Neutralize the enemy //Sebastian - alle er velkommen//

Sebastian så hvordan Thomas gjore det færdigt med de to sidste mænd, mens han stille tog et skridt tilbage og sundede sig lidt. det var blod over det hele på ham og på jorden hvor de nu døde vagter lå, han smilte stille mens han stille så over på Thomas og smilte. "well det gik jo godt." han nikkede og grinte stille.

"Ja" sagde Thomas. Han trådte hen over ligende, uden noget særlig trang til at drikke fra dem. Han havde ikke behøvet at bruge ret meget blod indtil nu, men han havde en blodpakke fra hospitalet, hvis han skulle komme til at bruge for meget. Han så til begge sider ned af gangen for at se om der kom flere, men der var ingen at se, men det var logisk at de andre vagter havde trukket alarmen.

Sebastian nikkede. og sukkede for sig selv. mens han stille gik hend mod døren sammen med thomas. han stille trak på skulderne, hvor efter han tændte en smøg og tog et ordentligt hvæs fra den, mens han slappede lidt mere af. alle hans sår havde lukket sig selv igen. samt han tog sit sværd om på ryggen igen, mens han ventede på hvad Thomas ville gøre.

"Vi kan gennemsøge alle lokaler, hvis det er, men jeg tror de andre jægere er neden under." Sagde Thomas mens han lyttede intenst efter flere fodtrin. "Derinde sidder der en vagt og glor porno, på en computer." Sagde Thomas og pegede på en dør. "Du ved hvad der er i de andre lokaler.

// Ville I have et problem hvis jeg joinede? (: //

//Du er velkommen, det er et åbent emne, så længe du kan finde en måde at komme ind på.//

// Deal. Synes bare at det var en god idé at være høflig, nu hvor I var nået så langt //

Lugten af krudt, blod og røg bankede hende lige i ansigtet, da hun slog døren op. "Hvad sker der?" lød en urolig stemme bag hende. "Det ser i hvert fald ikke godt ud. Jeg tror i har fået gæ..." Maya Jacksons stemme emmede ud, da hun så to skikkelser stå i en bunke af blodige lig, på en trappeafsats et stykke over hende. Det ene lignede en lille dreng, den anden noget større. Begge med store våben, Maya med det samme var tryllebundet af. Hvis det havde været en hvilken som helst anden situation, ville hendes mund næsten være løbet i vand.

Det sidste hun havde lyst til nu, var at de skulle komme og ødelægge det hele - dræbe hendes kunder. Hun havde heller ikke lyst til at komme op og kæmpe. Hun var ikke interesseret i unødige fjender her i Aterswell, og noget sagde hende at hendes chance for overlevelse var ret lille. Godt at hun i det mindste var klædt ud til vampyrjagt, for at kunderne skulle føle sig mere trygge ved hende. Etuier til træpæle langs begge lår, og et enkelt kors om halsen... Ud over det havde hun ikke rigtigt nogen våben med, så det her var... skidt.

Håbet om at de havde for travlt med ligene til at opdage hende, fik hendes hjerte til at banke hårdt i brystet, imens hun lydløst gik op af trappen, ude af syne bag gelænderet. Med deres hurtige reflekser ville overraskelsesangreb være livsnødvendigt. Hun prøvede at finde på en strategi imens hun lod fingrene glide ned i hendes egne, speciallavede knojern. Bare de ikke var alt for blodtørstige til at være tavse for hendes forsøg på diplomati...

Sebastian nikkede stille mens han så på Thomas, og grinte, "ja det er jo sandt. jeg så det godt. der hende strå.- vent.." Sebastian drejet hoved og så ned af den anden gang og stirrede durk på Maya, mens hans lilla øjne glimtende, han begyndte stille at gå ned mod pigen, han smilte da han kunne lugte hindes frygt og høre hindes hjerte banken. han knuget sit sværd hård i hånden. mens han nærmede sig Meya.
"jammen godaften..lille jærger" han grinte stille og lod sine øjne glode over hindes krop mens kan traskede vidre, og tog endnu et hiv fra sin smøg og pustede stille ud.

