Neutralize the enemy //Sebastian - alle er velkommen//

Sebastian smilte stille mens and med kolde øjne så på den fjollede pige, Thomas havde jo ret, det der var ikke en hunter, men en billig efterlining, en sølle copycat, han grinte stille mens han inhaledere lugten af hindes blod med fryd i hans øjne, stille sukkede han da han hørte hinde tale, mens han sukkede og satte sit sværd tilbage i skeden, mens hun snakkede.

Da hun nævnte noget med at andet sværd tog Sebastian et kig ind i det lokale hvor Maya haved kommet fra, hvorfor var der en død mand der inde. så vidt Seb kunne huske haved de kun dræbt de vagter og folk i rummet høre oppe og ikke her nede, Sebastian så lidt skeptisk ud hvor efter han svarede, "hør her trunde, hvis du ikke havde sagt du var hunter havde du nok ikke kommet så meget til skade.. dumme pige," han så på hinde med et irrerterne blik, som om han kunne lugte hindes had.

Da hun gik ned af trappen for at komme væk og han hørte hindes spydige kommentar grinte han højlydt. "en lille pige der startede selv med at angribe? gud du er lige så dum som man siger om jer blondiner, og denne forbandelse er nu snare en gave," han grinte mens han rystede på hoved for at der efter gå ind i det andet rum for at se på det der sværd.

Thomas gav et kort nik fra sig. "Så du kender altså til sværdet, selvfølgelig gør du det." Sagde han. "Jeg er her ikke kun for at udrense rottereden her. Vatikanet er begyndt at erobre visse dele af USA, siden vi slog dem tilbage for 50 år siden. De gør det fordi de mener at deres teknologi er god nok, og jeg ved at de har et sværd her som jeg skal ha fat i, de for ikke lov at bruge det imod os." Sagde han. "Du ved hvor det er, gør du ikke? Om nødvendigt finder jeg det selv, men du kan spare mig for en del besvær så fortæl mig hvor det er."

Maya var vant til umodne væsner, så hun havde ingen problemer med at ignorere den store vampyr. Hun var dog lige ved at springe i luften, over at ingen af dem troede at hun var hunter. Hun havde aldrig haft problemer nogen steder i verdenen før - hvad var der så anderledes ved Aterswell? Var alle væsner bare hundrede gange stærkere her? Hun var slet ikke vant til at kæmpe imod væsner med så overdreven hurtighed og styrke. Det var ikke engang sjovt. Hvordan troede de at en hunter kæmpede? Ville de have at hun skulle bokse lidt mere på dem? Det havde hun skam også gjort hvis de ikke havde skåret hende op så tidligt i kampen! Eller ville de have at hun skød lidt på dem? Hvor var det typisk at hun ikke havde nogen rigtigt våben på sig når hun skulle bruge dem!

Maya gad ikke engang at stoppe op for at hjælpe drengen. "Jeg har ikke tid til at babysitte dig, som du måske kan se har jeg brug for lidt medicinsk hjælp." Hun så så medtaget ud, at det næsten var helt komisk. Hun var tæt på at græde af skam, hvis sandheden skulle frem. "Jeg tror din ven står og savler over det. Held og lykke med det." Hvis det var noget hendes stemme ikke signalerede, så var det et 'held og lykke'.

Så gad hun simpelthen ikke mere, og gav sig til at springe ned af trapperne. Det var fantastisk endelig at komme ud i nattekulden. Hun kunne simpelthen ikke komme væk hurtigt nok.

// Out. //

Sebastian sukkede for sig selv han havde ingen ide, hvem pigen var, men han vidste at hun skulle træne noget mere for at kunne hamle op med ham, samt, Thomas. Sebastian havde nu fulkommen ignoreret pigen da han begyndte at gå ind i det rum pigen var kommet ud af, han sukkede for sig selv mens han gav en spydig kommentar "Bare pas på little tøs jeg finder dig og så spiser jeg dig.. bare vent" han grinte og gik ind i rummet, mens han så sig omkring, han kiggede på skriveboret mens han smilte for sig selv.

"hva thomas, du sagde noget med et sværd?" han kiggede tilbage på thomas mens han havde et stille smil på sin læbe.

Thomas lod ikke i første omgang til at have hørt hans spørgsmål, han så bare efter pigen. "Jeg vil nu gerne vide hvem hun er, sig hvad du vil hun er god til at slås. Jeg finder hende en anden gang, jeg har hendes lugt." Han så på Sebastian men han lænede sig op af dørkarmen. "Ja det gjorde jeg." Svarede han, uden at uddybe nærmere.

Sebastian gik nærmere skrive boret hvor det omtalte sværd lå på hvor efter han ragte sin hånd ud efter det og samlede det op, han smilte stille mens han han vente sig om mod Thomas med et stille grin på læben, "Er det, det her?" spurgte han og viste det frem til Thomas dog med mellem rumet mellem dem, mens han sukkede lidt, han inspiserede sværet mens han kiggede op og ned af det, det lå godt i hånden, mens han stille mumlede noget med balancen i sværet og hvordan det var smedet.

Thomas kiggende hen mod skivebordet. "Det ved jeg ikke, jeg har ikke set sværdet før, så det kan jeg ikke sige, endnu." Han gik hen til skrivebordret. Sværdet var ganskerigtigt prydet med flere kors end en krigs-offer gravplads, og det var godt håndværk men det var ikke til at sige uden en undersøgelse.

Sebastian smilte stille mens han trak på skuldrene, før han tik hen til en stol og satte sig ned tungt, og stille satte kiggede rundt i rummet, der var udsmykket med korser og andre random hellige ting, han grinte lidt for sig selv mens han ville se Thomas gå tætter på boret. "tja jeg har ingen ide hvordan det er."

