En park, Arason + åbent

"Hey, hvis du bliver spurgt hvor du har været," sagde hun dæmpet og vendte sig om mod ham. Noterede sig kappen, men sagde ikke noget om det. "så kommer mit navn aldrig frem, vel? Det kan jeg godt stole på, ikke?"

Hun vendte sig igen mod vinduet så håret fløj omkring hende. "okay, jeg er ikke sikker, men jeg tror lige, jeg så en. Vi skifter snart bus. Kender du overhovedet mit navn?"

"nej og du kender ikke mit og det komme ikke ud" svarde arason

"Super, og heller ikke lokationen!" svarede hun og så igen ud af vinduet. Et stoppested blev annonceret over højtalerne. Hun sprang op og rakte frem for at tryppe på stopknappen. "og så løber vi to blokke og tager undergrundsbanen, det tror jeg er bedre." sagde hun og møvede sig ud, så hun kunne springe af så snart dørene åbnede. Hun begyndte med det samme at løbe i en tilsyneladende vilkårlig retning, drejede om et hjørne, smøg sig uden om en tyk mand og over en vej, hvor bilerne susede i tre spor. Udenfor undergrundsbanen stoppede hun brat op - lavede næsten spor da hun satte hælene i. "hey, har du overhovedet et kort til undergrunden?"

"nej det svære ikke " svarde han var løbet med hende der henne

"oh, sikke nogte møg, så skal vi vist til at stå i kø ved automaterne, for der kan kun køre een på et kort," sagde hun og lød lidt panisk, som om hun forventede løbende fødder hvert øjeblik det skulle være. Eller en bil med et maskingevær ud af vinduet, jaer, det ville helt sikkert være sagen, hvis hun skulle myrde nogen. "Men okay." hun sprang ned af den rigtige trappe, forbi en tyk strøm af mennesker på rulletrappen og standsede i hallen, der var fyldt med mennesker, der hastede i alle retninger og spottede - som i en drøm, hvor alt går strålende, en fri automat. Hun sprang hen og vinkede til ham, før hun besluttede at han skulle have en dagsbillet og fyldte på med flere småmønter.

han løbe ned till hende og kiget sig omkring de Var ikke til at se

"Her," Aenor rakte ham kortet og møvede sig ind og hen til maskinerne, der tog imod kortet. Bippede sig ind og fortsatte ned under jorden af en sti. Hurtige skridt bragte hende gennem flisebelagte gange, ned af en næsten uendelig rulletrappe og ned på en perron, hvor et par andre mennesker også stod og ventede. "Der er ikke så mange, der kører denne vej," sagde hun, da hendes følgesvend dukkede op, og pegede over på den anden perron. "men den vej skal de alle sammen, åbenbart."

Arason nikket bare forat vise at han havde forståde det

En kold vind blæste et øjeblik, og med et dæmpet brøl kom toget susende ud gennem den mørke tunnel. Folk steg af, og folk steg på. Aenor sprang ind og satte sig på et ledigt sæde. "fem stop," sagde hun og drejede hovedet og studerede de få passagerer indgående een efter een. De standsede. Flere mennesker steg på. "Fire stop." Toget startede igen, og undergrundsbanen holdt op med at være undergrund, idet den strøg op og kørte på skinner lagt ned lags lange boulevarder. Et stoppested var bygget helt op til banen. "Tre stop."

Arason var gået ind og havde satte sig ved hende

To mere, eet. Aenor rejste sig og steg af. Luften var varm og der var mange mennesker på den lille perron. Hun banede sig vej og gik ned ad trapperne og ud gennem en sluse. "Denne vej," sagde hun og virkede langt mere rolig, da hun ledte ham ned ad en sidegade og videre gennem et kvarter fyldt med høje, stolte bygninger, der alle så lidt forsømte ud. De kom forbi en grøn square (engelsk havestil, sagde hun) og stod pludselig foran en særligt flot bygning. Hun fandt en nøgle frem og åbnede den slidte hoveddør. Indenfor ledte en snoet trappe op, og en gammeldags elevator var bygget ved siden af.

"ok " svarde han løbe med hende der hen og gik med ind

Hun begyndte at gå op ad trapperne. "Okay, hvis du har slæbt nogen med, så bliver jeg altså stiktosset," sagde hun dæmpet og så på ham. Noget i hendes blå øjne sagde, at hun var mere seriøs end godt var. "Og jeg roder altså, i øvrigt." Hun var standset på en repos et godt stykke oppe, og låste døren op. På et lille skilt stod der: Lyndon. Intet andet. Hun håbede ikke, han huskede så godt. Men det var ligegyldigt. Hun trådte ind og åndede den velkendte duft. Et stort, dunkelt værelse. Man glemte, at man var i en toetagers lejlighed. Det var næsten en lille hall, højloftet med en trappe og et gallari på første sal. Et stort vindue med blyinfattede ruder i tusind forskellige farver var den eneste lyskilde. Aenor lukkede døren bag dem. Langs væggene var der skabe, på gulvet et ægte tæppe, og i loftet hang en overdådig lysekrone.

"det er viste på tide jeg sigde mit navene det er Arason" svarde han

"Arason, okay, jeg er Aenor" hun ledte ham ind i et køkken, hvor der stod en stor mængde kopper i vasken. Enhved vandret flade var dækket af bøger, bortset fra komfuret og en enkelt plads ved spisebordet.

han gik med hende og så kyset han hende på kinden og gik ind i stuen

Og så kyssede han hende. Og der blev helt stille inde i hende. Helt stille. Så slog hun ham. "Hvad bilder du dig ind. Tror du virkelig, jeg inviterer fremmede hjem af den grund, hva?" snerrede hun vredt. "Tror du jeg er sådan en, man bare kysser på? Ligner jeg sådan een, man bare samler op på gaden, hva?"

"nej det var for at sigde tak forstår du det ikke" svarde han frustrert og kiget på hende

"Jamen selv tak, bare hold kyssetøjet for dig selv." Hun bed tænderne sammen og tændte elkedlen, som sammen med køleskab og komfur så malplaceret ud i det ellers rimelig retroagtige køkken.

han sætte sig ned i stuen og hev hans halskæde med et kors af og smidt den på borde
//logger af nu//

Hun kiggede ind og fik øje på korset. Himlende gik hun tilbage og lavede te. Hvorfor gjorde du også det? spurgte hun hviskende sig selv, og hentød ikke til slaget, men til overhovedet at tage ham med hjem.

"det må du meget undskylde# råbte Arason ud til hende

Hun gik ind og standsede i døråbningen. I hånden havde hun en kop te. Hun pegede på ham med den. "Det er okay for så vidt, men vid, at jeg ikke er dum." Hun himlede kort med øjnene. "Helt ærligt, man skal være idiot for at tage en fremmed, som lige har skåret knoppen af en mand, med hjem, bare for at kysse ham." hun rystede langsomt på hovedet og satte så koppen på bordet foran ham og gik tilbage til køkkenet. "Hvor længe har du tænkt dig at blive?" råbte hun til ham, og slog op i en tyk, støvet bog, der lå øverst i en bunke.

"det kommer an på hvor lange tid du ville ha mig" svarde han

"Ja, den er jo svær." sagde hun ude fra køkkenet. "Du kan ikke sove her, bare så du ved det." Der var noget koldt i hendes stemme. Hun gjorde den fast, og følte sig som en forfærdelig person. Sådan at sige, at han ikke kunne være der. Men hun havde allerede ladet ham komme alt for tæt på. Han vidste, hvor hendes hjem var, og han kendte navnene Aenor og Lyndon, to ting, der ALDRIG måtte kodes sammen.