"Har du fået øje på nogen?" Spurte Thomas og strammede grebet om det korte wakizashi. Så det var klar til brug. Han begyndte at følge efter ham, mens han spejdede mod trappen, der førte ned til de andre etager. Thomas fik øje på noget platinblodt hår der stak op ved trappen. "Jeg håber ikke du er blevet vampyrjæger, ud af moralske motiver, for så har jeg en grim skuffelse i vente." Han smilede koldt.

Han trådte over en død jæger, ved at træde på hans hoved så det med en knasende lyd fra nakken, blev trykket ned i mandens eget blod. Den vide klinge i hans hånd glimtrede som diamant, og hans hugtænder var blottede i et vampyrgrin.

Hendes knyttede hænder rystede et kort øjeblik, så hendes knojern raslede, inden hun tog sig sammen med et suk. Hendes ansigt faldt i sine folder - et roligt, arrogant smil. Hun sparede dog lidt på arrogancen, for hun ville helst ikke tirre de her fyre. Okay... der røg det overraskelsesangreb.

Hendes stemme var hård, men der var intet spor af frygt at høre længere. Hendes læber bevægede sig langsomt."Morale er for pattebørn... mine herrer." Hendes smil voksede lidt.

De sko hun havde valgt til lejligheden var højhælede, så da hun langsomt tog et par skridt frem, klikkede de imod gulvet. Det var yderst ubehageligt at kæmpe i et har højhælede, så de ville blive et problem hvis det kom så vidt.

"Som I nok har regnet ud, så er jeg ikke en del af Vatikanet." Det påpegede ikke mindst hendes påklædning. "Vi har ingen uoverensstemmelse, os tre. Der er ingen grund til at blive voldelige. Okay?" Hendes stemme var blevet blød og beroligende, ligeså hendes smil. Men i virkeligheden var hun i gang med at komme over sin frygt. Hvis de angreb, var hun godt og grundigt på skideren.

Sebastian smilte lumsk for sig selv mens han analysered pigens udsende hindes væremåde, mens han langsomt hævede sit sværd op til en klar position, mens han tog endnu et hiv fra sin smøg før han traskede vidre. tunge skridt kunne høres fra Sebastian da han traskede vidre. samt de kader på hans bukser ville rasle lidt.
"nå dada. så man er ikke for vatikanet? siger tøsen der har hunter udstyr på," Sebastian grinte mens han gav et hugtands smil til pigen, nu stod han kun få fod fra hinde, mens han lod sine øjne glide op og ned af hindes krop. mens han stille grinte, han kunne lugte hindes frugt, og hindes hjerte der bankede.

Thomas scannede hurtigt kvinden med blikket. Han ledte efter kors og andre indikationer på om hun var jæger. "Nej hun kan ikke være vampyrjæger." Sagde Thomas spottene, og med et drilsk smil om munden. Han var standset om nogle meter fra hende. "De pæle er af dårlig kvalitet, de ville ikke kunne trænge igennem min hud om de så blev drevet af et vejbor." Han forsøgte at tirre hende nok til at hun ville smide forsigtigheden overbord.

Maya kunne overhovedet ikke lide den større vampyr. Han var virkelig ubehagelig, og hun havde det som om hans øjne var i fuld gang med at befamle hende. Som om de spiddede hende, kunne se lige i gennem hende hvis de ville. Og den røg.. hun fik næsten tåre i øjnene af den.

Hun trådte meget langsomt et lille skridt tilbage. Hun kunne ikke lide at have ham så tæt på. Hendes øjne flakkede imellem ham og den lille dreng. Hun havde dog på fornemmelsen at de begge to kunne være lige farlige. Hun løftede den ene hånd og trak en af træpælene op og svang den imellem fingerene, som om hun var en knivkaster der tog bestik af situationen. "Hey, baby, godt nok er det her en udklædning, men de her er altså kvalitet." Selvom hun ikke lød hverken vred eller fjendtlig, lød baby mere som et synonym for møgunge end noget flirtende. Han lignede godt nok en lille dreng, men han var garanteret meget ældre end hende. Meget ældre.

"Ja, okay, jeg er en hunter, smartass - men jeg er ikke med Vatikanet." sagde hun, rettet imod den store vampyr. "Jeg er her på grund af forretning.. Og hvis i bare venter et par minutter, så behøver i ikke at ødelægge min dag. Når jeg er færdig, vil jeg endda hjælpe jer med at slå de idioter ihjel.. Selvom i ikke ser ud til at have brug for det." Det eneste hun kunne håbe på var, at de var i godt humør og ikke bare ville slagte alle folk de så i dag.

