En park, Arason + åbent

"fra mit ansigt" svarde Arason

"Og hvad er der så så specielt ved dit ansigt?" spurgte Aenor og slog med hovedet, så håret dansede omkring hendes ansigt. Himlen var ved at blive mere blå, disen var åbenbart ved at fordampe, noterede hun lidt bekymret, for hun havde ikke solcreme med, og hendes lyse hud havde ikke særlig godt af den stærke sol.

"det ser grimt ud" svarde han hende og bukket sig ned for at kig på jorden hvem der havde været der

Aenor lagde armene over kors. "Ser grimt ud? det er da lige meget. Vi bor i en millionby." hun bukkede sig også ned og kiggede på fortovet. "Hvad kigger vi efter," spurgte hun vurderende. Han virkede altså en lille smule ustabil, hvis hun skulle sige sin ærlige mening. Men måske var hun heller ikke selv en referenceværdi.

"den mørke magikere har været her" svarde Arason

"Hvordan i alverden kan du se det?" spurgte Aenor alvorligt og satte sig på hug. Flisen, han pegede på, var helt almindelig, grå, kedelig at se på. Så rørte hun ved den, lidt forsigtigt, for hun vidste godt, hvad den ville sige. Om tusind fødder, der trampede på den. Om de sandkorn, den var sammensat af. Alle havde de en historie, de ville fortælle, og alle deres stemmer var så svage, for de var gamle, langt ældre end byen. Og engang havde de været en del af noget større. Men det var ikke det svar, hun fik. Slet ikke. I stedet fik hun et dæmpet suk fra flisen, og en viden, der var næsten dugfrisk, men meget svær at tyde. Om en kraft, flisen ikke havde set i umindelige tider, og om mørke tanker. Hun rejste sig op og så stadig på ham, afventende hans svar. Måske havde han samme kræfter som hende, måske kunne han noget helt andet?

"prøve og se jorden er mere sort under den i steden for de andre" svarde han

"Så han sætter altså sorte spor?" sagde Aenor og kiggede mistroisk på jorden mellem fliserne. "Det må være en ond krabat!" hun kunne ikke lade være med at finde det lidt komisk, på en eller anden måde. Og dog - flisen havde talt sit eget sprog, der havde helt klart været en magiker forbi, men derfra og så til at farve jorden mørk, der var altså stadig langt.

"og her er der noget mørket blod" svaret han

"Blod?" Hun kiggede fra ham til fliserne. Hun kunne altså ikke se det, men hvis hun virkelig anstrengte sig og troede på det, kunne hun måske ane omridset af noget, der ville kunne have været blod, måske. "Hvordan kan du se det? Hvilken slags blod er det?"

"det er fra en draug" svarde han

"Så er du vel på rette spor, ikke?" begyndte Aenor med opmuntring i stemmen.

"ja men det er 3 dags gammel" svarde Arason

"oh, så har beboerne vel et problem? Og hvad er der med dit ansigt?" Spurgte Aenor og kiggede på fliserne.

"vil du da se mit ansigt " svarde han og kiget sig omkring der var mange andre dusør jæger på jagt effter den eller kunne det være ham

"øh, ja!" sagde hun lidt overrasket og måske også lidt beæret.

"fint men det skal være et sted hvor der ikke er særlige mange folk ok" svarde han og kiget undersøgen på hende men med en vendt en persone sig om og skudt eftter Arason men Arason var hurtiger han sendt en pille igemne hans hånd så han ikke kunne bruge den

Aenor lavede et imponerende rullefald om bag en parkeret bil og rev en lang pistol frem fra et sted under sit tøj. I venstre hånd holdt hun pludselig et lille stykke metal, en springkniv, der skød frem. Hun tittede ud mellem bilerne og så efter manden, der havde skudt, imens hun mimede til rollespilleren, at han skulle komme hen i skjul. 'Der kan være flere' mimede hun.

Arason tog sig ikke af det og gik hen til ham og trak sin dagert op "hvem har senndt dig og er i flere "han spyte på arason og svarde "ja der er 10 mere på vej og det er konij der har sendt os"
har jeg ikke sagte at jeg betalere tilbage" svarde Arason "jo men han gad ikke at vente og så blive vi sendt ud for at gøre regneskabet op" svarde han Arason skar struben over på ham og gik over til pigen "vi må væk herfra" sagde han

"Er jeg nu trukket ind i det her?" Spurgte hun lidt træt og rejste sig. "Problemer med.." hun skævede over på manden "okay, jeg ved ikke hvis folk det er, men en eller anden betydningsfuld?"

"nej man kan ikke holde noget hemliget for dig kender du et sikert sted vi kan tag hen" svarde Arason

"Øh, ja.. Men vær diskret, ikke? Det skal helst blive ved med at være sikkert." sagde hun og gloede op og ned ad gaden. "jeg orker ikke at have dem der rendene hjemme hos mig. Nu skal du se, vi skal fange en bus, det ville være det bedste, denne vej." hun stak pistolen tilbage under sin cardigan, hvor den blev næsten usynlig, og begyndte at løbe let og hastigt ned langs gaden. Ved det første hjørne drejede hun, og så om han var med. Hun skiftede retning igen en blok nede ved en befærdet vej, som hun krydsede i let løb, før hun standsede ved et busstoppested.

han fulgte eftter hende

Bussen kom meget passende næsten med det samme. Aenor sprang ombord og lagde et par mønter på chaufførens lille plads. "Skal jeg også lægge for dig?" spurgte hun og lagde, uden at vente på svar, endnu flere mønter frem og gik så længere ned og fandt et par pladser bagerst. Hun sprang ind og satte sig ved vinduet.

han hoppet med ind og sætte sig bagste uden hun havde lagt mærke til det havde han fjernet selve kapen kun imens han havde nået og taget en ny hætte på