidt, det ville faktisk være meget fedt. Meeen.. ”og gadelygterne er næsten magiske” sagde hun med et lille smil ”se på dem, lyser op i mørket og ligner en lille, magisk flyvende kugle..”

Kyle trak let på skuldrende. "Det er jo ikke lutter lavkage alt sammen." Brummede han, mens han mageligt lænede sig tilbage på bænken som om det var en eller anden blød sofa. Han lage bene over kors, og strakte sig kort. "Ja ... flyvende lysende kugler." Han nikkede tænksomt for sig selv, mens han igen begav sig til at betragte lyskuglen. "Med lidt god fantasi skal det nok passe." Selv havde KYle lidt svært ved at abstrahere fra det faktum at der var en tyk fed jernstang der holdte denne 'magiske' kugle over vande.

Arissa så lidt på ham, og overvejede hvad han tænkte på. ”Men.. nu er teknologi jo helt almindeligt, så der er selvfølgelig ikke noget underligt i det..” sagde hun tøvende. Hun havde altid sat teknologi og magi i samme kategori.. ud over at teknologi ikke behøvedes en ond lærermester, men bare et tryk på en knap. Det var da lige så smart..

Kyle var lige ved at miste fodfæstet, da det pludselig drejede emnet ind på teknologi. Undrende kiggede han lidt på kvinden, før han nikkede. "Ja, det er ganske normalt." Han forstod ikke helt hvorfra emnet kom fra, men det var sikkert noget inde i pigebarnets hoved. Han valgte ikke at interessere sig mere for emnet. Der var ingen grund til det, det ville gøre snakken langt mere kompliceret og svær at komme igennem. Åndsfraværende lage han en hånd ned på bænkens ro overflade, hvor han kunne mærke træets små ujævnheder. Han følte sig frem i en kort periode, før han trak hånden til sig, og med en let fejende bevægelse viftede noget hår væk fra ansigtet. "Skal du noget i aften?"

Arissa så lidt på fyren. Hun bed sig i læben, da det virkede som om deres samtale kedede ham. Hun så igen lidt på gadelampen, og overvejede om han troede hun var tosset.. hun havde måske stadig ikke helt forstået kunsten at kommunikere med mennesker. Hun så lidt overrasket på ham da han spurgte til hendes planer. ”Uhm.. nej, ikke noget specielt?” svarede hun undrene.