Maya Jackson var god, men to vampyrer imod hende? Det var decideret unfair.

Sebastian grinte, mens han stadig analyserede Pigens være og stå måde, stille tog han endnu et hvæs fra sin smøg, mens han stille hævede sit øjenbryn da han så hinde træde tilbage, stille grinte han.

"Hvor er det sødt at se dullen prøve at mande sig op og spille smart." Sagde sebastian håndligt, mens han stirrede stift på Maya, han tog det sidste hiv fra sin smøg og flikede skodet imod pigen. mens han stille pustede ud. røgen steg op fra hans mund, mens han stille smilte, han kunne høre hindes hjertebanken, og hindes værdtrækning, mens han lige så flabet tog et skridt tættere på.

"Slut med den historie, Du er en hunter, og jeg er pisse ligeglad med om du er med de overreligiøse spader, eller bare for dig selv." han grinte mens hans øjne nu stirrede Stift og iskoldt ind i mayas øjne mens han snarkede "jeg er da ligeglad med din dag.. jeg her lige slagted 8 man sammen med min kammerart i koldt blod. tror du ikke vi er lidt ligeglade med hvor du komemrfra.. du er her, det var dumt." Sebastian grinte stille og tog sin frie hånd op på sit store bastard sværd. der langsomt begyndte at lyse lilla, mens han var klar på at springe i hoved på den stakkels pige.

Thomas havde ikke spildt tiden, så snart pigen havde sagt at hun var hunter, trak han en kastekniv af samme slags som han havde brugt tidligere, ud af ærmet og ville have kastet den imod pigen men tøvede, for han havde ikke tænkt sig at slå hende ihjel så hurtigt. Hun var den første hunter der åbent og ærligt havde erklæret sig for ham, som hunter. Det var noget han bed mærke i, for alle vampyrjægere var feje, morderiske kujoner. Dette fik Thomas til at mistænke at hun ikke talte sandt, så han ville vide hvorfor hun var her. Han ville gerne ha' råbt en besked til Sebastian om ikke at dræbe hende, men kun fange hende. Men problemet var at han ville gøre det uden at kvinden viste hvad han sagde, og han havde ingen ide om, hvorvidt Sebastian kunne tale andet end engelsk.

"Årh hold op." sagde Thomas, mens han indtog en forsvars stilling, for at sikre sig at hun ikke gemte noget i ærmet. "Du vil vel ikke bilde mig ind at du har tænkt dig at kaste med den der" han så godt den måde hun holdt den på, hvilket morede ham. "Selv hvis en splint som den kunne bruges som kastevåben, hvordan havde du tænkt dig at der skulle ligge kraft nok i kastet? Det ville være mere effektivt at kaste den brandslukker ved siden af dig, end at bruge pinden." Sagde han for at tirre hende."Jeg tror ikke du er hunter... tøs... En hunter ville vide hvad hun skulle gøre nu, og så ville hun allerede ha' gjort det. Skal jeg give dig et lille tip? Det involvere dine ben, og en meget høj hastighed."

Maya tabte næsten kæben. Hvad i alverden bildte den vampyr sig ind?! Hendes øjenbryn trak sig sammen i panden, men hun forholdt sig stadig helt rolig. "Bare fordi jeg ser godt ud, behøver du ikke at kalde mig dulle. Det er nedsættende." Hun talte til ham, mere som om han var et barn med nedsat forståelse, og ikke en vampyr der havde tænkt sig at slå hende ihjel.

Hun rettede opmærksomheden imod drengen. Hun havde holdt øje med ham og kastekniven. Hun var faktisk både taknemmelig og lettet - det så ud som om denne fyr rent faktisk havde lidt fornuft gemt bag det barnefjæs. Hans dumme replikker fik hendes ansigt dog til at formørkes. "Hør her, drenge..." Hun drog et dybt suk. "Jeg kan ikke bevise for jer at jeg ikke er fra Vatikanet - men jeg kan da vise at jeg er en jæger, ikke?" Igen lagde hun hovedet på skrå, og spillede på et af de der flabede, hjertevarme smil. "Selvom det er unfair - jeg er en pige, i er i overtal, og jeg er ikke engang renracet - så kan jeg da godt prøve at vise jer lidt højhastigheds ben-cirkusnummer?"