"Det er et nyt våben de har lavet, det er lavet af det samme materiale som mine kasteknive. Sølv og jern kan ikke normalt blandes eller legerers sammen uden at det bliver svagt og ubrugeligt og tungt, men ved magi virker de godt sammen. Du kan sikkert ikke mærke det fordi du er så stærk, men det sværd vejer kun halvt så meget som stål, og det har sikkert en anti-vampyr effekt fordi det tager så let imod magi." Sagde Thomas og tog fat om skæftet for at tage det.

"javel ja..simpelt hen et anti os sværd.. det er da noget der skal gemmes avejen. eller bruges." Sebastian grinte lidt mens han så Thomas tage fat om sværet, mens han undersøgte det, med sine øjne, "ja det er utroligt godt lavet, og du kan se på den måde det er blevet skabt til at best kunne stikke med," Sebastian peget mod spissen af sværet, der så lidt anderledes ud end hvad et sværd normalt ville ude i spissen, den var mere aflang og spis dog stadig skarp på bægge sider.

Thomas tog sværdet og svang det lidt rundt som om det ikke vejede mere end et kosteskaft. "Hvad der skal gøres med det, tror jeg at jeg vil afgøre når jeg har fundet ud af præsis hvad det kan." Sagde Thomas.

Sebastian smilte og sukkede lidt mens han så Thomas svinge rundt med sværet som han testede, han kløede sig lidt på hagen mens han tænkte, ville et helligt sværd ikke også skade sådannogle som dem selv om de rørte dem? Sebastian så mistroisk på det sværd mens han ragte hånden ud. "thomas kom lige med det..jeg tror der er noget lusk ved det.. sværd." sagde han med en alvorlig stemme.

"Du har ret, der er noget galt." Sagde Thomas mens hen undersøgte klingen. "Hvorfor er den ikke lavet så vi ikke kan holde det, det ligner den ikke at være så sløsede." Sagde han eftertænksomt. "Det er måske bedst hvis du bære det, det er trods alt lidt stort for mig." Han kastede sværdet hen til Sebastian, med skæftet først.

Sebastian nikkede og så alvorligt på Thomas mens han kastede sværet til ham, han grab det med lethed, og gled det ned i skeden før han nikkede. "Det ligner dem slet ikke, hvis det var et helligt våben som de havde så ville vi da ikke kunne røre det ikke?" han så på Thomas med et eftertænktsomt blik mens han kløede sig i håret, hvad var der med det her sværd? hvorfor var det så underligt? "Thomas. tror du måske det ikke er magisk?" sagde han mens han kiggede på sværet.

Thomas så tænksom ud. "Det ved jeg ikke men hold øje med det, det kan være der er noget vi ikke ser. Der er også mulighed for at det sværd er en decoy, altså ikke det rigtige sværd." Sagde han, med et pludseligt udtryk af forståelse. "Vi leder videre, der er alligevel flere Hunters jeg gerne vil have ryddet ud."

Sebastian så på Thomas og nikkede stille mens han satte dette sværd ned ved sin side, det var ikke stort som hans men dog et langsværd. "hmm måske oppe på en anden etage eller noget lad os kigge der" han begyndte at gå ud af rummet mens han kiggede sig omkring at der ikke var kommet flere personer til eller fra.

"Vi kom ind af tagvinduet, og vi har afsøgt øverste etage, vi skal længere ned, hvis vi skal finde noget." Sagde Thomas og fulgte efter Sebastian ud af rummet. "Trapprene er hernede, sagde Thomas og begyndte at gå."

Sebasstian nikkede mens han gik ud dog tog han et forkert drej og kiggede sig over skuldren hvor efter han vente om og fulgte efter Thomas, det så noget komisk ud som den i en tejnefilm der går forkert. "aha, lad og komme vidre" sagde han mens han fulgte lige efter Thomas nu.

Thomas gik ned af trappen, mens han sneg sig afsted og kiggede forsigtigt rundt om hjørnerne. Der gik en enkelt vagt der var på vej op af trappe, blev der gjort kort proces med, via en kastekniv i struben.

Sebastian fulgte stille og roligt med efter thomas dog lod han ham være omkring 2 meter forand ham. mens han stille bare kiggede rundt på døre og væge, han ensede ikke engang at Thomas tog endnu en vagt ud, først da de passerede ham, sø han lidt ned, det var som om at han havde noget andet i tankerne, mens de gik.

De ankom til en gang med døre på hver side hele vejen ned, der var ca. otte rum, fire på hver side af gangen, inden den drejede nede for enden. "Hvad mon der er her?" Spurte Thomas. Og gik lidt frem, mens han afsøgte gangen med øjnene for alarmer, han fandt ikke nogen, men det betød ikke at der ikke var nogen, så han gik forsigtigt fremad, mens han undersøgte loftet, væggene og gulvet, for noget der kunne minde om en alarm... eller endnu værre en fælde, han kunne umildbart ikke finde nogen.

Sebastian stirrede kedsomligt ned af gangen mens han så på de forskellige dører der var der, han gik hend til en af dem mens thomas valsede frem af, og stille lagde øret frem til døren, der var lyd der inde, som nogle så TV eller noget? han hviskede stille "Thomas, her" han vinkede efter Thomas mens han stadig lyttede til dørren, Var det fodboldt eller hvad var det?

Thomas lyttede til døren, ganske rigtigt, der var noget der kunne være et TV eller en Radio, det var vist et eller andet dokumentar program for han syns han kunne høre en narrator tale om et eller andet. Han rettede sig op igen. "All yours." Sagde han og gjorde en gestus mod døren.