En park, Arason + åbent

"jamen så ende til aften" svarde Han og sætte sig ned på gulvet og paket alle hans våben ud han skulle nemlige ikke gå med de samme

"Fint," sagde Aenor og kom ind i stuen igen med sin egen kop te. "Vil du så vise mig dit ansigt, eller hvad?"

"ja væreså god" han tog langsomet hætten af hans hans hoved hans hår gik ned over lidt af hans menske lignde øre og han havde et ar over venstre øje mens hans øjnefarve var lyseregrøne han kiget op mod hende og vente på et svar

"Og det prøver du at skjule fordi--?" hun slog med hovedet og tog en slurk te. Han så faktisk aldeles udmærket ud.

"på grund af aret " svarde han

"På grund af arret?" gentog Aenor spørgende. Det var altså ikke nok til at skræmme hende, ville hun sige, men hun tog sig i det. "Det er virkelig ikke så slemt." sagde hun i stedet og åbnede en dør ind til et værelse. Der var halvmørkt derinde, og hun så ud til pludselig at bevæge sig med en vis hurtighed, som om hun var urolig. Hun forsvandt ind i en uoplyst del af rummet og kom tilbage efter et øjeblik med en blågrøn beklædningsgenstand over armen. "Anyway, jeg kommer om lidt igen". Derefter gik hun ud af stuen.

"ok" svarde han og kiget sig omkring i stuene den var meget flot alligvel han han rejste sig op og kiget ud af legligeheden de var smutte dem der var ude eftter ham

Aenor kom ind i stuen igen. Hun havde sat håret op med et hårbånd, og smed klædestykket fra før over armlænet på en polstret stol. "Er der nogen," spurgte hun lidt nervøst.

"nej" svarde Arason og kiget på hende "du ser meget flotter ud med håret slåde ned "sagde Arason med et lille smil

Hun kiggede mistroisk på ham et øjeblik, før hun tilsyneladende slappede af. Accepterede, at det var okay at få komplimenter. "Tak. Og det var godt. Jeg orker ikke at have dem rendende.."

"så lidt men jeg ved jeg ikke har fået dit fulde naven så ville du ikke godt sigde det" han kiget et øjeblik på hende

"Jeg har heller ikke fået dit," gled hun af. "Et efternavn betyder jo ikke så meget, vel? Det er mere, hvad man gør det til. Mit efternavn har alt for mange mennesker ødelagt, og jeg vil nødigt kendes under det."

"ok hva så vis jeg sigde mit vil du så fortælle det" svarde Arason

"Ja, men - Det er sikkert hos dig." slog hun fast og lænede sig op ad dørkarmen. På en eller anden måde havde noget truende sneget sig ind i hendes stemme og kropsholdning. Som om hun var blevet - måske ikke højere, men mere autoritær. Det var tydeligt, at navnet havde en eller anden form for betydning. Selvfølgelig kan jeg bare skifte, sagde hun altid til sig selv. Hun kunne hedde Vanilla London og henvise til sin elendige mor? Hun kunne hedde Miranda Burke? Hun kunne være fuldstændig ligeglad, kunne hun. Men det var hun ikke. Det ville være lige meget. Der havde allerede været for meget opmærksomhed på hendes person. Opmærksomhed nok til et helt menneskeliv.

"ok hva af det så mit er ulve vind" svarde arason

"Ulvevind?" gentog Aenor og gloede på ham. "Kan man hedde det?" hun tog sin tekop, der havde stået på et lille bord med en lampe, og tømte den i eet drag. "Jeg hedder Aenor Morgan." hun trak på skuldrene. "Der står godt nok Lyndon på døren, men det er et familienavn."

"ok ja men eftter navent er ikke særlige kendt" svarde han og kiget på hende

"Arason Ulvevind?" Spurgte hun, som for at sikre sig, at hun havde forstået rigtigt. Godt. Godt han ikke havde sagt noget om.. Om hendes navn.

"ja det er det" svarde arason og kiget på hende igen

"Okay." hun smilede kort. "Så er det på plads, og det vil aldrig komme over min mund igen." hun gjorde en bevægelse, som om hun lukkede sin mund med en lynlås. "Lukket med syv sejl."

"og jeg nævner hellere ikke dit naven" svarde han og kiget på hende så hun viste at han ikke løg

"Fantastisk." Hun rakte hånden frem mod ham. "Aftale," sagde hun og trykkede hans hånd en enkelt gang. Der var ingen grund til at sige hans navn, men hellere have det lidt formelt og lave et rigtigt håndslag på hemmeligholdelsen af identiteter.

han nikket "aftalte" svarde han og kiget hende i øjne for at hun kunne være sikker på at han ikke gav et løfte han ikke kunne holde

"Men jeg er nødt til at spørge, om det er et familienavn, eller et, du har fået senere? Mit eget navn er arvet efter min mor." Aenor vendte om og gik tilbage i køkkenet.

"et famile navene" svarde han