Nu var hun sur, virkelig, og hun havde ikke engang nået at tale færdig, før hun bevægede sig. Med et hurtigt, elegant spring sad hun på udhænget på trappen over hende, og satte af inden hun rigtigt var landet. Med ét elegant spring var hun på den anden side af vampyrerne, med mindre en af dem havde grebet hende i luften. Selvom hun var fandens hurtig og adræt, så var de vampyrer, både stærkere og hurtigere end dem.

Lige meget hvordan de havde reageret, bukkede hun sig ned i knæ og flyttede sig lidt til højre, og stødte så direkte imod den store vampyrs hjerte, med den træpæl hun havde i hånden. Den anden hånd havde hun svunget imod hans hoved, så han forhåbentligt ikke kunne undvige begge angreb. Hun var stærkere end hun så ud til, og hendes knojern var ikke behagelige.

Hun hadede når folk undervurderede en jæger, bare fordi hun var en køn, ung pige.

Sebastian grinte stille for sig selv da han så hvor tøse fornærmet den pige blev, efter han havde kaldt hinde dulle. han grinte stille mens han rullede med øjnene af hinde og stille smilte for sig selv, han havde haft alt den tid i værden han kunne bruge på at analysere den pige de stod overfor.

Sebastian grinte stille mens han stille så på mens han lavede sin kunst over hoved på ham og Thomas, mens han sukkede. Han mumlede stille "tamt" og i det pigen havde bukket sig ned for at udgøre et angreb mod Sebastian. ville han hugtigt have svunget sit bastard sværd mod hindes arm med træ pælen og med denne hast ville han ramme hans hurtig hed var unaturlig, samt hans reaktion på hvordan han dukkede sig ned for det angræb mod hans hoved, mens han lod sit sværd side skære hindes arm op i hans parerings manøvre, Da Sebastian havde et længere våben og mere dødbringende.

Sebastian smilte for sig selv da han så på tøsen mens hans grin afslørede hans hoverende latter han grinte inden i sig selv over hindes forsøg. lige som hinde hadet han at blive undervurderet.

Thomas Reagerede hurtigere end noget menneske kunne. Han akkumulerede en potion af det blod han havde i kroppen, hvorefter hans omrids begyndte at flimre, af den kolossale hastighed han bevægede sig i, som følge. Inden hun nåede hen til ham, havde han sendt kniven imod det ene af hendes ben. Han var fænomenal med en kastekniv, men det var et svært kast. Han sprang bagud for at blokere hende vejen, siden han hverken var stærk eller høj nok til at gribe fat i hende, for at bremse hende.

Han så at hun skiftede retning og andgreb Sebastian, hvilket var en fejl. Sebastian havde en slagkraft hun ikke ville kunne hamle op med, medmindre hun var varulv, eller selv var vampyr og selv da var det en hård omgang at brydes med Sebastian på den måde. Thomas derimod havde ikke nogle nævneværdig styrke, og hans krop var ikke så holdbar som Sebastians. Derfor gik hans kampstil ud på finesse og præcision, samt at undvige andgreb, hellere end at udføre dem, for at undgå at tage skade.

Thomas der nu var bag hende, havde fri mulighed for at arbejde siden hun var nødt til at forsvare sig både forfra og bagfra samtidig, han kunne ramme hendes vitale organer, eller han kunne lamme hende, med sværdet fordi det var fortyllet. Han sprang fra gulvet og valgte at sigte efter et punkt ved hendes skulderblad, hvor han ikke ville ramme noget der ikke kunne reparerers hvis hun fik lægehjælp senere. Til gængæld ville det være ulideligt smertefuldt, klingen var fortryllet til at være overmåde skarp og ville sende et elektrisk stød svarende til en taser, dette sværd var lavet til at tage folk ud hurtigt og effektivt.

Efter slaget, uanset hvad der skete, blev han nødt at afslutte den enorme hastighed, fordi denne tilstand krævede for meget blod, som han ikke kunne undvære så meget af lige nu.

Maya var så godt i gang, at hun ikke ville lade Sebastians legetøjssvær skræmme hende. Hun blev dog revet lidt ud af sin koncentration da hun mærkede noget borre sig ind i hendes ben. Hun lagde dog ikke noget i kastekniven, men kastede sig videre imod Sebastian. Hendes ansigt var neutralt imens hans sværd skar sig ind i hendes underarm. Det stoppede hende dog ikke, og hendes bevægelse imod ham, fik næsten presset sværdet helt ind til knoglen på hende. At vær jæger kostede ofte. Denne gang kunne han umulig undgå hende, med minde han slap sværdet. Han ville ikke kunne trække set hurtigt nok ud af hende. Og nu var der en træpæl direkte rettet imod hans hjerte. Et perfekt kontraangreb, hvis du spurgte hende... Med mindre hendes ven her altså havde en kammerat der var ved at spide hende med et magisk sværd bagfra. De drenge sloges alså simphelyhrn ikker fair.

Liget meget hvad der skete, holdt hun godt fat i den stores sværd, og blev ved med at presse pælen imod hans bryst. Smerten fra hendes skulder fik hende dog til at holde et skrig inde, og vakle på benene. Pis.

Sebastian grinte stille mens han så på hvordan hun prøvede at beabejde smærten som Thomas og ham havde påført hinde. mens han grinte, hans øjne gløede stærkt lilla, mens han ville rive sit sværd rundt i hindes arm, mens hun prøvede at kaste sig forover for at Dolke ham med en pæl. Han grinte højlydt og tog sin venstre hånd op for at gribe fast i maya's arm og vride hinds hånd væk eller, bare brækje hindes håndled.
Tydelig vis var sebastian mere stærk en nogle person maya havde mødt, hans anden hånd forblev på sit store bastard sværd han voldligt ville rive ud af armen på hinde og højest sandsynligt breke hindes arm. mens han bullrushede frem af ind imodhinde for at lægge hinde ned. det var klart at se Sebastian havde analysered hindes fysike og hindes kampstil. samt hans mange års kamp afaringer.

"så så... Lille pus.. det er snart over." sagde han med en håndlig stemme mens han med sin umenneskelige styrke ville tvinge maya ned på gulvet.

Thomas satte signe fødder i mod Mayas skuldre og sprang baglænds, mens han hev sværdet ud af hendes skulder. Han landede elegant som hen kat på gulvet bag hende og vurderede sit næste træk. Han kunne se at Sebastian havde til hensigt at tackle hende og valgte at assistere vet at stikke sit ben ind for at spænde ben for hende så hun ville falde, hvis hun røg bagud.

// Siden I slemme drenge ikke har tænkt sig at give mig en chance, får jeg nu lidt problemer med at slippe ud af det her i live.. D: //

Smerten havde efterhånden givet hende en dundrende hovedpine, og hun havde på fornemmelsen at hvis hun ikke snart fik lov til at stå stille, ville hun brække sig - rimelig voldsomt. Hun havde ikke nogen fornemmelse af at det ville hjælpe på nogen måde.. Det gjorde hende bare temmelig pinligt berørt.

Den store vampyrs styrke og hurtighed var simpelthen latterligt. Hun havde ingen chance. Det var... næsten fjollet.

Alt i hendes krop gjorde så ondt at hun knapt kunne tænke, dog var hendes ansigt helt stift og viste kun et glimt af foragt. Hvad i alverden var der galt med de her to drenge? Var de psykotiske? Hvorfor endte hun altid i sådan nogle uheldige situationer? Ingen nåde, overhovedet.

Hun havde næsten givet op at undvige vampyrens angreb. Hans sværd ville garanteret gennembore hendes brystkasse om lidt, uden at møde nogen forhindringer ved ribbenene. Hun kunne næsten allerede høre sine ribben blive smadret af det utroligt... grimme sværd. Det var en forfærdelig krænkelse, at de sværd måske skulle blive hendes død, når der fandtes så mange smukke våben. Bare tanken fik hende næsten til at græde.

I stedet for at springe til siden, eller bakke for den sags skyld, brugte hun den fremdrift der automatisk kom fra vampyren trak sværdet ud af hendes arm (og brækkede den D:) til at glide ned under ham og tumle væk fra vampyrerne så godt hun kunne.

Okay... hvad så nu? Skulle hun hoppe ud af vinduet? Shit, shit, shit. Hun savnede sin far.

Sebastian gav et brøl fra sig mens han stadig baksede med Maya, hans øjne lyste helt op. mens han smilte for sig selv. han kunne nærmest høre piges indvæntige gråd, mens han så ind i hindes øjne med at gennemborende blik.
I det han haved taklet hinde, og det høje Kranzh fra hindes knogle der brækede, glemte han for et sekundt at lukke benene, da han faldt om på gulvet og Maya haved gled under ham og væk fra ham. han vente rundt og hurtigt kom op på benne igen mens han stilel sænkede sit våben ned mod jorden. for at se Mayas skader mens han fnyste, og smilte. "hør her tøz, stik du hjem med dig eller det ender grimmere end hvad du nogle sinde har drømt om, du er allerade ukampdygtig," Sagde Sebastian med en myndig stemme for engangskyld, han så over på thomas mens han nikkede "Hun er ingen skade." sagde han til thomas mens han smilte.

Thomas så på kvinden, mens kan rejste sig igen. "Nej vent nu lige lidt." Sagde han. "Hvad laver du i det heletaget her og hvorfor udgiver du dig for at være vampyrjægere op i hovedet på to af slagsen. Du har ikke udvist nogle af de træk som ellers karekteriserer en hunter." Han havde ikke tænkt sig at lade hende gå når hun måske kendte til det han ville have fat i, som han dog ikke havde involveret Sebastian i. "Du er ikke fej, du valgte at tage kampen op imod to kamptrænede vampyrer på egen hånd. Du siger du er hunter men uafhægeligt af Vatikanet, og så endda til to vampyrer der tilsyneladene ikke er her for at lave andet end at udrense denne rotterede. Det er ikke sådan hunters opføre sig, ergo du er ikke hunter så hvem er du?" Sagde han hårdt.

Selvom hun hadede det, så havde han ret. Hendes højre arm var slap fra albuen og ned, og hun dryppede regelmæssigt ned på betongulvet, der næsten så ud til at suge blodet til sig. Det forbandede sår i skulderen gjorde hende stiv i hele kroppen, og hun havde på fornemmelsen at det ville blive værre. Hun kunne knapt trække vejret, men ville ikke give dem tilfredsstillelsen af at se hende lide. Monstre - præcis som hendes mor plejede at referere til vampyrer. Maya havde altid leet af hendes fordomme, men lige nu var hun fuldstændig enig, imens hun stirrede forbløffet og hadefuldt på den større vampyr.

Hun stirrede pludselig på drengen, og der gik kun et kort øjeblik før hun begyndte at grine. "Nå så nu vil du snakke?" Hun overvejede kort at spytte efter den lille orm, men nåede lige at beherske sig. Hendes ben vaklede under hende, og hun smaskede op af vægen bag hende for at få noget af læne sig op af. Muren blev hurtig rød. Vampyrerne måtte være helt vilde i varmen.

"Du ligner ikke en der lever af at være hunter, men du ved så meget om det? Helt ærligt, hvem tror du lige at du er?" Hun fnøs og strøg fingrene igennem håret hvor hun efterlod røde spor. "Nej, jeg vil ikke vide det."

Hun stod et øjeblik og kiggede på dem, men sukkede så. "Efter i inhumant har slagtet den mand derinde," Hun pegede på rummet bag hende med en tommelfinger. "så kan I tage sværdet med. I det mindste bliver det brugt af nogle der kan finde ud af at bruge det."

Den syge katolik-fyr inde bag døren fik i hvert fald ikke brug for det. Godt nok var det dekoreret med alverdens kors, men det kunne de vel bruge som en eller anden syg joke. Ham den store så ud som om han godt kunne nyde sådan noget.

Uden at værdige dem mere opmærksomhed, begyndte hun at gå ned af trapperne. Helt afslappet, imens hendes blod stadig dryppede efter hende. Halvvejs nede, stoppede hun dog og kiggede på den store. "Jeg håber at du skammer dig, sådan at slå en lille pige halvt ihjel. Jeg håber at din forbandelse er nok straf, men jeg har desværre på fornemmelsen at du nyder den, din sadist." Hun fortsatte med at gå ned, men hun knugede sine knojern så hårdt at de rystede. Den del af hende der ikke var blevet helt følelsesløs endnu, rystede af vrede.

Lige nu ville hun helst bare skride, men hvis vampyren angreb igen, ville hun gøre sit bedste for at give ham den omgang klaps han fortjente. Også selvom hun højest sandsynligt ville dø.